Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0603

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 603/2011 af 20. juni 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 163 af 23.6.2011, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/603/oj

23.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 603/2011

af 20. juni 2011

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, men som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat i en periode på tre måneder kan påberåbes af modtageren i henhold til artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En vare særligt udformet til montering i signaludstyret på en bestemt model motorkøretøj.

Varen består af to indbyrdes forbundne printplader med trykte kredsløb, som hver især omfatter passive komponenter (kondensatorer og modstande) og aktive komponenter (dioder, lysemitterende dioder (LED), transistorer og integrerede kredsløb). Den ene printplade er forsynet med et interface, så den kan forbindes til motorkøretøjets lyssystem.

LED'erne giver signalvirkningen.

 (1) Se billedet

8512 90 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 b) til afsnit XVI samt teksten til KN-kode 8512, 8512 90 og 8512 90 90.

Da varen består af printplader med trykte kredsløb (se Forklarende Bemærkninger til KN, pos. 8443 99 10 vedrørende sammensatte elektroniske komponenter), kan den ikke anses for halvlederkomponenter og elektroniske integrerede kredsløb (se bestemmelse 8 til kapitel 85). Tarifering under pos. 8541 og 8542 er derfor udelukket.

Da varen ikke er fuldstændig, men særligt udformet til at indgå i et motorkøretøjs signaludstyr sammen med andre komponenter såsom lygteglasset, er tarifering under KN-kode 8512 20 00 udelukket.

Varen tariferes derfor under KN-kode 8512 90 90 som en del til elektrisk lys- og signaludstyr af den art, der anvendes til motorkøretøjer.

Image


(1)  Billedet er kun til orientering.


Top