This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005R1292
Commission Regulation (EC) No 1292/2005 of 5 August 2005 amending Annex IV to Regulation (EC) No 999/2001 of the European Parliament and of the Council as regards animal nutrition (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1292/2005 af 5. august 2005 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foder (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1292/2005 af 5. august 2005 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foder (EØS-relevant tekst)
EUT L 205 af 6.8.2005, p. 3–11
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 287M af 18.10.2006, p. 285–293
(MT)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32001R0999 | erstatning | bilag 4 | 01/09/2005 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32005R1292R(01) | (DE) | |||
Corrected by | 32005R1292R(02) | (PL) |
6.8.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 205/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1292/2005
af 5. august 2005
om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foder
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler om fodring med animalsk protein med henblik på at forebygge spredning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) til dyr. |
(2) |
Det er i henhold til nævnte forordning forbudt at anvende bestemte animalske proteiner i foder til opdrættede dyr, enten fordi sådanne proteiner potentielt kan indeholde TSE-infektivitet, eller fordi det kan vanskeliggøre påvisning af små mængder potentielt TSE-inficerede proteiner i foderstoffer. Ligeledes må forbudte animalske bestanddele ikke forekomme i foderstoffer. |
(3) |
I henhold til Kommissionens direktiv 2003/126/EF af 23. december 2003 om analysemetoder til bestemmelse af animalske bestanddele med henblik på officiel kontrol af foderstoffer (2) skal officiel analyse af foderstoffer med henblik på officiel kontrol af tilstedeværelse af, identificering af eller skøn over indholdet af animalske bestanddele i foderstoffer foretages i overensstemmelse med nævnte direktiv. Præstationsprøvninger af laboratorier, som er gennemført af Kommissionens Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM-JRC) i overensstemmelse med nævnte direktiv, har vist, at laboratorierne er blevet væsentligt bedre til at påvise små mængder pattedyrprotein i foderstoffer. |
(4) |
Denne forbedring af laboratoriernes præstationer har medført påvisning af utilsigtet forekomst af knoglesplinter, navnlig i knold- og rodafgrøder. Videnskabelig dokumentation har vist, at kontaminering af sådanne afgrøder med knoglesplinter, der forekommer i jorden, ikke kan undgås. Sendinger af kontaminerede knold- og rodafgrøder skal bortskaffes i henhold til Rådets direktiv 95/53/EF af 25. oktober 1995 om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet (3), og ofte skal de derfor destrueres. For at undgå en uforholdsmæssig vidtgående anvendelse af direktivet bør det tillades, at medlemsstaterne foretager en risikovurdering vedrørende forekomsten af animalske bestanddele i knold- og rodafgrøder, inden der bliver tale om en overtrædelse af foderforbuddet. |
(5) |
Den Videnskabelige Styringskomité opdaterede den 25.-26. maj 2000 sin rapport og udtalelse om sikkerheden ved hydrolyserede proteiner fra drøvtyggerhuder, som den havde vedtaget på sit møde den 22.-23. oktober 1998. Betingelserne for, at hydrolyserede proteiner kan anses for sikre ifølge udtalelsen, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (4). Siden den 1. maj 2004 har disse betingelser også været gældende for hydrolyserede proteiner, der importeres fra tredjelande. Det bør derfor ikke længere være forbudt at fodre drøvtyggere med hydrolyserede proteiner fremstillet af huder og skind af drøvtyggere. |
(6) |
Den Videnskabelige Styringskomité erklærede i sin udtalelse af 17. september 1999 om genanvendelse inden for samme art og igen i sin udtalelse af 27.-28. november 2000 om det videnskabelige grundlag for at forbyde animalsk protein i foder til alle opdrættede dyr, at der ikke er konstateret naturlig forekomst af TSE hos andre opdrættede dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, end drøvtyggere, f.eks. svin og fjerkræ. Da ydermere kontrollen af forbuddet mod animalske proteiner er baseret på påvisning af knogler og muskelfibre i foderstoffer, skulle blodprodukter og hydrolyserede proteiner fremstillet af andre dyr end drøvtyggere ikke forringe kontrollen af forekomsten af potentielt TSE-inficerede proteiner. Restriktionerne for fodring af opdrættede dyr med blodprodukter og hydrolyserede proteiner fremstillet af andre dyr end drøvtyggere bør derfor lempes. |
(7) |
Betingelserne for transport, opbevaring og emballering af foderstoffer i løs vægt indeholdende animalske proteiner bør gøres klarere. |
(8) |
For at opretholde eller forbedre kvaliteten af den offentlige kontrol bør der fastsættes regler om løbende evaluering af laboratoriepersonalets kompetence og uddannelse. |
(9) |
Forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af praktiske grunde og af hensyn til klarheden er det hensigtsmæssigt at erstatte hele det ændrede bilag IV. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. september 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2005 (EUT L 46 af 17.2.2005, s. 31).
(2) EUT L 339 af 24.12.2003, s. 78.
(3) EFT L 265 af 8.11.1995, s. 17. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/46/EF (EUT L 234 af 1.9.2001, s. 55).
(4) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2005 (EUT L 66 af 12.3.2005, s. 10).
BILAG
Bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 affattes således:
»BILAG IV
FODER
I. Udvidelse af forbuddet i artikel 7, stk. 1
Forbuddet i artikel 7, stk. 1, udvides til at omfatte fodring:
a) |
af opdrættede dyr, undtagen fodring af kødædende pelsdyr, med:
|
b) |
af drøvtyggere med animalsk protein og foder, der indeholder animalsk protein. |
II. Undtagelser fra forbuddene i artikel 7, stk. 1 og 2, og særlige betingelser for anvendelsen af sådanne undtagelser
A. |
Forbuddene i artikel 7, stk. 1 og 2, gælder ikke for følgende:
|
B. |
Følgende betingelser gælder for anvendelse af fiskemel omhandlet i litra A, litra b), nr. i), og foder indeholdende fiskemel til fodring af andre opdrættede dyr end drøvtyggere (gælder ikke for kødædende pelsdyr):
|
C. |
Følgende betingelser gælder for anvendelse af dicalciumphosphat og tricalciumphosphat omhandlet i litra A, litra b), nr. ii), og foder indeholdende sådanne proteiner til fodring af andre opdrættede dyr end drøvtyggere (gælder ikke for kødædende pelsdyr):
|
D. |
Følgende betingelser gælder for anvendelse af blodprodukter omhandlet i litra A, litra b), nr. iii), og blodmel omhandlet i litra A, litra c), samt foder indeholdende sådanne proteiner til fodring af henholdsvis andre opdrættede dyr end drøvtyggere og fisk:
|
III. Almindelige gennemførelsesbetingelser
A. |
Dette bilag indskrænker ikke anvendelsen af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002. |
B. |
Medlemsstaterne fører en ajourført liste over:
|
C. |
|
D. |
Foder, herunder foder til selskabsdyr, der indeholder blodprodukter fremstillet af drøvtyggere eller andre forarbejdede animalske proteiner end fiskemel, må ikke fremstilles på virksomheder, der fremstiller foder til opdrættede dyr, undtagen foder til kødædende pelsdyr. Foder i løs vægt, herunder foder til selskabsdyr, der indeholder blodprodukter fremstillet af drøvtyggere eller andre forarbejdede animalske proteiner end fiskemel, skal under opbevaring, transport og emballering håndteres fysisk adskilt fra faciliteter til foder i løs vægt til opdrættede dyr, undtagen foder til kødædende pelsdyr. Foder til selskabsdyr og foder til kødædende pelsdyr, der indeholder dicalciumphosphat eller tricalciumphosphat, jf. del II, litra A, litra b), nr. ii), og blodprodukter, jf. del II, litra A, litra b), nr. iii), skal fremstilles og transporteres i overensstemmelse med henholdsvis litra C, litra a) og c), og litra D, litra c) og e), i del II. |
E. |
Punkt 2 og 3 finder ikke anvendelse på:
|
F. |
Den kompetente myndighed foretager dokumentkontrol og fysisk kontrol, herunder undersøgelser af foder i hele produktions- og distributionskæden, i overensstemmelse med direktiv 95/53/EF for at kontrollere, om det pågældende direktiv og denne forordning overholdes. Hvis der konstateres forekomst af forbudte animalske proteiner, anvendes direktiv 95/53/EF. Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt kompetencen hos laboratorier, der foretager analyser i forbindelse med den pågældende offentlige kontrol, navnlig ved at evaluere resultaterne af ringtest. Hvis kompetencen anses for utilfredsstillende, skal der som korrigerende foranstaltning mindst iværksættes efteruddannelse af laboratoriepersonalet.« |