This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CA0341
Case C-341/13: Judgment of the Court (Third Chamber) of 17 September 2014 (request for a preliminary ruling from the Supremo Tribunal Administrativo — Portugal) — Cruz & Companhia Lda v Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP (IFAP) (Reference for a preliminary ruling — Protection of the European Union’s financial interests — Regulation (EC, Euratom) No 2988/95 — Article 3 — Proceedings relating to irregularities — European Agricultural Guidance and Guarantee Fund (EAGGF) — Recovery of export refunds wrongly received — Limitation period — Application of a longer national limitation period — General limitation period — Administrative measures and penalties)
Sag C-341/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. september 2014 — Cruz & Companhia Lda mod Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP (IFAP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo r — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af EU’s finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3 — retsforfølgning af uregelmæssigheder — Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) — tilbagesøgning af eksportrestitutioner, der er uberettiget opnået — forældelsesfrist — anvendelse af en længere national forældelsesfrist — almindelig forældelsesfrist — administrative foranstaltninger og sanktioner)
Sag C-341/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. september 2014 — Cruz & Companhia Lda mod Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP (IFAP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo r — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af EU’s finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3 — retsforfølgning af uregelmæssigheder — Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) — tilbagesøgning af eksportrestitutioner, der er uberettiget opnået — forældelsesfrist — anvendelse af en længere national forældelsesfrist — almindelig forældelsesfrist — administrative foranstaltninger og sanktioner)
EUT C 421 af 24.11.2014, p. 13–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
24.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 421/13 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. september 2014 — Cruz & Companhia Lda mod Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP (IFAP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo r — Portugal)
(Sag C-341/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af EU’s finansielle interesser - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - artikel 3 - retsforfølgning af uregelmæssigheder - Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) - tilbagesøgning af eksportrestitutioner, der er uberettiget opnået - forældelsesfrist - anvendelse af en længere national forældelsesfrist - almindelig forældelsesfrist - administrative foranstaltninger og sanktioner))
2014/C 421/17
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Cruz & Companhia Lda
Sagsøgt: Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP (IFAP)
Konklusion
1) |
Artikel 3 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at den finder anvendelse på retsforfølgning, der indledes af nationale myndigheder mod modtagere af EU-støtte i forlængelse af uregelmæssigheder, der konstateres af den nationale myndighed, der har ansvaret for udbetaling af eksportrestitutioner inden for rammerne af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). |
2) |
Den forældelsesfrist, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2988/95, finder ikke kun anvendelse på retsforfølgning af uregelmæssigheder, der fører til pålæggelse af administrative sanktioner som omhandlet i forordningens artikel 5, men ligeledes på retsforfølgning, der fører til vedtagelse af administrative foranstaltninger som omhandlet i forordningens artikel 4. Selv om samme forordnings artikel 3, stk. 3, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende forældelsesfrister, der er længere end de frister på 4 eller 3 år, der er fastsat i denne artikels stk. 1, første afsnit, og som følger af almindelige retsregler, som var gældende før datoen for den pågældende forordnings vedtagelse, går anvendelsen af en 20-årig forældelsesfrist ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå målet om beskyttelse af Unionens finansielle interesser. |