15.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 351/85

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug«

COM(2012) 93 final — 2012/0042 (COD)

og

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Medregning af arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i EU's forpligtelser vedrørende klimaændringer«

COM(2012) 94 final.

1.1

Udvalget bifalder Kommissionens forslag. Ifølge udvalget er der tale om et ambitiøst forslag, som imødekommer behovet for et strengere regnskabssystem, der har til formål at indarbejde anbefalingerne fra internationale aftaler i EU's lovgivning. Under forberedelsen og udarbejdelsen af lovgivningen bør Kommissionen sikre en samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet, Rådet og civilsamfundet. Kommissionen bør gennemføre hensigtsmæssige høringer, også af eksperter, set i relation til opdateringen af definitioner baseret på ændringer, der er vedtaget af organer under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Kyotoprotokollen eller definitioner, der er vedtaget på grundlag af andre multilaterale aftaler. Det er meget vigtigt at sikre, at forslaget er kompatibelt med beslutninger, der er truffet under UNFCCC.

1.2

I betragtning af at der skal indgås en universel juridisk aftale om klimaændringer inden 2015, der ifølge den hidtidige planlægning ville få virkning fra 2020, bør EU nu fokusere på at udvikle retfærdige og klimaeffektive modeller, som fremmer modvirkning af klimaændringer med det formål at støtte forhandlingerne om en global aftale. I den forbindelse spiller LULUCF en vigtig rolle, og derfor er det vigtigt at opstille fælles regler for beregningen af såvel emissioner som dræn.

1.3

Udvalget mener, at der er behov for en holistisk vurdering, som er møntet på en reduktion af drivhusgasemissionerne inden for landbruget, der tager højde for alle drivhusgasstrømme (såvel emissioner som optag) fra dyrkede arealer og græsningsarealer i kombination med landbrugs- og husdyrholdsaktiviteter. Rapportering og regnskabsaflæggelse om drivhusgasemissioner fra landbrug og husdyravlsaktiviteter er allerede obligatorisk under Kyotoprotokollen, og de er ligeledes omfattet af emissionsgrænserne under "beslutningen om indsatsdeling" (1).

1.4

Udvalget har konkluderet, at dette komplekse spørgsmål må undersøges mere indgående og under hensyntagen til EU's overordnede klimapolitik og energibehov. Udvalget foreslår at øge synligheden af modvirkningsindsatsen inden for landbrug, skovbrug og relaterede industrier, skabe et grundlag for udformningen af hensigtsmæssige politiske incitamenter, i f.eks. den fælles landbrugspolitik, og opstille ensartede spilleregler for medlemsstaterne.

1.5

Kommissionen bør ligeledes rette opmærksomheden mod alle mulige politikker, ikke bare miljø- og naturpolitikker, og arbejde for at skabe synergieffekter ved at koordinere disse politikker.

1.6

Skovbruget betragtes ikke ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, og der tages ikke højde for dets multifunktionelle rolle som producent af biomasse til vedvarende energi. EØSU bifalder EU-forslaget om at inkludere høstede træprodukter i regnskabsreglerne. Medregningen af kulstoflagrene i disse produkter styrker træ og træprodukters rolle i evalueringen af klimaindvirkningerne.

1.7

EØSU bifalder udarbejdelsen af nationale handlingsplaner, idet den i punkt 1.4 krævede "synlighed" af eventuelle foranstaltninger på den måde kan varetages på glimrende vis. Imidlertid skal tre grundlæggende principper overholdes:

1.8

Udvalget anser det for vigtigt at styrke LULUCF-sektorens afbødningspotentiale med hensyn til klimaforandringer og øge synligheden af landmænds modvirkningsindsats. Denne sektor bør ikke vurderes isoleret set, men ud fra en integreret model og ved at gøre brug af synergieffekter med eksisterende politikker på EU- og nationalt niveau. Udvalget understreger behovet for at undgå enhver form for unødig administrativ byrde eller dobbeltarbejde og tage passende højde for nationale forhold og kompetencer på hvert niveau. Den aktive forvaltning og udnyttelse af EU's skove samt øget brug af det vedvarende og bæredygtige råmateriale træ, som et omkostningseffektivt redskab til modvirkning af klimaændringer, bør være udgangspunktet for EU's klimapolitik.

1.9

Udvalget bifalder EU's bestræbelser på at gå videre end aftalerne i København, Cancun og Durban, og tilbuddet om at vedtage et 30 %'s reduktionsmål, hvis bestemte betingelser opfyldes. Samtidig opfordrer EØSU imidlertid til, at der i høj grad tages højde for den aktuelle økonomiske situation i EU. EU skal også lægge pres på andre parter under UNFCCC for at få dem til at træffe lignende foranstaltninger, således at der ikke opstår CO2-lækage til områder, der er endnu mere biologisk følsomme end EU.

1.10

Endelig bør det, set i lyset af de igangværende forberedelser af en god ramme for den fælles landbrugspolitik for den næste finansielle periode, anerkendes, at dette forslag skal afstemmes nøje med EU's landbrugspolitik og andre politikker. Kulstoflagring i jorden er gradvist blevet indarbejdet bedre i politikevalueringerne, således at der også i stigende grad tages hensyn til klimabeskyttelse og –tilpasning i land- og skovbrug. Udvalget bifalder i høj grad den kendsgerning, at forslaget ikke indeholder forpligtelser om emissionsreduktioner hos land- og skovbrug, der ensidigt ville udgøre en belastning for land- og skovbrugere. En forbedret kortlægning af de nationale forhold vil kun kræve moderate investeringer i medlemsstaterne.

2.1

Kommissionens forslag indeholder nye elementer med hensyn til Kyotoprotokollen og resultaterne fra Durban (2).

2.1.1

Situationen er i dag således, at emissioner og optag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren ikke tæller med i EU's 20 % mål for reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2020, men delvist tæller med i EU's kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsmål i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kyotoprotokollen. Derfor er det nødvendigt at opstille fælles beregningsmetoder for at foretage en nøjagtig beregning af både omfanget af emissioner og optag og indarbejde disse i EU's rapporteringsforpligtelser.

2.1.2

Lovforslag, der inkluderer en obligatorisk indberetning for "græsarealer" og "dyrkede arealer", skal afstemmes med de beslutninger, der blev truffet af UNFCCC COP17 i Durban.

2.1.3

Med hensyn til "skovforvaltning" blev der ikke krævet regnskabsføring af medlemsstaterne inden COP-17, idet antagelsen var, at alt høstet biomasse straks blev oxideret. EØSU bifalder EU's forslag om at inkludere høstede træprodukter i regnskabsreglerne, hvilket betyder, at kulstoflagrene i de høstede træprodukters reservoirer bruges. Det kan styrke den rolle, som træ og træprodukter spiller for modvirkningen af klimaændringer.

2.1.4

Med henblik på at videreudvikle skovbrugets modvirkningspotentiale (som anerkendt i forslaget) er længere sædskifteperioder for træerne, undladelse af renafdrift (som nævnt i begrundelsen) og omlægning til fredskov foranstaltninger, som ikke kan overvejes generelt, idet de er afhængige af træernes sort og alder under den bæredygtige skovforvaltning. Det skal imidlertid fremhæves, at disse tiltag ikke for nærværende er inkluderet i lovforslaget.

2.1.5

Kork er et meget vigtigt produkt i gruppen "høstede træprodukter", idet det har flere fordele: det er et naturligt produkt, der fremstilles af fornyelige ressourcer vha. en miljøvenlig proces, der ikke kræver, at træerne fældes. Korkindustrien har en dokumenteret betydning for bevarelsen af den økologiske stabilitet i de skrøbelige og udsatte økosystemer i Middelhavsområdet, og endelig har korkindustrien betydning for beskæftigelse og indkomstniveau.

2.2

Forslaget indebærer, at medlemsstaterne skal udarbejde og føre regnskaber, som nøjagtigt afspejler alle emissioner og optag, der er et resultat af aktiviteterne i forbindelse med "forvaltning af dyrkede arealer".

2.2.1

Listen over "kulstofreservoirer" inkluderer "overjordisk biomasse" ifølge FN's Klimapanel IPCC's retningslinjer for LULUCF. Problemet med at føre regnskab med "overjordisk biomasse" på dyrkede arealer udspringer af differentieringen mellem "urteagtig" (kun bogføring af kulstoflagring i jorden) og "træagtig" (bogføring af biomasse). Mens der tages højde for den store værdi af vedvarende afgrøder, som oliventræer, frugttræer og vinranker, tages der ikke højde for etårige afgrøders CO2-optag, idet referencepunktet er ændringer i kulstoflagrene siden 1990. Der tages ikke højde for betydningen af landbrugsprodukter som raps (fødevare, foder og brændstof), foderroer (foder og brændstof) eller grøntsager (fødevare), idet disse afgrøders rolle kan bringes i fare ved en ændring i kulstoflagrene. Årsagen er, at IPCC og Kyotoprotokollen anser etårige afgrøder for at være kulstofneutrale.

2.2.2

I de landbrugssektorer, hvor den potentielle stigning i optag ikke – som f.eks. ved anvendelsen af høstede træprodukter – er omfattende, kan regnskabsføringen for landbrugsjord være et problem i visse tilfælde og have negative følgevirkninger. Inddragelsen af såvel emissioner som kulstoflagring skal være klart defineret.

2.2.3

I visse områder med klimarelaterede handicap, hvor regnbaseret landbrug sikrer landmændenes udkomme og giver landbefolkningen et livsgrundlag, eller hvor nogle vedvarende afgrøder er i farezonen pga. en lav indtjening (f.eks. oliventræer i Sydeuropa), kan risikoen for en potentiel stigning på nul også bidrage til, at jord opgives og en manglende interesse i at fastholde produktion på denne jord. Bilag IV i Kommissionens forslag indeholder foranstaltninger, der kan inkluderes i de handlingsplaner, som Kommissionen foreslår. Overlapning med foranstaltninger, der allerede gennemføres under den fælles landbrugspolitiks anden søjle som "miljøvenlige landbrugsforanstaltninger", skal forebygges ved at gøre disse tiltag kvantificerbare.

2.2.4

EØSU bifalder udarbejdelsen af nationale handlingsplaner, idet den i punkt 1.4 krævede "synlighed" af eventuelle foranstaltninger på den måde kan varetages på glimrende vis. Imidlertid skal tre grundlæggende principper overholdes:

3.1

Kommissionens forslag har til formål at indføre et strengere regnskabssystem, som indarbejder anbefalingerne fra internationale aftaler i EU's lovgivning. Forslaget afspejler centrale elementer i de reviderede LULUCF-regnskabsregler, som blev aftalt i Durban i december 2011, og som gælder fra begyndelsen af den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Imidlertid adskiller nogle af forslagets bestemmelser sig fra de beslutninger, der blev truffet i Durban, herunder forslaget om en obligatorisk regnskabsføring af aktiviteterne vedrørende dyrkede arealer og græsningsarealer, og regnskabsreglerne for naturlige forstyrrelser.

3.2

Et forslag til en ny obligatorisk regnskabsføring af alle emissioner og optag, der stammer fra aktiviteter forbundet med "forvaltning af dyrkede arealer" og "forvaltning af græsningsarealer" betyder mere administration på nationalt niveau og kræver en energisk indsats fra Kommissionens side med hensyn til overvågning i medlemsstaterne. Forslagets regnskabsregler og referenceniveauerne vil få afgørende betydning for anvendelsen af denne afgørelse. Udvalget frygter en mulig overlapning mellem de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne gennem De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) på den ene side og EU's lovgivning på den anden side.

3.3

EU's skove leverer vigtige socioøkonomiske fordele samt afgørende økosystemtjenester og øger kapaciteten til at håndtere og tilpasse sig klimaændringerne, idet de årligt fjerner 10 % af alle EU's CO2-emissioner. Skovene leverer en bred vifte af bæredygtige og intelligente biobaserede produkter, og træ står for halvdelen af EU's vedvarende energi. Udvalget fremhæver skovenes multifunktionelle rolle i samfundet og opfordrer Kommissionen til at anlægge en helhedsorienteret strategi på området, der tager højde for såvel klimarelaterede aspekter som den bæredygtige skovforvaltning, der praktiseres i EU. Skovene er meget mere end kulstofreservoirer, og dette bør anerkendes i de klimarelaterede politikker.

4.1

EØSU ønsker at fremhæve det faktum, at landbrug og skovbrug har potentiale til at modvirke klimaændringer. Imidlertid begrænses dette potentiale af naturlige vilkår og forstyrrelser, mætningsrisici, komplekse strømme, en utilstrækkelig kapacitet til emissionsovervågning og en betragtelig usikkerhed med hensyn til regnskabsmetoderne.

4.2

Udvalget anerkender resultaterne af den konsekvensanalyse, der blev gennemført af Det Fælles Forskningscenter og respekterer dets holdning til spørgsmålet om gennemførlighed. Imidlertid skal videnskabelig viden og overvågningsmetoder forbedres med det formål at øge tilliden til de opgørelser over drivhusgasemissioner, der er tilknyttet skov- og landbrugsjord. Både deres nøjagtighed og konsekvens skal forbedres, og det er vigtigt at undersøge modvirkningsmuligheder set ud fra en helhedsorienteret synsvinkel og ved brug af en integreret strategi. I den forbindelse fremhæver udvalget erfaringerne fra visse lande såsom Danmark og Portugal, hvis rapportering på landbrugsområdet stemmer fuldt og helt overens med reglerne under UNFCCC. EØSU mener, at det har afgørende betydning at pege på kompleksiteten i målinger af emissioner fra LULUCF-sektoren og deler ikke den faste overbevisning om, at dette område bør inkluderes i EU's reduktionsmål.

4.3

Kommissionens forslag inkluderer ikke LULUCF-sektoren i EU's klimaforpligtelser på nuværende tidspunkt, men præsenteres som et første skridt i den retning gennem etableringen af en hensigtsmæssig politisk kontekst. Udvalget beklager, at forslaget ikke er blevet udvidet til at inkludere henvisninger til den samlede effekt, der opstår ved, at skov- og landbrug giver mulighed for at erstatte fossile brændstoffer og ikke-vedvarende materialer med biobrændstoffer og biomasse. Dette aspekt bør inddrages i efterfølgende faser, som ligeledes bør omfatte LULUCF-relateret bioøkonomi og energiprocesser. Denne sektor bør ikke vurderes isoleret set, men ud fra en integreret synsvinkel og ved at gøre brug af synergieffekter med eksisterende politikker på EU og nationalt niveau. Medlemsstaterne har selv de bedste forudsætninger for at træffe en beslutning om hensigtsmæssige foranstaltninger.