4.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/44

(1)

Ved brev af 23. januar 2009 anmeldte Den Franske Republik et planlagt budgettilskud på 450 mio. EUR, som allerede var opført på finansloven for 2009, til fordel for France Télévisions. Kommissionen anmodede den 13. marts 2009 om yderligere oplysninger, som Den Franske Republik fremsendte ved brev af 25. maj 2009. I dette brev udvidede Den Franske Republik anmeldelsens omfang og meddelte, at hensigten var at indføre en permanent og flerårig offentlig finansiering af France Télévisions, som det årlige tilskud var en del af.

(2)

Ved brev af 1. september 2009 meddelte Kommissionen Den Franske Republik, dels at budgettilskuddet for 2009 var foreneligt med det indre marked i medfør af artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, dels at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrørende den nye offentlige finansieringsordning til fordel for France Télévisions i de kommende år.

(3)

Den Franske Republik fremsatte sine bemærkninger den 7. oktober 2009.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den pågældende støtteforanstaltning.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra interesserede parter. Den videresendte bemærkningerne til Den Franske Republik med henblik på kommentarer og modtog de franske bemærkninger ved brev af 15. januar 2010.

(6)

Den 23. april, den 19. maj og den 22. juni 2010 sendte Den Franske Republik yderligere oplysninger til Kommissionen.

(7)

Den flerårige finansieringsordning, som denne afgørelse omhandler, skal ses i relation til France Télévisions' public service-forpligtelse, som Kommissionen undersøgte i sine beslutninger af 10. december 2003 (3), 20. april 2005 (4), 16. juli 2008 (5) og 1. september 2009 (6). Der er dog tale om en anden foranstaltning end de foranstaltninger, der er behandlet i beslutningerne fra 2003, 2005 og 2008. Budgettilskuddet, der beskrives nærmere nedenfor, supplerer de offentlige midler, der ydes til France Télévisions i form af bidrag til den offentlige audiovisuelle sektor, tidligere kaldet tv-licens, som blev behandlet i Kommissionens beslutning af 20. april 2005, og er som eksisterende støtte ikke blevet ændret af de nye bestemmelser. Disse to offentlige ressourcer har til formål at dække omkostningerne ved France Télévisions' public service-forpligtelse fratrukket de reklameindtægter, der stadig består.

(8)

De vigtigste bestemmelser i den nye offentlige finansieringsordning fremgår af lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 om audiovisuel kommunikation og tv's nye public service-opgaver. Den anmeldte støtte indgår i en bredere reform af de strukturer og public service-forpligtelser i den offentlige audiovisuelle sektor, der er foreskrevet i loven. Loven ændrer således de lovgivningsmæssige bestemmelser om France Télévisions' public service-forpligtelser, navnlig lov nr. 86-1067 af 30. september 1986 om kommunikationsfrihed. Disse forpligtelser præciseres yderligere i udbudsbetingelserne og målaftalen med France Télévisions, der er godkendt ved gennemførelsesbestemmelser til loven om kommunikationsfrihed. Lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 indeholder også finansielle bestemmelser, som dels ændrer skatteloven og dels fastslår princippet om en budgetbevilling opført på finansloven til fordel for France Télévisions.

(9)

France Télévisions er et aktieselskab oprettet i medfør af artikel 44-I i lov nr. 86-1067 af 30. september 1986 om kommunikationsfrihed. Ved denne lov, således som ændret, oprettes der én samlet virksomhed, France Télévisions, der samler de forskellige juridiske enheder fra forskellige tidligere kanaler. Virksomheden er underkastet den franske stats økonomiske og finansielle kontrol. Aktiekapitalen er fordelt på nominative aktier, som kun kan tilhøre staten. Bestyrelsen omfatter, ud over formanden, 14 medlemmer, der er valgt for fem år, nemlig to parlamentsmedlemmer udpeget af kulturudvalget i henholdsvis Nationalforsamlingen og Senatet, fem repræsentanter for staten, fem personer udnævnt af Conseil Supérieur de l'Audiovisuel og to personalerepræsentanter.

(10)

France Télévisions er den største audiovisuelle koncern i Frankrig. Virksomheden beskæftiger 11 000 personer og består af kanalerne France 2, France 3, France 4, France 5 og France Ô, der sender i Den Franske Republik, og RFO, et selskab der omfatter de offentlige radio- og tv-stationer, der sender i de oversøiske departementer og territorier. Koncernen omfatter også en reklamevirksomhed, selv om en udskillelse undersøges, og selskaber, der er beskæftiget med andre aktiviteter. Nogle af France Télévisions' kanaler sendes i vidt omfang i flere medlemsstater, navnlig i Belgien og Luxembourg.

(11)

France Télévisions' omsætning i 2007, det sidste regnskabsår før meddelelsen om reformen af den offentlige audiovisuelle sektor, var på 2 927 mio. EUR, hvoraf 64,2 % stammede fra licensindtægter, 28,1 % fra reklameindtægter (reklamer og sponsorering) og 7,7 % fra andre indtægter. Mellem 2003 og 2007 var de forskellige elementers bidrag til omsætningen forholdsvis stabil, således at reklame- og sponsorindtægterne svingede mellem 28 % og 30 %. Hele koncernen havde i perioden 2003-2007 et mindre positivt nettoresultat hvert år, der sammenlagt for perioden beløb sig til 99 mio. EUR.

(12)

Denne tendens blev ændret efter meddelelsen om reformen af den offentlige audiovisuelle sektor i januar 2008, der bl.a. på sigt indebar et bortfald af indtægter fra reklameindslag. France Télévisions havde underskud i 2008 med et negativt nettoresultat på [50-100] (7) mio. EUR (heraf -[50-100] mio. EUR, hvad angår public service-ydelser), hvilket navnlig skyldes betydeligt lavere reklameindtægter, som en særlig bevilling på 150 mio. EUR, som Kommissionen godkendte i sin beslutning af 16. juli 2008, ikke helt kunne dæmme op for. Da reformen af den offentlige audiovisuelle sektor var trådt i kraft, betød det budgetmæssige tilskud på 415 mio. EUR i 2009, som Kommissionen godkendte i sin beslutning af 1. september 2009, at det næsten var muligt at dæmme op for de faldende reklameindtægter, og koncernen France Télévisions fik et positivt nettoresultat ([10-20] mio. EUR). Resultatet for public service-ydelserne forblev imidlertid negativt med [0-5] mio. EUR, idet det positive resultat skyldtes koncernens kommercielle selskaber.

(13)

France Télévisions' aktiviteter og forvaltning i de senere år (2004-2008) og virksomhedens stilling i lyset af reformen af den offentlige audiovisuelle sektor var genstand for en forholdsvis kritisk rapport fra den franske revisionsret, »France Télévisions et la nouvelle télévision publique«. Rapporten, som nogle interesserede parter henviser til i deres bemærkninger, blev vedtaget og offentliggjort den 14. oktober 2009, dvs. efter beslutningen om at indlede proceduren. Rapporten viser uudnyttede muligheder for at forbedre France Télévisions' forvaltning og resultater og indeholder anbefalinger for en fremtidig forbedring inden for rammerne af reformen.

(14)

Artikel 43-11 i lov nr. 86-1067 af 30. september 1986, således som ændret, fastslår France Télévisions' public service-forpligtelse og fastslår, at de offentlige kanaler »i offentlighedens interesse opfylder public service-forpligtelser. De giver den brede offentlighed adgang til en række programmer og tjenester, der er karakteriseret ved diversitet og pluralisme, kvalitets- og innovationskrav, respekt for individets rettigheder og de demokratiske principper, der følger af forfatningen. De tilbyder et varieret udbud af analoge og digitale programmer på områderne information, kultur, viden, underholdning og sport. De fremmer den demokratiske debat, udveksling mellem forskellige dele af befolkningen samt social inklusion og medborgerskab. De iværksætter foranstaltninger til fordel for den sociale samhørighed, den kulturelle diversitet og bekæmpelse af diskrimination og foreslår en programflade, der afspejler det franske samfunds diversitet. De sikrer fremme af det franske sprog og eventuelt de regionale sprog og fremhæver diversiteten i Den Franske Republiks kulturelle og sproglige arv. De bidrager til at udvikle og sprede intellektuel og kunstnerisk kreativitet og styrke medborgerlig, økonomisk, samfundsmæssig, videnskabelig og teknisk viden og udbrede kendskabet til den audiovisuelle sektor og medier. De fremmer læring af fremmedsprog, de bidrager til oplysning om miljø og bæredygtig udvikling. De giver gennem særlige systemer døve og hørehæmmede adgang til de programmer, de sender. De sikrer ærlige, uafhængige og pluralistiske informationer og en pluralistisk formidling af holdninger og synspunkter under overholdelse af princippet om ligebehandling og anbefalingerne fra Conseil supérieur de l'audiovisuel. Offentlige virksomheder inden for audiovisuel kommunikation bidrager inden for rammerne af deres forpligtelser til de audiovisuelle forpligtelser udadtil, til styrkelse af frankofoni og spredning af den franske kultur og det franske sprog i verden. De bestræber sig på at udvikle nye tjenester, der kan berige eller supplere deres programudbud samt de nye teknikker til produktion og spredning af audiovisuelle programmer og kommunikationstjenester. Hvert år aflægges der rapport for parlamentet for at gøre status over anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.«

(15)

Hvad angår den konkrete opfyldelse af disse forpligtelser, fastslås det i artikel 44, I, i lov nr. 86-1067 af 30. september 1986, at France Télévisions har til opgave at udvikle og programsætte tv-programmer og audiovisuelle tjenester, der svarer til de public service-forpligtelser, der er defineret i artikel 43-11 og i det udbudsmateriale, der er nævnt i lovens artikel 48.

(16)

Dekret nr. 2009-796 af 23. juni 2009 fastsætter de udbudsbetingelser, der er gældende for France Télévisions. Udbudsbetingelserne fastsætter rammerne for aktiviteterne i France Télévisions' kanaler med bindende forpligtelser til — ofte i prime time — dagligt at sende kulturprogrammer, musikprogrammer, navnlig klassisk musik spillet af både europæiske og regionale orkestre, teaterforestillinger eller videnskabelig formidling (artikel 4-7 i udbudsbetingelserne). France Télévisions er ligeledes forpligtet til at indarbejde en europæisk dimension i alle sine programmer, navnlig ved at sende reportager om forskellige former for livsstil eller kulturel praksis i andre medlemsstater og religiøse programmer om de vigtigste trosretninger i Den Franske Republik (artikel 14 og 15 i udbudsbetingelserne). Der er ligeledes en forpligtelse til at nå ud til en stor og repræsentativ seerskare (artikel 18).

(17)

I medfør af artikel 53 i lov nr. 86-1067 om kommunikationsfrihed er der indgået flerårige målaftaler mellem staten og France Télévisions af en varighed på mellem tre og fem år. Målaftalerne fastsætter følgende bl.a. inden for rammerne af France Télévisions' public service-forpligtelser:

(18)

På nuværende tidspunkt indgår France Télévisions' public service-forpligtelser i målaftalen for 2007-2010 »France Télévisions, le premier bouquet de chaînes gratuites de l'ère numérique« af 24. april 2007 undertegnet af de ansvarlige ministre og formanden for France Télévisions. Under overskriften for mål I.2 »Fremme den identitsmæssige værdi af public service-tjenester« opstiller aftalen mål udmøntet i konkrete foranstaltninger med kvalitative eller kvantitative indikatorer på områder som f.eks.:

(19)

Aftalen indeholder også en flerårig finansiel del, der indeholder en justeringsklausul, der foreskriver, at afhængig af udviklingen i reklameindtægterne vil staten og koncernen aftale en justering af behovet for offentlige midler, således at overskud, der ikke anvendes til at nedbringe behovet for offentlige midler, først og fremmest vil blive anvendt til audiovisuelle produktioner.

(20)

Efter reformen er der udarbejdet en tillægsaftale til den gældende målaftale for perioden 2009-2012. Denne tillægsaftale, som er nærmere beskrevet nedenfor, hvad angår det finansielle aspekt, medfører en yderligere styrkelse af de identitetsmæssige værdier i France Télévisions' public service-ydelser og fastsætter nye kvantitative og kvalitative indikatorer, der skal opnås hvert år på nogle af de områder, der er nævnt i betragtning 18.

(21)

Ifølge de nye udbudsbetingelser for France Télévisions indføres der en række innovative tjenester, der skal styrke programudbuddet, som f.eks. onlinekommunikationstjenester, on-demand audiovisuelle tjenester eller supplerende indhold, der uddyber programmerne. På samme måde foreslår tillæget til målaftalen også at indføre innovative tjenester, f.eks. on-demand video gratis eller mod betaling, mobile tv-løsninger, udsendelse på internettet, mobilapplikationer, regionalt eller tematisk WebTv.

(22)

I medfør af artikel 53 i lov nr. 86-1067 af 30. september 1986 godkender France Télévisions' bestyrelse udkastet til selskabets målaftale og tager stilling til den årlige gennemførelse af denne; resultatet af disse drøftelser offentliggøres. Før målaftalerne og eventuelle tillægsaftaler undertegnes, fremsendes de til kulturudvalget og finansudvalget i Nationalforsamlingen og Senatet og til Conseil supérieur de l'audiovisuel. Udvalgene kan fremsætte en udtalelse inden for en frist på seks uger.

(23)

I øvrigt fremlægger France Télévisions' formand en årsrapport om gennemførelsen af målaftalen for kulturudvalget og finansudvalget i Nationalforsamlingen og Senatet. I forbindelse med fremlæggelsen af rapporten om gennemførelsen af selskabets målaftale for de kompetente udvalg i Nationalforsamlingen og Senatet redegør formanden for France Télévisions også for arbejdet i det rådgivende programudvalg (conseil consultatif des programmes), som er oprettet inden for rammerne af France Télévisions og består af seere, der har til opgave at fremsætte udtalelser og anbefalinger om programmerne.

(24)

På samme måde var det foreløbige udkast til udbudsbetingelser for France Télévisions, som er fastsat ved dekret, genstand for en offentlig høring fra den 10. til den 24. november 2008, hvor der indkom omkring 15 bidrag, der gav anledning til ændringer af den oprindelige tekst og en udtalelse fra Conseil supérieur de l'audiovisuel. Hvad angår den eksterne kontrol med gennemførelsen, foreskriver artikel 48 i lov af 30. september 1986, at Conseil supérieur de l'audiovisuel skal fremlægge en årsrapport for Nationalforsamlingens og Senatets kulturudvalg. Rapporten fremlægges ligeledes for kultur- og kommunikationsministeriet.

(25)

Disse parlamentariske udvalg samt Conseil supérieur de l'audiovisuel kan høre tredjeparter. Faktisk høres interesserede parter regelmæssigt inden for disse rammer og fremsætter deres synspunkter om spørgsmål, der vedrører den offentlige audiovisuelle sektor.

(26)

For at gøre programsætningen af den offentlige radio- og tv-spredning mere fri og mindre afhængig af kommercielle bindinger, foreskrives der i artikel 53, afsnit VI, i den ændrede lov nr. 86-1067 af 30. september 1986 om kommunikationsfrihed en udfasning og en efterfølgende afskaffelse af reklameindslag: »Programmer, der sendes mellem kl. tyve og kl. seks af de nationale tv-kanaler, jf. artikel 44, afsnit I, bortset fra regional- og lokalprogrammer, indeholder ikke reklameindslag ud over reklamer for varer og tjenesteydelser generelt. Denne bestemmelse finder også anvendelse på programmer, som disse kanaler sender mellem kl. seks og klokken tyve, fra det tidspunkt hvor den analoge jordbaserede transmission af de tv-tjenester, der er nævnt under I, ophører på hele Den Franske Republiks område. Den finder ikke anvendelse på kampagner af almen interesse.«

(27)

Analog jordbaseret transmission af tv-tjenester forventes at ophøre senest den 30. november 2011. Ud over undtagelsen for reklamer for varer og tjenesteydelser uden handelsnavn, findes der undtagelser for reklameindslag for de oversøiske departementer og territorier og Ny Kaledonien, da der ikke udbydes ukodede, jordbaserede private tv-kanaler.

(28)

I medfør af artikel 53 i lov nr. 86-1067 om kommunikationsfrihed giver udfasningen og den efterfølgende afskaffelse af reklameindslag som følge af loven anledning til, at staten yder økonomisk kompensation til France Télévisions på betingelser, der fastsættes i den enkelte finanslov. I den henseende har den franske stat oprettet et nyt program kaldet »Contribution au financement de l'audiovisuel public« inden for området »Médias« i statens almindelige budget. Det kan oplyses, at de franske myndigheder mener, at størrelsen af det offentlige tilskud, der skal supplere indtægterne fra bidraget til den offentlige audiovisuelle sektor, vil være på ca. 460 mio. EUR i 2010, 500 mio. EUR i 2011 og 650 mio. EUR i 2012.

(29)

Den Franske Republik erklærer, at hvert år vil den offentlige finansiering i form af budgettilskud blive fastsat i forhold til de omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af France Télévisions' public service-forpligtelse kumuleret med indtægterne fra bidraget til den offentlige audiovisuelle sektor med fradrag af de kommercielle indtægter, der består. I den henseende har de franske myndigheder fremlagt de forventede udgifter og indtægter for France Télévisions' public service-forpligtelser på basis af forretningsplanen for 2009-2012, der resumeres nedenfor:

Tabel 1

Forventede omkostninger og indtægter i relation til France Télévisions' public service-forpligtelser 2010-2012

(30)

Ovenstående tabel viser et forventet underskud svarende til de nettoomkostninger, der ikke er dækket i relation til France Télévisions' public service-forpligtelser i 2010 og 2011. Dette underskud skulle stort set være forsvundet i 2012 med et forventet mindre overskud på [30–50] mio. EUR, dvs. [0-5] % af nettoomkostninger ved public service-forpligtelsen. Dette forventede overskud for 2012 vil, hvis det viser sig at blive en realitet, hvilket forudsætter, at omkostninger og udgifter udvikler sig præcist som forventet, være mindre end det samlede forventede underskud for 2010 og 2011. I medfør af den løbende målaftale skal overskud, der ikke anvendes til at nedbringe behovet for offentlige midler, først og fremmest anvendes til audiovisuelle produktioner. Da denne produktion normalt vedrører programmer, skal et eventuelt overskud altså ikke finansiere kommercielle aktiviteter.

(31)

Det skal bemærkes, at forretningsplanen for 2009-2012, der findes i kapitel V i tillægget til den løbende målaftale, erstatter den finansielle del i den kontrakt, der blev indgået i april 2007, på grund af den nye ramme, der blev indført med reformen, og de finansielle følger. Ifølge forretningsplanen sker der et fald i de samlede bruttoomkostninger for opfyldelse af public service-forpligtelsen i perioden 2010-2012 med faldende driftsudgifter i forhold til den oprindelige aftale, et fald i sendeomkostninger og udnyttelse af synergi som følge af joint venture-virksomheden på trods af indførelse af nye udgiftsposter som led i reformen.

(32)

Hvad angår indtægter, vil de afsatte offentlige midler, selv om de er i stigning, ikke fuldt ud kunne sikre ligevægt på regnskabet for perioden 2010-2012, og som det fremgår af tabel 1, er de lavere end bruttoomkostningerne ved public service-forpligtelsen, således at den finansielle ligevægt i fremskrivningerne afhænger af de reklameindtægter, der hvert år fortsat består. Derfor understreges det i forretningsplanen, at det er interessant for virksomheden og for staten at sikre ligevægt hurtigere end planlagt, og den anbefaler en præcis og regelmæssig opfølgning i betragtning af de positive og negative usikkerhedsmomenter.

(33)

Artikel 44 i den ændrede lov nr. 86-1067 om kommunikationsfrihed understreger, at »Offentlige midler, der bevilges til virksomheder i den offentlige audiovisuelle sektor som kompensation for de public service-forpligtelser, de er pålagt, overstiger ikke omkostningerne ved opfyldelsen af disse forpligtelser.« Denne bestemmelse er en følge af de forpligtelser, Den Franske Republik påtog sig om udtrykkeligt i loven at fastslå princippet om ikke at overkompensere for public service-forpligtelser inden for rammerne af den procedure, der førte til Kommissionens beslutning om forenelighed af 20. april 2005 vedrørende anvendelse af licensindtægter (8).

(34)

I medfør af ovennævnte forpligtelse er artikel 2 i dekret nr. 2007-958 af 15. maj 2007 om de finansielle forbindelser mellem staten og offentlige virksomheder inden for audiovisuel kommunikation formuleret på samme måde som artikel 53 i loven af 30. september 1986 under hensyntagen til »de direkte og indirekte indtægter fra public service-forpligtelsen«, og det understreges, at omkostninger ved opfyldelse af public service-forpligtelsen fremgår af adskilte regnskaber. Dekretet foreskriver i artikel 3, at France Télévisions og datterselskaberne er forpligtet til at overholde markedsbetingelserne for alle virksomhedens kommercielle aktiviteter, og at en ekstern virksomhed skal udarbejde en årsrapport om opfyldelsen af denne forpligtelse, der forelægges det ansvarlige ministerium, Nationalforsamlingen og Senatet.

(35)

Kommissionen har modtaget og gennemgået rapporter om gennemførelse af artikel 2 og 3 i dekretet for regnskabsårene 2007 og 2008 (rapporterne i medfør af dekretets artikel 3 er for regnskabsåret 2007 blevet certificeret af revisionsfirmaerne PriceWaterhouseCoopers og KPMG og for regnskabsåret 2008 af revisionsfirmaet Rise) samt udkastet til årsrapport for 2009, jf. artikel 2.

(36)

Lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 har også ændret skattelovgivningen og indført nye afgifter for reklame og elektronisk kommunikation.

(37)

I skattelovens bog I, første del, afsnit II, findes der nu et kapitel VII septies, der indfører afgifter for alle tv-kanaler etableret i Den Franske Republik. Afgiften beregnes af det beløb, ekskl. moms, der betales af annoncørerne for udsendelse af deres reklameindslag, til de afgiftspligtige eller reklamebureauerne med fradrag af de afgifter, der i medfør af artikel 302 bis KC i skatteloven betales af editorer og tv-distributører, der udbyder audiovisuelle værker, som er godkendt af »Centre National de la Cinématographie«. Disse beløb er omfattet af en fast nedsættelse på 4 %. Afgiften andrager 3 % af den del af de årlige betalinger, ekskl. moms, for hver tv-tjeneste, der overstiger 11 mio. EUR.

(38)

For tv-tjenester, bortset fra jordbaserede, analoge tjenester, er denne sats dog fastsat til 1,5 % i 2009, 2 % i 2010 og 2,5 % i 2011. I en overgangsperiode indtil det år, hvor jordbaseret, analog transmission af tv-tjenester i Den Franske Republik ophører, er der et loft over afgiften på 50 % af stigningen i beregningsgrundlaget for det kalenderår, for hvilket afgiften skal betales, i forhold til 2008. Afgiften kan under ingen omstændigheder være lavere end 1,5 % af beregningsgrundlaget. For tv-stationer, hvis daglige seerskare uden for Den Franske Republiks europæiske område udgør over 90 % af det samlede seertal, nedsættes grundlaget for afgiftsberegningen med det beløb, der betales for transmission af reklameindslag til det europæiske eller internationale marked, ganget med den del af det samlede årlige seertal, der ligger uden for Den Franske Republiks europæiske område.

(39)

I skattelovens bog I, første del, afsnit II, findes der nu et kapitel VII octies, der indfører en afgift for alle udbydere af elektronisk kommunikation, der leverer tjenester i Den Franske Republik, og som på forhånd er godkendt af »Autorité de régulation des communications électroniques«. Afgiften beregnes af abonnementer og andre beløb, ekskl. moms, som brugerne betaler for de elektroniske kommunikationstjenester, der leveres af udbyderne af elektronisk kommunikation, med fradrag af de afskrivninger, der er opført i regnskabet for det regnskabsår, for hvilket afgiften skal betales, når afskrivningerne vedrører materiale og udstyr, som udbyderne har erhvervet efter lovens ikrafttrædelse med henblik på infrastruktur og elektroniske kommunikationsnet på det nationale område, og når afskrivningens varighed er på mindst ti år. Afgiften andrager 0,9 % af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger 5 mio. EUR.

(40)

I beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vurderede Kommissionen, at den kompensation, der var planlagt fra 2010, kunne udgøre statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at det var nødvendigt at undersøge foranstaltningens forenelighed med det indre marked, jf. artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge de principper og regler, der gælder for public service-radio og tv-virksomhed.

(41)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en public service-aktivitet, hvor forpligtelserne er klart fastsat i en officiel akt og omfattet af passende tilsynsforanstaltninger, konkluderede Kommissionen uden betænkning, ligesom i beslutningerne fra december 2003, april 2005, juli 2008 og september 2009, at France Télévisions' public service-forpligtelser er klart defineret i officielle akter udstedt af eller godkendt af den franske stat, der indeholder bestemmelser om et uafhængigt tilsyn med France Télévisions.

(42)

Hvad angår analysen af, hvorvidt den planlagte økonomiske kompensation står i et rimeligt forhold til nettoomkostningerne ved public service-aktiviteten og i øvrigt under hensyntagen til støttens virkninger, har Kommissionen derimod udtrykt tvivl på to punkter, nemlig:

(43)

Kommissionen gjorde i øvrigt de franske myndigheder opmærksom på meddelelsen af 2. juli 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio- og tv-virksomhed (9) (herefter kaldet »radio- og tv-meddelelsen«), der finder anvendelse på anmeldt støtte straks efter offentliggørelsen, og opfordrede de franske myndigheder til at tage højde for denne reviderede meddelelse i deres bemærkninger.

(44)

I bemærkningerne af 2. november 2009 henleder Société des auteurs et compositerus dramatiques (SACD) Kommissionens opmærksomhed på de mange forpligtelser, der er pålagt France Télévisions for at fremme den nationale audiovisuelle produktion. Disse forpligtelser blev styrket ved udgangen af 2008 gennem en brancheaftale, der vil blive indarbejdet i en kommende målaftale. I 2010 skulle France Télévisions således anvende 19 % af omsætningen i beregningsgrundlaget for 2009 på nationale audiovisuelle produktioner, og denne andel stiger til 20 %, dvs. 420 mio. EUR i 2012. TF1' s tilsvarende andel er på højst 12,5 %, og andelen for M6 og andre digitale jordbaserede tv-kanaler er på højst 11 %. Forpligtelserne i forhold til film stiger ligeledes med gennemsnitlig over 1,2 % årligt frem til 2012. Afskaffelsen af reklamer sker samtidig med stigende omkostninger til en programflade bestående af egne og ikke importerede produktioner, der vidner om et engagement til fordel for en innovativ og kvalitetspræget public service-kanal.

(45)

Fédération Française des Télécommunications et des Communications Électroniques (FFTCE) vurderer i sine bemærkninger af 30. oktober 2009, som Iliad, der ikke er medlem af FFTCE, tilslutter sig, at afskaffelsen af kommercielle reklamer ikke som sådan vedrører France Télévisions' public service-forpligtelse. Når reklamer således ikke længere er en integreret del af denne forpligtelse, vil ethvert tilskud, der udelukkende tjener som kompensation for et indtægtstab uden at tage højde for den konkrete forpligtelse, i sig selv udgøre statsstøtte i modstrid med artikel 106, stk. 2, og artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne kompensation skal dække de egentlige omkostninger ved public service-forpligtelsen, som skal fremgå af adskilte regnskaber. Støttens omfang synes imidlertid at være fastsat for de kommende år på basis af et skøn over mistede reklameindtægter, hvilket på et svækket marked er stærkt konkurrenceforvridende i forhold til private radio- og tv-selskaber. France Télévisions' samlede omsætning for reklameindslag på et svækket marked ville formodentlig have været på under 500 mio. EUR, men de franske myndigheder har ikke desto mindre forpligtet sig til at udbetale 450 mio. EUR i 2009 udelukkende for at opveje afskaffelsen af reklameindslag efter kl. 20. I fremtiden vil den modtagne støtte også ligge langt over de reklameindtægter, virksomheden ville have oppebåret, hvis reformen ikke var blevet gennemført.

(46)

Hvad angår public service-forpligtelsen, bemærker FFTCE, at de forpligtelser, der er pålagt France Télévisions som medlem af Union Européenne de Radiotélévision (UER), i og med virksomhedens vedtægter allerede eksisterer og ville finde anvendelse uden bestemmelserne i den franske lov. De forpligtelser, loven pålægger France Télévisions, er vage og ikke væsentligt forskellige fra de forpligtelser, der følger af UER's vedtægter, og som TF1 og Canal + også er omfattet af som medlemmer, hvorfor støtte i form af kompensation i medfør af loven må udgøre statsstøtte.

(47)

FTTCE mener endvidere, at den nye afgift på teleoperatørers omsætning i medfør af reformen af den audiovisuelle sektor, går til finansiering af France Télévisions. Ud over den forbindelse, som myndighederne har bekræftet, vil udsving i beregningsgrundlaget og satsen betyde, at støttens omfang vil variere. Indførelsen af en sådan afgift er en overtrædelse af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (10), da medlemsstaterne ikke kan pålægge operatørerne andre afgifter af omsætningen end dem, der foreskrives i direktivet.

(48)

I bemærkningerne af 2. november 2009 fremfører Association des chaînes privées, at France Télévisions' dårlige ledelse, som den franske revisionsret ved flere lejligheder har påpeget, forværrer den inflatoriske tendens på markedet for produktion af programmer og køb af rettigheder. Da der ikke findes et analytisk regnskab, skaber den manglende omkostningsstyring usikkerhed om, hvordan omkostningerne ved public service-forpligtelsen kan beregnes og skaber en alvorlig risiko for overkompensation. En række indicier viser, at provenuet af den nye audiovisuelle afgift vil tilgå France Télévisions, og opførelsen på statens budget har udelukkende til formål at slippe uden om Kommissionens kontrol. Den tvinger France Télévisions' konkurrenter til at finansiere støtten og skaber en konkurrenceforvridning, som den utilstrækkelige differentiering mellem de forskellige etablerede kanalers programmer forværrer.

(49)

Union Européenne de Radiotélévision (UER) understreger i sine kommentarer af 2. november 2009, at enhver flerårig vurdering af de omkostninger og indtægter, som Den Franske Republik har fremlagt for den offentlige radio- og tv-station, nødvendigvis er en prognose. Sådanne vurderinger skal sikre den langsigtede synlighed, som operatøren skal råde over for at kunne sikre en uafhængig tjeneste. Det er de efterfølgende kontrolordninger, der skal sikre, at der korrigeres for eventuelle udsving. Kommissionens beslutning skal vedrøre beregningsparametrene ex ante og disse ordninger og ikke den faktiske kompensation ved udelukkende at validere de anslåede omkostninger og udgifter; i modsat fald vil Kommissionen fastsætte og kontrollere de årlige støttebeløb snarere end selve støtteordningen. UER er også bekymret over, at Kommissionen forsøger at fastslå værdien af de kommende års synergier og effektivitetsgevinster, da den effektivitet, hvormed en public service-forpligtelse opfyldes, falder uden for Kommissionens kontrol i medfør af artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(50)

Association des Télévisions Commerciales européennes (ACT) er i sine bemærkninger af 2. november 2009 positive over for Den Franske Republiks beslutning om i væsentligt omfang at nedbringe France Télévisions' reklameindslag. ACT bemærker, at to af de betingelser, der blev fastslået i Altmark-dommen (11), ikke er opfyldt i dette tilfælde, hvorfor det planlagte budgettilskud udgør støtte. ACT mener imidlertid, at hvis støttens finansiering ved en afgift på konkurrenternes reklameindtægter er i overensstemmelse med EU-retten, vil fordelene ved tilbagetrækningen fra markedet blive meget få, og et sådant system vil i visse henseender kunne medføre mere konkurrenceforvridning end de tostrengede traditionelle offentlige og private finansieringsordninger.

(51)

ACT mener, at France Télévisions' public service-forpligtelser ikke er blevet grundlæggende ændret siden 1994, og at de kan sammenlignes med de forpligtelser, der gælder for andre private operatører. På samme måde er skønnene over kompensation for tab af reklameindtægter indtil 2012 vage og tager hverken højde for faldende investeringsomkostninger i den henseende eller et eventuelt fald i omkostningerne ved en programlægning, der i mindre grad er underkastet krav fra annoncører, eller de forventede synergier. Ordningen for tilpasning af de offentlige midler og reklameindtægterne til de omkostninger, der er anført i målaftalen, bør kontrolleres, bl.a. i betragtning af de svingende indtægter fra kommercielle aktiviteter; i modsat fald vil Kommissionen ikke råde over pålidelige oplysninger, der giver den mulighed for at vurdere de faktiske omkostninger ved den leverede tjeneste og tilstedeværelsen af en eventuel overkompensation. Denne kontrol vil blive foretaget, uden at virksomheden har udarbejdet et analytisk regnskab, således som påpeget af den franske revisionsret.

(52)

Endelig mener ACT, at støtten i realiteten finansieres af de nye afgifter, der indføres som led i reformen, og at afgiften på audiovisuel reklame i Den Franske Republik vil betyde, at public service-forpligtelser vil blive finansieret af konkurrenterne, som man i øvrigt ikke har taget sig af. Støtteordningen betyder imidlertid, at France Télévisions beholder sine ressourcer, mens det vil blive mere og mere klart, at annoncørerne ikke fuldt ud kanaliserer deres anmodninger til de konkurrerende kanaler. En sådan ordning vil i øvrigt medføre flere hindringer for indtræden på det franske marked.

(53)

I sine bemærkninger af 2. november 2009 vurderer France Télévisions, at den anmeldte ordning ikke giver nogen økonomisk fordel i forhold til konkurrenterne, da kompensationen for mistede reklameindtægter er en følge af de forpligtelser, staten har pålagt virksomheden, og som ingen privat operatør på markedet er underlagt, nemlig afskaffelse af reklameindslag. Når afskaffelsen af reklameindslag træder i kraft, vil enhver konkurrenceforvridning på markedet forsvinde, og presset på konkurrenterne, hvad angår sponsorering, vil også stort set forsvinde. Hvad angår erhvervelse af de såkaldte »premium«-rettigheder, opnåede TF1 96 af de 100 bedste seertal og 18 af de 20 bedste seertal i 2008, mens France Télévisions ikke havde nogen særlige aftaler med de store amerikanske selskaber. Kvalitetskravene til France Télévisions' audiovisuelle produktion er i øvrigt uforenelige med de kommercielle kanalers seertalsmål. Hvad angår salg af programmer, vurderer France Télévisions kun at spille en marginal rolle.

(54)

France Télévisions mener endvidere, at da det beløb, der allokeres til virksomheden hvert år fastlægges på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde i forhold til omkostningerne ved public service-forpligtelsen med en efterfølgende korrektion, hvis der er udsving i forhold til de faktiske omkostninger, opfylder den anmeldte ordning den anden betingelse i Altmark-dommen. Den fjerde betingelse ifølge denne dom skulle også være opfyldt, da de hidtil uudnyttede synergier nu vil blive udnyttet med ændringen af den juridiske form og vedtægterne, og da denne fjerde betingelse ikke kræver, at forpligtelsen opfyldes med det lavest mulige omkostningsniveau, men at omkostningerne svarer til omkostningerne for en veldrevet gennemsnitsvirksomhed.

(55)

Hvad angår den anmeldte ordnings forenelighed med det indre marked, mener France Télévisions, at da ordningen skal gælde i en række år, vil nettoomkostningerne ved public service-forpligtelsen ikke kunne beregnes med en sikkerhed, der giver Kommissionen mulighed for på forhånd at kontrollere, at der ikke er tale om overkompensation. De vejledende skøn for 2010 til 2012 er ikke uforenelige med opnåelse af et fornuftigt overskud eller opbygning af en begrænset reserve på højst 10 % af de årlige omkostninger ved public service-forpligtelsen, men de retlige og administrative bestemmelser foreskriver en efterfølgende kontrol, der under alle omstændigheder giver mulighed for at sikre en proportionel finansiering. Da omkostningerne vil afhænge af den valgte programflade, mener France Télévisions derimod kun at være forpligtet til at overholde de public service-forpligtelser, loven pålægger virksomheden, og den franske stat er frit stillet til at definere indholdet. Disse forpligtelser indeholder også et krav om seertal, som ikke bliver lettere at overholde med udfasningen af reklameindslag. Tværtimod skal der indkøbes et større antal programmer.

(56)

I sine bemærkninger af 2. november 2009 anførte Métropole Télévisions (M6), at den planlagte finansieringsordning udgør statsstøtte i medfør af artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bl.a. fordi den anden og den fjerde betingelse i Altmark-dommen ikke er opfyldt: en kompensation baseret på et skøn over mistede reklameindtægter, som pr. definition og i realiteten er varierende, kan ikke anses for at være baseret på objektive og gennemsigtige beregningsparametre for omkostningerne ved public service-forpligtelsen. Endvidere er beregningsgrundlaget ikke omkostningerne for en veldrevet gennemsnitsvirksomhed i sektoren, men France Télévisions' omkostninger, og der er talrige tegn på, at virksomheden er ineffektivt drevet, hvilket øger de public service-omkostninger, som samfundet skal bære.

(57)

Hvad angår foranstaltningens forenelighed med det indre marked, mener M6, at den påtænkte finansieringsordning er ulovlig, da den medfører en strukturel overkompensation af omkostningerne ved public service-forpligtelsen. Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (12) kræver, at Den Franske Republik tildeler eller fordeler alle omkostninger og indtægter vedrørende public service-forpligtelsen korrekt på grundlag af konsekvent anvendte omkostningsregnskabsprincipper. Men som understreget af den franske revisionsret råder France Télévisions ikke over sådanne regnskabsværktøjer. Der findes således ingen objektive elementer, der kan tjene til at beregne kompensationen. En overkompensation vil være uundgåelig, da tilskuddet beregnes på basis af reklameindtægter, der hverken henhører under public service-forpligtelsen eller indgår i omkostningerne ved opfyldelsen af denne forpligtelse. De usikre prognoser for mistede indtægter og en manglende omkostningsanalyse vil også gøre en overkompensation uundgåelig.

(58)

Inddragelse af de nye afgifter i finansieringsordningen forværrer støttens negative følger for markedet for erhvervelse af audiovisuelle rettigheder — hvor France Télévisions' dårlige ledelse, der opvejes af den offentlige støtte, øger konkurrenternes omkostninger — og for reklameaktiviteten, som France Télévisions vil overflytte til sponsorering, uden at M6, som har en anden seerprofil, vil kunne overtage den plads, som France Télévisions efterlader. I den situation vil kun en efterfølgende finansiering være berettiget. M6 mener således, at ordningen strukturelt set er ulovlig, da der ikke er indført uafhængige efterfølgende kontrolordninger, der effektivt på basis af reelle tal kan sikre, at der ikke er ydet overkompensation.

(59)

I sine bemærkninger af 2. november 2009 relaterer Télévision Française 1 (TF1) reformen af finansieringen af France Télévisions til de strukturændringer, der pågår på reklamemarkedet, hvor internettet vinder stadig større indpas. Fjernsyn udgjorde kun ca. 11 % af de 33 mia. EUR, annoncørerne brugte på kommunikation i 2008. Mellem januar og september 2009 steg reklameomsætningen hos de jordbaserede digitale tv-stationer med 60 % mod et fald på 8 % hos de tre ikke-kabelbårne private etablerede kanaler. I 2008 udgjorde skatter og afgifter 60 % af TF1's resultat. Men kontrakter om køb af flerårige rettigheder, prisinflation og omkostningsstivhed, f.eks. omkostninger i relation til lovfæstede forpligtelser til produktion og transmission af franske og europæiske værker, der udgør 30 % af de samlede omkostninger, reducerer ifølge TF1 selskabets handlefrihed. Samtidig vil en ny audiovisuel afgift øge konkurrenceforvridningen på markedet.

(60)

En eventuel overflytning af annoncørernes efterspørgsel til TF1 er det erklærede mål med afgiften på audiovisuel reklame. Ikke nok med at den forventede overflytning af en omsætning på 350 mio. EUR til de tre ikke-kabelbårne kanaler ikke fandt sted i 2009, selskaberne oplevede ydermere et fald på 450 mio. EUR i forhold til prognoserne. I øvrigt ville omfanget af denne overførsel under alle omstændigheder være begrænset af lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser, der som led i gennemførelsen af EU-retten begrænser den tid, hvori der sendes reklamer, til højst 12 minutter pr. sendetime, forudsat at et dagligt gennemsnit på seks minutter pr. time ikke overskrides.

(61)

TF1 mener, at afgiften udgør statsstøtte af to grunde: France Télévisions vil i realiteten ikke efter den 30. november 2011 skulle betale (fra den dato er virksomheden forpligtet til at ophøre med at sende reklameindslag, der udgør grundlaget for betalingerne), og for det andet vil France Télévisions modtage de midler, der opkræves i den henseende, da det fremgår af talrige erklæringer fra regering og parlamentsmedlemmer under debatten om lovforslaget, at afgiften skal finansiere støtten. Uanset afgiftens lovlighed bør den afgiftsordning, der finansierer støtten, indgå i vurderingen af støtten.

(62)

TF1 mener at være underkastet de samme forpligtelser som France Télévisions, hvis programmer kun afviger lidt fra TF1's. Selv om TF1 er tilfreds med ændringen af målaftalen og udbudsbetingelserne som følge af reformen af den offentlige audiovisuelle sektor, mener selskabet med udgangspunkt i udtalelsen fra den franske revisionsret, at udbuddet af public service radio og tv ikke er tilstrækkelig individualiseret. Det understreges således, at i de tidligere udbudsbetingelser udgjorde de kvantitative sendeforpligtelser 10 % af programfladen.

(63)

TF1 mener, at kontrollen med omkostningerne og kvaliteten af France Télévisions' ledelse er lige så utilstrækkelig og betyder, at public service-forpligtelsen ikke opfyldes med så få omkostninger som muligt for samfundet og medfører en risiko for overkomensation. Kommissionen bør derfor i den henseende kontrollere stigningen i overskuddet fra kommercielle aktiviteter og de synergier, der efter 2009 skulle følge af oprettelsen af én samlet virksomhed, France Télévisions, samt et mindre pres på omkostningerne vedrørende programfladen som følge af et mindre pres fra annoncørerne.

(64)

I Den Franske Republiks bemærkninger af 7. oktober 2009, som efterfølgende er blevet præciseret, hvad angår anvendelsen af artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, henvises der bl.a. til Kommissionens betænkeligheder dels ved den offentlige finansierings proportionalitet og risikoen for overkompensation, og dels ved inddragelsen af de nye afgifter, der indføres med reformen af den offentlige audiovisuelle sektor, i vurderingen af den anmeldte foranstaltnings forenelighed med det indre marked.

(65)

Den Franske Republik understreger, at den anmeldte foranstaltning ikke er en kompensation for mistede reklameindtægter for koncernen France Télévisions, selv om de vejledende overslag tager højde derfor, men en finansiering, der skal dække omkostningerne ved opfyldelsen af public service-forpligtelsen. Finansieringsbehovene vil udvikle sig i forhold til ændringerne i omkostningerne vedrørende programfladen, udsving i reklameindtægter og transmissionsmåder.

(66)

Den Franske Republik understreger, at forudgående validering af, at der ikke foreligger overkompensation, skal ske ved at sikre, at der eksisterer lovgivningsmæssige og administrative kontrolordninger i overensstemmelse med retspraksis og Kommissionens praksis og ikke i forhold til vejledende overslag over støtte og fremtidige omkostninger. De vejledende tal gives som eksempel i lyset af den forretningsplan, som France Télévisions' tilsynsmyndigheder har godkendt. Metoden til beregning af støtten er ikke baseret på en vurdering af faldende reklameindtægter for France Télévisions. Beregningen er baseret på en generel formel, således at for hvert år vil beløbet fra bidraget til den offentlige audiovisuelle sektor sammenlagt med budgetbevillingen inden for rammerne af Den Franske Republiks forpligtelser og de lovhjemlede efterfølgende kontrolordninger være proportionelt med omkostningerne til France Télévisions' public service-forpligtelse med fradrag af reklameindtægterne.

(67)

Hvad angår de nye innovative audiovisuelle tjenester, der er nævnt i radio- og tv-meddelelsen, understreger Den Franske Republik, at der allerede er planlagt visse tjenester i France Télévisions' nye udbudsbetingelser og den ændrede målaftale, som har været og vil blive gjort til genstand for de forudgående og regelmæssige kontrolforanstaltninger og høringer, der er beskrevet ovenfor. I fremtiden mener Den Franske Republik, at lancering af enhver ny innovativ tjeneste skal ske inden for rammerne af en målaftale, hvor de samme kontrolforanstaltninger finder anvendelse.

(68)

Da radio- og tv-meddelelsen endvidere trådte i kraft efter indledningen af denne procedure, forpligter Den Franske Republik sig til at forbedre sin efterfølgende finansielle kontrol for at opfylde de nye regler for finansiel kontrol, der følger af denne meddelelse. Den Franske Republik har således planlagt at ændre artikel 2 i dekret nr. 2007-958 af 15. maj 2007. Formålet med denne ændring er:

(69)

På samme måde gælder det, at for at sikre Kommissionen flere oplysninger i de første år af den reform, der er iværksat ved lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009, forpligter de franske myndigheder sig til at meddele følgende oplysninger for 2010-2013 til Kommissionen:

(70)

Den Franske Republik mener ikke at have inddraget de nye afgifter på reklame og elektronisk kommunikation i sin anmeldelse. Selv om disse afgifter er indført ved samme lov som reformen, indgår de ikke i den anmeldte foranstaltning.

(71)

Den Franske Republik understreger, at de offentlige udtalelser før vedtagelsen af den lov, som er genstand for beslutningen om at indlede proceduren, som efterfølgende er blevet ændret af nævnte lov, ikke er tilstrækkelige til at fastslå en bindende forpligtelse til at anvende afgifterne til finansiering af støtten. Ifølge fransk lov opkræves disse afgifter til fordel for statens almindelige budget, og de bidrager til finansiering af alle offentlige udgifter og opfylder bruttoprincippet og enhedsprincippet, som er grundlæggende principper for offentlige finanser. I medfør af artikel 36 i lov af 1. august 2001 om finansloven kan en hel eller delvis bevilling af midler til fordel for staten eller en juridisk person udelukkende ske efter en udtrykkelig bestemmelse i finansloven, hvilket ikke er tilfældet her.

(72)

Den Franske Republik understreger i øvrigt, at der ikke er planer om at etablere en forbindelse mellem de omhandlede afgifter og finansieringen af France Télévisions. Den Franske Republik understreger, at hvis der skal gennemføres en ændring af ordningens opbygning, vil de franske myndigheder foretage en ny anmeldelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(73)

Det bestemmes i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: »Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.« Disse betingelser undersøges nedenfor.

(74)

De budgetbevillinger, som denne anmeldelse vedrører, vil hvert år fremgå af finansloven for den franske stats budget. Der er derfor tale om foranstaltninger, som ydes ved hjælp af statsmidler.

(75)

Ordningen for budgettilskud, der skal supplere de offentlige midler, som stilles til rådighed for France Télévisions, er selektiv, da France Télévisions er den eneste modtager. Det årlige budgetmæssige driftstilskud, der navnlig skal give virksomheden mulighed for at forsætte sine aktiviteter og opveje tab af de reklameindtægter, der hidtil delvist har finansieret virksomhedens omkostninger og investeringer. France Télévisions vil således kunne opnå et seertal, som kanalen ikke ville kunne opnå uden budgetbevillingen. Det vil sige, at virksomheden får en økonomisk fordel, som den ikke kunne havde fået på anden vis, eller — da der er tale om et tilskud — på andre markedsbetingelser, dvs. de betingelser, der gælder for de private konkurrenter.

(76)

Kommissionen bemærker i øvrigt, at Den Franske Republik ikke har fremsat bemærkninger, der betvivler vurderingen i beslutningen om at indlede proceduren, hvorefter det planlagte tilskud ikke opfylder alle betingelserne i Altmark-dommen og således skulle give virksomheden en økonomisk fordel i form af statsstøtte (13). Den bemærker i øvrigt — uden at det berører den videre udvikling i forvaltningen af og resultaterne for France Télévisions i de kommende år — at den franske revisionsrets rapport om France Télévisions, der blev offentliggjort i oktober 2009, dvs. efter indledningen af proceduren, bekræfter påstanden om, at den fjerde betingelse ikke er opfyldt.

(77)

Det fremgår således af ovenstående, at budgettilskuddene udelukkende til koncernen France Télévisions ved hjælp af midler fra den franske stat giver virksomheden en selektiv fordel.

(78)

France Télévisions forretningsområde er produktion og udsendelse af programmer, som virksomheden udnytter kommercielt, navnlig ved at sende reklameindslag, der betales af annoncører, eller sponsorerede programmer, og videresælge sine senderettigheder eller købe sådanne rettigheder. Disse kommercielle aktiviteter gennemføres i konkurrence med andre kanaler, som f.eks. TF1, M6, Canal +, navnlig i Den Franske Republik, hvor koncernen France Télévisions er den største audiovisuelle koncern, hvilket de franske myndigheder også understreger. I 2010 forventes France Télévisions' markedsandel at ligge på ca. 10 %, hvilket gør virksomheden til den tredjestørste udbyder på det franske marked.

(79)

Frem til udfasningen af reklameindslag i slutningen af 2011 vil France Télévisions fortsat være aktiv på det franske marked for reklame-tv i konkurrence med de øvrige radio- og tv-selskaber, dog med begrænsninger med hensyn til sendetidspunkter. France Télévisions vil også efter 2011 kunne tilbyde sine tjenester til annoncører, når det drejer sig om reklamer for generiske varer eller sponsorering af udsendelser, i konkurrence med andre radio- og tv-selskaber, der er aktive på det franske marked. Selv om France Télévisions' konkurrenter fuldt ud vil kunne drage fordel af France Télévisions' næsten fuldstændige tilbagetrækning fra reklamemarkedet som følge af reformen, vil France Télévisions ikke desto mindre fortsat være til stede på markedet. Målt i konkurrenternes faste mængder og markedsandele i forhold til 2007 og på basis af skøn for France Télévisions' indtægter i forbindelse med reklamer og sponsorering, som de franske myndigheder har fremsendt, vil France Télévisions stadig have 3,3 % af markedet i 2012 i forhold til over henholdsvis 50 % og 20 % for TF1 og M6.

(80)

France Télévisions vil kunne opnå et seertal, som virksomheden ikke kunne opnå uden budgetbevillingen, hvilket må forventes at have følger for de andre kanalers seertal, og dermed for sidstnævntes kommercielle aktiviteter, således at konkurrencevilkårene vil blive påvirket. France Télévisions vil under alle omstændigheder også fortsat være aktiv på markedet for køb og salg af audiovisuelle rettigheder og bevare sin forhandlingsposition takket være den omhandlede støtte. Bevarelsen af programinvesteringerne, som budgetbevillingerne muliggør, vil således være afgørende for, i hvilket omfang France Télévisions vil være køber eller sælger på markedet.

(81)

Det fremgår af ovenstående, at budgetbevillingerne udelukkende til koncernen France Télévisions ved hjælp af midler fra den franske stat, fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene på markedet for kommerciel udnyttelse af radio- og tv-spredning i Den Franske Republik og i et vist omfang i andre medlemsstater, hvor France Télévisions' programmer sendes.

(82)

Markederne for køb og salg af audiovisuelle programmer og senderettigheder, på hvilke France Télévisions er aktiv, har internationale dimensioner, selv om erhvervelsen normalt er geografisk begrænset til en medlemsstat. France Télévisions' programmer, som fortsat kan sendes takket være statsstøtten, kan også ses i andre medlemsstater, f.eks. Belgien og Luxembourg. Endelig sender France Télévisions også programmer over internettet, som er tilgængelige ud over Den Franske Republiks grænser.

(83)

I den situation vil de planlagte budgettilskud kunne fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(84)

I lyset af ovenstående vil de budgettilskud, som Den Franske Republik påtænker at yde til France Télévisions, udgøre statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og det er nødvendigt at undersøge, hvorvidt støtten er forenelig med det indre marked.

(85)

Det fastsættes i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at »Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne traktats bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige forpligtelser, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Unionens interesse.«

(86)

I radio- og tv-meddelelsen fastsætter Kommissionen de principper, den vil følge ved anvendelse af artikel 107 og artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på offentlig finansiering af public service-radio- og tv-virksomhed. I den henseende lægger Kommissionens vurdering vægt på følgende to aspekter:

(87)

Som nævnt ovenfor har Kommissionen ikke i sin beslutning om at indlede proceduren givet udtryk for betænkeligheder af de grunde, der er nævnt deri, hverken vedrørende en passende definition den public service-forpligtelse, som France Télévisions er pålagt ved officielle akter, eller vedrørende et passende tilsyn med den måde, hvorpå France Télévisions opfylder disse forpligtelser, således som beskrevet ovenfor. Kommissionen mener derfor, at de relevante bestemmelser i lov nr. 86-1067 af 30. september 1986, således som ændret (artikel 43-11, 44, 48 og 53) og i de dekreter og officielle akter, der gennemfører loven og bl.a. vedrører udbudsbetingelserne (dekret nr. 2009-796 af 23.6.2009), samt i målaftalen, er i overensstemmelse med de regler om gennemførelse af artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om vurdering af støtte til public service radio- og tv-virksomhed, der fremgår af radio- og tv-meddelelsen.

(88)

Denne konklusion er den samme, som Kommissionens konklusioner i beslutningerne fra 2003 og 2005 om France 2 og France 3, og i 2008 og 2009 for France Télévisions i medfør af den meddelelse der var gældende på det tidspunkt.

(89)

Det er således for fuldstændighedens skyld, at der foretages en gennemgang af de generelle bemærkninger fra visse interesserede parter, der påstår, at programfladen stort set er den samme på offentlige og private tv-kanaler, hvilket modsiges i bemærkninger fra andre parter, og som ikke er af en sådan karakter, at de kan ændre denne vurdering.

(90)

Den ændrede lov nr. 86-1067 om kommunikationsfrihed definerer meget generelt og præcist France Télévisions' public service-forpligtelser. Selskabet skal bl.a. henvende sig til et bredt publikum og foreslå et varieret program i overensstemmelse med målsætningen om af hensyn til pluralismen at sikre samfundets demokratiske, samfundsmæssige, medborgerlige og kulturelle behov. Det forhold, at nogle konkurrenter på grund af deres medlemskab af UER er forpligtet til at overholde denne organisations vedtægter, som FFTCE understreger, berører ikke det forhold, at der findes specifikke public service-forpligtelser, som er fastlagt i officielle akter udstedt af Den Franske Republik, som i modsætning til de forpligtelser, der følger af medlemskabet af UER, udelukkende finder anvendelse på France Télévisions.

(91)

Om nødvendigt er France Télévisions' forpligtelser i øvrigt yderligere præciseret i udbudsbetingelserne og målaftalen, der også indeholder præcise og målbare indikatorer, som virksomheden skal overholde i programfladen, og som konkurrenterne ikke er underlagt. France Télévisions tildeles offentlige midler for at nå disse mål og opfylde de public service-forpligtelser, der er fastsat ved lov i borgernes interesse, mens de private midler, der tildeles konkurrerende stationer, har et rent lukrativt formål. På samme måde gælder det, at det forhold, at der findes lovhjemlede begrænsninger eller begrænsninger, som udbyderne anvender frivilligt i deres radio- og tv-virksomhed, ikke er ensbetydende med, at de offentlige og private kanalers udbud er udifferentieret. De public service-forpligtelser, der følger af loven, er i øvrigt — i modsætning til de forpligtelser, der følger af medlemskabet af UER — omfattet af regelmæssig ekstern kontrol, bl.a. parlamentarisk, hvad angår opfyldelsen af forpligtelserne.

(92)

Endvidere understreger SACD, at France Télévisions har større forpligtelser, hvad angår national audiovisuel og cinematografisk produktion, end konkurrenterne, der er underkastet langt færre forpligtelser. SACD begrunder eller forklarer ganske vist ikke, hvorfor ikke-franske importerede værker, eventuelt fra andre medlemsstater, skulle være af ringere kvalitet end de værker, France Télévisions finansierer. Ikke desto mindre vil en øget og bindende forpligtelse til national produktion i forhold til konkurrenterne bidrage til og være direkte knyttet til det franske samfunds samfundsmæssige og kulturelle behov, som France Télévisions' programflade er forpligtet til at opfylde på grund af sine public service-forpligtelser.

(93)

Hvad angår de oplysninger, som Den Franske Republik har fremsendt, skal denne positive vurdering af definitionen og tilsynet med France Télévisions' public service-forpligtelse udvides til også at gælde de ordninger, der gælder for lancering af nye, innovative audiovisuelle tjenester i medfør af radio- og tv-meddelelsen, der trådte i kraft efter beslutningen om at indlede denne procedure. Disse tjenester, der giver mulighed for at se eller lytte til de sendte radio- og tv-programmer på andre medier eller formater, indgår i France Télévisions' udbudsbetingelser og målaftalen, der i øvrigt præciserer de lovhjemlede public service-forpligtelser. Disse dokumenter er vedtaget ved dekret som nævnt ovenfor, således at de nye allerede planlagte tjenester og eventuelt fremtidige tjenester vil blive omfattet af den samme specifikke forudgående høringsprocedure og det årlige efterfølgende tilsyn med gennemførelsen som de omhandlede tjenester.

(94)

Alt i alt ser det således ud til, at definitionen af den public service-forpligtelse, som France Télévisions er pålagt, samt de dertil hørende kontrolordninger, er i overensstemmelse med de regler og principper, der følger af radio- og tv-meddelelsen, som også er inspireret af retspraksis ved EU-domstolen.

(95)

Den finansieringsordning, Den Franske Republik har anmeldt, som det årlige tilskud som kompensation for udfasningen og den efterfølgende afskaffelse af reklameindslag er et led i, skal være permanent og således fortsætte efter den dato, der er fastsat for ophør af reklameindslag, dvs. november 2011.

(96)

Den offentlige årlige finansiering vil omfatte tildeling af en del af midlerne fra bidraget til den offentlige audiovisuelle sektor, tidligere kaldet licens, og det årlige tilskud i medfør af lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009. Ud over den eksisterende støtte, som Kommissionen godkendte i sin beslutning af 20. april 2005, og som ikke ændres af den planlagte ordning, kommer der altså et budgettilskud, hvis nøjagtige størrelse vil blive fastsat årligt i finansloven for det pågældende finansår. Den Franske Republik understreger i sine bemærkninger, at det er de planlagte nettoomkostninger ved public service-forpligtelsen, der hvert år forud for hvert finansår vil fastsætte størrelsen af det årlige tilskud.

(97)

Det fremgår i øvrigt af de skøn, de franske myndigheder har fremlagt som svar på de betænkeligheder, Kommissionen gav udtryk for i beslutningen om at indlede proceduren. Kommissionen bemærker, at de franske myndigheder betragter prognoserne for forretningsplanen som vejledende, og er enig i, at det er nyttigt for en virksomhed, der er pålagt en public service-forpligtelse, og som i den henseende må påtage sig flerårige udgifter, at råde over en finansiel ramme som i forretningsplanen, der indgår i tillægget til målaftalen. De samlede vejledende offentlige midler skal imidlertid — selv om de er lavere — ses i forhold til de planlagte bruttoomkostninger for tjenesten i perioden 2010-2012.

(98)

I betragtning af den relative forudsigelighed for bruttoomkostningerne, som er mindre svingende end de kommercielle indtægter, der lægges til grund for fastsættelsen af nettoomkostningerne, støtter de vejledende tal i forretningsplanen umiddelbart Den Franske Republiks påstand om betydningen af nettoomkostningerne ved public service-forpligtelsen for fastsættelsen af det årlige støttebeløb. Således vil den forpligtelse til statslig finansiel kompensation, der indføres med lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009, udløse det anmeldte budgettilskud, uden dermed at være afgørende for størrelsen, i forhold til et eventuelt skøn over mistede reklameindtægter som følge af afskaffelsen af reklameindslag.

(99)

En sådan tilgang er objektivt set begrundet. I betragtning af tilskuddets permanente karakter vil det blive stadig mere arbitrært at fastsætte dets størrelse i forhold til, hvad reklameindtægterne ville have andraget, hvis reklameindslagene ikke var afskaffet i medfør af loven, f.eks. ved at fastsætte beløbet til det, indtægterne udgjorde før meddelelsen om og gennemførelsen af reformen, eventuelt forhøjet i forhold til udviklingen på markedet for tv-reklamer. Hvis tilskuddets størrelse således blev beregnet i forhold til de forventede indtægter, kunne en større nedsættelse af bruttoomkostningerne ved public service-forpligtelsen end forventet, f.eks. som følge af nye synergier i forbindelse med etableringen af den samlede virksomhed France Télévisions, medføre en risiko for overkompensation med offentlige midler.

(100)

Beregningsmetoden for det årlige tilskud i forhold til omkostningerne ved public service-forpligtelsen med fradrag af de kommercielle nettoindtægter, der består, er i øvrigt i overensstemmelse med Den Franske Republiks forpligtelse, jf. artikel 44 i den ændrede lov nr. 86-1067 om kommunikationsfrihed, og artikel 2 i dekretet om de finansielle forbindelser mellem den franske stat og virksomhederne i den offentlige audiovisuelle sektor, således at de offentlige midler, der tildeles France Télévisions, ikke overstiger nettoomkostningerne til gennemførelse af de public service-forpligtelser, der er pålagt sidstnævnte. Som de franske myndigheder nævner, finder denne forpligtelse og ovennævnte bestemmelser fuldt ud anvendelse på det anmeldte budgettilskud og på den årlige offentlige finansieringsordning, som tilskuddet er en integreret del af.

(101)

Beregningsmetoden for det årlige tilskud i forhold til nettoomkostningerne ved public service-forpligtelsen — og således fratrukket de kommercielle nettoindtægter, der fortsat består — forekommer proportionel i medfør af Kommissionens radio- og tv-meddelelse.

(102)

I den henseende kan bemærkninger fra visse interesserede parter, der påstår det modsatte, ikke modsige denne konklusion:

(103)

Disse kommentarer, som er uberettigede, hvad angår den forudgående fastsættelse af det årlige tilskud, tager i øvrigt ikke højde for, at der findes efterfølgende kontrolordninger. Som nævnt nedenfor vil den årlige forudgående fastsættelse i finansloven af tilskuddet for det pågældende finansår blive ledsaget af efterfølgende kontrolordninger og en eventuel tilbagebetaling.

(104)

Radio- og tv-meddelelsen foreskriver, at medlemsstaterne skal indføre ordninger, som sikrer, at der ikke sker overkompensation, og sikre regelmæssig og effektiv kontrol med brugen af de offentlige midler. En effektiv kontrol, som foreskrevet i meddelelsen, skal gennemføres regelmæssigt af et organ, som er uafhængigt, ledsaget af ordninger, der giver mulighed for at sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation eller sikre en korrekt bevilling i det følgende finansår i forhold til eventuelle reserver, der ikke overstiger 10 % af de årlige omkostninger ved public service-forpligtelsen på den ene side og på den anden side eventuelle krydssubsidieringer.

(105)

Artikel 44 i den ændrede lov nr. 86-1067 af 30. september 1986 understreger, at »Offentlige midler, der bevilges til virksomheder i den offentlige audiovisuelle sektor som kompensation for de public service-forpligtelser, de er pålagt, overstiger ikke omkostningerne ved opfyldelsen af disse forpligtelser.« Denne bestemmelse er en følge af de forpligtelser, Den Franske Republik påtog sig til udtrykkeligt i loven at fastslå princippet om ikke at overkompensere for public service-forpligtelser inden for rammerne af den procedure, der førte til Kommissionens beslutning om forenelighed af 20. april 2005 vedrørende anvendelse af licensindtægter (14).

(106)

Artikel 2 i dekret nr. 2007-958 af 15. maj 2007 om de finansielle forbindelser mellem staten og offentlige virksomheder inden for audiovisuel kommunikation har samme formulering som artikel 53 i loven af 30. september 1986 under hensyntagen til »de direkte og indirekte indtægter fra public service-forpligtelsen« og understreger, at omkostninger ved opfyldelse af public service-forpligtelserne fremgår af adskilte regnskaber. Dekretet foreskriver i artikel 3, at France Télévisions og datterselskaberne er forpligtet til at overholde de normale markedsbetingelser for alle virksomhedens kommercielle aktiviteter, og at en ekstern virksomhed skal udarbejde en årsrapport om opfyldelsen af denne forpligtelse, der forelægges det ansvarlige ministerium, Nationalforsamlingen og Senatet. Sidstnævnte bestemmelse indgik også i Den Franske Republiks forpligtelser som nævnt i Kommissionens beslutning af 20. april 2005 (betragtning 7).

(107)

Den Europæiske Unions Ret har fastslået, at både de bestemmelser, der fastslår princippet om ikke-overkompensation, og kontrol med de betingelser, France Télévisions anvender på sine kommercielle aktiviteter, fuldt ud fjerner de betænkeligheder, Kommissionen fremsatte i løbet af den procedure, der førte til beslutningen af 20. april 2005 (15). Retten har i øvrigt bekræftet, at det efterfølgende tilsyn med overholdelsen af disse forpligtelser er helt tilfredsstillende (16).

(108)

Kommissionen har modtaget og gennemgået rapporter om gennemførelsen af artikel 2 og 3 i dekretet for regnskabsårene 2007 og 2008 (rapporterne i medfør af dekretets artikel 3 er for regnskabsåret 2007 blevet certificeret af revisionsfirmaerne PriceWaterhouseCoopers og KPMG og for regnskabsåret 2008 af revisionsfirmaet Rise) samt udkastet til årsrapport for 2009, jf. artikel 2. De foreliggende rapporter konkluderer, at de offentlige midler, der er tildelt koncernen France Télévisions, ikke overstiger nettoomkostningerne ved opfyldelsen af de public service-forpligtelser, der er pålagt France Télévisions, og at virksomheden har overholdt de normale markedsbetingelser for alle sine kommercielle aktiviteter. Det udelukker således eventuelle krydssubsidieringer mellem kommercielle aktiviteter og public service-aktiviteter. De omhandlede rapporter viser i øvrigt, at det er muligt at opstille regnskaber for udgifter og indtægter i forbindelse med opfyldelsen af public service-forpligtelsen for France Télévisions' forskellige kanaler i modsætning til, hvad M6 påstår.

(109)

Retningslinjerne for efterfølgende kontrol med de offentlige midler som foreskrevet i dekret nr. 2007-958 vil finde anvendelse på det anmeldte budgettilskud. Siden indførelsen af kontrollen har de samlede offentlige midler, der er tildelt France Télévisions, været utilstrækkelige til at dække nettoomkostningerne ved opfyldelsen af public service-forpligtelserne, således at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om overkompensation, ikke er relevant. Hvad angår prognoserne for omkostninger og indtægter på mellemlang sigt ifølge forretningsplanen og illustreret i tabel 1 ovenfor, forventes der et mindre overskud i 2012, som — hvis det opnås og ikke skal bruges til at dække de forventede underskud i 2010 og 2011 — i princippet først og fremmest vil blive brugt til at dække udgifter til audiovisuel produktion.

(110)

For at bringe den eksisterende ordning i overensstemmelse med de regler, der blev indført i 2009 i medfør af radio- og tv-meddelelsen, forpligter Den Franske Republik sig under alle omstændigheder til at ændre artikel 2 i dekret nr. 2007-958 af 15. maj 2007 med henblik på:

(111)

I den sammenhæng ser det ud til, at Den Franske Republik har indført egnede bestemmelser om regelmæssig og effektiv kontrol med brugen af de offentlige midler for at undgå overkompensation og krydssubsidiering i overensstemmelse med radio- og tv-meddelelsen.

(112)

I betragtning af ovenstående ser det ud til, at de potentielle konkurrencebegrænsninger som følge af France Télévisions' tilstedeværelse på de kommercielle markeder, hvor virksomheden fortsat vil være aktiv efter den fulde gennemførelse af reformen, alt i alt vil være begrænsede. Denne tilstedeværelse vil formodentlig være stærkt begrænset, og reformen må forventes i hvert fald delvist at flytte efterspørgslen efter tv-reklamer til France Télévisions' konkurrenter.

(113)

Som anført i et brev offentliggjort af syv private radio- eller tv-kanaler vil videreførelsen af reformen, der fører til en afskaffelse af France Télévisions' reklameindslag, kunne: »give de private medier et tiltrængt skub fremad«, mens en bevarelse af reklameindslag: »kunne få alvorlige følger for samtlige franske medier og i væsentlig grad ændre aktørernes økonomiske perspektiver …« (17).

(114)

Med andre ord vil France Télévisions' delvise tilbagetrækning og fokusering af indtægtsstrukturen — kommercielle indtægter eller offentlig kompensation — på transmission af programmer, der svarer til virksomhedens public service-forpligtelse uden direkte finansiel kompensation for seerskaren, dæmpe en eventuel konkurrencebegrænsning på de konkurrenceprægede markeder, hvor France Télévisions er aktiv. Denne tilbagetrækning efterlader en plads, som kan indtages af nye markedsdeltagere eller aktører, der på nuværende tidspunkt har en begrænset tilstedeværelse på reklamemarkedet, og således skærpe konkurrencen på sigt.

(115)

I betragtning af de oplysninger, Den Franske Republik har fremsendt, og de indgåede forpligtelser, følger det, at den offentlige finansiering skal give France Télévisions mulighed for at dække de nettoomkostninger, der følger af opfyldelsen af de forpligtelser, virksomheden er pålagt, og denne finansiering skal begrænses til disse omkostninger og vil blive omfattet af en efterfølgende kontrol, der opfylder de kriterier, der er fastsat i den gældende radio- og tv-meddelelse. Da France Télévisions endvidere vil begrænse sin tilstedeværelse på de konkurrenceprægede markeder, risikerer den planlagte støtte ikke at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i et omfang, der strider mod EU's interesse, hvorved betingelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er opfyldt.

(116)

Den Franske Republik forpligter sig i øvrigt til at fremlægge en rapport for Kommissionen frem til 2013, hvor reformen af den audiovisuelle sektor vil være gennemført, som vil give mulighed for at følge de aspekter af gennemførelsen af reformen, der er mest relevante i forhold til statsstøttereglerne, nemlig de årlige kompensationer med tilhørende efterfølgende kontrolordninger, de betingelser, France Télévisions anvender på sine kommercielle aktiviteter, udviklingen for virksomhedens stilling på markedet samt den årlige opfyldelse af målaftalen.

(117)

I betragtning af reformens omfang, de innovative tiltag vedrørende finansieringen af France Télévisions' public service-forpligtelse, dens følger for udviklingen i France Télévisions' indtægter og udgifter samt den usikre økonomiske situation på de markeder, der påvirker France Télévisions' og konkurrenternes kommercielle indtægter, vil denne forpligtelse give Kommissionen mulighed for på tæt hold at kontrollere og følge gennemførelsen af reformen og opfyldelsen af Den Franske Republiks forpligtelser inden for rammerne af denne procedure.

(118)

I beslutningen om at indlede proceduren havde Kommissionen betænkeligheder ved en eventuel forbindelse mellem anvendelsen af indtægterne fra de nye afgifter på reklame og elektronisk kommunikation og det årlige tilskud, der vil blive udbetalt til France Télévisions fra 2010. Hvis der kan fastslås en sådan forbindelse, bør disse afgifter betragtes som en integreret del af støtten, og det bør undersøges, om dette er foreneligt med det indre marked. En sådan forbindelse kan udelukkes for 2009, bl.a. på grund af ikrafttrædelsen af lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 om den audiovisuelle sektor, men der var fortsat tvivl om fremtiden i betragtning af de erklæringer, der er fremsat af de franske myndigheder.

(119)

Det fremgår af EU-Domstolens retspraksis, stadfæstet af dom af 22. december 2008 i den præjudicielle sag Régie Networks (C-333/07) (præmis 99), at »For at en afgift kan antages at udgøre en integrerende del af en støtteforanstaltning, skal der bestå en tvungen forbindelse mellem afgiften og den berørte støtte i henhold til den relevante nationale lovgivning, således at afgiftsprovenuet nødvendigvis anvendes til at finansiere støtten og har direkte indvirkning på dennes størrelse og dermed på bedømmelsen af denne støttes forenelighed med fællesmarkedet« (18). De to betingelser, Domstolen fastsætter, nemlig den relevante nationale lovgivning og en direkte indvirkning på støttens størrelse, undersøges herefter.

(120)

I fransk ret gælder det i medfør af artikel 36 i lov af 1. august 2001 om finansloven, at bevilling af midler opkrævet til fordel for den franske stat til en anden juridisk person udelukkende kan ske, hvis det fremgår af en bestemmelse i finansloven. Finansloven skal således udtrykkeligt fastslå, at provenuet fra afgifter på reklame og elektronisk kommunikation i medfør af lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 helt eller delvist vil blive anvendt til at finansiere France Télévisions. En sådan bestemmelse er ikke indført. Den Franske Republik forpligter sig til i fremtiden at foretage en ny anmeldelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis der gennemføres en ændring af ordningen. Det kan således ikke fastslås, at der foreligger en tvungen forbindelse mellem den anmeldte støtte og de nye afgifter i medfør af national ret, således som foreskrevet i Domstolens retspraksis.

(121)

Endvidere ser det ud til, at det afgørende kriterium for at beregne størrelsen af det årlige budgettilskud, sammenlagt med den planlagte tildeling af midler fra bidraget til den offentlige audiovisuelle sektor, vil være størrelsen af nettoomkostningerne ved de public service-forpligtelser, der er pålagt France Télévisions, og ikke provenuet af den nye afgift. Skøn over public service-omkostningerne er og vil fortsat være omfattet af forudgående skøn i målaftalerne i medfør af artikel 53 i den ændrede lov nr. 86-1067 af 30. september 1986 om kommunikationsfrihed, det årlige tilskud, der er opført i udkastet til finanslov, vil blive beregnet i forhold til de planlagte nettoomkostninger, og justeringen af skøn og resultater skal konstateres og om nødvendigt korrigeres efterfølgende inden for rammerne af den rapport, der skal udarbejdes i medfør af artikel 2 i dekret nr. 2007-958 af 15. maj 2007 om de finansielle forbindelser mellem staten og offentlige virksomheder inden for audiovisuel kommunikation. Da disse omkostninger påløber uanset afgiftsprovenuet, kan dette provenu ikke direkte påvirke støttens størrelse. Det viser sig i øvrigt, at de afgiftssatser, den franske regering oprindelig havde fastsat, er blevet sat ned i den endelige finanslov godkendt af det franske parlamentet, uden at det viser sig i en samtidig og proportionel nedsættelse af tilskuddet til France Télévisions.

(122)

Det fremgår af ovenstående, at de afgifter på reklame og elektronisk kommunikation, der er indført ved lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009, ikke er en integreret del af støtten, og derfor ikke skal indgå i undersøgelsen af, hvorvidt sidstnævnte er forenelig med det indre marked, i modsætning til hvad der påstås af visse interesserede parter, nemlig ACT, FFTCE, Association des chaînes privées, M6 og TF1.

(123)

Denne konklusion berører ikke de omhandlede afgifters og de specifikke bestemmelsers forenelighed med EU-retten i deres egenskab af særskilte foranstaltninger, navnlig hvad angår foreneligheden af afgiften på elektronisk kommunikation, hvad angår de spørgsmål, der er behandlet i overtrædelsesprocedure nr. 2009/5061, i forhold til 2002/20/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (19).

(124)

Kommissionen bemærker sig i øvrigt Frankrigs erklæring, hvorefter de omhandlede afgifter ikke er omfattet af den anmeldelse, som denne beslutning vedrører.

(125)

I betragtning af ovenstående konkluderer Kommissionen, at det årlige budgettilskud til fordel for France Télévisions iværksat som anført ovenfor kan erklæres for foreneligt med det indre marked i medfør af artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge de principper og regler, der gælder for radio- og tv-virksomhed —