Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0799

    Sag T-799/17: Sag anlagt den 11. december 2017 — Scania m.fl. mod Kommissionen

    EUT C 42 af 5.2.2018, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.2.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 42/40


    Sag anlagt den 11. december 2017 — Scania m.fl. mod Kommissionen

    (Sag T-799/17)

    (2018/C 042/56)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøgere: Scania AB (Södertälje, Sverige), Scania CV AB (Södertälje) og Scania Deutschland GmbH (Koblenz, Tyskland) (ved advokaterne D. Arts, F. Miotto, C. Pommiès, K. Schillemans, C. Langenius, L. Ulrichs og P. Hammarskiöld)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgernes påstande

    Der træffes en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 88, stk. 1, og artikel 89, stk. 3, litra d), idet Kommissionen anmodes om at fremlægge DAF’s og Ivecos indlæg vedrørende klagepunktsmeddelelsen.

    Europa-Kommissionens afgørelse af 27. september 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53 (AT.39824 — Lastbiler) (den anfægtede afgørelse) annulleres.

    Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse delvist, og den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning nr. 1/2003, annulleres.

    Under alle omstændigheder anlægger Retten sin egen bedømmelse i stedet for Kommissionens med hensyn til bødebeløbet, og den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning 1/2003, nedsættes.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til procesreglementets artikel 134.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter sagsøgernes ret til forsvar, som følger af artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 27, stk. 1 og 2, i forordning 1/2003, EU-institutionernes pligt til at foretage en upartisk undersøgelse, som følger af artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og princippet om uskyldsformodning, som er fastsat i artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    2.

    Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 27, stk. 1 og 2, i forordning 1/2003 og chartrets artikel 48, stk. 2, ved at afvise at give Scania aktindsigt i mulige nye diskulperende beviser i DAF’s og Ivecos svar på klagepunktsmeddelelsen.

    3.

    Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse anvender artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 forkert ved at fastslå, at udvekslingen af oplysninger i Test & Drive-cirklen udgør en overtrædelse.

    4.

    Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 296 TEUF, idet den indeholder en modstridende begrundelse vedrørende den angivelige aftale eller samordnede praksis om indførelse af emissionsteknologier på markedet og anvender artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53 forkert ved at fastslå, at sagsøgerne har indgået en aftale eller en samordnet praksis om timingen af indførelsen af emissionsteknologier på markedet.

    5.

    Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse anvender artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 forkert ved fejlagtigt at karakterisere udvekslingen af oplysninger inden for den tyske cirkel som en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål.

    6.

    Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse anvender artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 forkert, idet den ved at fastslå, at det geografiske anvendelsesområde for overtrædelsen angående den tyske cirkel omfatter hele EØS-området, indeholder en åbenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstændigheder og deres retlige karakter.

    7.

    Syvende anbringende om, at den anfægtede afgørelse anvender artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 forkert, idet den ved at fastslå, at den identificerede adfærd udgør en samlet og vedvarende overtrædelse, og ved at fastsætte, at sagsøgerne bærer ansvaret herfor, indeholder en åbenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstændigheder og deres retlige karakter.

    8.

    Ottende anbringende om, at den anfægtede afgørelse anvender artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 25 i forordning nr. 1/2003 forkert ved at pålægge en bøde for en adfærd, som er tidsbegrænset, og ved under alle omstændigheder ikke at tage hensyn til, at adfærden ikke var vedvarende.

    9.

    Niende anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet med hensyn til bødens størrelse, og Retten bør under alle omstændigheder nedsætte bøden i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning 1/2003.


    Top