Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 for så vidt angår gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer

(COM(2018) 163 final — 2018/0076 (COD))

(2018/C 367/05)

Ordfører:

Daniel MAREELS

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 19.4.2018 Det Europæiske Råd, 3.5.2018
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	7.6.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	11.7.2018
Plenarforsamling nr.	536
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	116/0/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag, som har til formål at mindske omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger i euro i medlemsstater uden for euroområdet og sikre større gennemsigtighed i forbindelse med vekselgebyrer. EØSU opfordrer til hurtig gennemførelse af forslaget.

1.2.

Den direkte effekt af forslaget vil i første omgang kunne mærkes i de medlemsstater, der ligger uden for euroområdet. De høje gebyrer, der gælder i disse lande for grænseoverskridende betalinger i euro inden for EU, forsvinder, da de vil skulle bringes på linje med de lavere gebyrer, der gælder for indenlandske transaktioner i den nationale valuta. Udvalget bifalder disse lavere omkostninger, som først og fremmest vil komme forbrugerne og virksomhederne, især SMV'er, til gode.

1.3.

Denne reduktion af omkostningerne vil utvivlsomt føre til en højere grad af fri bevægelighed og fri handel over grænserne i EU som helhed med deraf følgende fordele for alle EU's medlemsstater. EØSU anser denne uddybning af det indre marked og dens positive økonomiske virkninger for vigtige.

1.4.

Udvalget glæder sig over, at det oprindelige mål med det fælleseuropæiske betalingsområde (SEPA) dermed også er nået, nemlig at alle betalinger i euro inden for EU skal betragtes som indenlandske betalinger. Samtidig virkeliggøres også det indre marked for finansielle detailtjenesteydelser ved at fjerne den eksisterende opsplitning af markedet mellem brugere inden for og uden for euroområdet. De lavere gebyrer, som brugere i euroområdet betaler, bliver således også tilgængelige for brugere uden for euroområdet.

1.5.

I forbindelse med sine gentagne opfordringer til at sikre biodiversitet i banklandskabet som garanti for et stabilt og effektivt system og for at tage hensyn til de forskellige fremadrettede udviklingstendenser og kommende udfordringer slår udvalget til lyd for, at der rettes øget opmærksomhed mod de omkostninger, som Kommissionens forslag medfører for bankerne.

1.6.

Markedsaktørerne vil blive pålagt at forelægge de fulde omkostninger ved en valutaomregning i udlandet for de berørte parter, inden de gennemfører deres transaktioner. EØSU mener, at disse yderligere forpligtelser til at sikre gennemsigtighed er hensigtsmæssige, eftersom de gør det muligt for forbrugerne at træffe det rigtige valg til den rigtige pris i forbindelse med disse transaktioner, men også her er det vigtigt at tage hensyn til sagens teknisk meget indviklede karakter og de dermed forbundne omkostninger for leverandørerne.

1.7.

Endelig peger udvalget på, at dette på trods af sagens meget tekniske karakter utvivlsomt er en enestående lejlighed til effektiv og klar kommunikation med alle EU's borgere. De ændringer, der her foretages, kan anvendes til at forklare, hvordan EU tilvejebringer positive forandringer for alle og bringer løsninger på hverdagens problemer.

2.   Baggrund

2.1.

Siden begyndelsen af nullerne har man arbejdet på at harmonisere den måde, kontantløse betalinger foregår på i Europa. Der har lige siden indførelsen af euroen været arbejdet på at indføre et europæisk indre marked for betalinger, det såkaldte fælles eurobetalingsområde (Single Euro Payments Area — SEPA) (1). I den forbindelse har der været en gradvis overgang fra nationale til europæiske betalingssystemer. Den proces blev afsluttet i 2014.

2.2.

På grundlag heraf kan myndigheder, erhvervsdrivende og virksomheder gennemføre betalinger overalt i euroområdet og i Den Europæiske Union (2) takket være brugen af identiske betalingsmidler: kort, overførsler og direkte debitering. Uanset hvilket land man bor i, skelnes der ikke længere: alle betalinger er »interne betalinger« inden for Europa.

2.3.

Der er også iværksat en række andre initiativer med henblik på ikke blot at gøre omkostningerne ved betalingerne mere gennemsigtige, men også at reducere dem. På det grundlag er bl.a. gebyrerne for grænseoverskridende betalinger i euro inden for EU nu de samme som for indenlandske betalinger i euro. Dette blev opnået i kraft af forordning (EF) nr. 2560/2001, senere erstattet af forordning (EF) nr. 924/2009.

2.4.

Reelt har dette kun fundet anvendelse i medlemsstaterne inden for euroområdet (3) og i Sverige, som har udnyttet den mulighed (4), andre medlemsstater også har haft for at udvide ordningen til den nationale valuta.

2.5.

Inden for rammerne af »Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne: bedre produkter, større udvalg« fra marts 2017 påtog Kommissionen sig at foreslå foranstaltninger til at nedbringe omkostningerne ved grænseoverskridende transaktioner i alle medlemsstater og vurdere metoderne for dynamisk valutaomregning (5).

2.6.

Det forslag, der nu foreligger (6) om ændring af ovennævnte forordning (EF) nr. 924/2009, udvider ovennævnte ordning for transaktioner i euro inden for EU, så personer og virksomheder i medlemsstater uden for euroområdet også kan drage fordel af den. Omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger inden for EU reduceres dermed ved at bringe dem på linje med gebyrerne for indenlandske transaktioner i en medlemsstats nationale valuta.

2.7.

Samtidig (7) fastlægges ekstra gennemsigtighedskrav for valutaomregningstransaktioner. Herved vil omkostningerne ved en grænseoverskridende transaktion i fremtiden være offentlige.

2.8.

EØSU hilser det velkommen, at markedsaktørerne pålægges en række ekstra gennemsigtighedsforpligtelser ved valutaomregning. De berørte parter vil herved være bekendt med de fulde omkostninger ved en grænseoverskridende transaktion, inden de gennemfører deres transaktion.

3.   Bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder forslagene om at udvide fordelene ved SEPA til også at omfatte personer og virksomheder i medlemsstater uden for euroområdet. Herved reduceres omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger i euro i EU generelt, især i sidstnævnte medlemsstater. Samtidig øges gennemsigtighedskravene i forbindelse med valutaomregningsgebyrer.

3.2.

Disse forslag bidrager således til realisering af et indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet ved at fjerne den eksisterende opsplitning af markedet for grænseoverskridende betalinger i euro inden for EU. Brugere inden for euroområdet kan høste de fulde fordele ved SEPA for denne type betalinger, mens dette ikke i øjeblikket er tilfældet for brugere i medlemsstater, som ikke har euroen som valuta.

3.3.

De fleste brugere i euroområdet kan udføre bestemte betalinger til et lavt eller ubetydeligt gebyr, mens dette ikke er tilfældet for brugere uden for euroområdet. De pådrager sig i reglen høje omkostninger herved. Det er godt og meget vigtigt, at denne situation nu bringes til ophør. Udbydere af betalingstjenester i disse medlemsstater vil skulle bringe deres gebyrer for grænseoverskridende transaktioner i euro på linje med de — gennemgående lavere — gebyrer for indenlandske transaktioner i den nationale valuta.

3.4.

Denne nedsættelse af udgifter skulle have gunstige virkninger for den frie bevægelighed på tværs af grænserne og for den frie handel i EU, hvilket skulle kunne mærkes i alle medlemsstater. Forbrugere fra lande uden for euroområdet vil således få nemmere adgang til markederne i euroområdet, som vil kunne drage fordel heraf. Denne nemmere adgang gælder også for virksomheder, især SMV'er, som herved vil kunne nyde gavn af en bedre markedsposition og forbedret konkurrenceevne.

3.5.

EØSU støtter beslutningen om at begrænse den foreslåede ordning til transaktioner i euro. I sin udtalelse om »Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne« glædede udvalget sig over, »at Kommissionen for indeværende vil afholde sig fra lovgivningsmæssige tiltag (8)«. Samtidig er det et stort fremskridt for de medlemsstater, som i nogen tid har haft denne mulighed, men ikke har udnyttet den (9).

3.6.

Ud over en række andre fordele (10) opnås der med den valgte tilgang en balance mellem de mere eksplicitte krav fra både udbydere af betalingstjenester (11) og brugerne af disse tjenester (12). Endvidere falder den foreslåede løsning bedre i tråd med idéen om en »skræddersyet løsning«. Den gør det muligt at tage hensyn til de særlige forhold og den konkrete situation i de berørte medlemsstater, bl.a. med hensyn til betalingssystemer og udbydere af betalingstjenester.

3.7.

For at give forbrugerene mulighed for at træffe det rigtige valg i forbindelse med valutaomregning i udlandet, hvilket i øjeblikket er vanskeligt, da de ikke altid råder over pålidelige, ajourførte oplysninger, vil markedsaktørerne blive pålagt en række yderligere gennemsigtighedsforpligtelser. De berørte parter vil herved være gjort bekendt med de fulde omkostninger ved en grænseoverskridende transaktion, inden de gennemfører deres transaktion.

3.8.

EØSU anser denne gennemsigtighedsforpligtelse til fordel for brugerne og forbrugerne for at være meget vigtig — lige som sikkerheden i forbindelse med transaktionerne. Det samme gælder fastsættelsen af en øvre grænse for omkostninger ved sådanne tjenester i afventning af udarbejdelsen af de endelige konkrete gennemførelsesforanstaltninger (13). For udbyderne af betalingstjenester er dette et meget komplekst og vanskeligt spørgsmål, og derfor ville det også være på sin plads at rette opmærksomheden mod de dermed forbundne omkostninger.

3.9.

De udgifter og indtægtstab, som udbydere af betalingstjenester må påregne som følge af disse forslag, er ikke ubetydelige (14). Selv om den nuværende situation måske ikke er helt tilfredsstillende, og selv om tabene med tiden kan mindskes lidt, forekommer det nødvendigt at rette tilstrækkelig opmærksomhed mod dette omkostningsaspekt.

3.10.

For at sikre et stabilt og effektivt system (15) er det er nødvendigt at tage hensyn til omkostningsaspektet, som udvalget også pegede på for nylig (16) i forbindelse med sin opfordring til biodiversitet i bankverdenen. Endvidere bør det ikke glemmes, at bankerne for tiden står over for en hel del større udfordringer, bl.a. lovgivnings- og tilsynsmæssige spørgsmål, et antal fremadrettede udviklingstendenser (17), en lang periode med lav rente og en række andre situationer (18).

3.11.

Endelig peger udvalget på, at dette på trods af sagens meget tekniske karakter utvivlsomt er en enestående lejlighed til effektiv og klar kommunikation med alle EU's borgere. Faktisk kan de ændringer, der her foretages, anvendes til at forklare, hvordan EU tilvejebringer positive forandringer i iværksætteres, borgeres og forbrugeres liv og bringer løsninger på hverdagens problemer, f.eks. under rejser.

---

(1)  Yderligere oplysninger om SEPA findes på Det Europæiske Betalingsråds hjemmeside, se https://www.europeanpaymentscouncil.eu/.

(2)  Det geografiske anvendelsesområde for SEPA-systemet omfatter i dag 34 lande og regioner: de 28 EU-lande samt Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz, Monaco og San Marino. Se det websted, som der henvises til i fodnote 1.

(3)  Og dermed for betalinger i euro.

(4)  Mulighed, som er åben for alle medlemsstater i henhold til forordning (EF) nr. 2560/2001 og den efterfølgende forordning (EF) nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger.

(5)  Jf. COM(2017) 139 final; http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52017DC0139, især foranstaltning 1 og 2.

(6)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 for så vidt angår gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer. Se https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1524213305690&uri=CELEX:52018PC0163.

(7)  I samme forslag til forordning.

(8)  Se EUT C 434 af 15.12.2017, s. 51, punkt 1.1.

(9)  Se den mulighed, der nævnes i punkt 2.4.

(10)  En række af disse er sammenfattet i »FAQ: Cross border payments«, som offentliggøres sammen med pressemeddelelsen om de nuværende forslag. Se http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-18-2424_en.htm.

(11)  Som generelt gik ind for status quo.

(12)  Som generelt gik ind for at indføre bestemmelser om endnu flere transaktioner.

(13)  Da der her er tale om et miljø i hastig udvikling og på grund af spørgsmålets tekniske karakter, opereres der med en periode på op til 36 måneder efter forordningens ikrafttræden.

(14)  I begrundelsen til forslaget nævnes et beløb på 900 mio. EUR om året i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner i euro.

(15)  Se EUT C 251 af 31.7.2015, s. 7, punkt 1.1. og EUT C 451 af 16.12.2014, s. 45, punkt 1.11.

(16)  Se EUT C 434 af 15.12.2017, s. 51; udtalelse INT/822, punkt 3.6.

(17)  F.eks. fintech og blockchain og finansiering af en bæredygtig økonomi. Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, se (https://ec.europa.eu/info/publications/180308-action-plan-sustainable-growth_da) COM(2018) 97 final.

(18)  Bl.a. EU's tilgang til misligholdte lån (https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/financial-supervision-and-risk-management/managing-risks-banks-and-financial-institutions/non-performing-loans-npls_en.