9.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/10

(1)

Mejerisektoren er ramt af markedsforstyrrelser som følge af en global ubalance mellem udbud og efterspørgsel, der til dels skyldes forlængelsen af det russiske forbud mod import af landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i Unionen indtil udgangen af 2017.

(2)

Den globale efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter steg en smule i 2015 og i de første måneder af 2016, men langt mindre end produktionen.

(3)

Generelt steg den globale mælkeforsyning i 2015, hvor den samlede produktion i EU, USA og New Zealand steg med ca. 4,5 mio. ton, mens den samlede eksport fra Unionen og disse to tredjelande faldt med ca. 200 000 ton i mælkeækvivalenter.

(4)

I de første fire måneder af 2016 steg mælkeproduktionen i EU, USA og New Zealand med ca. 3,6 mio. ton, og mindre end 1 % af denne mængde blev absorberet af yderligere eksport.

(5)

Som følge heraf er priserne for rå mælk i Unionen faldet yderligere, og denne nedadgående tendens vil sandsynligvis fortsætte, indtil den når et uholdbart niveau for mælkeproducenterne. I maj 2016 var de gennemsnitlige producentpriser på mælk i Unionen 22 % lavere end gennemsnitsprisen for maj måned i årene 2011-2015.

(6)

Parallelt hermed er prisforskellene på mælk blevet større mellem medlemsstaterne. Små landbrugere er særlig hårdt ramt, hvilket udgør en risiko for den sociale struktur i landdistrikterne.

(7)

I andre husdyrsektorer, navnlig sektorerne for svinekød, oksekød og fåre- og gedekød, er der også problemer på markedet. Med hensyn til svinekød skyldes disse problemer primært det russiske importforbud, der navnlig er knyttet til udbruddet af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, mens de for oksekødssektoren er en bivirkning af forstyrrelserne på mælkemarkedet.

(8)

Markedsinterventionsinstrumenter i form af offentlig intervention og privat oplagring af smør og skummetmælkspulver har uden afbrydelser været til rådighed siden september 2014. Disse instrumenter har afbødet virkningerne af krisen og har fastsat en bundgrænse for det stadige prisfald på mælkeprodukter, men den globale ubalance fortsætter.

(9)

Eftersom de normale foranstaltninger, der er til rådighed inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1308/2013, synes at være utilstrækkelige til at håndtere en situation, hvor priserne kan falde yderligere og dermed forværre markedsforstyrrelserne, er det afgørende, at der ydes støtte til de mælkeproducenter og landbrugere i andre husdyrsektorer i Unionen, der er ramt af markedsforstyrrelserne, som har medført en alvorlig svækkelse af rentabiliteten og likviditeten. Medlemsstaterne bør vælge en eller flere af de berørte sektorer (eller dele af dem) for at støtte de producenter og landbrugere, der lider mest under markedsforstyrrelserne.

(10)

For at forbedre landbrugernes modstandsdygtighed bør støtten begrænses til mere bæredygtige landbrugsmetoder. Der bør tages særligt hensyn til små bedrifter, som udgør rygraden i landdistrikternes økonomi.

(11)

For at afhjælpe den aktuelle krise er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne et enkeltstående finansielt bidrag til at støtte de mælkeproducenter og/eller landbrugere i andre husdyrsektorer, der deltager i aktiviteter, som fremmer økonomisk bæredygtighed og markedsstabilisering.

(12)

Det finansielle bidrag, der er til rådighed for hver enkelt medlemsstat, bør tage højde for hovedelementerne i de pågældende sektorer, herunder produktion, markedspriser og andelen af små landbrugere.

(13)

Medlemsstaterne bør udarbejde foranstaltninger, der er baseret på en eller flere af følgende aktiviteter til fremme af økonomisk bæredygtighed og markedsstabilisering: fastfrysning eller reduktion af produktionen, små landbrug, ekstensiv produktion, miljø- og klimavenlig produktion, samarbejde mellem landbrugere, forbedring af kvalitet og merværdi samt uddannelse i forsvarlige forvaltning.

(14)

Under hensyntagen til den særlige situation, der gælder for mælkeproducenter og landbrugere i andre husdyrsektorer, og som varierer fra medlemsstat til medlemsstat, bør medlemsstaterne vælge de mest hensigtsmæssige foranstaltninger, navnlig for så vidt angår markedsstabilisering og økonomisk bæredygtighed, og bør give en beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, der skal træffes.

(15)

Eftersom det beløb, der tildeles hver medlemsstat, kun kommer til at kompensere for en begrænset del af det faktiske tab, som mælkeproducenterne og landbrugerne i andre husdyrsektorer har lidt, bør medlemsstaterne kunne yde yderligere støtte til disse landbrugere på samme betingelser om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og fair konkurrence.

(16)

Den støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bør ydes som en foranstaltning til støtte til landbrugsmarkeder, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(17)

For at give dem fleksibilitet til at fordele støtten, alt efter hvad der kræves for at håndtere problemerne, bør medlemsstaterne have lov til at kumulere den med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

(18)

Eftersom det finansielle bidrag er fastsat i euro, bør der for at sikre ensartet og samtidig anvendelse fastsættes en dato for omregning til den nationale valuta af det beløb, der tildeles de medlemsstater, som ikke har indført euroen. Derfor bør den udløsende begivenhed for vekselkursen fastlægges, jf. artikel 106 i forordning (EU) nr. 1306/2013. På grundlag af princippet i stk. 2, litra b), i samme artikel og kriterierne i stk. 5, litra c), i samme artikel bør den udløsende begivenhed være datoen for den nærværende forordnings ikrafttræden.

(19)

Af budgetmæssige grunde bør Unionen kun finansiere de udgifter, som medlemsstaterne afholder i forbindelse med mælkeproducenter og landbrugere i andre husdyrsektorer, hvis de afholdes inden en bestemt skæringsdato.

(20)

For at sikre gennemsigtighed og overvågning og korrekt forvaltning af det beløb, der stilles til deres rådighed, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om de konkrete foranstaltninger, der skal træffes, de objektive kriterier, der er anvendt, rationalet for at støtte andre husdyrsektorer end mejerisektoren, de foranstaltninger, der er truffet for at undgå markedsfordrejning, den tilsigtede virkning af foranstaltningerne og de metoder, der har til formål at kontrollere, at den er opnået.

(21)

For at sikre, at mælkeproducenterne og landbrugerne i andre husdyrsektorer modtager støtten hurtigst muligt, bør det være muligt for medlemsstaterne straks at gennemføre denne forordning. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

a)

reduktion af produktionen ud over det niveau, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1612 (3), eller manglende forøgelse af produktionen

b)

små landbrug

c)

anvendelsen af ekstensive produktionsmetoder

d)

anvendelsen af miljø- og klimavenlige produktionsmetoder

e)

gennemførelsen af samarbejdsprojekter

f)

gennemførelsen af kvalitetsordninger eller projekter, der har til formål at fremme kvalitet og merværdi

g)

uddannelse i finansielle instrumenter og risikostyringsværktøjer.

a)

hurtigst muligt og senest den 30. november 2016:

b)

senest den 15. oktober 2017: det samlede udbetalte beløb pr. foranstaltning, antallet og arten af støttemodtagere og vurderingen af foranstaltningens effektivitet.