Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R2182

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2182/2005 af 22. december 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1973/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer

    EUT L 347 af 30.12.2005, p. 31–55 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 319M af 29.11.2008, p. 383–407 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/2182/oj

    30.12.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 347/31


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2182/2005

    af 22. december 2005

    om ændring af forordning (EF) nr. 1973/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 145 og 155, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 99, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 må den støtte til frø, som der ansøges om, ikke overstige et loft, som fastsættes af Kommissionen. Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt.

    (2)

    I kapitel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 (2) fastsættes betingelserne for at modtage støtte til frø. I henhold til artikel 49 i nævnte forordning ydes der kun støtte til frø på betingelse af, at frøene er blevet afsat af støttemodtageren til såning senest den 15. juni i året efter høsten.

    (3)

    Det forhold, at det er nødvendigt at anvende en eventuel nedsættelseskoefficient i samme år, skaber alvorlige problemer for gennemførelsen af den nye ordning. For at undgå anvendelsen af en sådan nedsættelseskoefficient synes det eneste alternativ at være fortrinsvis at foretage alle betalinger, når alle frøene er afsat, dvs. når den samlede mængde frø er kendt. Dette ville imidlertid forsinke datoen for betalingen til landbrugerne væsentligt og med tiden skabe økonomiske problemer for dem. For at undgå denne situation bør der indføres en forskudsordning for støtte til frø.

    (4)

    I forordning (EF) nr. 1782/2003 som ændret ved forordning (EF) nr. 864/2004 (3) fastsættes regler for koblet støtte til bomuld, olivenolie og råtobak.

    (5)

    Navnlig er det ved afsnit IV, kapitel 10a, i forordning (EF) nr. 1782/2003 gjort muligt at yde direkte støtte til produktion af bomuld. Der bør derfor fastsættes detaljerede regler for ydelsen af nævnte støtte.

    (6)

    I henhold til artikel 110b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er berettigelsen til støtte pr. hektar bomuldsareal betinget af, at landbrugeren anvender godkendte sorter og dyrker bomulden på arealer, der er godkendt af medlemsstaterne. Godkendelseskriterierne bør derfor præciseres, både hvad angår sorter og landbrugsarealer, der er egnede til bomuldsproduktion.

    (7)

    For at kunne opnå hektarstøtte til bomuld skal landbrugerne tilså godkendte arealer. Der bør fastlægges et kriterium, hvorved tilsåningen defineres. Medlemsstaternes fastsættelse af den minimale såningstæthed på disse arealer på grundlag af de pedoklimatiske forhold og de særlige regionale betingelser bør udgøre et objektivt kriterium for fastlæggelsen af, om tilsåningen er foretaget korrekt.

    (8)

    Hvis det nationale basisareal, der er fastsat for bomuld i artikel 110c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, overskrides, nedsættes det støttebeløb, der skal udbetales pr. støtteberettiget hektar. For Grækenlands vedkommende bør det dog præciseres, hvorledes det nedsatte beløb skal beregnes under hensyn til opdelingen af det nationale areal på underarealer, som der gælder forskellige støttebeløb for.

    (9)

    Medlemsstaterne bør godkende brancheorganisationerne for bomuldsproduktion på grundlag af objektive kriterier, hvad angår størrelse, arbejdsopgaver og intern organisation. En brancheorganisations størrelse bør fastsættes under hensyn til det nødvendige i, at den egreneringsvirksomhed, der er medlem, kan modtage tilstrækkeligt store mængder ikke-egreneret bomuld. Da brancheorganisationens hovedformål er at forbedre kvaliteten af den bomuld, der skal leveres, skal den træffe foranstaltninger i overensstemmelse hermed til gavn for sine medlemmer.

    (10)

    For at undgå komplikationer i forbindelse med forvaltningen af støtteordningen må en og samme producent kun være tilsluttet én brancheorganisation. Af samme årsag må landbrugermedlemmet af en brancheorganisation, når han afgiver tilsagn om at levere sin producerede bomuld, kun levere den til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

    (11)

    I henhold til artikel 110e i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan brancheorganisationerne beslutte at graduere den støtte, som deres landbrugermedlemmer er berettigede til. Gradueringsskalaen skal være i overensstemmelse med kriterier for navnlig kvaliteten af den bomuld, der skal leveres, idet kriterier med tilknytning til produktionsforøgelse udelukkes. Med henblik herpå bør brancheorganisationerne fastlægge parcelkategorierne på grundlag af bl.a. kriterier vedrørende kvaliteten af den bomuld, der produceres på disse parceller.

    (12)

    Med henblik på at fastlægge det støttebeløb, der skal udbetales til landbrugermedlemmerne af brancheorganisationerne for bomuldsproduktion, bør skalaen baseres på en metode til fordeling af det samlede graduerede støttebeløb mellem de forskellige parcelkategorier, procedurer for vurdering og klassifikation af hver enkelt parcel i en af disse kategorier, en beregning af støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar på grundlag af det budget, der står til rådighed for hver kategori, og det samlede antal hektar i hver kategori.

    (13)

    Med henblik på at klassificere parcellerne i en af de kategorier, som skalaen omfatter, kan den leverede bomuld analyseres i alle berørte parters nærvær.

    (14)

    Da landbrugermedlemmet ikke er forpligtet til at levere sin bomuld, bør han have ret til mindst den ikke-graduerede del af støtten, hvis der ikke finder nogen levering sted. Gradueringsskalaen bør tage højde for denne situation ved at fastsætte det minimumsbeløb for støtte pr. hektar, som kan godtages, hvis der ikke finder nogen levering sted.

    (15)

    Ved anvendelsen af skalaen og for at sikre forenkling bør alle parceller, der tilhører en og samme producent, anses for at tilhøre en og samme kategori parceller, der giver samme kvalitet bomuld.

    (16)

    Efter at betalingsorganet har modtaget meddelelsen fra brancheorganisationen om de støttebeløb, der skal udbetales til landbrugermedlemmerne, bør det træffe de nødvendige kontrolforanstaltninger og udbetale støtten.

    (17)

    Skalaen bør være godkendt af medlemsstaten. For at underrette landbrugermedlemmerne til rette tid bør der fastsættes en frist, før hvis udløb medlemsstaten bør beslutte, om den vil godkende brancheorganisationens skala og de ændringer, der eventuelt efterfølgende er foretaget deraf. Da brancheorganisationen ikke er forpligtet til at fastsætte en gradueringsskala, bør den selv kunne beslutte at afbryde anvendelsen af skalaen, idet medlemsstaten underrettes herom.

    (18)

    Støtteordningen for bomuld forudsætter, at medlemsstaterne giver deres producenter visse oplysninger om bomuldsdyrkning, bl.a. om godkendte sorter, objektive kriterier for godkendelse af arealer og minimal såningstæthed. For at underrette landbrugerne til rette tid bør medlemsstaten give dem disse oplysninger inden en bestemt dato.

    (19)

    Da det påhviler Kommissionen at kontrollere den korrekte anvendelse af bestemmelserne om anvendelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld, bør medlemsstaterne til rette tid give den de samme oplysninger samt oplysninger om brancheorganisationerne.

    (20)

    Anvendelsen af den støtteordning for bomuld, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003, gør bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser til støtteordningen for bomuld (4) overflødige. Nævnte forordning bør derfor ophæves.

    (21)

    Det er ved afsnit IV, kapitel 10b, i forordning (EF) nr. 1782/2003 gjort muligt at yde direkte støtte til olivenplantager. Der bør derfor fastsættes detaljerede regler for ydelsen af støtten.

    (22)

    Det er i artikel 110i i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsat, at medlemsstaterne fastlægger højst fem kategorier olivenplantager og fastsætter en støtte pr. GIS-ha oliven for hver af disse kategorier. Med henblik herpå bør Kommissionen fastlægge en fælles rammeordning for miljømæssige og samfundsmæssige kriterier, der knytter sig til olivenlandskabernes kendetegn og de samfundsmæssige traditioner.

    (23)

    For at forbedre kontrollen er det nødvendigt, at oplysningerne om den enkelte landbrugers tilhørsforhold til de forskellige kategorier olivenplantager registreres i det geografiske informationssystem for oliven. Det bør gøres muligt at tilpasse kategorierne en gang om året, hvis der sker ændringer i de miljømæssige og samfundsmæssige betingelser.

    (24)

    Støtten til olivenplantager ydes pr. GIS-ha oliven. Det er derfor nødvendigt at beregne hver landbrugers støtteberettigede areal efter en fælles metode, hvor arealenheden udtrykkes i GIS-ha oliven. For at lette de administrative procedurer bør der fastsættes undtagelsesforanstaltninger både for parceller med en mindstestørrelse, som skal fastsættes af medlemsstaten, og for olivenparceller, der er beliggende i en administrativ enhed, for hvilken medlemsstaten har etableret et alternativt system til GIS for oliven.

    (25)

    Ved udbetalingen af støtten pr. GIS-ha oliven er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaten i første omgang og for at underrette landbrugerne til rette tid ved hvert års begyndelse fastlægger et vejledende støttebeløb pr. GIS-ha oliven for hver kategori olivenplantager. Dette vejledende beløb bør beregnes på grundlag af de disponible data vedrørende antallet af landbrugere og de arealer, hvortil der skal ydes olivenplantagestøtte; medlemsstaten fastsætter senere det endelige støttebeløb på grundlag af mere præcise data.

    (26)

    Ifølge en af de betingelser, der er fastsat for støtten til olivenplantager, må antallet af oliventræer på plantagen ikke afvige med mere end 10 % fra det antal, der blev registreret den 1. januar 2005. For at kontrollere opfyldelsen af denne betingelse bør medlemsstaterne før denne dato fastlægge, hvilke oplysninger der er nødvendige for at identificere den pågældende parcel. For Frankrig og Portugal er det nødvendigt at bestemme, at fastlæggelsen af oplysningerne om de berørte parceller udsættes til et senere tidspunkt for at tage hensyn til de arealer, som tilplantes med oliventræer i medfør af de programmer, der er godkendt i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 af 20. juli 1998 om ændring af forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (5).

    (27)

    For at gøre det muligt for Kommissionen at kontrollere, at de bestemmelser, der tager sigte på betalingen af støtten til olivenplantager, anvendes korrekt, bør medlemsstaterne med jævne mellemrum give oplysning om de støttede olivenarealer og om størrelsen af den støtte, der skal ydes til hver kategori olivenplantager.

    (28)

    I henhold til afsnit IV, kapitel 10c, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan der ydes direkte støtte til produktion af tobak. Der bør derfor fastsættes detaljerede regler for ydelsen af støtten.

    (29)

    Af hensyn til klarheden bør der fastlægges visse definitioner.

    (30)

    Tobakssorterne bør klassificeres i grupper efter modningsmetode og produktionsomkostninger under hensyn til de beskrivelser, der benyttes i international handel.

    (31)

    De virksomheder, der foretager den første forarbejdning og har tilladelse til at indgå dyrkningskontrakter, bør godkendes som følge af deres rolle som kontrahent. En sådan godkendelse bør trækkes tilbage, hvis reglerne ikke overholdes, og medlemsstaterne bør fastsætte særlige betingelser for forarbejdning af tobak.

    (32)

    I medfør af artikel 110k i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør der fastsættes anerkendte produktionsområder for hver gruppe tobakssorter på grundlag af de traditionelle produktionsområder med henblik på ydelsen af støtten. Det bør tillades medlemsstaterne at begrænse produktionsområderne, navnlig for at forbedre kvaliteten.

    (33)

    For at muliggøre kontrol og forvalte udbetalingen af støtten effektivt bør tobakken produceres i henhold til dyrkningskontrakter mellem landbrugerne og de virksomheder, der foretager den første forarbejdning. De vigtigste elementer, der skal fremgå af dyrkningskontrakten vedrørende den enkelte høst, bør specificeres. De endelige datoer for indgåelse og registrering af kontrakter bør fastsættes så betids, at der lige fra produktionsårets start kan sikres landbrugerne stabile afsætningsmuligheder for den kommende høst og forarbejdningsvirksomhederne regelmæssige leveringer.

    (34)

    Når der indgås en dyrkningskontrakt med en producentsammenslutning, bør de vigtigste detaljer vedrørende hver enkelt landbruger anmeldes for at muliggøre effektiv kontrol. For at forhindre konkurrencefordrejning og vanskeligheder ved overvågningen bør det ikke tillades producentsammenslutninger at foretage første forarbejdning. For at respektere markedsstrukturerne bør det slås fast, at en landbruger kun må være medlem af én producentsammenslutning.

    (35)

    Støtteberettiget råtobak bør være af sund og sædvanlig markedskvalitet samt fri for visse kendetegn, der hindrer normal afsætning.

    (36)

    Som følge af særtrækkene ved støtteordningen bør der fastlægges bestemmelser om tvistbilæggelse ved blandede udvalgs mellemkomst.

    (37)

    For at kunne forvalte rammebeløbet til råtobak hensigtsmæssigt bør medlemsstaterne tidligt på produktionsåret fastsætte et vejledende støttebeløb pr. sort eller sortsgruppe og fastsætte et endeligt støttebeløb, efter at alle leveringer har fundet sted. Det endelige støttebeløb bør ikke overstige præmieniveauet for 2005.

    (38)

    For at anspore til forbedring af tobaksproduktionens kvalitet og værdi bør det tillades medlemsstaterne at graduere det støttebeløb, der fastsættes til hver sort eller sortsgruppe, efter den leverede tobaks kvalitet.

    (39)

    Der bør udbetales støtte for den mængde tobak i blade, som landbrugerne leverer til de virksomheder, der foretager den første forarbejdning, forudsat at mindstekravene til kvaliteten er opfyldt. Støtten bør tilpasses, når den leverede tobaks vandindhold afviger fra det vandindhold, der er fastsat for hver sortsgruppe på grundlag af rimelige kvalitetskrav. For at lette kontrollen ved leveringen bør omfanget og hyppigheden af prøveudtagningen og metoden til beregning af den justerede vægt med henblik på at bestemme vandindholdet fastlægges.

    (40)

    Den periode, i hvilken tobakken leveres til forarbejdningsvirksomhederne, bør begrænses for at forhindre svigagtig overførsel fra en høst til den følgende. I adskillige medlemsstater foretages der kontrol det sted, hvortil tobakken leveres, frem for det sted, hvor den forarbejdes. De steder, hvortil tobakken skal leveres, og den kontrol, der skal foretages, bør specificeres. Medlemsstaterne bør godkende sådanne opkøbscentre.

    (41)

    Betingelserne for støttens udbetaling bør fastsættes for at forhindre svig. Det henhører dog under medlemsstaternes ansvar at fastlægge yderligere forvaltnings- og kontrolordninger.

    (42)

    Støtten bør først udbetales, efter at leveringerne af al tobak produceret i en medlemsstat er kontrolleret, med henblik på at sikre, at de pågældende transaktioner rent faktisk er gennemført. Dog bør der betales forskud til producenterne på 50 % af det skyldige vejledende beløb på betingelse af, at der stilles tilstrækkelig sikkerhed.

    (43)

    Af administrative årsager bør støtten i hver medlemsstat kun ydes for produkter, der produceres på den pågældende medlemsstats område. Der bør fastsættes særlige bestemmelser for at tage hensyn til tilfælde, hvor tobakken forarbejdes i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor den er produceret. I så fald bør den pågældende mængde råtobak henregnes til den medlemsstat, hvor den er produceret, til fordel for producenterne i denne medlemsstat.

    (44)

    Som følge af reformen af tobakspolitikken vil opkøbsprogrammet for tobakskvoter ophøre med at finde anvendelse. De producenter, der deltog i programmet i 2002 og 2003, vil dog vedblive med at modtage betaling af opkøbsprisen indtil henholdsvis 2007 og 2008. I øjeblikket fastsættes opkøbsprisen til en procentdel af tobakspræmien i et givet produktionsår. Den nuværende tobakspræmieordning vil ikke længere være gældende fra 1. januar 2006, og det er derfor nødvendigt som en overgangsforanstaltning at fastlægge et nyt grundlag for beregningen af den fremtidige kvoteopkøbspris. Præmieniveauerne for råtobak er ikke blevet ændret i produktionsårene 2002-2005. Præmieniveauet for 2005 bør derfor af hensyn til kontinuiteten anvendes som grundlag for beregningen af opkøbsprisen.

    (45)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren (6) kan ophæves, efter at den garantitærskel og det præmiesystem, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 (7) er ophævet. Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 85/93 af 19. januar 1993 om kontrolagenturer i tobakssektoren (8) er blevet forældet og kan derfor ophæves.

    (46)

    Forordning (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (47)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 1973/2004 foretages følgende ændringer:

    1)

    I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende litraer:

    »q)

    afgrødespecifik betaling for bomuld, jf. afsnit IV, kapitel 10a, i nævnte forordning

    r)

    støtte til olivenplantager, jf. afsnit IV, kapitel 10b, i nævnte forordning

    s)

    tobaksstøtte, jf. afsnit IV, kapitel 10c, i nævnte forordning.«

    2)

    Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:

    »a)

    senest den 15. september det pågældende år: de arealer eller, når det gælder mælkepræmien, tillægspræmien, frø og tobak i henhold til artikel 95, 96, 99 og 110k i forordning (EF) nr. 1782/2003, de mængder, for hvilke der er ansøgt om støtte for det pågældende kalenderår, i givet fald underinddelt efter delbasisareal«

    3)

    Artikel 21, stk. 1, affattes således:

    »1.   Medmindre andet følger af artikel 28 i forordning (EF) nr. 1782/2003, udbetales støtten til kartoffelstivelse til landbrugerne af den medlemsstat, på hvis område den bedrift, der afleverer kartoflerne med henblik på produktion af kartoffelstivelse, er beliggende, for alle de mængder, der i produktionsåret er leveret til stivelsesfabrikanten, senest fire måneder efter den dato, på hvilken dokumentationen i henhold til artikel 20 i nærværende forordning blev fremlagt, såfremt betingelserne i henhold til artikel 19 i nærværende forordning er opfyldt.«

    4)

    Som artikel 49a indsættes:

    »Artikel 49a

    Forskudsbetalinger

    Medlemsstaterne kan fra 1. december i produktionsåret yde forskudsbetalinger til frøproducenter. Denne betaling skal være proportional med den mængde frø, der allerede er afsat til såning i henhold til artikel 49, forudsat at samtlige betingelser i kapitel 10 er opfyldt.«

    5)

    Som kapitel 17a indsættes:

    »KAPITEL 17a

    AFGRØDESPECIFIK BETALING FOR BOMULD

    Artikel 171a

    Godkendelse af landbrugsarealer til produktion af bomuld

    Medlemsstaterne fastlægger de objektive kriterier, på grundlag af hvilke arealerne godkendes til den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastsat i artikel 110a i forordning (EF) nr. 1782/2003.

    Disse kriterier baseres på et eller flere af følgende elementer:

    a)

    de økonomiske forhold i landbruget i regionerne med betydelig bomuldsproduktion

    b)

    de pedoklimatiske forhold på de pågældende arealer

    c)

    forvaltningen af vand til kunstvanding

    d)

    omdrift og dyrkningsteknikker, som kan respektere miljøet.

    Artikel 171aa

    Godkendelse af sorter til såning

    Medlemsstaterne godkender de sorter, der er registreret i Fællesskabets sortsliste, og som er tilpasset markedets behov.

    Artikel 171ab

    Betingelser for støtteberettigelse

    Tilsåningen af de arealer, der er omhandlet i artikel 110b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, finder sted ved anvendelse af en minimal såningstæthed, som fastsættes af medlemsstaten på grundlag af de pedoklimatiske forhold og eventuelt de særlige regionale forhold.

    Artikel 171ac

    Dyrkningspraksis

    Medlemsstaterne bemyndiges til at fastsætte særlige regler for den dyrkningspraksis, der er nødvendig til afgrødepleje under normale vækstbetingelser, med undtagelse af høst.

    Artikel 171ad

    Beregning af støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar

    1.   Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i Spanien og Portugal overstiger det nationale basisareal, der er fastsat i artikel 110c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, multipliceres det støttebeløb, der er fastsat i stk. 2 i nævnte artikel, med en nedsættelseskoefficient, der opnås ved at dividere basisarealet med det støtteberettigede areal, jf. dog artikel 171ag.

    2.   Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i Grækenland overstiger 300 000 hektar, opnås det støttebeløb, der skal udbetales pr. hektar, ved at sammenlægge beløbet 594 EUR multipliceret med 300 000 hektar og et supplerende beløb multipliceret med det areal, der overstiger 300 000 hektar, og dividere det derved opnåede beløb med det samlede støtteberettigede areal, jf. dog artikel 171ag.

    Det i første afsnit omhandlede supplerende beløb er lig med:

    342,85 EUR, hvis det støtteberettigede areal er på mere end 300 000 hektar og mindre end eller lig med 370 000 hektar

    342,85 EUR multipliceret med en nedsættelseskoefficient på 70 000 og divideret med antallet af støtteberettigede hektar, der overstiger 300 000, hvis det støtteberettigede areal er på mere end 370 000 hektar.

    Artikel 171ae

    Godkendelse af brancheorganisationer

    Hvert år godkender medlemsstaterne inden den 31. december med henblik på det følgende års såning enhver brancheorganisation for bomuldsproduktion, der ansøger herom, og som:

    a)

    dækker et samlet areal, der er større end en af medlemsstaten fastsat grænse på mindst 10 000 ha, og opfylder de godkendelseskriterier, der er fastsat i artikel 171a, samt mindst én egreneringsvirksomhed

    b)

    træffer klart fastlagte foranstaltninger, som bl.a. tager sigte på:

    bedre udnyttelse af den producerede ikke-egrenerede bomuld

    forbedring af den ikke-egrenerede bomulds kvalitet i overensstemmelse med egreneringsvirksomhedens behov

    anvendelse af miljøvenlige produktionsmetoder

    c)

    har fastlagt interne driftsmæssige regler for bl.a.:

    betingelser for medlemskab og medlemsbidrag i overensstemmelse med medlemsstaternes og Fællesskabets forskrifter

    i påkommende tilfælde en skala for graduering af støtten efter parcelkategori fastlagt på grundlag af bl.a. kvaliteten af den ikke-egrenerede bomuld, der skal leveres.

    For 2006 godkender medlemsstaterne dog brancheorganisationerne for bomuldsproduktion inden den 28. februar 2006.

    Artikel 171af

    Producenternes forpligtelser

    1.   En producent må ikke være medlem af flere brancheorganisationer.

    2.   En producent, der er medlem af en brancheorganisation, har pligt til at levere den producerede bomuld til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

    3.   Producenternes deltagelse i en godkendt brancheorganisation skal sikres ved frivilligt medlemskab.

    Artikel 171ag

    Graduering af støtten

    1.   Inklusive den forhøjelse, der er fastsat i artikel 110f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastlægger den skala, der er omhandlet i artikel 110e i nævnte forordning (i det følgende benævnt »skalaen«):

    a)

    de støttebeløb pr. støtteberettiget hektar, som et landbrugermedlem skal oppebære i henhold til sine parcellers klassificering i de fastlagte kategorier, der er omhandlet i stk. 2

    b)

    metoden til opdeling af det samlede beløb, der er afsat til graduering af støtten, på parcelkategorier i henhold til stk. 2.

    Ved anvendelsen af litra a) er basisbeløbet mindst lig med den ikke-graduerede del af den støtte pr. støtteberettiget hektar, der er fastsat i artikel 110c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i påkommende tilfælde tilpasset i henhold til stk. 3 i nævnte artikel.

    Den beregning, der er omhandlet i litra a), gælder også for den situation, hvor der ikke leveres bomuld til egreneringsvirksomheden. I dette tilfælde er det minimumsbeløb for støtte pr. støtteberettiget hektar, som det pågældende landbrugermedlem skal oppebære, mindst lig med den ikke-graduerede del af den støtte pr. støtteberettiget hektar, der er fastsat i artikel 110c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i påkommende tilfælde tilpasset i henhold til stk. 3 i nævnte artikel.

    2.   Parcellerne klassificeres i en række kategorier, som fastlægges af brancheorganisationerne for bomuldsproduktion under hensyn til mindst ét af følgende kvalitative kriterier:

    a)

    den producerede bomulds fiberlængde

    b)

    den producerede bomulds vandindhold

    c)

    den producerede bomulds gennemsnitlige indhold af urenheder.

    Skalaen fastlægger de procedurer, som gør det muligt at vurdere hver parcel ud fra disse kriterier og at klassificere den i en af de fastlagte kategorier.

    Skalaen må under ingen omstændigheder omfatte kriterier med tilknytning til produktionsforøgelse og afsætning på bomuldsmarkedet.

    Ved anvendelsen af skalaen kan samtlige en og samme producents parceller anses for at høre til en og samme gennemsnitskategori af parceller og give en og samme kvalitet bomuld.

    3.   Om fornødent analyseres den ikke-egrenerede bomuld ved leveringen til egreneringsvirksomheden i alle berørte parters nærvær på grundlag af repræsentative stikprøver med henblik på klassifikationen på skalaen for de enkelte kategorier parceller.

    4.   Brancheorganisationen meddeler betalingsorganet det beløb, der som følge af anvendelsen af skalaen skal udbetales til hver af dens producenter. Betalingsorganet foretager udbetalingen efter at have kontrolleret de pågældende støttebeløbs overensstemmelse og berettigelse.

    Artikel 171ah

    Godkendelse og ændringer af skalaen

    1.   Skalaen meddeles første gang den berørte medlemsstat med henblik på dennes godkendelse inden den 28. februar 2006 for såningen i 2006.

    Medlemsstaten beslutter inden for en måned efter nævnte meddelelse, om den vil godkende skalaen.

    2.   De godkendte brancheorganisationer meddeler inden den 31. januar den berørte medlemsstat, hvilke ændringer der foretages af skalaen for såningen i det igangværende år.

    De ændringer, der foretages af skalaen, betragtes som godkendt, medmindre den berørte medlemsstat gør indsigelser inden for en måned efter den i første afsnit omhandlede dato.

    Godkendes ændringerne af skalaen ikke, beregnes den støtte, der skal udbetales, på grundlag af den godkendte skala uden hensyntagen til de ikke-godkendte ændringer.

    3.   Beslutter brancheorganisationen at afbryde anvendelsen af skalaen, underretter den medlemsstaten herom. Afbrydelsen får virkning for det følgende års såning.

    Artikel 171ai

    Meddelelser til producenterne og til Kommissionen

    1.   Medlemsstaterne giver inden den 31. januar det pågældende år de bomuldsproducerende landbrugere og Kommissionen meddelelse om:

    a)

    godkendte sorter; dog skal sorter, der efter denne dato godkendes i henhold til artikel 171aa, meddeles landbrugerne inden den 15. marts samme år

    b)

    kriterierne for godkendelse af arealer

    c)

    den minimale såningstæthed for bomuld, der er omhandlet i artikel 171ab

    d)

    den krævede dyrkningspraksis.

    2.   Trækkes godkendelsen af en sort tilbage, underretter medlemsstaterne senest den 31. januar landbrugerne herom med henblik på det følgende års såning.

    3.   Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger:

    a)

    senest den 30. april det pågældende år navnene på de godkendte brancheorganisationer og deres vigtigste kendetegn med hensyn til areal, produktionspotentiale, antal producenter, antal egreneringsvirksomheder og egreneringskapacitet

    b)

    senest den 15. september det pågældende år de tilsåede arealer, for hvilke der er indgivet ansøgning om specifik betaling for bomuld

    c)

    senest den 31. juli det følgende år de endelige oplysninger om de tilsåede arealer, for hvilke den specifikke betaling for bomuld konkret er foretaget for det pågældende år, i påkommende tilfælde efter fradrag af de arealnedsættelser, der er fastsat i del II, afsnit IV, kapitel I, i forordning (EF) nr. 796/2004.«

    6)

    Som kapitel 17b indsættes:

    »KAPITEL 17b

    STØTTE TIL OLIVENPLANTAGER

    Artikel 171b

    Kategorier olivenplantager

    1.   Medlemsstaterne fastlægger de olivenplantager, der er berettiget til den i artikel 110g i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte støtte, og klassificerer dem i højst fem kategorier på grundlag af kriterier, der udvælges blandt følgende:

    a)

    miljøkriterier:

    i)

    vanskelig adgang til parcellerne

    ii)

    risiko for fysisk forringelse af arealerne

    iii)

    særtræk ved olivenplantagerne: gamle oliventræer, af kultur- og landskabsværdi, på skråning, traditionelle sorter, sjældne eller beliggende i fredede områder

    b)

    sociale kriterier:

    i)

    områder, der er stærkt afhængige af olivendyrkning

    ii)

    områder med tradition for olivendyrkning

    iii)

    områder med ugunstige økonomiske indikatorer

    iv)

    bedrifter med risiko for, at olivenplantagerne nedlægges

    v)

    olivenplantagernes størrelse inden for bedriften

    vi)

    områder med karakteristiske elementer såsom BOB-, BGB-, økologisk og integreret produktion.

    2.   Medlemsstaterne fastlægger for hver berørt landbruger, i hvilke af de i stk. 1 omhandlede kategorier den enkelte støtteberettigede olivenparcel hører hjemme. Disse oplysninger registreres i det geografiske informationssystem for oliven (»GIS for oliven«).

    3.   Medlemsstaterne kan én gang om året tilpasse de forskellige kategorier olivenplantager, der er fastlagt i henhold til stk. 1.

    Bevirker tilpasningen af kategorierne, at olivenplantagerne skal omklassificeres, gælder den nye klassificering fra året efter tilpasningen.

    Artikel 171ba

    Beregning af arealer

    1.   Medlemsstaterne beregner for hver producent det støtteberettigede areal efter den fælles metode, der er fastlagt i bilag XXIV.

    Arealerne udtrykkes i GIS-ha oliven med to decimaler.

    2.   Uanset stk. 1 finder den fælles metode, der er fastlagt i bilag XXIV, ikke anvendelse, når:

    a)

    olivenparcellen har en mindstestørrelse, som fastlægges af medlemsstaten, og som ikke overstiger 0,1 hektar

    b)

    olivenparcellen er beliggende i en administrativ enhed, som ikke indgår i den grafiske referencebase for det geografiske informationssystem for oliven.

    I disse tilfælde fastlægger medlemsstaterne olivenarealet efter objektive kriterier og på en ikke-diskriminerende måde.

    Artikel 171bb

    Støttens størrelse

    1.   Medlemsstaterne fastlægger inden den 31. januar hvert år det vejledende støttebeløb pr. GIS-ha oliven for hver kategori olivenplantager.

    2.   Medlemsstaterne fastsætter inden den 31. oktober det pågældende år støttebeløbet pr. GIS-ha oliven for hver kategori olivenplantager.

    Dette beløb beregnes ved at multiplicere det i stk. 1 nævnte vejledende beløb med en koefficient, som svarer til det maksimumsbeløb for støtte, der er fastsat i artikel 110i, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i påkommende tilfælde under hensyn til den nedsættelse, der er fastsat i stk. 4 i nævnte artikel, divideret med summen af de beløb, der opnås ved at multiplicere det vejledende støttebeløb, der er omhandlet i stk. 1, fastlagt for hver kategori, med det tilsvarende areal.

    3.   Medlemsstaterne kan anvende stk. 1 og 2 på regionalt plan.

    Artikel 171bc

    Fastlæggelse af basisdata

    1.   På grundlag af oplysningerne i GIS for oliven og landbrugernes erklæringer fastlægger medlemsstaterne den 1. januar 2005 for hver olivenparcel med henblik på anvendelsen af artikel 110h, litra c), i forordning (EF) nr. 1782/2003 antallet af støtteberettigede oliventræer og disses beliggenhed, antallet af ikke-støtteberettigede oliventræer og disses beliggenhed, olivenarealet og olivenparcellens støtteberettigede areal og kategori i henhold til artikel 171b.

    2.   For arealer, hvor der er plantet oliventræer som led i de programmer for nye olivenlunde i Frankrig og Portugal, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 (9) og registreret i GIS for oliven inden den 1. januar 2007, fastlægger medlemsstaterne den 1. januar 2006 for parceller tilplantet i 2005 og den 1. januar 2007 for parceller tilplantet i 2006 de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Disse oplysninger meddeles senest landbrugerne i den fælles støtteansøgning for 2007.

    Artikel 171bd

    Meddelelser

    Medlemsstaterne giver hvert år Kommissionen følgende oplysninger:

    a)

    senest den 15. september: oplysninger opdelt på kategorier om de olivenarealer, for hvilke der ansøges om støtte for det igangværende år

    b)

    senest den 31. oktober:

    i)

    oplysninger om de i litra a) omhandlede arealer, der anses for støtteberettigede, under hensyn til de nedsættelser eller korrektioner, der er fastsat i artikel 51 i forordning (EF) nr. 796/2004

    ii)

    størrelsen af den støtte, der skal ydes for hver kategori olivenplantager

    c)

    senest den 31. juli: endelige oplysninger opdelt på kategorier om de olivenarealer, for hvilke der konkret er udbetalt støtte for det foregående år.

    7)

    Som kapitel 17c indsættes:

    »KAPITEL 17c

    TOBAKSSTØTTE

    Artikel 171c

    Definitioner

    I dette kapitel forstås ved:

    a)

    »levering«: enhver transaktion, der finder sted en og samme dag, og som består i, at en landbruger eller en producentsammenslutning i henhold til en dyrkningskontrakt leverer råtobak til en forarbejdningsvirksomhed

    b)

    »kontrolattest«: et dokument, der udstedes af det ansvarlige kontrolorgan, og som bekræfter, at den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, har overtaget den pågældende mængde tobak, at leveringen af denne mængde er i overensstemmelse med en registreret kontrakt, og at leveringen har fundet sted i overensstemmelse med artikel 171cd og 171ck i denne forordning

    c)

    »virksomhed, der foretager den første forarbejdning«: enhver godkendt fysisk eller juridisk person, der foretager den første forarbejdning af råtobak ved drift i eget navn og for egen regning af et eller flere anlæg for første forarbejdning af tobak, der er udstyret med dette for øje

    d)

    »første forarbejdning«: forarbejdning af råtobak leveret af en landbruger som et stabilt produkt, der kan oplagres, er pakket i ensartede baller eller pakker og har en kvalitet, der opfylder den endelige brugers (forarbejdningsvirksomheds) krav

    e)

    »producentsammenslutning«: en sammenslutning, der repræsenterer landbrugere, som producerer tobak.

    Artikel 171ca

    Grupper råtobakssorter

    Råtobakssorterne klassificeres i følgende grupper:

    a)

    flue-cured: tobak, der er tørret i ovne, hvor luftcirkulation, temperatur og fugtighedsgrad kontrolleres

    b)

    light air-cured: tobak, der er tørret i fri luft under tag

    c)

    dark air-cured: tobak, der er tørret i fri luft under tag, og som er fermenteret, inden tobakken afsættes

    d)

    fire-cured: tobak, der er tørret ved ild

    e)

    sun-cured: tobak, der er tørret i solen

    f)

    Basmas (sun-cured)

    g)

    Katerini (sun-cured)

    h)

    klassisk Kaba-Koulak og lignende sorter (sun-cured).

    I bilag XXV er det anført, hvilke sorter der hører til de enkelte grupper.

    Artikel 171cb

    Virksomheder, der foretager den første forarbejdning

    1.   Medlemsstaterne godkender de virksomheder, der foretager den første forarbejdning, og som er etableret på deres område, og fastlægger passende betingelser for en sådan godkendelse.

    En godkendt virksomhed, der foretager den første forarbejdning, bemyndiges til at indgå dyrkningskontrakter, forudsat at den sælger mindst 60 % af sin afsatte tobak med fællesskabsoprindelse til tobaksforarbejdende virksomheder enten direkte eller indirekte uden yderligere forarbejdning.

    2.   Medlemsstaten trækker godkendelsen tilbage, hvis forarbejdningsvirksomheden forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at efterleve bestemmelserne om råtobak på fællesskabsplan eller nationalt plan.

    Artikel 171cc

    Produktionsområder

    For hver sortsgruppe er de i artikel 110k, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede produktionsområder dem, der er fastsat i bilag XXVI til denne forordning.

    Medlemsstaterne kan fastsætte mere begrænsede produktionsområder, navnlig af hensyn til kvaliteten. Begrænsede produktionsområder må ikke være større end den administrative enheds eller i Frankrig kantonens areal.

    Artikel 171cd

    Dyrkningskontrakter

    1.   De dyrkningskontrakter, der er omhandlet i artikel 110k, litra c), i forordning (EF) nr. 1782/2003, indgås mellem en virksomhed, der foretager den første forarbejdning, og en landbruger eller en producentsammenslutning, der repræsenterer denne, forudsat at producentsammenslutningen er anerkendt af den pågældende medlemsstat.

    2.   Dyrkningskontrakterne indgås for hver sort eller sortsgruppe. I henhold til dem forpligtes den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, til at aftage den i kontrakten fastsatte mængde tobak i blade, og landbrugeren eller den producentsammenslutning, der repræsenterer denne, til at levere den pågældende mængde til den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, forudsat at deres faktiske produktion gør det muligt.

    3.   For hver høst indeholder dyrkningskontrakterne mindst følgende oplysninger:

    a)

    navn og adresse på kontraktens parter

    b)

    den af kontrakten omfattede tobakssort og -sortsgruppe

    c)

    den mængde, der højst skal leveres

    d)

    det nøjagtige sted, hvor tobakken produceres: det i artikel 171cc omhandlede produktionsområde, provinsen, kommunen, fastlæggelse af parcellen på grundlag af det integrerede kontrolsystem

    e)

    den pågældende parcels areal med undtagelse af arbejdsveje og hegn

    f)

    opkøbsprisen for de forskellige kvaliteter ekskl. støtte, eventuelle tjenesteydelser og afgifter

    g)

    de aftalte mindstekrav for de enkelte kvalitetsgrader, som der mindst skal være tre af pr. position på stængelen, og et tilsagn fra landbrugeren om, at han vil levere forarbejdningsvirksomheden råtobak, der mindst er af en sådan kvalitet

    h)

    et tilsagn fra den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, om at betale landbrugeren den opkøbspris, der svarer til den konstaterede kvalitet

    i)

    fristen for betaling af opkøbsprisen, der ikke må overstige 30 dage regnet fra leveringsdagen

    j)

    et tilsagn fra landbrugeren om at udplante tobak på den pågældende parcel senest den 20. juni i produktionsåret.

    4.   Hvis udplantningen forsinkes til et senere tidspunkt end den 20. juni, underretter landbrugeren inden denne dato ved anbefalet brev forarbejdningsvirksomheden og medlemsstatens ansvarlige myndighed herom med en begrundelse for forsinkelsen og detaljerede oplysninger om eventuelle ændringer af parcellen.

    5.   Parterne i en dyrkningskontrakt kan ved en skriftlig ændring forhøje de mængder, der oprindeligt er fastsat i kontrakten. Ændringen forelægges senest 40 dage efter udløbet af fristen for indgåelse af dyrkningskontrakter, der er omhandlet i artikel 171ce, stk. 1, den ansvarlige myndighed til registrering.

    Artikel 171ce

    Indgåelse og registrering af kontrakter

    1.   Dyrkningskontrakterne skal, medmindre der foreligger force majeure, være indgået senest den 30. april i produktionsåret. Medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere dato.

    2.   Medmindre der er tale om force majeure, skal dyrkningskontrakterne, når de er indgået, senest 15 dage efter udløbet af den i stk. 1 angivne frist for indgåelse heraf indgives til registrering ved det ansvarlige organ.

    Det ansvarlige organ er organet i den medlemsstat, hvor forarbejdningen skal finde sted.

    Finder forarbejdningen sted i en anden medlemsstat end den, hvor tobakken er dyrket, sender det ansvarlige organ i forarbejdningsmedlemsstaten straks en kopi af den registrerede kontrakt til det ansvarlige organ i produktionsmedlemsstaten. Hvis dette organ ikke selv foretager kontrollen af støtteordningen, sender det en kopi af den registrerede kontrakt til det ansvarlige kontrolorgan.

    3.   Hvis den i stk. 1 fastsatte frist for indgåelse af kontrakter eller den i stk. 2 fastsatte frist for indgivelse af dyrkningskontrakter overskrides med højst 15 dage, nedsættes den støtte, der skal udbetales, med 20 %.

    Artikel 171cf

    Kontrakter med en producentsammenslutning

    1.   Hvis dyrkningskontrakten er indgået mellem en virksomhed, der foretager den første forarbejdning, og en producentsammenslutning, skal kontrakten ledsages af en liste med navnene på de berørte landbrugere og deres respektive maksimumsmængder, der skal leveres, parcellens nøjagtige beliggenhed og de berørte parcellers område, jf. artikel 171cd, stk. 3, litra c), d) og e).

    Denne liste indgives senest den 15. maj i produktionsåret til registrering ved det ansvarlige organ.

    2.   De i stk. 1 omhandlede producentsammenslutninger må ikke foretage den første forarbejdning af tobak.

    3.   Landbrugere, der producerer tobak, må ikke være tilsluttet mere end én producentsammenslutning.

    Artikel 171cg

    Mindstekrav til kvalitet

    Den tobak, der leveres til forarbejdningsvirksomhederne, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet og fri for de i bilag XXVII opregnede kendetegn. Strengere kvalitetskrav kan fastlægges af medlemsstaten eller aftales mellem de kontraherende parter.

    Artikel 171ch

    Tvister

    Medlemsstaterne kan fastsætte, at tvister om kvaliteten af den tobak, der leveres til den virksomhed, som foretager den første forarbejdning, skal forelægges et voldgiftsorgan. Medlemsstaterne fastsætter reglerne for sådanne organers sammensætning og sagsbehandling. Der skal i voldgiftsorganerne være en eller flere repræsentanter for producenter og samme antal repræsentanter for forarbejdningsvirksomheder.

    Artikel 171ci

    Støttens størrelse

    I henhold til artikel 110k, litra d), i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter medlemsstaterne inden den 15. marts i produktionsåret det vejledende støttebeløb pr. kilo af hver tobakssort eller sortsgruppe. Medlemsstaterne kan graduere støtteniveauet på grundlag af kvaliteten af den leverede tobak. For den enkelte sort eller sortsgruppe må støtteniveauet ikke overstige det præmiebeløb for sortsgruppen, der ved Rådets forordning (EF) nr. 546/2002 (10) er fastsat for høsten i 2005.

    Medlemsstaterne fastsætter inden for 15 arbejdsdage efter den dag, på hvilken al tobak i forbindelse med den pågældende høst er leveret, det endelige støttebeløb pr. kilo af hver tobakssort eller sortsgruppe. Hvis det samlede støttebeløb, hvorom der ansøges i en medlemsstat, er større end det nationale loft i henhold til artikel 110l i forordning (EF) nr. 1782/2003 som tilpasset i henhold til artikel 110m i samme forordning, foretager medlemsstaten en lineær nedsættelse af de beløb, der udbetales til den enkelte landbruger.

    Artikel 171cj

    Beregning af støttebetalingen

    1.   Den støtte, der skal udbetales til landbrugerne, beregnes på grundlag af vægten af den tobak i blade af den pågældende sort eller sortsgruppe, som opfylder mindstekravet til kvalitet, og som overtages af den virksomhed, der foretager den første forarbejdning.

    2.   Hvis vandindholdet er større eller mindre end det indhold, der i bilag XXVIII er fastsat for den pågældende sort, justeres vægten tilsvarende for hvert point afvigelse, men kun inden for de tolerancegrænser, der er fastsat i samme bilag.

    3.   Metoderne til bestemmelse af vandindhold, omfanget og hyppigheden af prøveudtagninger og metoden til beregning af den justerede vægt er fastsat i bilag XXIX.

    Artikel 171ck

    Levering

    1.   Medmindre der er tale om force majeure, skal landbrugerne levere deres samlede produktion til virksomheden, der foretager den første forarbejdning, senest den 30. april i året efter produktionsåret, idet retten til støtte ellers fortabes. Medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere dato.

    2.   Levering skal ske enten direkte på selve det sted, hvor tobakken vil blive forarbejdet, eller, hvis medlemsstaten tillader det, til et godkendt opkøbscenter. Det ansvarlige kontrolorgan godkender sådanne opkøbscentre, der skal råde over egnede anlæg, vægte og lokaler.

    3.   Hvis den uforarbejdede tobak ikke er leveret de steder, der er omhandlet i stk. 2, eller den transportvirksomhed, som transporterer bestemte mængder tobak fra opkøbscentret til forarbejdningsanlægget, ikke har tilladelse til at foretage transport, betaler den første forarbejdningsvirksomhed, der har modtaget den pågældende tobak, et beløb svarende til støtten til den pågældende mængde tobak til medlemsstaten. Dette beløb konteres Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

    Artikel 171cl

    Betaling

    Medlemsstatens ansvarlige organ udbetaler støtten til landbrugeren på grundlag af en kontrolattest, der udstedes af det ansvarlige kontrolorgan, og som attesterer leveringen af tobakken.

    Artikel 171cm

    Forskud

    1.   Uanset artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 796/2004 kan medlemsstaterne anvende en ordning med forskud på tobaksstøtten til landbrugerne.

    2.   Landbrugerne kan indgive deres forskudsansøgninger efter den 16. september i produktionsåret. Nedennævnte dokumenter skal vedlægges disse, medmindre medlemsstaten fastsætter andet, fordi den allerede ligger inde med oplysningerne:

    a)

    en kopi af dyrkningskontrakten eller dens registreringsnummer

    b)

    en skriftlig erklæring fra den pågældende landbruger om, hvilke tobaksmængder han kan levere i forbindelse med den igangværende høst.

    3.   Forskuddet, der højst må svare til 50 % af det støttebeløb, som skal betales på grundlag af det vejledende støtteniveau, der fastsættes i henhold til artikel 171ci, udbetales på betingelse af, at der stilles en sikkerhed svarende til forskudsbeløbet forhøjet med 15 % af forskudsbeløbet.

    Sikkerheden frigives, når det samlede støttebeløb er udbetalt i henhold til artikel 19 i forordning (EØF) nr. 2220/85.

    4.   Forskuddet udbetales fra den 16. oktober i produktionsåret og skal udbetales senest 30 dage efter, at den i stk. 2 omhandlede ansøgning er indgivet, og der er forelagt bevis for, at den i stk. 3 omhandlede sikkerhed er stillet.

    Det udbetalte forskud fratrækkes det tobaksstøttebeløb, der skal betales i henhold til artikel 171cl.

    5.   Medlemsstaterne fastlægger yderligere betingelser for ydelse af forskud, herunder fristen for indgivelse af ansøgninger. En landbruger kan ikke indgive forskudsansøgninger, efter at han har påbegyndt sine leveringer.

    Artikel 171cn

    Grænseoverskridende forarbejdning

    1.   Støtten eller forskuddet herpå udbetales af den medlemsstat, hvor tobakken er produceret.

    2.   Hvis tobakken forarbejdes i en anden medlemsstat end den, hvor den er produceret, fremsender forarbejdningsmedlemsstaten efter kontrol alle de oplysninger, der er nødvendige for, at produktionsmedlemsstaten kan foretage støttebetalingen eller frigive sikkerheden.

    Artikel171co

    Meddelelser til Kommissionen

    1.   Hver medlemsstat giver senest den 31. januar hvert produktionsår Kommissionen meddelelse om:

    a)

    navn og adresse på de organer, der er ansvarlige for registrering af dyrkningskontrakter

    b)

    navn og adresse på de godkendte virksomheder, der foretager den første forarbejdning.

    Kommissionen offentliggør listen over de organer, der er ansvarlige for registrering af dyrkningskontrakter, og de godkendte virksomheder, der foretager den første forarbejdning, i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

    2.   Hver berørt medlemsstat giver straks Kommissionen meddelelse om de nationale foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af dette kapitel.

    Artikel 171cp

    Overgangsforanstaltning

    Med forbehold af fremtidige ændringer skal producenter, hvis produktionskvoter for tobak blev opkøbt i løbet af 2002- og 2003-høsten i henhold til artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2075/92, fra 1. januar 2006 og i resten af de fem produktionsår efter det år, i hvilket deres kvoter er opkøbt, være berettiget til at modtage et beløb svarende til en procentdel af den præmie, der blev ydet for 2005-høsten, således som det vises i tabellerne i bilag XXX. Disse beløb udbetales før den 31. maj hvert år.

    8)

    I artikel 172 foretages følgende ændringer:

    a)

    Som stk. 3a og 3b indsættes:

    »3a.   Forordning (EF) nr. 1591/2001 ophæves. Den anvendes dog fortsat på produktionsåret 2005/06.

    3b.   Forordning (EØF) nr. 85/93 og (EF) nr. 2848/98 ophæves med virkning fra 1. januar 2006. De anvendes dog fortsat på 2005-høsten.«

    b)

    Stk. 4 affattes således:

    »4.   Henvisninger til de ophævede retsakter skal forstås som henvisninger til denne forordning, undtagen hvad angår forordning (EØF) nr. 85/93.«

    9)

    Teksten i bilaget til denne forordning tilføjes som bilag XXIV-XXX.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2006 med undtagelse af artikel 1, nr. 4), der anvendes fra den 1. januar 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2005.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 118/2005 (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 15).

    (2)  EUT L 345 af 20.11.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1044/2005 (EUT L 172 af 5.7.2005, s. 76).

    (3)  EUT L 161 af 30.4.2004, s. 48. Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 20.

    (4)  EFT L 210 af 3.8.2001, s. 10. Ændret ved forordning (EF) nr. 1486/2002 (EFT L 223 af 20.8.2002, s. 3).

    (5)  EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 865/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97. Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 37).

    (6)  EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1809/2004 (EUT L 318 af 19.10.2004, s. 18).

    (7)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70. Senest ændret i forordning (EF) nr. 1679/2005 (EUT L 271 af 15.10.2005, s. 1).

    (8)  EFT L 12 af 20.1.1993, s. 9.

    (9)  EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32. Ophævet ved forordning (EF) nr. 865/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97. Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 37).«

    (10)  EFT L 84 af 28.3.2002, s. 4


    BILAG

    »

    BILAG XXIV

    Fælles metode til beregning af olivenarealet som GIS-ha oliven

    Den fælles metode baseres på en algoritme (1), hvorved olivenarealet beregnes på grundlag af de støtteberettigede oliventræers position ved anvendelse af edb-behandling baseret på GIS (det geografiske informationssystem).

    1.   DEFINITIONER

    I dette bilag forstås ved:

    a)

    »olivenparcel«: en kontinuerlig del af et terræn, hvor der vokser støtteberettigede producerende oliventræer, der alle har et nabooliventræ inden for en bestemt maksimal afstand

    b)

    »støtteberettiget oliventræ«: et oliventræ, der er plantet inden den 1. maj 1998 eller for Cyperns og Maltas vedkommende inden den 31. december 2001, et erstatningsoliventræ eller et oliventræ, der er plantet i henhold til et program, som er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1638/98, og hvis eksistens er registreret i GIS

    c)

    »isoleret støtteberettiget oliventræ«: et støtteberettiget producerende oliventræ, der ikke opfylder betingelserne for at indgå i en olivenparcel

    d)

    »støtteberettiget producerende oliventræ«: et støtteberettiget levende oliventræ af en art klassificeret som kulturplante, der er plantet permanent, uanset tilstand, og som eventuelt har flere stammer, der står mindre end to meter fra hinanden ved basis.

    2.   ETAPER AF ALGORITMEN, HVAD ANGÅR STØTTEN TIL OLIVENPLANTAGER

    Etape 1: analyse af placering

    Ved parameteret analyse af placering (P1) fastlægges en maksimal afstand mellem de støtteberettigede oliventræer med angivelse af, om de er isolerede eller indgår i en og samme olivenparcel. P1 udgør en radius, der har et støtteberettiget oliventræ i centrum, og som bestemmer en cirkel, inden for hvilke der skal være andre støtteberettigede oliventræer, hvis oliventræerne skal indgå i en og samme »olivenperimeter«.

    P1 fastsættes til 20 meter, hvilket for de fleste regioners vedkommende svarer til en maksimal agronomisk værdi. I visse regioner med ekstensiv drift, som skal fastlægges af medlemsstaten, og hvor oliventræerne gennemsnitligt står mere end 20 meter fra hinanden, kan medlemsstaten beslutte at fastsætte P1 til det dobbelte af den gennemsnitlige afstand mellem oliventræerne i regionen. I så fald opbevarer medlemsstaten de dokumenter, der begrunder anvendelsen af denne undtagelse.

    Støtteberettigede oliventræer, der indgår i olivenplantager, hvor afstanden er større end P1, betragtes som isolerede støtteberettigede oliventræer.

    I første omgang fastlægges de støtteberettigede oliventræers indbyrdes nærhed ved anvendelsen af parameteret P1. Der placeres en buffer rundt om alle punkter (oliventræernes midtpunkter), og de derved opståede polygoner samles, hvorefter det på grundlag af disse polygoners udseende konstateres, hvilke oliventræer der er isolerede støtteberettigede oliventræer.

    Etape 2: fastlæggelse af et standardareal for isolerede støtteberettigede oliventræer

    Efter anvendelsen af P1 opdeles de støtteberettigede oliventræer i to klasser:

    støtteberettigede oliventræer, der indgår i en olivenperimeter

    isolerede støtteberettigede oliventræer.

    Det areal, der fastlægges for et isoleret støtteberettiget oliventræ, P2, fastsættes til 100 m2 svarende til en cirkel med en radius på 5,64 m med det isolerede støtteberettigede oliventræ i centrum.

    Etape 3: anvendelse af den interne buffer P3

    Der skal fastlægges et areal for olivenperimeteren, og der skal bestemmes en polygon, hvis form repræsenterer olivenplantagen.

    Først indtegnes et net af linjer mellem alle gruppens støtteberettigede oliventræer, hvis indbyrdes afstand er mindre end P1.

    Derefter lægges et areal defineret som »intern buffer« hen over alle disse linjer. Den interne buffer er defineret som en punktrække, hvis afstand fra nettets linjer er lig med eller mindre end en værdi, der defineres som »den interne buffers bredde«. For at undgå, at der i en ensartet olivenplantage opstår oliventomme områder, der skal klassificeres som »ikke-olivenområder«, skal den interne buffers bredde være lig med halvdelen af afstanden P1.

    De interne buffere udgør tilsammen en foreløbig tilnærmelse til det areal, der skal tilregnes gruppen af oliventræer, dvs. olivenplantagens areal.

    Etape 4: anvendelse af den eksterne buffer P4

    Olivenplantagens endelige areal og den endelige form af den polygon, der repræsenterer nævnte areal, fastlægges ved anvendelse af en anden buffer benævnt »ekstern buffer«.

    En »ekstern buffer« anvendes uden for nettet af linjer mellem samtlige støtteberettigede oliventræer langs med olivenplantagens udkant. Den eksterne buffer er defineret som en punktrække, hvis afstand fra en linje i nettets udkant er lig med eller mindre end en værdi, der defineres som »den eksterne buffers bredde«. Den eksterne buffer anvendes udelukkende på ydersiden af hver linje langs med nettets udkant, medens den interne buffer fortsat anvendes på indersiden.

    Den »eksterne« buffer er defineret som halvdelen af den gennemsnitlige afstand mellem olivenparcellens træer (δ) med et minimum på 2,5 m.

    Denne gennemsnitlige afstand mellem de støtteberettigede oliventræer beregnes ved hjælp af følgende formel:

    Gennemsnitlig afstand mellem træerne Formula

    hvor A = oliventræsgruppens areal, og N = antal oliventræer.

    Den gennemsnitlige afstand mellem træerne beregnes ved successive iterationer:

    Den første gennemsnitlige afstand mellem træerne δ1 beregnes ved anvendelse af arealet (A1), der udelukkende er opnået ved hjælp af P3 (den interne buffer).

    Dernæst beregnes et nyt areal A2 ved anvendelse af δ2= δ1/2 som ekstern buffer.

    På denne måde opnås An, når forskellen mellem An-1 og An ikke længere anses for betydelig.

    Derved bliver P4:

    P4 = max [2,5 m; 1/2 δn]

    hvor Formula

    Etape 5: Fastlæggelse af olivenarealet

    —   Etape 5a: Fastlæggelse af Voronoï-polygonen

    Den interne og den eksterne buffer (P3 og P4) kombineres, så de giver det endelige resultat. Resultatet er en grafisk flade, hvis olivenperimeter og olivenareal skal registreres i databasen for GIS for oliven.

    Det kan konverteres til Voronoï-pylogoner, som fastlægger et areal for hvert støtteberettiget oliventræ. En Voronoï-polygon defineres som »en polygon, hvis indre består af alle de punkter i planet, der er nærmere ved et bestemt punkt i nettet end ved ethvert andet«.

    —   Etape 5b: Udelukkelse af dele, der strækker sig ud over referenceparcellens udkant

    Først lægges olivenperimetrene oven på referenceparcellernes udkanter.

    Derefter lades de dele af olivenperimetrene, der strækker sig ud over referenceparcellens udkant, ude af betragtning.

    —   Etape 5c: Medregning af oliventomme områder på mindre end 100 m2

    For at undgå, at der opstår ubetydelige »oliventomme områder« (dvs. dele af parcellen, som ikke er beplantet med støtteberettigede oliventræer, når metoden er anvendt), skal der anvendes en tolerance ved hjælp af en tærskel for disse »oliventomme områders« størrelse. Alle »oliventomme områder« på mindre end 100 m2 må medregnes. Følgende »oliventomme områder« skal medregnes:

    »interne oliventomme områder« (inden for den af OLIAREA frembragte olivenperimeter) som følge af anvendelsen af perimetrene P1 og P3

    »eksterne oliventomme områder« (inden for referenceparcellen, men uden for olivenparcellen) som følge af anvendelsen af P4 og skæringsfladerne mellem referenceparcellerne og olivenperimetrene.

    Etape 6: Udelukkelse af ikke-støtteberettigede oliventræer

    Hvis der findes ikke-støtteberettigede oliventræer på olivenparcellen, skal det areal, der er opnået efter etape 5, multipliceres med antallet af støtteberettigede oliventræer og divideres med det samlede antal oliventræer på olivenparcellen. Det således beregnede areal udgør det olivenareal, der er berettiget til støtte til olivenplantager.

    3.   ETAPER AF ALGORITMEN, HVAD ANGÅR ENKELTBETALINGSORDNINGEN

    For at fastlægge det antal hektar, der skal tages i betragtning i henhold til artikel 43, stk. 1, og bilag VII, litra H, i forordning (EF) nr. 1782/2003 (fastlæggelse af betalingsrettigheder), anvendes etape 1-5 i den ovenfor beskrevne algoritme, medens etape 6 ikke anvendes. Dog kan arealet af de isolerede oliventræer, der er omfattet af etape 2, lades ude af betragtning.

    I dette tilfælde kan medlemsstaterne efter etape 5 beslutte at medregne oliventomme områder på mere end 100 m2 landbrugsjord, som ikke i referenceperioden har givet ret til de direkte betalinger, der er anført på listen i bilag VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, i olivenarealet, dog med undtagelse af arealer, der er optaget af varige kulturer og skove. Hvis denne bestemmelse vælges, anvendes den på alle medlemsstatens landbrugere.

    Medlemsstaterne opbevarer registreringerne vedrørende denne undtagelse og de trufne kontrolforanstaltninger i GIS for oliven.

    Samme approach følges ved beregningen af antallet af støtteberettigede hektar i henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr. 1782/2003 (anvendelse af betalingsrettigheder).

    4.   IVÆRKSÆTTELSE

    Medlemsstaterne iværksætter denne algoritme som værktøj for deres GIS for oliven, idet de tilpasser den efter deres eget edb-system. Resultaterne af hver af algoritmens etaper registreres for hver parcel i GIS for oliven.

    BILAG XXV

    KLASSIFIKATION AF TOBAKSSORTER

    som omhandlet i artikel 171ca

    I.   FLUE-CURED

     

    Virginia

     

    Virginia D og hybrider deraf

     

    Bright

     

    Wiślica

     

    Virginia SCR IUN

     

    Wiktoria

     

    Wiecha

     

    Wika

     

    Wala

     

    Wisła

     

    Wilia

     

    Waleria

     

    Watra

     

    Wanda

     

    Weneda

     

    Wenus

     

    DH 16

     

    DH 17

    II.   LIGHT AIR-CURED

     

    Burley

     

    Badischer Burley og hybrider deraf

     

    Maryland

     

    Bursan

     

    Bachus

     

    Bożek

     

    Boruta

     

    Tennessee 90

     

    Baca

     

    Bocheński

     

    Bonus

     

    NC 3

     

    Tennessee 86

    III.   DARK AIR-CURED

     

    Badischer Geudertheimer, Pereg, Korso

     

    Paraguay og hybrider deraf

     

    Dragon Vert og hybrider deraf

     

    Philippin

     

    Petit Grammont (Flobecq)

     

    Semois

     

    Appelterre

     

    Nijkerk

     

    Misionero og hybrider deraf

     

    Rio Grande og hybrider deraf

     

    Forchheimer Havanna IIc

     

    Nostrano del Brenta

     

    Resistente 142

     

    Goyano

     

    Hybrider af Geudertheimer

     

    Beneventano

     

    Brasile Selvaggio og lignende sorter

     

    Burley, gæret

     

    Havanna

     

    Prezydent

     

    Mieszko

     

    Milenium

     

    Małopolanin

     

    Makar

     

    Mega

    IV.   FIRE-CURED

     

    Kentucky og hybrider deraf

     

    Moro di Cori

     

    Salento

     

    Kosmos

    V.   SUN-CURED

     

    Xanthi-Yaka

     

    Perustitza

     

    Samsun

     

    Erzegovina og lignende sorter

     

    Myrodata Smyrnis, Trapezous og Phi I

     

    Ikke-klassisk Kaba Koulak

     

    Tsebelia

     

    Mavra

    VI.   BASMAS

    VII.   KATERINI OG LIGNENDE SORTER

    VIII.   KLASSISK KABA KOULAK

     

    Elassona

     

    Myrodata Agrinion

     

    Zichnomyrodata

    BILAG XXVI

    ANERKENDTE PRODUKTIONSOMRÅDER

    som omhandlet i artikel 171cc

    Sortsgruppe ifølge bilag I

    Medlemsstat

    Produktionsområde

    I.

    Flue cured

    Tyskland

    Schleswig-Holstein, Niedersachsen, Bayern, Rheinland-Pfalz, Baden-Württemberg, Hessen, Saarland, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen

    Grækenland

     

    Frankrig

    Aquitaine, Midi-Pyrénées, Auvergne, Limousin, Champagne-Ardenne, Alsace, Lorraine, Rhône-Alpes, Franche-Comté, Provence-Alpes-Côte d'Azur, Pays-de-la-Loire, Centre, Poitou-Charentes, Bretagne, Languedoc-Roussillon, Normandie, Bourgogne, Nord-pas-de-Calais, Picardie, Île-de-France

    Italien

    Friuli, Veneto, Lombardia, Piemonte Toscana, Marche, Umbria, Lazio, Abruzzi, Molise, Campania, Basilicata, Calabria

    Spanien

    Extremadura, Andalusia, Castilla y Leon, Castilla-La Mancha

    Portugal

    Beiras, Ribatejo Oeste, Alentejo, den autonome region Azorerne

    Østrig

     

    II.

    Light air-cured

    Belgien

     

    Tyskland

    Rheinland-Pfalz, Baden-Württemberg, Hessen, Saarland, Bayern, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen

    Grækenland

     

    Frankrig

    Aquitaine, Midi-Pyrénées, Languedoc-Roussillon, Auvergne, Limousin, Poitou-Charentes, Bretagne, Pays-de-la-Loire, Centre, Rhône-Alpes, Provence-Alpes-Côte d'Azur, Franche-Comté, Alsace, Lorraine, Champagne-Ardennes, Picardie, Nord-Pas-de-Calais, Haute-Normandie, Basse-Normandie, Bourgogne, Réunion, Île-de-France

    Italien

    Veneto, Lombardia, Piemonte, Umbria, Emilia-Romagna, Lazio, Abruzzi, Molise, Campania, Basilicata, Sicilia, Friuli, Toscana, Marche

    Spanien

    Extremadura, Andalusia, Castilla y Leon, Castilla-La Mancha

    Portugal

    Beiras, Ribatejo Oeste, Entre Douro e Minho, Trás-os-Montes, den autonome region Azorerne

    Østrig

     

    III.

    Dark air-cured

    Belgien

     

    Tyskland

    Rheinland-Pfalz, Baden-Württemberg, Hessen, Saarland, Bayern, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen

    Frankrig

    Aquitaine, Midi-Pyrénées, Languedoc-Roussillon, Auvergne, Limousin, Poitou-Charentes, Bretagne, Pays-de-la-Loire, Centre, Rhône-Alpes, Provence-Alpes-Côte d'Azur, Franche-Comté, Alsace, Lorraine, Champagne-Ardennes, Picardie, Nord-Pas-de-Calais, Haute-Normandie, Basse-Normandie, Bourgogne, Réunion

    Italien

    Friuli, Trentino, Veneto, Toscana, Lazio, Molise, Campania, Sicilia

    Spanien

    Extremadura, Andalusia, Castilla y Leon, Castilla-La Mancha, Comunidad Valenciana, Navarra, Rioja, Cataluña, Madrid, Galicia, Asturia, Cantabria, zona de Compezo en el País Vasco, La Palma (De Kanariske Øer).

    Østrig

     

    IV.

    Fire-cured

    Italien

    Veneto, Toscana, Umbria, Lazio, Campania, Marche

    Spanien

    Extremadura, Andalusia

    V.

    Sun-cured

    Grækenland

     

    Italien

    Lazio, Abruzzi, Molise, Campania, Basilicata, Sicilia

    VI.

    Basmas

    Grækenland

     

    VII.

    Katerini og lignende sorter

    Grækenland

     

    Italien

    Lazio, Abruzzi, Campania, Basilicata

    VIII.

    Klassisk Kaba Koulak

    Elassona, Myrodata Agrinion, Zichnomyrodata

    Grækenland

     

    BILAG XXVII

    MINDSTEKRAV TIL KVALITET

    som omhandlet i artikel 171cg

    Den i artikel 171ci nævnte støtte kan kun ydes for tobak, der er af sund og sædvanlig handelskvalitet i forhold til sortskendetegnene, og som er fri for følgende:

    a)

    bladdele

    b)

    blade, der er stærkt ødelagt af hagl

    c)

    blade, der udviser alvorlige beskadigelser, og hvor mere end en tredjedel af overfladen er ødelagt

    d)

    blade, der på mere end 25 % af overfladen er angrebet af sygdom eller insekter

    e)

    blade med pesticidrester

    f)

    blade, der ikke er modne eller er ufuldstændigt grønne

    g)

    frostbeskadigede blade

    h)

    blade med skimmel eller råd

    i)

    blade med årer, der ikke er tørrede, er fugtige eller er angrebet af råd, eller med fremtrædende ribber

    j)

    blade fra top i blomst

    k)

    blade med en lugt, der er fremmed for den pågældende sort

    l)

    blade med vedhængende jord

    m)

    blade, hvis vandindhold overstiger de tolerancer, der er fastsat i bilag XXVIII.

    BILAG XXVIII

    VANDINDHOLD

    som omhandlet i artikel 171cj

    Sortsgruppe

    Vandindhold (%)

    Tolerancer (%)

    I.

    Flue-cured

    16

    4

    II.   

    Light air-cured

    Tyskland, Frankrig, Belgien, Østrig, Portugal — den autonome region Azorerne

    22

    4

    Andre medlemsstater og andre anerkendte produktionsområder i Portugal

    20

    6

    III.   

    Dark air-cured

    Belgien, Tyskland, Frankrig, Østrig

     

     

    Andre medlemsstater

    26

    4

    IV.

    Fire-cured

    22

    6

    V.

    Sun-cured

    22

    4

    VI.

    Basmas

    16

    4

    VII.

    Katerini

    16

    4

    VIII.   

    Klassisk Kaba Koulak

    Elassona, Myrodata

    16

    4

    Agrinion, Zichnomyrodata

    16

    4

    BILAG XXIX

    FÆLLESSKABSMETODER TIL BESTEMMELSE AF VANDINDHOLDET I RÅTOBAK

    som omhandlet i artikel 171cj

    I.   METODER

    A.   Beaudessons metode

    1.   Apparatur

    Beaudessons varmeskab EM10

    Elektrisk tørreapparat med varm luft, i hvilket luften gennemstrømmer den prøve, der skal tørres, ved tvungen konvektion ved hjælp af en til formålet anbragt ventilator. Vandindholdet bestemmes ved vejning før og efter tørringen, idet vægtens skala er inddelt på en sådan måde, at den værdi, der fremkommer for den masse på 10 g, med hvilken der arbejdes, svarer direkte til værdien af vandindholdet i procent.

    2.   Fremgangsmåde

    En portion på 10 g afvejes i en prøvedigel med perforeret bund og anbringes derefter i tørringskolonnen, hvor den fastholdes af en ring. Varmeskabet sættes i gang i fem minutter, i hvilket tidsrum prøven tørres af den varme luft ved en temperatur på ca. 100 oC.

    Efter fem minutter standses processen af et minutur. Luftens temperatur ved slutningen af tørringen måles ved hjælp af et indbygget termometer. Prøven vejes; dens vandindhold måles direkte og korrigeres om nødvendigt med en tiendedel procent alt efter den målte temperatur i overensstemmelse med en tabel, der er fastgjort til apparatet.

    B.   Brabender-metoden

    1.   Apparatur

    Brabender-tørreskab

    Elektrisk tørrekammer bestående af et cylinderformet, termostatstyret rum, der ventileres ved tvungen konvektion, og hvori der samtidig anbringes ti metalskåle, som hver er forsynet med 10 g tobak. Skålene er anbragt på en drejeskive med ti stillinger, som ved hjælp af et centralt reguleringshjul gør det muligt efter tørringen efter tur at føre alle skålene hen til et vejeapparat, som er indbygget i apparatet: Ved et system af løftestænger kan skålene efter tur anbringes på en indbygget vægtstang, uden at det er nødvendigt at tage prøverne ud af tørrerummet. Vægten er forsynet med en optisk viser og giver en direkte aflæsning af vandindholdet.

    En anden vægt er tilsluttet apparatet, men denne anvendes kun, mens de oprindelige mængder forberedes.

    2.   Fremgangsmåde

    Termometeret indstilles på 110 oC.

    Tørrerummet forvarmes i mindst 15 minutter.

    Ti portioner på 10 g afvejes.

    Tørreskabet klargøres.

    Tørring i 50 minutter.

    Aflæsning af vægten til bestemmelse af bruttovandindholdet.

    C.   Andre metoder

    Medlemsstaterne kan anvende andre målemetoder, bl.a. bestemmelse af den elektriske modstand eller de dielektriske egenskaber i det pågældende parti, på betingelse af, at de efterprøver resultaterne ved at undersøge en repræsentativ prøve ved hjælp af en af de i A og B nævnte metoder.

    II.   PRØVEUDTAGNING

    Der anvendes følgende fremgangsmåde, når der udtages prøver af tobak i blade med henblik på bestemmelse af tobakkens vandindhold ved hjælp af en af de i I.A og I.B nævnte metoder:

    1.   Lagvis ordning af partiet

    Fra hver pakke udtages et antal blade, der er proportionalt med pakkens vægt. Der skal udtages så mange blade, at de udgør et repræsentativt udsnit af pakken.

    Der skal udtages lige mange blade fra kanten af pakken, fra midten af pakken og fra den mellemliggende del af pakken.

    2.   Homogenisering

    Alle de udtagne blade blandes i en plastpose, og nogle kilo hakkes (størrelse af de hakkede stykker 0,4-2 mm).

    3.   Udtagning

    Efter hakningen blandes den hakkede tobak meget omhyggeligt, og der udtages en repræsentativ prøve.

    4.   Målinger

    Målinger skal udføres på hele den således reducerede prøve, og der må drages omsorg for:

    at der ikke er variationer i vandindholdet (luft- og vandtæt beholder eller pose)

    at homogeniteten ikke ødelægges ved omhældning (bundfald).

    III.   OMFANG OG HYPPIGHED AF PRØVEUDTAGNINGEN OG METODE TIL BEREGNING AF DEN JUSTEREDE VÆGT

    Det antal prøver, der udtages til bestemmelse af vandindholdet i råtobak, skal for hver levering være på mindst tre pr. sortsgruppe. Såvel landbrugeren som den virksomhed, der foretager den første forarbejdning, kan ved leveringen af tobakken anmode om, at der udtages et større antal prøver.

    Vægten af den tobak, der for en bestemt sortsgruppe leveres i løbet af en og samme dag, justeres på grundlag af det gennemsnitlige konstaterede vandindhold. Der foretages ingen justering af den vægt, der ydes støtte for, hvis det målte gennemsnitlige vandindhold ligger mindre end et point under eller over referencevandindholdet.

    Den justerede vægt er den samlede nettovægt af den tobak, der er leveret en given dag pr. sortsgruppe × (100 — det gennemsnitlige vandindhold)/(100 — referencevandindholdet for den pågældende sort). Det gennemsnitlige vandindhold skal være et helt tal, idet der afrundes til det nærmeste lavere hele tal, hvis decimalerne ligger mellem 0,01 og 0,49, og afrundes til det nærmeste højere tal, hvis decimalerne ligger mellem 0,50 og 0,99.

    BILAG XXX

    OPKØB AF KVOTER FOR 2002- OG 2003-HØSTEN

    som omhandlet i artikel 171cp

    Producenter med produktionskvoter på under 10 tons

    Sortsgruppe

    År

    1.

    2.

    3.

    4.

    5.

    Kvoter for gruppe I

    25 %

    25 %

    25 %

    15 %

    10 %

    Kvoter for gruppe II

    25 %

    25 %

    25 %

    15 %

    10 %

    Kvoter for gruppe III

    — 2002-høsten

    40 %

    40 %

    25 %

    25 %

    20 %

    — 2003-høsten

    75 %

    75 %

    50 %

    25 %

    25 %

    Kvoter for gruppe IV

    25 %

    25 %

    25 %

    15 %

    10 %

    Kvoter for gruppe V

    100 %

    100 %

    75 %

    50 %

    50 %

    Kvoter for gruppe VI

    25 %

    25 %

    25 %

    15 %

    10 %

    Kvoter for gruppe VII

    25 %

    25 %

    25 %

    15 %

    10 %

    Kvoter for gruppe VIII

    25 %

    25 %

    25 %

    15 %

    10 %


    Producenter med produktionskvoter på 10 tons og derover, men under 40 tons

    Sortsgruppe

    År

    1.

    2.

    3.

    4.

    5.

    Kvoter for gruppe I

    25 %

    25 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe II

    25 %

    25 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe III

    — 2002-høsten

    35 %

    35 %

    20 %

    20 %

    20 %

    — 2003-høsten

    75 %

    50 %

    40 %

    20 %

    20 %

    Kvoter for gruppe IV

    25 %

    25 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe V

    90 %

    90 %

    50 %

    50 %

    50 %

    Kvoter for gruppe VI

    25 %

    25 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe VII

    25 %

    25 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe VIII

    25 %

    25 %

    20 %

    10 %

    10 %


    Producenter med produktionskvoter på 40 tons og derover

    Sortsgruppe

    År

    1.

    2.

    3.

    4.

    5.

    Kvoter for gruppe I

    20 %

    20 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe II

    20 %

    20 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe III

    — 2002-høsten

    30 %

    30 %

    20 %

    15 %

    15 %

    — 2003-høsten

    65 %

    65 %

    20 %

    20 %

    20 %

    Kvoter for gruppe IV

    20 %

    20 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe V

    75 %

    75 %

    40 %

    40 %

    40 %

    Kvoter for gruppe VI

    20 %

    20 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe VII

    20 %

    20 %

    20 %

    10 %

    10 %

    Kvoter for gruppe VIII

    20 %

    20 %

    20 %

    10 %

    10 %

    «

    (1)  Den såkaldte OLIAREA-metode udarbejdet af Det Fælles Forskningscenter under Europa-Kommissionen.


    Top