Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016AE2343

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg (COM(2016) 148 final)

EUT C 389 af 21.10.2016, p. 43–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 389/43


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg

(COM(2016) 148 final)

(2016/C 389/06)

Ordfører:

Daniel MAREELS

Medordfører:

Giuseppe GUERINI

Kommissionen besluttede den 2. maj 2016 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg«

(COM(2016) 148 final)

Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 29. juni 2016.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 518. plenarforsamling den 13.-14. juli 2016, mødet den 13. juli 2016, følgende udtalelse med 113 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens »handlingsplan for moms«, der går ud på at bevæge sig hen imod et endeligt momssystem i EU, og støtter målsætningerne og den foreslåede tilgang, der hviler på 4 søjler i et kort og mellemlangt perspektiv. Nu gælder det om at tage et kvalitativt skridt (kvantespring) fremad for at støtte det indre marked og bidrage til at skabe beskæftigelse, vækst, investeringer og konkurrenceevne.

1.2.

Udvalget anser det for vigtigt at bestræbe sig på at gennemføre alle dele af handlingsplanen som en uadskillelig helhed. Det gælder især overgangen til et endeligt momssystem. Denne overgang, som ifølge handlingsplanen først sker i anden fase og gøres betinget af en særskilt evaluering fra medlemsstaternes side, bør under alle omstændigheder gennemføres inden for en passende tidsfrist, da det ellers kan gå ud over virkeliggørelsen af de opstillede mål.

1.3.

Hvad angår den i handlingsplanen skitserede første fase, som i øjeblikket er begrænset til bestemte vareleverancer, opfordrer udvalget alle berørte aktører til at undersøge, hvordan tjenesteydelser hurtigere kan blive integreret i den nye ordning, hvilket også vil reducere de problemer, der er forbundet med denne (overgangs-)fase. Det bør også overvejes, hvordan finansielle tjenester mere generelt kan gøres momspligtige.

1.4.

Efter udvalgets mening bør omdannelsen af den nuværende ordning føre til et endeligt momssystem, der er tydeligt, sammenhængende, robust og solidt, og samtidig er forholdsmæssigt og fremtidssikret (»future proof«). I den forbindelse støtter udvalget det foreslåede valg af bestemmelsesprincippet som grundlag for et endeligt momssystem, da det vil skabe ens vilkår for alle leverandører på det samme nationale marked og give færre forvridninger på markedet.

1.5.

EØSU mener, at man bør være særlig opmærksom på, om ordningen er erhvervsvenlig over for virksomheder, især SMV'er. På trods af de nyskabelser og forenklinger, der foreslås i handlingsplanen, giver den kommende ordnings komplekse og indviklede karakter og de betydelige administrative byrder, den kan medføre, anledning til stor bekymring.

1.6.

Uanset den vægt, der må lægges på tydelighed og retssikkerhed i udformningen af den endelige momsordning, slår udvalget til lyd for at sikre yderligere forenklinger og en nedsættelse af den administrative byrde og i den forbindelse undersøge muligheden for en forholdsmæssig tilgang til fordel for SMV'er, uden at det går ud over momssystemets omfattende karakter og centrale principper. De bør fra første færd inddrages i udformningen af systemet.

1.7.

Det bør endvidere overvejes at stille omfattende og nyttige oplysninger til rådighed på moderne vis, f.eks. via en webportal, til gavn for virksomheder. I den forbindelse er det navnlig vigtigt at hjælpe små virksomheder med at konkurrere på lige fod med andre virksomheder og med leverandører fra den offentlige sektor. Mere generelt er det vigtigt at gøre grænseoverskridende aktiviteter inden for EU lettere og mere attraktive for alle virksomheder og især for SMV'er.

1.8.

EØSU bifalder, at der lægges stor vægt på at tackle momskløften og gøre systemet mindre sårbart over for svig, især i lyset af de store beløb, der er tale om, op til 170 mia. EUR om året. Det er vigtigt at prioritere dette mål og hurtigt opnå resultater, bl.a. gennem et forbedret samarbejde mellem momsmyndighederne og med toldmyndighederne inden for EU og i tredjelande, mere effektive skatteforvaltninger og en styrket rolle til Eurofisc, større frivillig efterlevelse af reglerne og mere effektiv afgiftsopkrævning.

1.8.1.

EØSU mener, at medlemsstaterne bør styrke deres skatteforvaltningers kapacitet på alle områder, dvs. både hvad angår de personalemæssige, finansielle og tekniske ressourcer. Dette skal sætte dem i stand til at sikre, at den nye ordning fungerer godt og effektivt, så der også bliver færre tilfælde af momssvig.

1.8.2.

Uanset de tiltag, der foreslås i handlingsplanen, spekulerer udvalget på, om der ikke bør anvendes flere og andre midler på dette område, i stil med en række nylige internationale aftaler om automatisk udveksling af oplysninger relateret til direkte beskatning.

1.8.3.

På samme måde mener EØSU, at opmærksomheden i høj grad bør rettes mod de iboende kendetegn og egenskaber ved det endelige momssystem, når det gælder følsomheden over for svig. De nye regler, et passende tilsyn og en udbygget kontrol med anvendelse af de nødvendige ressourcer til håndhævelse, herunder retslige midler, bør konsekvent føre til et mere solidt og bedre gennemført momssystem. I den forbindelse bør den eksisterende momsundtagelse for småforsendelser fra leverandører fra tredjelande tages op, men EØSU anbefaler her en nuanceret tilgang.

1.9.

Udvalget mener, at de konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af svig må være målrettede og forholdsmæssige. Lovlige virksomheder bør beskyttes og skånes for urimelige nye foranstaltninger.

1.10.

EØSU er enig i, at der må sættes fokus på en række nye udviklingstendenser inden for e-handel og virksomhedsformer. Det er vigtigt at skabe klarhed og tydelighed for alle berørte aktører i denne sammenhæng og samtidig sikre lige behandling af alle leverandører i alle deres grænseoverskridende og ikkegrænseoverskridende transaktioner, uanset om de følger denne udvikling eller holder sig til mere traditionelle kanaler og metoder,

1.11.

Hvad angår den øgede fleksibilitet, der tilbydes medlemsstater mht. nedsat moms, og de to løsninger, der foreslås i handlingsplanen, stiller udvalget sig forbeholdent, da der er behov for mere information om de foreslåede muligheder, hvordan de virker, og hvilke regler de skal leve op til. Derfor foretrækker udvalget nu at opstille en række kriterier for den kommende ordning. Fleksibilitet og retssikkerhed bør gå hånd i hånd, der bør være tale om en gennemsigtig ordning, og af forenklingshensyn bør antallet af lave satser og undtagelser begrænses. Under de nuværende omstændigheder og på grundlag af de tilgængelige oplysninger foretrækker udvalget løsningsmodel 1, da den er mest i tråd med ovennævnte kriterier.

2.   Baggrund  (1)

2.1.

Handlingsplanen for moms beskriver vejen til indførelse af et fælles område for moms i EU. Dette momsområde bør være i stand til at understøtte det indre marked, bidrage til at fremme beskæftigelse, vækst, investeringer og konkurrenceevne og være tidssvarende og formålstjenligt i det 21. århundrede. Det nye system skal være enklere, mere modstandsdygtigt over for svig og mere erhvervsvenligt.

2.2.

Det nuværende momssystem er yderst fragmenteret og komplekst, i hvert fald i en grænseoverskridende sammenhæng. Det har ikke holdt trit med udfordringerne i den nye globale digitale, og mobile økonomi. Der er stor forskel på de forventede og faktiske momsindtægter (»momskløften«), og systemet er sårbart over for svig.

2.3.

Den foreslåede tilgang skal sikre, at momssystemet moderniseres og nytænkes (relanceres). Andre tilgange anses ikke for acceptable. Ændring af systemet kræver enstemmighed blandt alle medlemsstater.

2.4.

Der er fire bestanddele i handlingsplanen, og den omfatter mindst 27 foranstaltninger (2). En række af disse er udformet i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre lovgivning (REFIT).

2.4.1.

Kernen i handlingsplanen er uden tvivl den del, der indeholder de vigtigste principper for et fremtidigt fælles momsområde. Målet er at fremsætte forslag om endelige regler i 2017.

2.4.1.1.

Det endelige momssystem vil være baseret på princippet om beskatning i varernes og tjenesteydelsernes bestemmelsesland (3), da oprindelsesprincippet har vist sig at være uigennemførligt. Dette gælder alle aktiviteter, herunder også grænseoverskridende transaktioner. Opkrævningsmetoden skal gradvis udvikles til et system, der er mere modstandsdygtigt mod svig. Disse forslag skal gennemføres i 2 etaper.

2.4.2.

Derudover er der en række nylige og igangværende initiativer. De vedrører:

for det første fjernelsen af hindringer for den elektroniske handel i det indre marked. Kommissionen vil i slutningen af 2016 fremlægge et forslag om modernisering og forenkling af momssystemet, især for SMV'er

for det andet lanceringen i 2017 af en pakke af foranstaltninger til fordel for SMV'er. Det drejer sig om forenklingsforanstaltninger, som vil have indvirkning på omkostningerne ved overholdelse af momsreglerne til fordel for små virksomheder.

2.4.3.

Den største pakke vedrører hasteforanstaltninger til tackling af momskløften og bekæmpelse af momssvig. Her lægges der vægt på:

bedre samarbejde mellem skatteforvaltninger og med toldmyndighederne inden for EU og i tredjelande

at bevæge sig mod mere effektive skatteforvaltninger og styrke Eurofiscs rolle

større frivillig efterlevelse af regler

skatteopkrævning

der vil endvidere være en evalueringsrapport om direktivet om gensidig bistand ved inddrivelsen af fordringer i forbindelse med skatter.

2.4.4.

Endelig tilstræbes der på længere sigt en moderniseret fastsættelse af satser. Målet er at give medlemsstaterne større frihed og fleksibilitet hvad angår satser, især nedsatte satser. Der vil blive gennemført initiativer i 2017.

3.   Bemærkninger og kommentarer

3.1.   Handlingsplanen

3.1.1.

EØSU bifalder handlingsplanen, der går ud på at bevæge sig mod et fælles europæisk momsområde. Det er en ambitiøs og nødvendig handlingsplan, som det haster med at få gennemført. Planen er i tråd med bestræbelserne på at udvikle et mere moderne og konkurrencedygtigt indre marked.

3.1.2.

EØSU støtter en tilgang, der bygger på 4 komponenter (4) med differentierede foranstaltninger på kort og mellemlang sigt. Det drejer sig her om at overvinde svagheder og huller i den nuværende overgangsordning og tage et kvalitativt skridt (kvantespring) fremad i overensstemmelse med det indre markeds behov.

3.1.3.

EØSU kan tilslutte sig den foreslåede tilgang, hvor det endelige momssystem er baseret på bestemmelsesprincippet. Udvalget konstaterer endvidere, at det nye system skal være tydeligt, sammenhængende, robust og solidt samt forholdsmæssigt og fremtidssikret (»future proof«). I den sammenhæng opfordrer EØSU Kommissionen til af forsigtighedshensyn at undersøge muligheden for at indføre en generel ordning for omvendt betalingspligt (5) for alle grænseoverskridende B2B-transaktioner. Denne mekanisme for omvendt betalingspligt anvendes allerede i nogle medlemsstater for at tackle momssvig inden for bestemte økonomiske sektorer, men en generel anvendelse af dette princip kunne føre til, at risikoen for momssvig skubbes over på detailsalget.

3.1.4.

Det er nødvendigt, at denne overgang til en endelig ordning overvåges nøje. I den forbindelse er det meget vigtigt, at de nationale skatteforvaltningers effektivitet og det grænseoverskridende samarbejde mellem dem forbedres, samt at der gøres noget ved systemets sårbarhed over for svig. Med henblik på at forbedre momsopkrævningen og bekæmpe svig er det vigtigt at fremme udviklingen og udvekslingen af bedste praksis overalt i EU. Det bør også overvejes at indføre tidsfrister for momsafregning mellem medlemsstater. Der bør gøres en stor indsats for så vidt muligt at fjerne momskløften. Dette ville både gavne myndighederne (korrekte momsindtægter!) og sikre mere ens vilkår for alle leverandører.

3.1.5.

Endvidere er det meget vigtigt, at systemet gøres mere erhvervsvenligt, og der bør lægges stor vægt på tydelighed og retssikkerhed. På samme måde er det vigtigt at begrænse de administrative byrder, især for SMV'er, uden at det går ud over det endelige momssystems omfattende karakter og andre centrale principper (6). I den forbindelse må der gøres indsats for at udarbejde ensartede formularer for refusion af moms, tilbagebetale moms til tiden og udvikle en tilgængelig ordning for momssatser.

3.1.6.

Anvendelsen af bestemmelsesprincippet giver medlemsstaterne frihed til selv at fastsætte deres satser, men det bør ikke føre til opsplitning og unødigt store komplikationer. Der bør anvendes en forholdsmæssig tilgang til fordel for SMV'er. Endvidere bør der tages hensyn både til den seneste udvikling inden for den grænseoverskridende handel og den digitale og mobile økonomi og til alle eksisterende og nye virksomhedsformer.

3.1.7.

EØSU mener, at indsatsen for at skabe en moderniseret takstpolitik, som giver medlemsstaterne øget fleksibilitet mht. nedsatte momssatser (7) i princippet bør indgå i målsætningen om anvendelse af »bestemmelsesprincippet«, da der normalt forekommer færre handelsforvridninger under sådanne omstændigheder. Antallet af undtagelser bør begrænses, og for at forbedre den økonomiske effektivitet bør privat og offentligt leverede varer og tjenesteydelser behandles på samme måde (8) i momsmæssig henseende. Jo bredere momsgrundlaget er, jo lavere behøver satsen at være for at opnå samme momsindtægter. Herved kan økonomiske forvridninger samtidig undgås.

3.1.8.

EØSU anser det for vigtigt, at handlingsplanen gennemføres fuldt ud i alle enkeltheder og som et udeleligt hele. Den usikkerhed, som nu kan opstå herom, er i strid med bestræbelserne på at skabe et momssystem for et indre marked, og vil kunne bringe ovennævnte målsætninger i fare. Efter EØSU's opfattelse bør alle nødvendige garantier for opfyldelsen af dette mål indarbejdes i handlingsplanen. Det gælder navnlig overgangen til det endelige momssystem i to faser, hvoraf anden fase (9) nu er gjort afhængig af en individuel vurdering og afgørelse truffet af medlemsstaterne. Den egentlige gennemførelse af det endelige momssystem i anden fase bør under alle omstændigheder finde sted inden for en rimelig tidsperiode.

3.1.9.

Med henblik på fuld implementering af handlingsplanen opfordrer EØSU medlemsstaterne til at samarbejde om øget og mere intensiv udveksling af oplysninger for at opbygge tillid til den indsats, der gøres for at gennemføre bestemmelserne og øge momsindtægterne. EØSU mener, at medlemsstaterne bør styrke deres skatteforvaltningers kapacitet. Disse forvaltninger bør råde over tilstrækkelige ressourcer, både personalemæssige, finansielle og tekniske (herunder IKT). EØSU opfordrer Kommissionen til at yde støtte på dette område.

3.1.10.

Udvalget forventer, at Kommissionen på et passende tidspunkt forelægger en dybtgående og omfattende konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger og af handlingsplanen i sin helhed. Denne analyse skal omfatte en vurdering af følgerne for SMV'er, for hvilke kompleksiteten og de administrative byrder er en stor udfordring.

3.2.   Det vigtigste mål: mod et robust fælles europæisk momsområde — på vej mod en endelig momsordning

3.2.1.

EØSU er enig i valget af bestemmelsesprincippet, hvorved der skabes lige vilkår for alle leverandører på det samme nationale marked, uanset hvor de er etableret.

3.2.2.

Ifølge handlingsplanen skal bestemmelsesprincippet i første fase af overgangen til en endelig momsordning kun finde anvendelse på varer. Af forenklingshensyn og for at forebygge yderligere komplikationer opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan tjenesteydelser kan integreres i den nye ordning, og hvordan finansielle tjenesteydelser mere generelt kan gøres momspligtige.

3.2.3.

Anvendelsen af det nye system medfører risici for øgede administrative byrder for virksomheder. EØSU understreger derfor behovet for forenklede momsregler, navnlig for SMV'er, hvilket imidlertid ikke må gå ud over systemets omfattende karakter. Ligeledes må der lægges stor vægt på klare regler og retssikkerhed.

3.2.4.

Det må gøres let og attraktivt for virksomheder at udvide deres aktiviteter på tværs af grænserne inden for EU. Ved grænseoverskridende aktiviteter betyder bestemmelsesprincippet, at leverandørerne skal anvende momssatserne i deres kunders medlemsstat, hvilket kan føre til komplikationer og yderligere byrder. Faktisk kan det betyde, at de skal anvende momssystemerne i de 27 andre medlemsstater. For at sikre, at de hermed forbundne byrder holdes på et håndterbart niveau, bør der etableres offentlige informationssystemer, f.eks. en webportal, der bl.a. viser, hvilke satser der gælder i samtlige medlemsstater. Det er ligeledes vigtigt, at virksomheder kun behøver at være registrerede i det land, hvor de er etablerede. EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om, at der kun er momsregistreringspligt i etableringslandet, hvilket anslås at ville give de berørte virksomheder besparelser på ca. 1 mia. EUR.

3.3.   Foranstaltninger rettet mod at tackle momskløften og bekæmpe svig

3.3.1.

EØSU glæder sig over, at der sættes fokus på at tackle momskløften og momssystemets følsomhed over for svig, ikke mindst fordi myndighedernes tab løber op i 170 mia. EUR om året, hvilket svarer til ikke mindre end 15,2 % af de samlede momsindtægter. Grænseoverskridende svig alene repræsenterer et indtægtstab på 50 mia. EUR om året.

3.3.2.

Det er vigtigt at prioritere denne målsætning og skabe hurtige resultater. Uanset de tiltag, der foreslås i handlingsplanen, rejser det set med EØSU's øjne spørgsmålet om, hvorvidt der bør anvendes flere og andre midler på dette område, i stil med en række nylige internationale aftaler om direkte beskatning, bl.a. for så vidt angår udveksling af oplysninger og Kommissionens planer (10) om at bekæmpe skatteundgåelse.

3.3.3.

På samme måde mener EØSU, at opmærksomheden i høj grad bør rettes mod de iboende kendetegn og egenskaber ved det endelige momssystem, når det gælder følsomheden over for svig. At omfanget af svig kan formindskes betydeligt (11), hvis man anvender et system med betaling i flere led ved grænseoverskridende handel, bør ikke give anledning til at hvile på laurbærrene.

3.3.4.

De nye regler, et passende tilsyn og en udbygget kontrol med anvendelse af de nødvendige midler til håndhævelse, herunder retslige midler, bør konsekvent føre til et mere solidt og anvendeligt momssystem.

3.3.5.

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt at tackle momskløften og bekæmpe svig med en målrettet indsats. Foranstaltninger rettet mod at mindske kløften bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og forbedre det indre markeds funktion. Lovlige virksomheder bør beskyttes og skånes for urimelige nye foranstaltninger.

3.3.6.

Svagheder og huller i det nuværende system såsom momsundtagelsen for import af småforsendelser fra leverandører i tredjelande, skaber ulige vilkår, forvrider markedet og fører til betragtelige tab af indtægter for myndighederne (i størrelsesordenen 3 mia. EUR om året). Selv om sådanne regler principielt ikke passer ind i et moderne momssystem, argumenterer udvalget ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt for en nuanceret tilgang, hvor man ikke rører ved aktiviteter, som ikke er egentlig markedsforvridende, såsom sporadiske småforsendelser af ringe værdi til rent private formål.

3.3.7.

Det er vigtigt at lære af tidligere erfaringer. I den forbindelse kunne man overveje, om det ville være hensigtsmæssigt fremover at indføre en omfattende evaluering af momssystemet, ikke blot for så vidt angår reglerne og funktionsmåden, men også i bredere forstand set i forhold til økonomiens og myndighedernes behov samt dets bidrag til det europæiske projekt. En sådan evaluering kunne finde sted med regelmæssige mellemrum.

3.4.   Fokus på en række nye udviklingstendenser inden for e-handel og virksomhedsformer

3.4.1.

EØSU glæder sig over, at handlingsplanen fokuserer på innovative forretningsmodeller og teknologiske fremskridt i et stadigt mere digitaliseret miljø. Mere generelt er det nødvendigt at tage hensyn til alle relevante og fremtidsrettede udviklingstendenser. Det vil også fremtidssikre det endelige momssystem.

3.4.2.

Efter EØSU's opfattelse gælder det om at sørge for, at momsreglerne under disse vilkår fastlægges på en sådan måde, at der skabes klarhed og sikkerhed for alle berørte parter.

3.4.3.

På samme måde bør der sikres ligebehandling mellem alle de forskellige leverandører — hvad enten de arbejder på tværs af grænserne eller ej — som udbyder de samme produkter eller tjenesteydelser, uanset om de er med på den nyeste udvikling (digitalt format) eller benytter sig af mere traditionelle kanaler og formater (fysisk format). EØSU opfordrer til, at der gennemføres forenklingsforanstaltninger i form af f.eks. den fælles momstærskel for nystartede virksomheder for at hjælpe små e-handelsvirksomheder i opstartsfasen og mener, at denne bør gælde for alle SMV'er.

3.5.   Fokus på SMV'ernes behov

3.5.1.

EØSU glæder sig over og fremhæver handlingsplanens fokus på SMV'er. Som påpeget andetsteds i denne udtalelse, er det både vigtigt og nødvendigt, at handlingsplanen indeholder et sæt af særlige foranstaltninger med proportionale og passende regler for SMV'er.

3.5.2.

Planen om at fremlægge en omfattende forenklingspakke for SMV'erne hilses velkommen. Det er dog nødvendigt at præcisere og uddybe hensigterne i handlingsplanen yderligere, og efter EØSU's opfattelse bør SMV'erne allerede fra begyndelsen inddrages heri.

3.5.3.

For virksomheder i landbrugssektoren ville det være hensigtsmæssigt at gøre den nuværende valgfri mulighed for at yde kompensation for moms, der betales for visse anskaffelser, obligatorisk for alle medlemsstater. Samtidig bør aktiviteter, der har med forarbejdning af landbrugsprodukter gennem sammenslutninger af landbrugsproducenter og andre, som kan sammenlignes hermed at gøre, sidestilles med landbrugsproduktion.

3.6.   Foranstaltninger vedrørende nedsatte satser

3.6.1.

Når det gælder den øgede fleksibilitet for nedsatte satser er udvalget bekymret for, at det vil kunne føre til en øget fragmentering af momssatserne medlemsstaterne imellem, hvilket vil skade systemets klarhed og anvendelighed, navnlig for SMV'erne.

3.6.2.

Hvad angår de løsningsmodeller, der foreslås i handlingsplanen, forholder EØSU sig afventende, da der er behov for mere information om de foreslåede muligheder, hvordan de virker og hvilke regler, de skal leve op til. Udvalget vil hellere pege på en række karakteristika, der bør kendetegne den kommende ordning. Fleksibilitet og retssikkerhed bør gå hånd i hånd, der bør være tale om en gennemsigtig ordning, og antallet af lave satser og undtagelser bør begrænses. Under de nuværende omstændigheder og på grundlag af de tilgængelige oplysninger foretrækker udvalgt løsningsmodel 1 (12), da den er mest i tråd med ovennævnte kriterier.

3.6.3.

EØSU opfordrer til, at sociale virksomheders (13) rolle og strategiske betydning tages med i overvejelserne i forbindelse med den endelige momsordning. I den forbindelse kan det overvejes at revidere punkt 15 i bilag III til direktiv 112/2006/EF eller at medtage en ny bestemmelse om at anvende den nedsatte sats for sociale, sundhedsmæssige eller uddannelsesmæssige tjenester, som tilbydes dårligt stillede personer af institutioner, hvis sociale karakter er blevet anerkendt. Navnlig bør man overveje muligheden af i forbindelse med det nye momssystem at indføre undtagelser eller en nedsat sats på produkter og tjenesteydelser for handicappede og dårligt stillede personer.

3.6.4.

Det er også vigtigt at holde fast i bestående momsfritagelser til fordel for frivillige organisationer, som allerede er i kraft i en række medlemsstater, på grund af de pågældende organisationers særlige karakter og manglen på en grænseoverskridende betydning.

3.6.5.

Inden for rammerne af det reviderede momsdirektiv kan muligheden for, at de enkelte medlemsstater anvender højere momssatser end standardsatsen for luksusvarer også undersøges, og i bekræftende fald, hvilke bestemmelser der så bør anvendes.

3.6.6.

Visse europæiske øer og fjerntliggende områder har i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF fået tildelt særlige skattemæssige ordninger og undtagelser som modvægt til deres naturbetingede, økonomiske og demografiske ulemper af permanent art. Set i lyset af disse ordningers betydning for øsamfund og lokale økonomier opfordrer EØSU til, at de videreføres.

Bruxelles, den 13. juli 2016.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Nedenstående tekst er i vid udstrækning baseret på handlingsplanen.

(2)  Syv af dem er beskrevet i handlingsplanen og 20 i dokumentet »20 measures to tackle the VAT gap«. Se http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/tax_cooperation/vat_gap/2016-03_20_measures_en.pdf

(3)  »Bestemmelsesprincippet«.

(4)  Se punkt 2.4 ovenfor.

(5)  Også kendt under den engelske betegnelse »reversed charge system«.

(6)  Jf. punkt 3.1.3.

(7)  Se punkt 2.4.4 ovenfor.

(8)  Inden for sundhedssektoren skal private virksomheder f.eks. som hovedregel opkræve moms, mens offentlige leverandører ofte er undtaget herfor.

(9)  I den nuværende version af planen. Se punkt 4, sidste led.

(10)  Jf. Forslag til direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, som blev offentliggjort af Kommissionen den 28. januar 2016 (det såkaldte anti-BEPS-direktiv). Se http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1465293669136&uri=CELEX:52016PC0026 og http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-159_da.htm; Jf. EØSU's udtalelse ECO/405 Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, af 28. april 2016 (EUT C 264 af 20.7.2016, s. 93)

(11)  Med ca. 40 mia. EUR eller 80 %.

(12)  Løsningsmodel 1 går ud på »udvidelse og regelmæssig revision af listen over varer og tjenesteydelser, der kan belægges med nedsatte satser«.

(13)  Vedrørende betydningen af den sociale økonomi henvises der til Kommissionens meddelelse »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation«, COM(2011) 682 final.


Top