EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1249

Rådets afgørelse (EU) 2021/1249 af 26. juli 2021 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen (Budgetpost 07 20 03 01 — Socialsikring) (EØS-relevant tekst)

ST/10506/2021/INIT

EUT L 272 af 30.7.2021, p. 67–68 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1249/oj

30.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 272/67


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1249

af 26. juli 2021

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen (Budgetpost 07 20 03 01 — Socialsikring)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46 og 48 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (»protokol 31«), der er knyttet som bilag til EØS-aftalen.

(3)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter om EU-aktioner, der finansieres over Unionens almindelige budget, og som vedrører fri bevægelighed for arbejdstagere, koordinering af socialsikringssystemerne og foranstaltninger for indvandrere, herunder indvandrere fra tredjelande, bør fortsættes.

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres, så dette udvidede samarbejde kan fortsætte fra den 1. januar 2021.

(5)

Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen, baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse (3).

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2021.

På Rådets vegne

G. DOVŽAN

Formand


(1)  EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Jf. dokument ST 10507/21 på http://register.consilium.europa.eu.


Top