Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0418

    Sag C-418/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte costituzionale (Italien) den 23. juli 2013 – Napolitano m.fl. mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

    EUT C 313 af 26.10.2013, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    26.10.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 313/7


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte costituzionale (Italien) den 23. juli 2013 – Napolitano m.fl. mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

    (Sag C-418/13)

    2013/C 313/13

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Corte costituzionale

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Carla Napolitano, Salvatore Perrella, Gaetano Romano, Donatella Cittadino og Gemma Zangari

    Sagsøgt: Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP og indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 (1), fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af artikel 4, stk. 1, in fine, og artikel 4, stk. 11, i legge 3 maggio 1999, n. 124 (Disposizioni urgenti in materia di personale scolastico) (lov nr. 124 af 3.5.1999 om hastebestemmelser for ansatte ved skolerne) – hvorefter årsvikarer ansættes i stillinger, »der reelt er ledige og disponible pr. 31. december«, og hvori det er bestemt, at stillingerne besættes med årsvikarer, »indtil udvælgelsesprocedurerne i forbindelse med ansættelse af fast undervisningspersonale er afsluttet« – idet denne bestemmelse tillader, at der indgås tidsbegrænsede kontrakter, uden at der angives en fast tidsplan for, hvornår udvælgelsesprøverne skal være afsluttet, og uden at omhandle retten til erstatning?

    2)

    Kan kravene om, at det italienske skolesystem tilrettelægges på den ovenfor beskrevne måde, anses for objektive omstændigheder som omhandlet i § 5, stk. 1, i direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, som medfører, at en lovgivning som den italienske, der ved ansættelse af vikarer på skoler ikke omhandler retten til erstatning, er forenelig med EU-retten?


    (1)  Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, EFT L 175, s. 43.


    Top