5.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/12

—

Dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 27. november 2007 i sag T-434/05 ophæves.

—

Der gives fuldt ud medhold i appellantens indsigelse mod registreringen af det ansøgte varemærke.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

a)

Ordene »media gateway« og »gateway« har i IT-sektoren en hel særlig betydning, der dækker specielle anordninger, der konverterer en protokol eller et format til en anden protokol eller et andet format. Retten i Første Instans fastslog med urette, at »gateway«, når det indgik som en bestanddel i det ansøgte varemærke, var beskrivende for alle de varer og tjenesteydelser, som var omfattet af det omtvistede varemærke, uanset at ingen af de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af det omtvistede varemærke, er opført som værende »media gateways« eller »gateways«.

b)

Den definerede med urette den relevante kundekreds som kunder, der kun køber computerudstyr og -tjenesteydelser, og ikke forbrugere af alle de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af det omtvistede varemærke.

c)

Den fastslog med urette, at der ikke var visuel, fonetisk eller begrebsmæssig lighed mellem de omtvistede varemærker.

d)

Den fastslog med urette, at kriteriet for, om der er lighed mellem to omtvistede ordmærker, er, at det helhedsindtryk, som det sammensatte ordmærke fremkalder i visuel, fonetisk og begrebsmæssig henseende, domineres af den bestanddel, som udgør det ældre varemærke.

e)

Da den vurderede, om der var lighed mellem de omtvistede varemærker, lagde den ikke tilstrækkelig vægt på særpræget af »gateway« i kraft af at være appellantens ældre varemærke for computerudstyr og -tjenesteydelser for den relevante kundekreds.

f)

Den omstændighed, at varemærker med en høj grad af særpræg — enten i sig selv eller i kraft af deres renommé — ydes højere grad af beskyttelse end varemærker med en mindre grad af særpræg, blev ikke af Retten tillagt tilstrækkelig vægt.

g)

Den konkluderede med urette, at »gateway« ikke har et selvstændigt særpræg i det ansøgte varemærke.

h)

Den fastslog med urette, at risikoen for forveksling bør være betinget af, at det helhedsindtryk, som det sammensatte tegn fremkalder, domineres af den bestanddel, som udgør det ældre varemærke.

i)

Den foretog ikke en korrekt vurdering af det indtryk, som ordet »gateway« i visuel, begrebsmæssig og fonetisk henseende må formodes at fremkalde hos gennemsnitsforbrugeren af de omtvistede varer og tjenesteydelser, når dette ord som bestanddel indgår i det ansøgte varemærke.