Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0019

    Sag C-19/10: Sag anlagt den 12. januar 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

    EUT C 80 af 27.3.2010, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.3.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 80/15


    Sag anlagt den 12. januar 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

    (Sag C-19/10)

    2010/C 80/27

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og S. Mortoni, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Italienske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser vedrørende gennemførelsen via nationale foranstaltninger af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer (1), da den ikke har meddelt disse foranstaltninger til Kommissionen i henhold til forordningens artikel 16; ligesom Den Italienske Republik ikke har vedtaget nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande (2).

    Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Forordning nr. 273/2004 trådte i kraft den 18. august 2005; forordning nr. 111/2005 trådte i kraft den 15. februar 2005 og fandt anvendelse fra den 18. august 2005. Ifølge Kommissionen ses Den Italienske Republik ikke at have vedtaget de krævede nødvendige foranstaltninger, og dermed har den tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 273/2004 og forordning nr. 111/2005, da Kommissionen ikke har modtaget meddelelse om de bestemmelser, Italien var forpligtet til at vedtage i henhold til artikel 12 i forordning nr. 273/2004 og til artikel 31 i forordning nr. 111/2005, og da den i hvert fald ikke har modtaget oplysninger fra Den Italienske Republik, som kan fastslå, at disse foranstaltninger rent faktisk er blevet vedtaget.


    (1)  EUT L 47, s. 1.

    (2)  EUT 2005 L 22, s. 1.


    Top