Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0891

Sag T-891/16: Sag anlagt den 12. december 2016 — Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen

EUT C 63 af 27.2.2017, p. 32–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/32


Sag anlagt den 12. december 2016 — Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-891/16)

(2017/C 063/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Scandlines Danmark ApS (København, Danmark) og Scandlines Deutschland GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokat L. Sandberg-Mørch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at sagsøgte retsstridigt har undladt at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den undlod at tage stilling til sagsøgerens klage af 5. juni 2014 vedrørende statsstøtte, der blev indrømmet til finansiering af den faste forbindelse over Femern bælt.

Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, herunder omkostninger afholdt af sagsøgerne i forbindelse med sagen, selv hvis Kommissionen efter anlæggelsen af sagen træffer foranstaltninger, som efter Rettens opfattelse vil fjerne behovet for en afgørelse, eller hvis Retten afviser at realitetsbehandle søgsmålet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF med hensyn til den tildeling af statsstøtte i form af potentiel overkompensation for de ikke-kommercielle jernbanetakster, der skulle betales af den danske nationale jernbaneoperatør DSB til den omhandlede tredjemand for brugen af den faste forbindelse (anlægsfasen).

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF med hensyn til den tildeling af statsstøtte i form af en vederlagsfri brug af statslig ejendom, der blev indrømmet den berørte tredjemand i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse (anlægsfasen).

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF med hensyn til tildeling af statsstøtte i form af statslige garantier til den berørte tredjemand, idet dette ikke blev tilladt i afgørelsen om planlægning (planlægningsfasen).

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF med hensyn til tildelingen af statsstøtte i form af kapitalindsprøjtninger til den berørte tredjemand, der gik ud over, hvad der blev godkendt i afgørelsen om planlægning (planlægningsfasen).

5.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF med hensyn til tildeling af statsstøtte i form af statslige lån til de berørte tredjemænd, mens afgørelsen om planlægning kun tillod ydelser af statslige garantier (planlægningsfasen).

6.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF med hensyn til tildelingen af statsstøtte i form af statslige lån til de berørte tredjemænd, der var større end det beløb, der blev tilladt i afgørelsen om planlægning (planlægningsfasen).

7.

Med det syvende anbringende gøres gældende, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF med hensyn til tildeling af statsstøtte i form af skattefordele til de berørte tredjemænd, som ikke var godkendt i afgørelsen om planlægning (planlægningsfasen).


Top