Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0019

    Sag C-19/18 P: Appel iværksat den 5. januar 2018 af MS til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 31. maj 2017 i sag T-17/16, MS mod Kommissionen

    EUT C 83 af 5.3.2018, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.3.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 83/16


    Appel iværksat den 5. januar 2018 af MS til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 31. maj 2017 i sag T-17/16, MS mod Kommissionen

    (Sag C-19/18 P)

    (2018/C 083/23)

    Processprog: fransk

    Parter

    Appellant: MS (ved advokat L. Levi)

    Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Rettens kendelse af 31. maj 2017 i sag T-17/16 ophæves.

    Følgelig: sagen henvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende realiteten af det søgsmål i første instans, som blev indbragt for den, eller, hvis Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, appellanten gives medhold i hans påstande i første instans, og følgelig:

    Det fastslås, at Kommissionen ifalder ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 268 og 340, andet afsnit, TEUF.

    Kommissionen tilpligtes at fremlægge de dokumenter, som denne har erklæret fortrolige, og som udgør det nødvendige grundlag for afgørelsen om fjernelse.

    Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det ikke-økonomiske tab, der følger af Kommissionens ansvarspådragende adfærd, og som efter ret og billighed er opgjort til 20 000 EUR.

    Kommissionen tilpligtes at offentliggøre et brev med en undskyldning til appellanten og at genansætte ham i Team Europe.

    Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i de to instanser.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Den anfægtede kendelse er behæftet med en retlig fejl i forbindelse med den retlige kvalifikation af grundlaget for det erstatningssøgsmål, der blev anlagt ved retten i første instans, og førsteinstansretten tilsidesatte begrundelsespligten.

    Den anfægtede kendelse er ligeledes behæftet med en retlig fejl i forbindelse med den retlige kvalifikation af samarbejdsaftalen og førsteinstansretten tilsidesatte begrundelsespligten. Sidstnævnte gengav sagsakterne forkert.


    Top