EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0373

Sag C-373/08: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. februar 2010 — Hoesch Metals and Alloys GmbH mod Hauptzollamt Aachen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland) (EF-toldkodeks — artikel 24 — varernes ikke-præferenceoprindelsesstatus — bearbejdning eller forarbejdning, der begrunder varens oprindelsesstatus — siliciumblokke med oprindelse i Kina — separering, findeling og rensning af blokkene samt sigtning og sortering af siliciumkornene i forhold til deres størrelse og disses emballering i Indien — dumping — gyldigheden af forordning (EF) nr. 398/2004)

EUT C 80 af 27.3.2010, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/2


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. februar 2010 — Hoesch Metals and Alloys GmbH mod Hauptzollamt Aachen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-373/08) (1)

(EF-toldkodeks - artikel 24 - varernes ikke-præferenceoprindelsesstatus - bearbejdning eller forarbejdning, der begrunder varens oprindelsesstatus - siliciumblokke med oprindelse i Kina - separering, findeling og rensning af blokkene samt sigtning og sortering af siliciumkornene i forhold til deres størrelse og disses emballering i Indien - dumping - gyldigheden af forordning (EF) nr. 398/2004)

2010/C 80/03

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hoesch Metals and Alloys GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Aachen

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 398/2004 af 2. marts 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 66, s. 15) — begrebet »væsentlig bearbejdning eller forarbejdning«, der begrunder varens oprindelsesstatus — rensning og findeling af siliciumblokke med oprindelse i Kina samt sigtning, sortering og emballering af de herved fremkomne siliciumkorn

Konklusion

1)

En separering, rensning og findeling af siliciumblokke og efterfølgende sigtning, sortering og emballering af de ved findelingen fremkomne siliciumkorn, som omhandlet i hovedsagen, udgør ikke en bearbejdning eller forarbejdning, der begrunder varens oprindelsesstatus i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

2)

Gennemgangen af det andet spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 398/2004 af 2. marts 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina.


(1)  EUT C 272 af 25.10.2008.


Top