Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D2218

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2218 af 22. december 2020 om ændring af bilaget til afgørelse 2011/163/EU for så vidt angår godkendelse af overvågningsplaner for restkoncentrationer, som Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne har forelagt (meddelt under nummer C(2020) 9556) (EØS-relevant tekst)

    C/2020/9556

    EUT L 438 af 28.12.2020, p. 63–65 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 14/12/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R2293

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/2218/oj

    28.12.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 438/63


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2218

    af 22. december 2020

    om ændring af bilaget til afgørelse 2011/163/EU for så vidt angår godkendelse af overvågningsplaner for restkoncentrationer, som Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne har forelagt

    (meddelt under nummer C(2020) 9556)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (1), særlig artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved artikel 29, stk. 1, første afsnit, i direktiv 96/23/EF kræves det, at tredjelande, hvorfra medlemsstaterne har tilladelse til at importere dyr og animalske produkter, der er omfattet af direktivet, forelægger overvågningsplaner for restkoncentrationer med de krævede garantier (»planerne«). Planerne bør som minimum dække de grupper af restkoncentrationer og stoffer, der er nævnt i bilag I til direktivet.

    (2)

    Ved Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (2) godkendes de planer, der er forelagt af visse tredjelande vedrørende de dyr og animalske produkter, der er opført i bilaget til afgørelsen.

    (3)

    Det Forenede Kongerige har givet de nødvendige garantier, der kræves i afgørelse 2011/163/EU, for at Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne Guernsey, Isle of Man og Jersey kan blive opført i bilaget til nævnte forordning efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), uden at det påvirker anvendelsen af EU-lovgivningen i forhold til Det Forenede Kongerige med hensyn til Nordirland, jf. artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen sammenholdt med protokollens bilag 2. Under hensyntagen til de garantier, som Det Forenede Kongerige har givet, bør dette tredjeland og kronbesiddelserne medtages i bilaget til afgørelse 2011/163/EU.

    (4)

    Bilaget til afgørelse 2011/163/EU bør derfor ændres.

    (5)

    Da overgangsperioden i udtrædelsesaftalen udløber den 31. december 2020, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til afgørelse 2011/163/EU ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2021.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2020.

    På Kommissionens vegne

    Stella KYRIAKIDES

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

    (2)  Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40).


    BILAG

    I bilaget til afgørelse 2011/163/EU foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende oplysninger indsættes mellem oplysningerne om Færøerne og Ghana:

    »GB

    Det Forenede Kongerige (*)

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    GG

    Guernsey

    X

     

     

     

     

     

    X

     

     

     

     

     

    2)

    Følgende oplysninger indsættes mellem oplysningerne om Israel og Indien:

    »IM

    Isle of Man

    X

    X

    X

     

     

    X

    X

     

     

     

     

    3)

    Følgende oplysninger indsættes mellem oplysningerne om Iran og Jamaica:

    »JE

    Jersey

    X

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     



    Top