6.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/37

(1)

Ved brev af 23. juni 2003 anmeldte Frankrigs Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, en støtteordning til Kommissionen, som den påtænkte at iværksætte til gavn for producenter og forhandlere af hedvine: Pineau des Charentes, Floc de Gascogne, Pommeau de Normandie og Macvin du Jura. Der blev fremsendt supplerende oplysninger ved breve af 9. august og 24. og 28. november 2003 og af 17. og 24. februar 2004.

(2)

Ved brev af 20. april 2004 meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for denne foranstaltning.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger om den pågældende foranstaltning.

(4)

Kommission har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(5)

Ved brev af 11. juni 2004, som blev registreret den 14. juni 2004, fremsatte Frankrig sine bemærkninger til Kommissionen.

(6)

Den anmeldte støtte er en videreførelse af dem, der tidligere er blevet anmeldt til og godkendt af Kommissionen inden for rammerne af statsstøttesag N 703/95 (3) og N 327/98 (4), og tager sigte på reklame og salgsfremstød, forsknings- og forsøgsprogrammer, teknisk bistand og fremme af produktionen af kvalitetsprodukter.

(7)

Kommissionens beslutning vedrørende statsstøttesag N 703/95 er blevet annulleret ved en af EF-Domstolen afsagt dom, hvis indhold der er gjort rede for nedenfor.

(8)

Støtte nr. N 703/95 og N 327/98, som oprindeligt skulle ydes over en periode på fem år fra 1995/1996, har givet anledning til syv betalingsrater, hvoraf den seneste dækkede perioden maj 2001-april 2002. Som følge af budgetbegrænsninger, der blev fastsat af regeringen, er disse sidstnævnte bevillinger stadig indefrosset i dag. Datoen for udløbet af den foregående ordning blev udsat til den 30. april 2002.

(9)

Hvad angår den begunstigede produktion, er der foretaget visse ændringer i forhold til de foregående ordninger. De erhvervsdrivende i brændevinssektoren (Armagnac, Calvados og Cognac) har således ikke ønsket en forlængelse af ordningen. De franske myndigheder har derfor besluttet at begrænse den til hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse.

(10)

For alle berørte brancheorganisationer og alle nedenfor beskrevne støtteforanstaltninger er der for en femårsperiode fastsat et samlet støttebudget på 12 000 000 EUR, som fordeles på følgende måde: Pineau des Charentes: 9 360 000 EUR, Floc de Gascogne: 2 040 000 EUR; Pommeau de Normandie: 360 000 EUR og Macvin du Jura 240 000 EUR.

(11)

Foranstaltningerne vedrørende forskning, teknisk bistand og udvikling af kvalitetsprodukter vil udelukkende blive finansieret med statslige budgetmidler. Foranstaltningerne vedrørende reklame og salgsfremstød vil dels blive finansieret af staten, dels af de berørte brancheorganisationer gennem »frivillige obligatoriske bidrag« fra medlemmerne. Statens medfinansiering af reklamevirksomhed på Den Europæiske Unions område udgør højst 50 %.

(12)

De »frivillige obligatoriske bidrag« opkræves af de mængder hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse, som afsættes af vindyrkere, destillatører, forhandlere og grossister, der er etableret i det område, hvor de pågældende hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse er produceret.

(13)

I 2002 androg det »frivillige obligatoriske bidrag« for Pineau des Charentes: 12,96 EUR/hl vol., for Floc de Gascogne: 0,25 EUR/col, for Pommeau de Normandie: 30,79 EUR/hl vol. og for Macvin de Jura 2,75 EUR HT/hl.

(14)

De franske myndigheder har forklaret, at de påtænkte programmer vil blive gennemført på visse markeder i Den Europæiske Union, herunder Frankrig, og på en række markeder i tredjelande. Sigtet med den påtænkte reklamevirksomhed er at øge købelysten via forbedret viden om hedvinene, uden at reklamerne på noget tidspunkt vedrører bestemte virksomheders produkter. De pågældende produkter vil alle være produkter med kontrolleret oprindelsesbetegnelse: Pineau des Charentes, Floc de Gascogne, Pommeau de Normandie og Macvin du Jura.

(15)

Disse foranstaltninger vil komme samtlige organiserede hedvinsproducenter til gode, idet disse ifølge de franske myndigheder ikke selv magter at gøre en tilsvarende indsats for at forstærke salget af deres produkter.

(16)

Det vil blive sikret, at reklamevirksomheden ikke tager sigte på at afskrække forbrugerne fra at købe produkter fra andre medlemsstater eller at nedgøre sådanne produkter.

(17)

Der vil blive tale om reklame-, oplysnings- og kommunikationskampagner, som omfatter forskellige typer foranstaltninger, f.eks. reklame i medierne, udarbejdelse og udsendelse af andet PR-materiale og reklamevirksomhed på salgsstederne i tilknytning til kampagnerne. De vil kunne ledsages af salgsfremstød såsom PR-aktioner, deltagelse i messer, afholdelse af seminarer, tilrettelæggelse af andre arrangementer, brochurer eller oplysningsmateriale samt undersøgelser vedrørende meningerne om produktet og kampagnernes relevans.

(18)

De franske myndigheder har forpligtet sig til at fremlægge det reklamemateriale, der anvendes til disse kampagner, eller kopier deraf.

(19)

Den støtte, som brancheorganisationerne påtænker på reklameområdet, vil blive begrænset til en sats på 50 % for foranstaltninger i Den Europæiske Union, herunder Frankrig, og 80 % for foranstaltninger i tredjelande.

(20)

Der er planlagt følgende støtte til de påtænkte foranstaltninger (i EUR):

(21)

Ifølge de franske myndigheder omfatter målsætningen for aktionerne til støtte for forsknings- og forsøgsaktiviteter udelukkende forskning, der er til gavn for sektoren, er generel og kommer hele produktions- og salgskæden til gode.

(22)

Pineau des Charentes: mikrobiologi, bakterielle forandringer og konsekvenser (fastlæggelse af faktorer bag udvikling af mælkesyrebakterier i Pineau des Charentes, forberedelse af forureningstest og udbedrende teknikker), årsager til forældelse af Pineau des Charentes (fastlæggelse af karakteristiske analytiske kriterier for iltningsfænomener og påvisning af forældelsesfaktorer), opbygning af en analytisk databank (generelle analyser — vinalkoholprocent, sukker, pH — eventuel kemisk eller bakteriel forurening, metaller, kationer, flygtige forbindelser, restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler).

(23)

Floc de Gascogne: undersøgelser vedrørende druesorter og sammenstikninger med det formål at optimere harmoniseringen af sammenstikningen af druesorter for at gøre Floc de Gascogne friskere og mere frugtagtig (tilstræbe højt sukkerindhold, intens farve og kohærent totalt syreindhold), undersøgelse af Armagnac til fremstilling af Floc de Gascogne (analytisk overvågning — indhold af kobber, ethanol, ethylacetat og alkohol — forbedring af den anvendte Armagnac), undersøgelser og indførelse af en Floc de Gascogne, der er afpasset efter målrettede forbrugsformer, kvalitets- og kvantitetstest, konservering.

(24)

Macvin du Jura: teknisk udvikling (overvågning af modningen af grupper af druesorter i Jura for at fastlægge modenhedsgraden og de druesorter, der er bedst egnede til fremstilling af Macvin du Jura), sortering og registrering af vinmarker, druesaftens kvalitet og presning (virkningen af ekstraktionsmetoder — enzymering og kold — og den virkning, som udblødning af drueskaller i druesaften har på Macvin du Juras aromatiske kvalitet), virkning af tilsætning af svovldioxid ved klaringen, filtrering og behandling ved aftapning (sammenligning af forskellige metoder til opnåelse og opretholdelse af Macvin du Juras klarhed efter aftapningen).

(25)

Det påtænkte forskningsarbejde vil blive finansieret 100 %. Den planlagte støtte til denne forskningsvirksomhed, herunder edb-udgifter, udgifter til litteratur og enhver støtte til udbredelse af resultaterne af de iværksatte foranstaltninger til samtlige erhvervsdrivende, udgør for alle 5 år: Pineau des Charentes: 912 600 EUR, Floc de Gascogne: 118 000 EUR og Macvin du Jura: 65 000 EUR.

(26)

De franske myndigheder har beskrevet de planlagte foranstaltninger vedrørende teknisk bistand, som i alt væsentligt omfatter teknisk uddannelse med henblik på at forbedre og styre produktionsprocesserne på alle niveauer (primær produktion, vinfremstilling, smagning) og udbredelse af viden.

(27)

Disse arbejder vil blive finansieret 100 % med forbehold af ovennævnte loft. Den planlagte støtte hertil udgør for alle 5 år: Pineau des Charentes: 280 800 EUR og Floc de Gascogne: 169 000 EUR.

(28)

Der påtænkes støtte til fremstilling af kvalitetsprodukter i sektorerne Pineau des Charentes og Floc de Gascogne. Der er tale om følgende foranstaltninger: HACCP (Hazard Analysis of Critical Control Points) og sporbarhed (udarbejdelse og udbredelse af en referenceliste i overensstemmelse med de tekniske og forskriftsmæssige krav), tekniske og økonomiske undersøgelser med henblik på at anspore til fremgangsmåder af høj kvalitet.

(29)

Den planlagte støtte til disse foranstaltninger udgør for alle 5 år: Pineau des Charentes: 210 600 EUR og Floc de Gascogne: 50 500 EUR.

(30)

Hvad angår den planlagte støttes egenart, betingelserne for ydelse deraf og metoden til finansiering deraf, har den foreløbige undersøgelse af foranstaltningerne ikke afdækket væsentlige tvivlsspørgsmål, om end Kommissionen med hensyn til støtten til reklame har anset det for nødvendigt, at Frankrig udtrykkeligt forpligter sig til at sikre, at enhver henvisning til produkternes nationale oprindelse ikke bliver fremtrædende.

(31)

Kommissionen har indledt proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, fordi den ønsker at få klarlagt, om støtten er forenelig med andre bestemmelser i fællesskabsretten, bl.a. traktatens artikel 90.

(32)

Der mindes i den forbindelse om, at Kommissionens beslutning om statsstøttesag N 703/95, som den anmeldte foranstaltning er en forlængelse af, er annulleret af Domstolen (5).

(33)

I sin dom erindrer Domsstolen om, at den franske regering i 1992 og 1993 (6) indførte en ordning med differentierede afgifter for hedvine og naturligt søde vine benævnt »vins doux naturels«. Fra 1. juli 1993 blev der således lagt en punktafgift på 1 400 FRF (7) pr. hektoliter på hedvine og en punktafgift på 350 FRF pr. hektoliter på naturligt søde vine.

(34)

I 1993/1994 nægtede visse franske producenter at betale de supplerende punktafgifter på hedvine. Da denne »punktafgiftsstrejke« blev suspenderet i juni 2004, begrundede formanden for Confédération nationale des producteurs de vins de liqueur AOC (Den Nationale Sammenslutning af Producenter af Hedvine med Kontrolleret Oprindelsesbetegnelse) denne suspension med, at den franske regering efter hans opfattelse havde planer om at yde de franske producenter erstatning for afgiftsforskellen ved hjælp af en årlige godtgørelse og en erstatning for årene 1994-1997.

(35)

I 1995 indgav Associação dos Exportadores de Vinho do Porto (Sammenslutningen af Portvinseksporterende Virksomheder, i det følgende benævnt AEVP) to klager til Kommissionen. AEVP hævdede, at der var en sammenhæng mellem forskellen i afgifterne på hedvine og naturligt søde vine på den ene side og støtten til de franske hedvinsproducenter på den anden side. Ifølge AEVP var formålet med den pågældende støtte bl.a. at give de franske hedvinsproducenter kompension for det højere afgiftsniveau, hvilket i realiteten betød, at kun udenlandske hedvinsproducenter var omfattet af den højere afgiftssats. Denne diskriminerende beskatning mentes derfor at stride mod traktatens artikel 95 (nu artikel 90).

(36)

Domstolen fandt det godtgjort, at en del af den pågældende støtte syntes at begunstige en gruppe producenter, som var stort set sammenfaldende med de franske hedvinsproducenter, der blev afgiftsmæssigt ringere stillet ved afgiftsordningen, og at det forhold, at der måske var en sammenhæng mellem afgiftsordningen og det pågældende støtteprojekt, gjorde det meget vanskeligt at vurdere, hvorvidt støtten var forenelig med traktatens bestemmelser.

(37)

Domstolen understregede at Kommissionen under disse omstændigheder kun kunne have vurderet de spørgsmål, der blev omhandlet i klagerne fra AEVP, ved at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2 (nu artikel 88, stk. 2).

(38)

Desuden slog domstolen fast, at Kommissionens beslutning ikke havde nogen begrundelse, fordi Kommissionen ikke forklarede, hvorfor den konkluderede, at AEVP's klagepunkt med hensyn til den mulige tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 95 (nu artikel 90) var ubegrundet.

(39)

Domstolen konkluderede derfor, at den anfægtede beslutning var ulovlig, både fordi proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2 (nu artikel 88, stk. 2) ikke blev indledt, og fordi den i artikel 190 (nu artikel 253) fastsatte begrundelsespligt blev tilsidesat.

(40)

På baggrund af denne dom fandt Kommissionen det bydende nødvendigt at foretage en tilbundsgående undersøgelse ud fra traktatens artikel 90 af den anmeldte bestemmelse, dvs. forlængelsen af den støtte, der var godkendt ved den af Domstolen annullerede beslutning.

(41)

Som led i den foreløbige undersøgelse af foranstaltningen spurgte Kommissionen således Frankrig, om den pågældende statsstøtte ikke de facto udgjorde en partiel overdragelse alene til de franske hedvinsproducenter af den afgift, der var fastsat i artikel 402a i skattelovsamlingen (code général des impôts).

(42)

I de svar, der blev afgivet i denne første fase, understregede Frankrig under henvisning til nedenstående betragtninger, at der hverken nu eller tidligere har været nogen sammenhæng mellem de påtænkte støtteforanstaltninger og punktafgifterne.

(43)

Efter Frankrigs opfattelse står det beløb, der er afsat til støtten (2,4 mio. EUR om året, 12 mio. EUR over fem år), ikke i noget som helst forhold til det beløb, som sektoren indbringer i forbrugsafgifter (punktafgifter). De 150 000 hektoliter hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse, der sælges, repræsenterer således ved en punktafgiftssats på 214 EUR/hl et punktafgiftsprovenu på mere end 32 mio. EUR om året.

(44)

Som følge af denne specifikke afgift på hedvine, nemlig 214 EUR/hl mod 54 EUR/hl for naturligt søde vine, lægges der en ekstra punktafgiftsbyrde på 24 mio. EUR på denne sektor. Efter Frankrigs opfattelse står heller ikke dette beløb i noget som helst forhold til det påtænkte støtteniveau.

(45)

Efter Frankrigs opfattelse er der aldrig iværksat nogen bestemmelse, som har bevirket, at de beløb, der er opkrævet i henhold til artikel 402a i skattelovsamlingen, er blevet genanvendt til gavn for nationale hedvinsproducenter. Fra den 1. januar 1995 til den 31. december 2000 blev de oppebårne indtægter således overført til »alderssolidaritetsfonden« (fonds de solidarité vieillesse). Fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2003 blev de overført til en fond bestemt til finansiering af arbejdstidsnedsættelse. Med virkning fra 1. januar 2004 blev disse indtægter tilbageført til statsbudgettet.

(46)

Efter at have undersøgt disse oplysninger fandt Kommissionen, at de ikke definitivt kunne bortvejre tvivlen om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den opkrævede afgift og støtten.

(47)

Kommissionen fandt således, at det forhold, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem støttebeløbet (2,4 mio. EUR) og punktafgiftsprovenuet af hedvine (32 mio. EUR) og mellem støttebeløbet (2,4 mio. EUR) og den ekstra punktafgiftsbyrde på hedvine i forhold til naturligt søde vine (24 mio. EUR), ikke udgør et tilstrækkeligt bevis for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem afgiften og støtten. Det kan derfor ikke på procedurens nuværende stade udelukkes, at støtten — i hvert fald til dels — kan anvendes til at yde de franske hedvinsproducenter en erstatning, som ikke kommer andre fællesskabsproducenter til gode.

(48)

Desuden fandt Kommissionen, at Domstolens betænkeligheder med hensyn til interesserede tredjeparters muligheder for at fremsætte bemærkninger vedrørende en mulig tilsidesættelse af traktatens artikel 90 bør imødekommes.

(49)

I beslutningen om at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, anmodede Kommissionen derfor Frankrig om at afgive oplysninger og fremlægge yderligere tal til støtte for landets argumenter.

(50)

Først og fremmest blev Frankrig opfordret til at præcisere, om staten allerede havde forpligtet sig til at yde producenterne af franske hedvine erstatning eller godtgørelse, eventuelt blot til dels, for virkningerne af indførelsen af afgiften i 1993.

(51)

Dernæst anmodede Kommissionen Frankrig om at fremlægge statistikker over de beløb, der var opkrævet i hedvinsafgift på henholdsvis franske produkter og importerede produkter, og over de beløb, der var opkrævet pr. individuel produktion (fransk produktion eller EF-produktion).

(52)

Efter at have slået fast, at at den anmeldte støtte overvejende kommer Pineau des Charentes til gode med 78 % af beløbene efterfulgt af Floc de Gascogne med 17 %, Pommeau de Normandie med 3 % og endelig Macvin du Jura med 2 %, anmodede Kommissionen Frankrig om at oplyse, om de pågældende produkter tegner sig for en tilsvarende procentdel af det provenu, staten opnår ved hedvinsafgiften.

(53)

Da størstedelen af støtten koncentreres om reklamevirksomhed, blev Frankrig anmodet om at oplyse, om dette valg er repræsentativt for de valg, som den franske stat træffer i andre sektorer inden for landbrugsproduktionen, bl.a. sektoren for kvalitetsprodukter.

(54)

Kommissionen anmodede Frankrig om at fremlægge et budget for støtte til reklamekampagner i Frankrig for hver af de pågældende fire produktioner.

(55)

Desuden blev Frankrig opfordret til at gøre rede for den eventuelle sammenhæng mellem de midler, som stammede fra de »frivillige obligatoriske bidrag«, og de midler, der hidrørte fra det nationale budget, ved finansieringen af støtten.

(56)

Ved brev af 10. januar 2005 afgav Frankrig følgende oplysninger og bemærkninger:

(57)

Med hensyn til reklamevirksomhed (jf. betragtning 30) forpligtede de franske myndigheder sig til at sikre, at der i reklamerne for produkterne som led i de finansierede aktioner ikke ville blive lagt vægt på de pågældende hedvines franske oprindelse.

(58)

Hvad angår sammenhængen mellem hedvinsafgiften og støtten, understregede Frankrig på ny, at der ikke er nogen sammenhæng mellem punktafgiftsprovenuet og den støtte, der ydes via det nationale budget. Punktafgiftsprovenuet, herunder provenuet af hedvine, tilfalder statens almindelige budget. Efter Frankrigs opfattelse træffer myndighederne afgørelser om støtte til visse økonomiske sektorer på fuldstændig uafhængig vis. I den foreliggende sag tager støtten sigte på at afhjælpe visse strukturelle handicap for disse vine, navnlig forbrugernes dårlige kendskab dertil, producentvirksomhedernes ringe størrelse og spredning samt mangelen på midler til at vinde indpas på markederne.

(59)

Frankrig bekræftede, at der ikke findes nogen bestemmelse i lovgivningen, som gør det muligt at yde godtgørelse for de punktafgifter, som hedvinsproducenterne har betalt (jf. betragtning 50).

(60)

Hvad angår statistikkerne over provenuet ved franske hhv. importerede hedvines overgang til forbrug (jf. betragtning 51), forklarede Frankrig indledningsvis, at afgiftsstatistikkerne (som udarbejdes for hver punktafgiftssats) ikke gjorde det muligt at sondre mellem franske produkter og produkter af anden EF-oprindelse.

(61)

Hvorom alting er, androg punktafgiftsprovenuet i 2003 af naturligt søde vine og hedvine uanset oprindelse ifølge toldvæsenets tal 142,5 mio. EUR fordelt som følger: 25,2 mio. EUR for kategorien naturligt søde vine, for hvilke der gjaldt en punktafgiftssats på 54 EUR/hl for en samlet mængde på 467 000 hl, og 117,3 mio. EUR for hedvine, for hvilke der gjaldt en punktafgiftssats på 214 EUR/hl for en mængde på 548 000 hl.

(62)

For sidstnævnte samlede tals vedkommende er det på grundlag af høsterklæringerne muligt at udskille produktionen af hedvine i Frankrig, som udgjorde 94 477 hl Pineau des Charentes, 2 091 hl Macvin du Jura, 5 680 hl Pommeau og 6 057 hl Floc de Gascogne.

(63)

Frankrig fremsendte en tabel, som viser fordelingen af den påtænkte støtte mellem de fire brancheorganisationer og fordelingen af de producerede mængder af hver af de pågældende hedvine (jf. betragtning 52).

(64)

Frankrig bemærker, at de enkelte hedvines andel i den samlede produktion og deres andel i den påtænkte støtte ligger meget tæt op ad hinanden uden dog at være helt sammenfaldende. Landet understreger, at fordelingen af den planlagte støtte er et resultat af et samråd mellem de modtagende brancheorganisationer og ikke et resultat af et valg, der er gennemtrumfet af myndighederne.

(65)

Hvad angår Kommissionens spørgsmål om budgettet for reklamevirksomhed (jf. betragtning 53), fremlagde Frankrig statistikker, som viser, at de beløb, der afsættes til reklamevirksomhed, navnlig i sektoren for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder, udgør mellem 50 % og 74 % af brancheorganisationernes samlede budgetter.

(66)

Frankrig fremsendte for hver af de fire berørte brancheorganisationer oplysninger om, hvor stor en del af budgettet der blev anvendt til reklamekampagner i Frankrig. Denne fordeling, som skal forblive uændret, hvis støtteordningen godkendes, hævdes også at være et resultat af brancheorganisationernes frie valg.

(67)

Hvad angår den eventuelle sammenhæng mellem indtægterne af det »frivillige obligatoriske bidrag« og midlerne fra det nationale budget til finansiering af støtten, fremlagde Frankrig følgende tabel:

(68)

De indtægter, der kan forventes at blive anvendt til reklame, begrænses ikke til provenuet af det »frivillige obligatoriske bidrag«. Brancheorganisationerne kan således trække på andre ressourcer, f.eks. indtægter af tjenesteydelser, salg af reklamegenstande og andet. Frankrig bekræftede, at mindst 50 % af de godkendte udgifter til reklamevirksomhed vil blive finansieret med private midler.

(69)

For at kunne sammenligne den påtænkte støtte og punktafgiftsprovenuet anslået på grundlag af de høstede mængder (8) fremlagde Frankrig følgende tal:

(70)

Frankrig fremhæver, at sidstnævnte tabel er særlig betydningsfuld, fordi den ikke giver noget grundlag for en formodning om et mål om at opveje punktafgiftsbyrden med støtte, eftersom der ikke er nogen kvantitativ sammenhæng.

(71)

Traktatens artikel 87, stk. 1, har følgende ordlyd: »Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(72)

For at en foranstaltning skal være omfattet af anvendelsesområdet for traktatens artikel 87, stk. 1, skal alle følgende fire betingelser være opfyldt: (1) foranstaltningen skal være finansieret af staten eller ved hjælp af statsmidler, (2) den skal på selektiv vis vedrøre visse virksomheder eller produktionssektorer, (3) den skal sikre modtagervirksomhederne en økonomisk fordel, og (4) den skal påvirke samhandelen inden for EF og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

(73)

I den foreliggende sag finder Kommissionen af nedenstående årsager, at disse betingelser er opfyldt:

(74)

Forskningen, den tekniske bistand og udviklingen af kvalitetsproduktion finansieres fuldt ud af staten ved hjælp af dennes budgetmidler.

(75)

Derimod finansieres salgsfremstødene og reklamevirksomheden dels af staten, dels (mindst 50 %) af de berørte erhvervsorganisationer ved hjælp af midler, der hovedsagelig stammer fra de »frivillige obligatoriske bidrag« fra disse organisationers medlemmer.

(76)

Efter Kommissionens opfattelse består budgettet for salgsfremstød og reklamevirksomhed ud fra nedenstående betragtninger udelukkende af statsmidler.

(77)

Det er Kommissionens faste praksis, at obligatoriske bidrag fra virksomhederne i en sektor, som anvendes til finansiering af en støtteforanstaltning, sidestilles med skattelignende afgifter og derfor udgør statsmidler, når disse bidrag fastsættes af staten, eller provenuet af disse bidrag formidles af et organ, der er oprettet ved lov.

(78)

I den foreliggende sag er de oppebårne bidrag gjort obligatoriske af den franske regering som led i en procedure for udvidelse af brancheaftalerne. Udvidelsen af aftalerne foregår ved vedtagelse af en bekendtgørelse (arrêté), der offentliggøres i Den Franske Republiks statstidende (Journal officiel de la République française). Disse bidrag kræver således en retsakt fra en officiel myndighed for at få fuld virkning.

(79)

Det fremgår dog af Domstolens retspraksis, at man, når man vurderer en foranstaltnings karakter af statsstøtte, også skal undersøge, om nævnte foranstaltning kan tilregnes staten  (9). Den seneste domspraksis (10) har frembragt nogle elementer, som skal undersøges her.

(80)

Domstolen har erklæret, at nogle foranstaltninger, der blev finansieret af medlemmerne af erhvervsorganisationer ved hjælp af midler, som blev opkrævet hos deres medlemmer, ikke var omfattet af anvendelsesområdet for traktatens artikel 87, stk. 1, fordi (a) bidragene obligatorisk blev anvendt til at finansiere foranstaltningen, (b) organet eller myndighederne ikke på noget tidspunkt var bemyndiget til frit at disponere over disse midler, og (c) foranstaltningen udelukkende kunne tilregnes medlemmerne af den pågældende erhvervsorganisation og ikke indgik i en statslig politik (…).

(81)

Det synes at fremgå af denne retspraksis, at når staten blot spiller en rolle som formidler, eftersom den ikke medvirker ved fastlæggelsen af erhvervsorganisationernes politiske valg og ikke på noget tidspunkt kan disponere over de oppebårne midler, som obligatorisk anvendes til de pågældende foranstaltninger, er kriteriet om, at foranstaltningerne skal kunne tilregnes staten, ikke opfyldt. Som følge heraf kan det undgås, at foranstaltningerne betragtes som statsstøtte.

(82)

I den foreliggende sag er de kriterier, der blev fastsat i Pearle-dommen, imidlertid ikke opfyldt. Bl.a. er det forhold, at staten yder et bidrag på 50 % til finansieringen af disse salgsfremstød og denne reklamevirksomhed, et klart bevis på, at disse foranstaltninger indgår i en statslig politik, og at de midler, der anvendes til finansiering deraf, derfor som helhed skal betragtes som offentlige midler, der anvendes til foranstaltninger, som kan tilregnes staten.

(83)

Foranstaltningerne er udelukkende til gavn for hedvinsproducenterne og er derfor selektive.

(84)

Hedvinsproducenterne får en økonomisk fordel i form af finansiering af forskellige foranstaltninger (forskningsprojekter, teknisk bistand, udvikling af kvalitetsprodukter, salgsfremstød og reklame). Denne fordel forbedrer støttemodtagernes konkurrencemæssige stilling. Ifølge Domstolens faste praksis er en forbedring af en virksomheds konkurrencemæssige stilling som følge af statsstøtte som hovedregel ensbetydende med konkurrencefordrejning i forhold til andre virksomheder, som ikke modtager samme støtte (11).

(85)

Denne støtte kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, fordi den fremmer national produktion på bekostning af produktionen i andre medlemsstater. Rent faktisk er vinsektoren særdeles åben for konkurrence på EF-plan, hvilket tydeligt demonstreres af det faktum, at der findes en fælles markedsordning for sektoren.

(86)

I nedenstående tabel vises som eksempel samhandelen inden for EF og Frankrigs samhandel med vinprodukter i årene 2001, 2002 og 2003 (12).

(87)

Nogle af de påtænkte foranstaltninger skal efter planen træffes uden for Den Europæiske Union. Som følge af den nære sammenhæng mellem de markeder, som EF's erhvervsdrivende virker på, er det ikke udelukket, at en støtte kan fordreje konkurrencen i EF ved at styrke de erhvervsdrivendes konkurrencemæssige stilling (13), også selv om støtten kommer produkter, der er beregnet til eksport til tredjelande, til gode (14).

(88)

På baggrund af ovenstående er de omhandlede foranstaltninger omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1, og kan kun erklæres for forenelige med traktaten, hvis de kan være omfattet af en af de undtagelser, der er fastsat deri.

(89)

Den eneste undtagelse, der kan komme på tale på dette stadium, er undtagelsen efter artikel 87, stk. 3, litra c), ifølge hvilken støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(90)

For at kunne nyde godt af nævnte undtagelse skal den pågældende støtte være i overensstemmelse med lovgivningen om statsstøtte. Kommissionen undersøger navnlig, om Kommissionens forordning (EF) nr. 1/2004 af 23. december 2003 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (15), kan anvendes. Hvis denne forordning ikke kan anvendes, undersøger Kommissionen, om andre retsgrundlag såsom retningslinjer eller EF-rammebestemmelser kan anvendes.

(91)

Da den påtænkte støtte ikke er begrænset til små og mellemstore virksomheder, kan forordning (EF) nr. 1/2004 ikke anvendes. Kommissionen baserede derfor sin vurdering på følgende instrumenter: (a) EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (16) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne for landbrug«), (b) EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame for produkter opført i EF-traktatens bilag I og visse produkter uden for bilag I (17) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne for reklame«) og (c) EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (18) (i det følgende benævnt »FoU-rammebestemmelserne«).

(92)

Da den påtænkte støtte efter planen i det mindste til dels skal finansieres med obligatoriske bidrag, der sidestilles med skattelignende afgifter, har Kommissionen også vurderet bestemmelserne om støttens finansiering.

(93)

I EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame for produkter opført i EF-traktatens bilag I (19) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne for reklame«) er der fastsat en række negative og positive kriterier, som skal overholdes af alle nationale støtteordninger. Ifølge punkt 16-30 i rammebestemmelserne må der ikke være tale om reklamevirksomhed, der strider mod traktatens artikel 28 eller den afledte fællesskabsret, og denne virksomhed må ikke tage sigte på bestemte virksomheder.

(94)

De franske myndigheder har forklaret, at foranstaltningerne ikke vil komme bestemte virksomheder til gode, at reklamevirksomheden ikke vil nedgøre andre EF-produkter, og at den ikke vil give anledning til nogen ugunstig sammenligning ved at henvise til produkternes nationale oprindelse.

(95)

Henvisningerne til den nationale oprindelse skal være mindre fremtrædende end det hovedbudskab, der sendes til forbrugerne via kampagnen, og må ikke udgøre hovedbegrundelsen for, at det tilrådes dem at købe produktet. I den foreliggende sag er det vigtigt, at produkternes franske oprindelse ikke er hovedbudskabet i de kampagner, der gennemføres på fransk område.

(96)

Der kan drages den konklusion af de eksempler, som de franske myndigheder har fremsendt, og af det tilsagn, som Frankrig udtrykkeligt har givet i denne forbindelse, at der ikke vil blive lagt specielt stor vægt på de pågældende produkters nationale oprindelse, og at enhver henvisning til oprindelse vil være mindre fremtrædende end reklamekampagnernes hovedbudskab.

(97)

Hvad angår de positive kriterier, skal de af reklamekampagnerne omfattede produkter ifølge punkt 31-33 i rammebestemmelserne for reklame opfylde mindst én af følgende betingelser: der skal være tale om landbrugsprodukter, som der er overskud af, eller underudnyttede arter, om nye produkter eller erstatningsprodukter, som der ikke er overskud af, eller om udvikling af visse regioner, små og mellemstore virksomheder eller højkvalitetsprodukter, herunder økologiske produkter.

(98)

De franske myndigheder har i den forbindelse forklaret, at sigtet med foranstaltningerne vil være at udvikle de pågældende produktionsregioner ved salg af deres traditionelle produkter. De vil imødekomme behovet for at støtte nettet af små og mellemstore virksomheder i de pågældende områder: virksomhederne i de berørte vinsektorer er som hovedregel meget små, har et meget lille antal ansatte og er ofte stadig familievirksomheder. De vil også tage sigte på at udvikle produkter af høj kvalitet (kontrolleret oprindelsesbetegnelse).

(99)

Hvad mere præcist angår støtte til reklame for landbrugsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, der er registreret af Fællesskabet (20), efterprøver Kommissionen for at sikre, at støtten ikke ydes til individuelle producenter, at samtlige producenter af det produkt, der er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, har samme ret til støtte. Det betyder, at reklamevirksomheden skal vedrøre selve den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og ikke hvilket som helst logo eller mærke, medmindre samtlige producenter har ret til at benytte det. Tilsvarende kræver Kommissionen, når en støtte af praktiske årsager betales til en producentsammenslutning, vished for, at støtten rent faktisk kommer samtlige producenter til gode, uanset om de er medlemmer af sammenslutningen eller ej.

(100)

De franske myndigheder har givet tilsagn om, at denne støtte via foranstaltninger, der træffes kollektivt, uden forskelsbehandling ydes til samtlige producenter af det produkt, som der reklameres for, og de erhvervsdrivende, der deltager i afsætningen deraf.

(101)

Hvad angår det i punkt 60 i rammebestemmelserne fastsatte støtteloft, kan reklamevirksomheden for 50 procents vedkommende finansieres med statsmidler, idet resten skal udredes af de erhvervs- og brancheorganisationer, der modtager støtten.

(102)

De franske myndigheder giver tilsagn om, at den offentlige finansiering begrænses til højst 50 % af den reklamevirksomhed, der udøves i Den Europæiske Union. Resten skal udredes af de erhvervsdrivende i den pågældende landbrugssektor.

(103)

De foranstaltninger, der træffes uden for Den Europæiske Union, vil kunne finansieres med 80 %. Dette er i overensstemmelse med den af Kommissionen fastlagte linje (21), ifølge hvilken producenters deltagelse i denne type foranstaltning er et forhold, som bl.a. er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande (22), hvor der er tale om samfinansierede foranstaltninger. For så vidt angår foranstaltninger, der kan træffes af EF i tredjelande, er det i artikel 9 i denne forordning bestemt, at hvad angår PR-virksomhed, salgsfremmende foranstaltninger og reklame for landbrugsprodukter og levnedsmidler, skal en del af finansieringen udredes af de organisationer, der har foreslået foranstaltningen. For foranstaltninger med en varighed på mindst to år udgør den procentsats, der skal udredes af dem, således mindst 20 % af omkostningerne, medens EF højst kan deltage med 60 %, og medlemsstaterne deltager med 20 %. Det følger heraf, at en reel deltagelse fra modtagernes side i denne type foranstaltning med mindst 20 % af omkostningerne synes hensigtsmæssig for at begrænse konkurrencefordrejningen over for anden produktion i EF.

(104)

De franske myndigheder har sendt Kommissionen eksempler på de salgsfremstød og den reklamevirksomhed, der finansieres med den anmeldte støtte, og disse gør det muligt at bekræfte de tilsagn, som disse myndigheder har givet.

(105)

Kommissionen drager den konklusion heraf, at denne støtte opfylder de betingelser, der er fastsat på EF-plan.

(106)

Hvad angår forsknings- og forsøgsaktiviteterne og foranstaltningerne til udbredelse af den videnskabelige udvikling, er det i punkt 17 i rammebestemmelserne for landbrug bestemt, at støtten til forskning og udvikling skal undersøges efter de kriterier, der er fastsat i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (23). Det er heri præciseret, at en støttesats på op til 100 % er forenelig med fællesmarkedet, også hvis forskningen og udviklingen foretages af virksomheder, forudsat at de deri opregnede fire betingelser er opfyldt i alle tilfælde:

(107)

De franske myndigheder har givet tilsagn om følgende:

(108)

Kommissionen drager den konklusion heraf, at denne støtte opfylder de betingelser, der er fastsat på EF-plan.

(109)

Ifølge punkt 14 i rammebestemmelserne for landbrug er denne form for støtte tilladt med en støtteintensitet på 100 %, hvis den er åben for alle støtteberettigede personer i det pågældende område på objektivt definerede betingelser, og hvis det samlede støttebeløb ikke overstiger 100 000 EUR pr. modtager over en treårsperiode eller, når det gælder små og mellemstore virksomheder, 50 % af de støtteberettigede omkostninger (afhængigt af, hvilket beløb der er størst). De franske myndigheder har forpligtet sig til at opfylde disse betingelser.

(110)

Kommissionen drager den konklusion heraf, at denne støtte opfylder de betingelser, der er fastsat på EF-plan.

(111)

Ifølge punkt 13 i rammebestemmelserne for landbrug er denne form for støtte tilladt med en støtteintensitet på 100 %, hvis den er åben for alle støtteberettigede personer i det pågældende område på objektivt definerede betingelser, og hvis det samlede støttebeløb ikke overstiger 100 000 EUR pr. modtager over en treårsperiode eller, når det gælder små og mellemstore virksomheder, 50 % af de støtteberettigede omkostninger afhængigt af, hvilket beløb der er størst. De franske myndigheder har forpligtet sig til at opfylde disse betingelser.

(112)

Kommissionen drager den konklusion heraf, at denne støtte opfylder de betingelser, der er fastsat på EF-plan.

(113)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (25) finder Kommissionen normalt, at når en statsstøtte finansieres gennem obligatoriske afgifter, kan dette få en indvirkning på støtten ved at have en en beskyttende virkning, der går længere end den egentlige støtte. De pågældende »frivillige obligatoriske bidrag« er i realiteten obligatoriske afgifter. Ifølge samme retspraksis finder Kommissionen endvidere, at en støtte ikke kan finansieres af skattelignende afgifter, der også er lagt på produkter importeret fra andre medlemsstater.

(114)

Det »frivillige obligatoriske bidrag« opkræves af de mængder hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse, som afsættes af vindyrkere, destillatører, forhandlere og grossister, der er etableret i det område, hvor de pågældende hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse er produceret. De franske myndigheder har også forklaret, at til forskel fra de afgifter, der opkræves på grundlag af EF's direktiver om punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer, opkræves branchebidragene pr. definition kun for de hedvine, der er omfattet af de pågældende kontrollerede oprindelsesbetegnelser, dvs. udelukkende produkterne i de regioner, der er afgrænset af lovgivningen, hvilket indebærer, at bidraget ikke opkræves for hedvine, der hidrører fra de øvrige medlemsstater.

(115)

Hvad mere specielt angår engroshandlerne, er det ikke udelukket, at de også sælger importerede produkter. De franske myndigheder har dog præciseret, at det branchebidrag, som engroshandlerne skal betale, alene skal vedrøre de hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse, der er omfattet af anmeldelsen, dvs. Pineau des Charentes, Floc de Gascogne, Pommeau de Normandie og Macvin du Jura. Bidraget skal derfor ikke betales for nogen mængde importeret vin.

(116)

Da den eneste produktion, der beskattes, er den nationale produktion af hedvine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse, som er omfattet af foranstaltningen, kan der drages den konklusion, at ingen importerede produkter beskattes.

(117)

Hvad angår statsstøtte, der finansieres med skattelignende afgifter, har Domstolen også fastsat andre kriterier, som bør undersøges her. I Nygård-sagen (26) slog Domstolen fast, at en afgift bør betragtes som værende i strid med det diskriminationsforbud, der er fastsat i traktatens artikel 90, hvis fordelene for de afgiftsbelagte nationale produkter, der forarbejdes eller afsættes på det nationale marked, som følge af afgiftsprovenuets anvendelse delvis udligner afgiftsbyrden på disse produkter, hvorved de nationale produkter, der eksporteres, belastes.

(118)

Støtten til salgsfremstød og reklame, der er den eneste, som finansieres via det »frivillige obligatoriske bidrag«, kommer afsætningssektoren til gode og kan være af en anden interesse for forhandlere, som udelukkende beskæftiger sig med salg uden for Frankrig eller uden for Den Europæiske Union.

(119)

De franske myndigheder har dog forsikret, at både den nationale komité for Pineau des Charentes og branchekomitéen for Floc de Gascogne finansierer reklamevirksomhed eller salgsfremstød såvel i Frankrig som i Den Europæiske Union og tredjelande. Deres valg i den forbindelse træffes i største ufhængighed af deres bestyrelser, hvori alle produktions- og salgskædens aktører er repræsenteret.

(120)

Derimod har branchesammenslutningen for ciderbetegnelser og branchekomitéen for Jura-vin ikke i øjeblikket nogen planer om at finansiere foranstaltninger uden for det franske marked. Dog oplyser de franske myndigheder, at denne orientering af foranstaltningerne mod det franske marked fastlægges af produktions- og salgskæden selv, og den anser det for vigtigere at etablere sig fast på det nationale marked i erkendelse af, at salget af disse hedvine endnu ikke er kommet rigtig i gang i udlandet. De franske myndigheder forsikrer, at denne orientering ikke er til ugunst for nogen forhandler, fordi salget uden for det franske marked stadig er af marginal betydning, og der ikke findes nogen forhandlere, der er specialiseret i salg til eksport.

(121)

Hvorom alting er, har de franske myndigheder givet tilsagn om at sørge for, at de støtteforanstaltninger, som finansieres ved hjælp af brancheorganisationernes bidrag, bliver til lige så stor fordel for produkter, der eksporteres, som for produkter, der afsættes på hjemmemarkedet.

(122)

Kommissionen noterer sig dette tilsagn og finder, at de oplysninger, som Frankrig har afgivet, ikke i øjeblikket indeholder tegn på forskelsbehandling til ugunst for eksporterede hedvine.

(123)

Kommissionen henleder dog de franske myndigheders opmærksomhed på virkningerne af Nygård-dommen med hensyn til forskelsbehandling mellem eksporterede produkter og produkter, der afsættes på det nationale område. Domstolen slog bl.a. fast, at det tilkommer den nationale ret at fastslå, i hvilket omfang den eventuelle forskelsbehandling rammer produkterne. Den skal med henblik herpå efterprøve, om det fulde provenu af den pågældende afgift på de indenlandske varer, der er markedsført på det nationale marked, opgjort i penge i en bestemt referenceperiode, svarer til de fordele, der udelukkende kommer disse varer til gode.

(124)

Der skal her mindes om, at en statsstøtte, som ved nogle af sine bestemmelser tilsidesætter andre bestemmelser i traktaten, ikke kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet. I den foreliggende sag har Kommissionen undersøgt berettigelsen af AEVP's klage over støtte nr. N 703/95, for så vidt angår den mulige overtrædelse af traktatens artikel 90. Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at AEVP ikke har fremsat nogen bemærkninger i forbindelse med nærværende procedure.

(125)

Traktatens artikel 87, stk. 1, har følgende ordlyd: »Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer«.

(126)

I den foreliggende sag er den punktafgiftssats, der gælder for hedvine i Frankrig, den samme for franske vine og vine med oprindelse i andre medlemsstater.

(127)

Der ville kun være tale om en diskriminerende indenlandsk beskatning i strid med traktatens artikel 90, hvis den afgift, der blev erlagt af de franske producenter, delvis blev udlignet med støtte, som blev forbeholdt de samme producenter, således at kun ikke-franske producenter skulle erlægge nævnte afgift fuldt ud.

(128)

Det skal først og fremmest slås fast, at afgifterne ikke er omfattet af anvendelsesområdet for traktatens bestemmelser om statsstøtte, medmindre de udgør midlet til finansiering af en støtteforanstaltning og er en integrerende del af denne støtte.

(129)

Deraf følger, at hedvinsafgiften kun øver indflydelse på vurderingen af den påtænkte støttes forenelighed og derfor skal undersøges her, hvis der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem nævnte afgift og støtteforanstaltningerne.

(130)

Domstolens dom af 13. januar 2005 i sagen Streekgewest Westelijk Noord-Brabant (27), der blev afsagt efter indledningen af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, over for den støtte, der er omhandlet i denne beslutning, har klarlagt betingelserne for, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem en afgift og en støtteforanstaltning, således at afgiften kan anses for at udgøre en integrerende del af støtten.

(131)

Præmis 26 i nævnte dom indeholder bl.a. en bestemmelse om, at hvis man skal kunne betragte en afgift eller en del af en afgift som en integrerende del af en støtteforanstaltning, skal der nødvendigvis findes en bindende målrettet sammenhæng mellem afgiften og støtten i henhold til den relevante nationale lovgivning i den forstand, at afgiftsprovenuet direkte øver indflydelse på støttens størrelse og derigennem på vurderingen af denne støttes forenelighed med fællesmarkedet.

(132)

I sagen Streekgewest slog Domstolen fast, at selv om der af hensyn til overslaget over medlemsstatens budget finder en udligning sted mellem forhøjelsen af afgiftsbeløbet og fordelen (støtten), er dette forhold ikke i sig selv tilstrækkeligt til at påvise en bindende sammenhæng mellem afgiften og fordelen (28).

(133)

I den foreliggende sag har Frankrig oplyst, at afgiftsprovenuet tilfalder statens almindelige budget, og at der ikke findes nogen bestemmelse i lovgivningen, som gør det muligt at yde godtgørelse for de punktafgifter, som hedvinsproducenterne har betalt. Ingen af de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, tyder på det modsatte. Kommissionen kan derfor drage den konklusion af dette forhold, at der ikke er nogen bindende målrettet sammenhæng mellem provenuet af hedvinsafgiften og den støtte, der ydes for de samme produkter, uden at det er nødvendigt at påvise en eventuel manglende kvantitativ sammenhæng mellem de beløb, der opkræves af Frankrig, og de beløb, der udbetales i støtteordningens regi.

(134)

Derudover konstaterer Kommissionen, at de statistikker, Frankrig har fremlagt efter indledningen af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, viser, at der ikke er nogen kvantitativ sammenhæng mellem afgiftsprovenuet for de forskellige produkter og den støtte, der er ydet for disse produkter.

(135)

Da der ikke er nogen tilstrækkelig sammenhæng mellem afgiften og den påtænkte støtte, skal det ikke vurderes, hvilken indvirkning denne afgift har på de anmeldte foranstaltningers forenelighed med fællesmarkedet, bl.a. i henseende til traktatens artikel 90, inden for den proceduremæssige ramme, der er fastsat for statsstøtte i traktatens artikel 88.

(136)

Kommissionen drager den konklusion af ovenstående, at den støtte, som Frankrig påtænker at iværksætte, er omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet -