14.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/61

1.1

Rådet (beskæftigelses-, social-, forbruger- og sundhedspolitik) vedtog den 20. oktober 2003 en resolution om sort arbejde (1). Med denne resolution søger Rådet at vinde gehør hos medlemsstaterne for en gennemtænkt strategi for bekæmpelse af sort arbejde i EU. Denne strategi skal udgøre en integreret del af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den 9. retningslinje i beskæftigelsesretningslinjerne for 2003 henviser direkte til sort arbejde (2).

1.2

I sin opfordring til medlemsstaterne fremhæver Rådet, at disse skal betragte resolutionen som en referenceramme, inden for hvilken medlemsstaterne kan udvikle og gennemføre deres politik som et led i den europæiske beskæftigelsesstrategi under hensyntagen til nationale forhold og prioriteringer. Resolutionen bygger i vid udstrækning på indholdet i Kommissionens meddelelse om emnet fra 1998 (3).

1.3

Ydermere opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til de foranstaltninger, som nævnes i resolutionen, når de rapporterer om de vigtigste tiltag fra deres side for at gennemføre beskæftigelsespolitikken i deres fremtidige handlingsplaner på baggrund af den særlige retningslinje om sort arbejde.

1.4

Man foreslår et samarbejde med henblik på at undersøge fællestrækkene ved sort arbejde i alle medlemsstater. Det kan bedst ske via en fælles strategi inden for den europæiske beskæftigelsesstrategis rammer.

1.5

Hvad angår forebyggende foranstaltninger og sanktioner anbefaler Rådet, at der udarbejdes en overordnet tilgang i overensstemmelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi, baseret på forebyggende aktioner for at tilskynde alle arbejdsgivere og arbejdstagere til at arbejde i den officielle økonomi og inden for rammerne af rigtige job; disse foranstaltninger bør ikke bringe holdbarheden i de offentlige finanser og de sociale beskyttelsessystemer i fare og kan omfatte:

1.6

Overvågningen af lovgivningens anvendelse samt sanktionerne, navnlig over for dem, der organiserer eller udnytter illegal arbejdskraft, må skærpes, førstnævnte evt. med støtte fra arbejdsmarkedets parter. Den sociale bevidsthed om det sorte arbejdes negative effekt på den sociale tryghed og konsekvenserne af sort arbejde for solidaritet og retfærdighed bør øges. Det er også nødvendigt med bedre indsigt i de negative konsekvenser af sort arbejde.

1.7

For at forbedre kendskabet til omfanget af sort arbejde er det nødvendigt på nationalt niveau at foretage en vurdering af den uofficielle økonomis og det sorte arbejdes udbredelse. Det kan ske på grundlag af oplysninger hos de sociale myndigheder, skattemyndighederne eller de nationale statistiske bureauer. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne er med til at gennemføre målinger af sort arbejde i EU, så man kan bedømme fremskridtene i forhold til målsætningen om at forvandle sort arbejde til normal beskæftigelse. Samarbejde mellem de nationale statistiske bureauer om, hvilke metoder der skal anvendes, og tilskyndelse til udveksling af ekspertise og knowhow skal tilstræbes.

1.8

Endelig opfordrer Rådet arbejdsmarkedsparterne på europæisk niveau til at arbejde konsekvent med spørgsmålet om sort arbejde inden for det fælles flerårige arbejdsprogram samt behandle det i udvalgene for sektordialogen mellem arbejdsmarkedets parter. På nationalt niveau bør arbejdsmarkedets parter arbejde for, at økonomisk virksomhed og beskæftigelse opgives til skattevæsenet, og bekæmpe sort arbejde gennem folkeoplysning og andre foranstaltninger (f.eks. via kollektive forhandlinger i overensstemmelse med national praksis) på en måde, som bl.a. kan være med til at forenkle rammevilkårene for erhvervslivet og navnlig de små og mellemstore virksomheder.

2.1

Sort arbejde indebærer, at skatter og sociale afgifter ikke betales til de offentlige myndigheder. Indtægter registreres ikke i erhvervsvirksomhed og undgår dermed beskatning. Momsen bliver hverken registreret eller betalt. Arbejde udføres mod sort betaling. Der betales ikke arbejdsgiverafgifter for sorte lønninger. Lønmodtagerne oplyser heller ikke sådanne indkomster og betaler dermed ikke indkomstskat.

2.2

Samfundet går følgelig glip af betydelige indtægter til finansiering af bl.a. velfærdssystemerne. Hvert år er der tale om mange milliarder.

2.3

Effektive, seriøse virksomheder bliver udkonkurreret eller har svært ved at overleve og ekspandere, mens sorte erhvervsaktiviteter trives på markedet og tilmed ekspanderer. Hele økonomiens effektivitet er i fare for at blive forringet. Det forhindrer også den produktivitetsudvikling, som er en forudsætning for et fortsat velfærdssamfund.

2.4

Sort arbejde forekommer overalt i samfundet, både blandt arbejdsgivere og arbejdstagere, og kan hovedsageligt inddeles i tre grupper.

2.5

En gruppe består af virksomheder, som systematisk udfører sort arbejde — mange gange kombineret med registreret arbejde. Den løn, de ansatte medarbejdere modtager, er ofte sort, dvs. opgives ikke til skattemyndighederne.

2.6

En anden gruppe består af personer med to eller flere job, hvoraf det ene kan være sort. I denne gruppe finder man f.eks. veluddannede arbejdstagere, som ønsker at tjene sorte penge udover deres indtægt fra et normalt job på det almindelige arbejdsmarked.

2.7

Endelig består en tredje gruppe af arbejdsløse arbejdstagere, som af forskellige grunde tvinges til at arbejde sort, fordi de ikke kan få noget job på det almindelige arbejdsmarked. Denne gruppe er særligt udsat. Arbejdstagerne tvinges ofte til at arbejde under ringe arbejdsvilkår og til lave lønninger. De er almindeligvis ikke dækkede af de sociale sikkerhedssystemer.

2.8

Udover disse tre klart forskellige hovedgrupper findes der også andre former for sort arbejde.

2.9

Ydelser fra f.eks. a-kasse og sygekasse kombineres med sort arbejde.

2.10

Til at udføre mindre reparationer benytter ejere af huse og lejligheder sig af arbejdskraft, som ikke opgiver sine indtægter. Det samme er f.eks. tilfældet ved flytninger. Grunden til denne type sort arbejde kan mange gange være, at de berørte virksomheder anser sådanne opgaver for alt for små. I stedet henviser virksomheden til en ansat, som i sin fritid er parat til at udføre arbejde mod sort betaling.

2.11

Hvad angår EU's nye medlemsstater er situationen den samme som i EU-15. Et bestemt fænomen fremhæves dog i den rapport, som blev offentliggjort i maj 2004: Det gælder det forhold, at arbejdsgiveren officielt kun aflægger regnskab for en del af lønnen, og at den ansatte får resten sort i en kuvert (»envelope wages«). (4)

2.12

Det er vigtigt at understrege, at det i alle tilfælde drejer sig om sort arbejde med en ikke ubetydelig grad af skatteunddragelse.

2.13

Denne illoyalitet nedbryder samfundsmoralen og den ansvarlighed, som er forudsætningen for et samfund, hvor en væsentlig del af ressourcerne afsættes til overførsler og sociale goder. Skatteunddragelserne skaber også spændinger i samfundet. En stor del af befolkningen betaler deres skat, mens andre tiltager sig retten til selv at bestemme, hvor meget de vil betale i skat og afgifter.

2.14

Sort arbejde påfører hele samfundet store skader. Skaderne kan imidlertid ikke udelukkende måles i penge. Tilliden mindsker på alle niveauer. Mange accepterer eller finder undskyldninger for sort arbejde; understøttelsen fra arbejdsløshedskassen er for lav, lovlig hjemmeservice er for dyr, osv.

2.15

Der sættes spørgsmålstegn ved retssamfundet og velfærdssystemerne, hvis respekten for love og regler ikke kan opretholdes. Det er derfor nødvendigt at tage fat på disse problemer gennem omfattende, målrettede foranstaltninger. Arbejdsmarkedets parter, politikerne og det øvrige samfund begynder dog så småt at indse de negative følger af sort arbejde og nødvendigheden af at ændre sort arbejde til normalt arbejde.

3.1

Udvalget udtalte sig i 1999 indgående om Kommissionens meddelelse om emnet. (5) Formålet med Kommissionens meddelelse var dengang at starte en bred debat i både EU og medlemsstaterne. Meddelelsen blev senere fulgt op af en undersøgelse på Kommissionens initiativ. (6)

3.2

Udvalget ser positivt på Rådets initiativ til at gå videre med spørgsmålet i form af en resolution.

3.3

Samtidig konstaterer udvalget, at Kommissionen i 2003 tog initiativ til en bredt anlagt undersøgelse om sort arbejde i den udvidede union. Resultatet af denne undersøgelse, som blev offentliggjort i maj 2004 (7), udgør ifølge udvalget et meget værdifuldt bidrag til den eksisterende viden om sort arbejde og hvordan det kan bekæmpes. Studien udgør dermed et vigtigt beslutningsgrundlag for medlemsstaternes regeringer og myndigheder, for så vidt angår metoder til at bekæmpe sort arbejde.

3.4.1

Kampen mod sort arbejde skal ifølge Rådet udgøre en integreret del af den europæiske beskæftigelsesstrategi, som tager sigte på at skabe flere og bedre arbejdspladser. Allerede Kommissionen havde dette mål, og i juli 2003 udtalte EU's arbejdsmarkeds- og socialministre sig herom på deres uofficielle møde i Varese. Man mindede om, at en ændring af sort arbejde til normal beskæftigelse skulle medvirke til at skabe fuld beskæftigelse, forbedre arbejdspladsernes kvalitet og produktivitet, styrke den sociale samhørighed og aktive deltagelse, udrydde fattigdomsfælder og forhindre skævvridninger på markedet.

3.4.2

I sin udtalelse om Kommissionens meddelelse i 1998 bifalder udvalget, at man havde valgt at gribe problemet med sort arbejde an fra et beskæftigelsesperspektiv. Udvalget er fortsat af den opfattelse.

3.4.3

For at opfylde målsætningen om at ændre sort arbejde til registreret arbejde eller gøre sort arbejde »hvidt« i lovens betydning kræves der en lang række foranstaltninger.

3.4.4

Indledningsvist er det nødvendigt at indføre en opdeling mellem dem, som burde være ansat på det almindelige arbejdsmarked, og dem, som har besluttet ikke at registrere deres virksomhed.

3.4.5

Det er også vigtigt at gøre sig det klart, hvilke erhvervsaktiviteter inden for den uofficielle sorte sektor som kan overføres til den officielle hvide sektor.

3.4.6

Det er sandsynligt, at visse aktiviteter eller visse tjenester inden for den sorte sektor ikke vil skabe nogen efterspørgsel på et registreret marked. Udvalget mener derfor ikke, at der er nogen særlig grund til at sætte særlig fokus på denne situation. Det er muligt, at man med støtteforanstaltninger også kan få sådanne aktiviteter ind i den almindelige registrerede sektor.

3.4.7

Gennemførelsen af Lissabon-strategien forudsætter blandt andet, at der skabes og udvikles nye leve- og konkurrencedygtige virksomheder i EU, så der kan oprettes flere arbejdspladser.

3.4.8

Vejen fra idé til velfungerende og produktiv virksomhed med ansat personale er en meget lang og kompliceret proces.

3.4.9

Det er derfor nødvendigt, at man for nystartede virksomheder skaber vækst- og udviklingsfremmende rammevilkår, som sikrer de fornødne forudsætninger.

3.4.10

Ansatte må kunne kræve, at de virksomheder, de arbejder i, er fortrolige med og anvender den gældende arbejdsmarkeds- og skattelovgivning.

3.4.11

Det er nødvendigt at klare balancegangen mellem begge disse krav. Ellers er der en overhængende fare for, at et stort antal virksomheder aldrig vil blive startet og mange gode idéer aldrig realiseret.

3.4.12

Det visionære indtryk, som arbejdsmarkeds- og socialministrenes udtalelse i Varese i juli 2003 efterlader, kan let give en opfattelse af, at spørgsmålet om at ændre sort arbejde til registreret arbejde udelukkende er af beskæftigelsesmæssig karakter. Sort arbejde, især når det foregår systematisk og i organiserede former, er mange gange forbundet med anden økonomisk kriminalitet. Denne kriminalitet kræver en særlig indsats fra samfundets side og må bekæmpes på sædvanlig måde.

3.5.1

For at afgrænse det sorte arbejde fra anden økonomisk kriminalitet anvender Rådet samme definition af begrebet, som Kommissionen brugte i sin meddelelse i 1998. Udvalget fandt dengang, at definitionen af sort arbejde som »lønnede aktiviteter, som i sig selv er lovlige, men som ikke opgives til offentlige myndigheder« var acceptabel, da det var nødvendigt at fastsætte en generel definition for alle medlemsstater. Udvalget er fortsat af den opfattelse.

3.6.1

Udvalget har ved en række tilfælde haft lejlighed til at udtale sig om forekomsten af og årsagerne til ulovlig indvandring og i den forbindelse også behandlet forholdet mellem ulovlig indvandring og sort arbejde. Hverken det almindelige arbejdsmarked eller sociale ydelser står til rådighed for den ulovlige indvandrer. Vedkommende er for sin forsørgelse henvist til at tjene til sit levebrød på anden måde og er da som regel henvist til det sorte marked. Et sådant marked findes i stort omfang inden for bl.a. byggeri-, landbrugs- og gartnerisektorerne. Resultatet kan mange gange blive et vanskeligt afhængighedsforhold for den ulovlige indvandrer, som udnyttes af useriøse arbejdsgivere.

3.6.2

EU's medlemsstater må i så fald sørge for, at man inden for rammerne af den fælles indvandringspolitik bekæmper ulovlig indvandring. (8) Det bør ske ved hjælp af forskellige strategier, som i og for sig kan variere fra medlemsstat til medlemsstat. Én strategi må selvfølgelig være at sikre, at ulovlige indvandrere vender tilbage til deres oprindelseslande. En anden er at skærpe grænsekontrollen kraftigt.

3.6.3

Et menneske, som er parat til at opgive alt i sit gamle hjemland for at skabe sig en tilværelse et andet sted, er dog så fuld af drivkraft, at det er meget svært at standse vedkommende.

3.6.4

Der bør tages højde for personer, hvis papirer stjæles eller tilbageholdes for at tvinge dem til at betale for deres indsmugling. Den slaveritilstand, der følger heraf, gør det muligt for smuglernetværkene at tvinge deres ofre til at tilbagebetale deres »gæld«. Dette kan gælde såvel personer, der arbejder for privatpersoner (tjenestefolk m.v.), på byggepladser (regulære byggepladser eller f.eks. skibsværfter) eller inden for landbruget, restaurationsbranchen m.v. Det er skræmmende at måtte konstatere, at så megen organiseret kriminalitet kan finde sted lige under næsen på os på forskellige niveauer i samfundet. Det er vigtigt at være sig disse kedelige forhold bevidst for at kunne komme dem til livs og beskytte alle ofre ved at tildele dem rettigheder og sikre, at disse rettigheder respekteres.

3.6.5

I mange tilfælde af ulovlig indvandring er det ikke muligt af humanitære, juridiske eller praktiske grunde at sende de pågældende tilbage til hjemlandet. I de tilfælde må man selvfølgelig sørge for, at indvandreren integreres i samfundet ved hjælp af forskellige foranstaltninger.

3.6.6

Ved evalueringen af overgangsforanstaltningerne i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed eller snarere manglen på samme for statsborgere i de tiltrædelseslande, der blev medlemmer den 1. maj 2004, bør der redegøres for de unødige vanskeligheder, som arbejdsgivere og arbejdstagere er stødt på, under hensyntagen til udviklingen i kvalifikationer, den demografiske og kulturelle udvikling og udviklingen i mobilitetsbehovet.

3.6.7

Ellers er der en fare for, at disse grupper udgør en kilde til sort arbejdskraft med de negative skadevirkninger, det medfører for det almindelige arbejdsmarked og for dem selv.

3.6.8

Som udvalget tidligere har påpeget i sin initiativudtalelse om indvandring, integration og det organiserede civilsamfunds rolle, er det vigtigt at supplere de øvrige foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde ved at sørge for, at indvandrerne gennem forskellige tiltag integreres og endelig via statsborgerskab indlemmes i civilsamfundet (9).

3.6.9

Myndighederne har en pligt til klart at oplyse indvandrere om deres rettigheder og pligter, sørge for, at de får adgang til det almindelige arbejdsmarked og fuld adgang til uddannelse. Sundhedsydelser og andre samfundstjenester skal være tilgængelige for indvandrerne på samme betingelser, som gælder for den øvrige befolkning. Ghettodannelse i boligområder skal bekæmpes.

3.7.1

I sin resolution opfordrer Rådet medlemsstaterne til bl.a. at skabe et retligt og administrativt klima, der ansporer borgerne til at oplyse skattevæsenet om deres økonomisk virksomhed og beskæftigelsesforhold. Rent generelt gælder det om at gøre sort arbejde mindre tiltrækkende.

3.7.2

Udvalget vil her pege på nogle mulige veje, som hver for sig eller i kombination kan føre frem til målet:

3.7.3

Sammenlignende undersøgelser bør gennemføres for at vurdere, hvilke skattegrundlag som er særligt følsomme i forbindelse med sort arbejde og hvilke muligheder der er for at udrydde disse problemer.

3.7.4

Medlemsstaterne bør have velfungerende retssystemer for at opdage, sagsøge og straffe personer, som udfører sort arbejde. Dette er navnlig vigtigt, når det foregår systematisk, og når arbejdstagere udnyttes.

3.7.5

Omfattende informations- og uddannelsestiltag må gennemføres for at vise, hvilke skadelige virkninger sort arbejde medfører for både samfundet og den enkelte borger.

3.8.1

I undersøgelser af den sorte sektor går man generelt ud fra, at sort arbejde er et problem, fordi det indebærer mistede skatteindtægter.

3.8.2

De undersøgelser, der er blevet udført om den sorte sektors omfang i forskellige lande, understøtter ikke hypotesen om, at der er en statistisk forbindelse mellem denne sektors omfang og det samlede skattetryk.

3.8.3

Forbindelsen mellem omfanget af sort arbejde og skattetrykket er kompliceret. Ifølge udvalgets opfattelse er det ikke så enkelt som at lave skatter automatisk fører til mindre skatteunddragelse. Selv i lande med lave skatter og afgifter forekommer sort arbejde.

3.8.4

Udvalget så gerne, at man i en tilbundsgående undersøgelse belyser forholdet mellem skatter og afgifter og omfanget af sort arbejde.

3.8.5

Da erfaringerne viser, at det ofte er i meget små virksomheder med begrænsede administrative ressourcer, at sort arbejde anvendes, kan man spørge, om årsagen er manglende viden om gældende regler, om reglerne er for komplicerede eller om det sorte arbejde indebærer en bevidst handling med det formål at opnå konkurrencefordele.

3.8.6

Vi stiller høje krav til retfærdighed. Derfor er vore regelværk detaljerede. Skattesystemerne er et eksempel herpå. De høje krav til retfærdighed indebærer, at der er brug for store ressourcer, ikke mindst hos de myndigheder, som skal kontrollere, at bestemmelserne overholdes.

3.8.7

Hvis en ikke ubetydelig del af de erhvervsdrivende og ansatte i en udsat branche undlader at opgive indtægter og lønninger til skattemyndighederne, kan skattesystemet ikke opfattes som retfærdigt af seriøse erhvervsdrivende, som måske vil være nødt til at dreje nøglen om på grund af illoyal konkurrence.

3.8.8

Der er derfor grund til at undersøge, om man kan forenkle yderligere for at få et mere simpelt system, som både er til gavn for den enkelte og for myndighederne. Derved mindskes mulighederne for at manipulere systemerne, samtidig med at ressourcer kan frigøres, så myndighederne kan jage mere kvalificerede lovovertrædere.

3.9.1

En bærende tese i Rådets resolution er, at overvågningen og sanktionerne skal skærpes for at ændre sort arbejde til almindelig beskæftigelse. Til dette vil udvalget sige, at udbredelsen af sort arbejde selvfølgelig må bekæmpes ved hjælp af mere lovgivning og samfundskontrol. At ikke registrere erhvervsarbejde må ikke betragtes som en ubetydelig lovovertrædelse. Som det fastlægges i de aktuelle retningslinjer for beskæftigelsespolitikken må kontrollen af overholdelsen forbedres og knyttes sammen med effektive sanktioner, så det ikke kan betale sig at udføre sort arbejde systematisk. Foranstaltningerne for at stoppe sort arbejde skal altid hvile på to søjler: sanktioner og forebyggelse. Disse skal støtte hinanden uden at erstatte hinanden. Denne dobbeltstrategi med en kombination af kontrolforanstaltninger og incitamenter følges også i Rådets resolution og i de aktuelle retningslinjer for beskæftigelsespolitikken. Udvalget er enig i denne holdning.

3.9.2

Den enkelte erhvervsdrivende oplever ofte regler og kontrol som formynderi. Man hæver ikke moralen ved at øge antallet af forskrifter fra myndighederne. Inden for flere brancher luger man i dag selv ud, og spørgsmål om etik får stadig større betydning i forskellige organisationer. Frivillige tiltag af den art for at bekæmpe sort arbejde bør hilses velkomne, men de kan ikke erstatte kontrol fra de relevante myndigheders side.

3.10.1

For en ansat indebærer sort arbejde ofte en løsere og mere kortsigtet ansættelse uden udviklingsmuligheder. De sorte virksomheder kan ikke vokse væsentligt af frygt for, at deres fusk så vil blive afsløret. De arbejdstagere, som beskæftiger sig med sort arbejde, vil derfor stå uden karrieremuligheder. Lønudviklingen vil ikke være på højde med udviklingen på det almindelige arbejdsmarked. Indbetalinger til sygeforsikringer og fremtidige pensioner finder ikke sted.

3.10.2

De personer, som udfører sort arbejde eller organiserer dette, har sædvanligvis et formål hermed — nemlig at undgå at betale skat eller sociale afgifter. Det er særdeles vigtigt at styrke bevidstheden om sammenhængen mellem betaling af sociale afgifter og fremtidige sociale ydelser.

3.10.3

Begge disse eksempler viser ifølge udvalget, at der er behov for en omfattende informations- og uddannelsesindsats. Det drejer sig her om at vise, hvilke negative konsekvenser sort arbejde har for den enkelte og for samfundet både på kort og lang sigt.

3.10.4

Arbejdsmarkedets parter, men også erhvervsorganisationerne, har her en særdeles vigtig rolle at spille. Hvis arbejdsmarkedets parter holder øje med, om lønaftalerne bliver overholdt korrekt, og sammen med virksomhedernes interesserepræsentationer sørger for, at der ikke anvendes sort arbejdskraft, kan dette være med til at fjerne forudsætningerne for sort arbejde. Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer kan kræve, at adfærdskodekser efterleves af deres medlemmer, og at en mangelfuld gennemførelse af disse skal medføre forskellige former for sanktioner.

3.10.5

Prisen for ærlighed må dog ikke blive for høj. Ellers er der en fare for, at den sorte sektor spreder sig uhæmmet. Den sorte sektor er mere udbredt i nogle brancher end i andre. Samtidig er der naturligvis en risiko for, at nogle bestemte brancher af ren automatik udpeges, fordi den sorte sektor har været lettere at opdage dér end i andre brancher.

3.10.6

I sidste ende er det altid den enkelte borger, som må tage stilling til spørgsmål om moral, etik og ret.

4.1

Sort arbejde forekommer på alle niveauer i samfundet. Det er dog meget svært at vurdere det sorte arbejdes samlede omfang. Ifølge visse undersøgelsers vurdering udgør den uofficielle økonomi i gennemsnit mellem 7 % og 16 % af EU's BNP. Der er dermed meget at vinde på at udrydde det sorte arbejde og dets årsager.

4.2

Udvalget vil her pege på en række områder, som må undersøges nærmere og holdes in mente, så vi kan få bugt med problemet på en passende måde:

4.3

Endelig understreger udvalget betydningen af, at høj ledighed, som i stor udstrækning udgør kilden til sort arbejdskraft og sort arbejde, nedbringes til et minimum i medlemsstaterne. Det er derfor vigtigt, at den europæiske beskæftigelsesstrategi faktisk gennemføres ved hjælp af de nationale handlingsplaner. Et velfungerende arbejdsmarked med fuld beskæftigelse og arbejdspladser af høj kvalitet udgør det bedste middel til at bekæmpe udbredelsen af sort arbejdskraft og sort arbejde.