Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0803

    Rådets afgørelse (EU) 2016/803 af 7. maj 2015 om undertegnelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne og om midlertidig anvendelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

    EUT L 132 af 21.5.2016, p. 79–80 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/803/oj

    Related international agreement

    21.5.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 132/79


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/803

    af 7. maj 2015

    om undertegnelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne og om midlertidig anvendelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

    under henvisning til akten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Unionens, dens medlemsstaters og Republikken Kroatiens vegne at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (1) for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«).

    (2)

    Forhandlingerne fik en positiv afslutning den 24. april 2014.

    (3)

    Protokollen bør undertegnes på Unionens og dens medlemsstaters vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

    (4)

    Protokollen bør anvendes midlertidigt —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af protokollen om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union med forbehold af indgåelse af den nævnte protokols.

    Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Unionens og dens medlemsstaters vegne.

    Artikel 3

    Protokollen anvendes midlertidigt, jf. protokollens artikel 3, stk. 2, fra parternes undertegnelse heraf (2), indtil dens ikrafttrædelse.

    Artikel 4

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2015.

    På Rådets vegne

    E. RINKĒVIČS

    Formand


    (1)  Teksten til aftalen er offentliggjort i EUT L 334 af 6.12.2012, s. 3.

    (2)  Den dato, fra hvilken protokollen anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


    Top