(1)

Artikel 220 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3) (»finansforordningen«) fastsætter, at Kommissionen i den relevante basisretsakt er bemyndiget til at låne på vegne af Unionen eller Euratom for at genudlåne de tilsvarende beløb til modtagermedlemsstater eller modtagertredjelande på de betingelser, der gælder for låntagningen. I den forbindelse stemmer pengestrømmene mellem låntagningen og långivningen overens en-til-én. Det betyder, at Unionen skal gennemføre markedstransaktioner på grundlag af udbetalingsbehovene i hvert enkelt tilfælde af långivning, hvilket begrænser muligheden for på en sammenhængende måde at planlægge forskellige låntagningstransaktioner og løbetidsstrukturer for at opnå de laveste omkostninger.

(2)

Finansieringen af individuelle programmer for finansiel bistand gennem særskilte finansieringsmetoder medfører omkostninger og kompleksitet, da de forskellige programmer for finansiel bistand konkurrerer om et begrænset antal finansieringsmuligheder. Det fragmenterer Unionens udbud af gældsinstrumenter og mindsker likviditeten og investorernes interesse for de særskilte programmer, selv om alle Unionens gældsinstrumenter har samme høje kreditkvalitet. Den finansielle bistand bør derfor tilrettelægges efter en fælles finansieringsmetode, der øger likviditeten af Unionens obligationer samt tiltrækningskraften og omkostningseffektiviteten ved Unionens udstedelser.

(3)

Behovet for en fælles finansieringsmetode understreges navnlig i forbindelse med finansiel støtte til Ukraine i betragtning af landets presserende finansieringsbehov. De seneste erfaringer med Ukraines finansieringsbehov har fremhævet ulemperne ved en fragmenteret tilgang til tilrettelæggelsen af Unionens gæld. For at styrke Unionens position som udsteder af eurodenomineret gæld er det afgørende, at alle nye udstedelser tilrettelægges ved hjælp af en fælles finansieringsmetode.

(4)

Modellen for en fælles finansieringsmetode og de fleste elementer i den infrastruktur, der er nødvendig for dens gennemførelse, er allerede blevet fastlagt i form af en diversificeret finansieringsstrategi i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (4). Denne strategi har muliggjort en vellykket mobilisering af midler til tilskud og lån inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (5) og til en række andre EU-programmer, der er omhandlet i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (6). I betragtning af den forventede kompleksitet, hvad angår de transaktioner, der er nødvendige for at dække Ukraines presserende finansieringsbehov, og for at foregribe eventuelle fremtidige låntagnings- og långivningstransaktioner, bør en diversificeret finansieringsstrategi fastlægges som den fælles finansieringsmetode til gennemførelse af låntagningstransaktioner.

(5)

Anvendelsen af en diversificeret finansieringsstrategi bør muliggøre en fleksibel gennemførelse af finansieringsprogrammet under fuld overholdelse af principperne om budgetneutralitet og budgetbalance som fastsat i artikel 310, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Omkostningerne til finansieringsprogrammet bør fuldt ud afholdes af støttemodtagerne på grundlag af en fælles omkostningsfordelingsmetode, der sikrer en gennemsigtig og forholdsmæssig fordeling af omkostningerne. Tilbagebetalingsforpligtelser bør forblive hos modtagerne af den finansielle bistand, jf. finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e).

(6)

Gennemførelsen af en diversificeret finansieringsstrategi vil kræve, at der følges et fælles regelsæt for alle låntagnings- og långivningsprogrammer, der er afhængige heraf. Disse regler bør derfor føjes til de generelle finansielle regler fastsat i finansforordningen, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF.

(7)

En diversificeret finansieringsstrategi bør give Kommissionen mere fleksibilitet med hensyn til tidspunktet og løbetiden for enkelte finansieringstransaktioner og muliggøre regelmæssige og stabile udbetalinger til forskellige modtagerlande. En sådan strategi bør baseres på sammenlægning af finansieringsinstrumenter. Dette vil give Kommissionen fleksibilitet til at tilrettelægge betalingerne til støttemodtagerne uafhængigt af markedsvilkårene på tidspunktet for udbetalingen, samtidig med at risikoen for, at Kommissionen ville skulle tilvejebringe faste beløb under ustabile eller ugunstige forhold, nedsættes.

(8)

En forudsætning for at give Kommissionen denne fleksibilitet vil være, at der oprettes en fælles likviditetspulje. En sådan centraliseret likviditetsfunktion vil gøre Unionens finansieringskapacitet mere modstandsdygtig og sætte Unionen i stand til at modstå midlertidige misforhold mellem alle ind- og udgående pengestrømme i henhold til velfunderede likviditetsprognoser.

(9)

Kommissionen bør gennemføre alle nødvendige transaktioner, der tager sigte på en regelmæssig tilstedeværelse på kapitalmarkedet, samt på at opnå de mest gunstige finansieringsomkostninger og lette transaktioner i Unionens og Euratoms gældsinstrumenter.

(10)

Ved udbredelsen af den diversificerede finansieringsstrategi til en bredere vifte af programmer bør Kommissionen derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for gennemførelsen heraf. Disse foranstaltninger bør omfatte en forvaltningsramme, risikostyringsprocedurer og en omkostningsfordelingsmetode under hensyntagen til artikel 220, stk. 5, litra e), i finansforordningen. For at sikre gennemsigtighed bør Kommissionen regelmæssigt og på en omfattende måde orientere Europa-Parlamentet og Rådet om alle aspekter af sin låntagnings- og gældsforvaltningsstrategi.

(11)

Finansforordningen bør derfor ændres.

(12)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden hvad angår den allerede ydede finansielle bistand og hvad angår finansiel bistand inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… af … om oprettelse af et instrument for støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand+) (7), bør nærværende forordning kun finde anvendelse på programmer om finansiel bistand, hvis basisretsakter træder i kraft den 9. november 2022 eller derefter.

(13)

I betragtning af sagens hastende karakter som følge af de ekstraordinære omstændigheder, som Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine har forårsaget, anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(14)

I lyset af situationen i Ukraine bør denne forordning på grund af sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —