Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CA0611

    Sag C-611/17: Domstolens dom (Store Afdeling) af 30. april 2019 — Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — den fælles fiskeripolitik — bevarelse af ressourcer — den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet — den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for sværdfisk i Middelhavet — forordning (EU) 2017/1398 — fastsættelse af fiskerimulighederne for 2017 — Unionens enekompetence — fastlæggelse af referenceperioden — pålideligheden af de tilgrundliggende faktiske forhold — omfanget af domstolsprøvelsen — artikel 17 TEU — forvaltning af Unionens interesser ved internationale organer — princippet om relativ stabilitet — betingelser for anvendelse — princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om forbud mod forskelsbehandling)

    EUT C 220 af 1.7.2019, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.7.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 220/3


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 30. april 2019 — Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske Union

    (Sag C-611/17) (1)

    (Annullationssøgsmål - den fælles fiskeripolitik - bevarelse af ressourcer - den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet - den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for sværdfisk i Middelhavet - forordning (EU) 2017/1398 - fastsættelse af fiskerimulighederne for 2017 - Unionens enekompetence - fastlæggelse af referenceperioden - pålideligheden af de tilgrundliggende faktiske forhold - omfanget af domstolsprøvelsen - artikel 17 TEU - forvaltning af Unionens interesser ved internationale organer - princippet om relativ stabilitet - betingelser for anvendelse - princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om forbud mod forskelsbehandling)

    (2019/C 220/04)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Naert og E. Moro, som befuldmægtigede)

    Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (først ved V. Ester Casas, derefter ved M.J. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved F. Moro og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

    Konklusion

    1)

    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

    2)

    Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet.

    3)

    Kongeriget Spanien og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.


    (1)  EUT C 424 af 11.12.2017.


    Top