This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005D0447
Council Decision 2005/447/CFSP of 14 March 2005 concerning the conclusion of the Agreement between the European Union and the Argentine Republic on the participation of the Argentine Republic in the European Union military crisis management operation in Bosnia and Herzegovina (Operation Althea)
Rådets afgørelse 2005/447/FUSP af 14. marts 2005 om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om Den Argentinske Republiks deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea)
Rådets afgørelse 2005/447/FUSP af 14. marts 2005 om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om Den Argentinske Republiks deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea)
EUT L 156 af 18.6.2005, p. 21–21
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 164M af 16.6.2006, p. 188–188
(MT)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/447/oj
18.6.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 156/21 |
RÅDETS AFGØRELSE 2005/447/FUSP
af 14. marts 2005
om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om Den Argentinske Republiks deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24,
under henvisning til henstilling fra formandskabet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 12. juli 2004 vedtog Rådet fælles aktion 2004/570/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1). |
(2) |
I artikel 11, stk. 3, i den fælles aktion bestemmes det, at detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i en aftale i overensstemmelse med artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union. |
(3) |
I forlængelse af Rådets bemyndigelse af 13. september 2004 har formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om Den Argentinske Republiks deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea). |
(4) |
Aftalen bør godkendes — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om Den Argentinske Republiks deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea) godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Den Europæiske Union.
Artikel 3
Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2005.
På Rådets vegne
F. BODEN
Formand
(1) EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.
OVERSÆTTELSE
AFTALE
mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om Den Argentinske Republiks deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea)
DEN EUROPÆISKE UNION (EU),
på den ene side, og
DEN ARGENTINSKE REPUBLIK,
på den anden side,
i det følgende benævnt »parterne«,
ER UNDER HENVISNING TIL
— |
Rådet for Den Europæiske Unions vedtagelse af fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1) |
— |
opfordringen til Den Argentinske Republik om at deltage i den EU-ledede operation |
— |
den vellykkede gennemførelse af styrkeopbygningsprocessen og henstillingen fra EU’s øverstbefalende for operationen og EU’s Militærkomité om at godkende Den Argentinske Republiks styrkers deltagelse i den EU-ledede operation |
— |
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/1/2004 af 21. september 2004 (2) om accept af Den Argentinske Republiks bidrag til EU’s militæroperation i Bosnien-Hercegovina |
— |
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/3/2004 af 29. september 2004 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (3) |
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Deltagelse i operationen
1. Den Argentinske Republik tilslutter sig fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og enhver fælles aktion eller afgørelse, hvorved Rådet for Den Europæiske Union beslutter at udvide EU’s militære krisestyringsoperation, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer.
2. Den Argentinske Republiks bidrag til EU’s militære krisestyringsoperation berører ikke Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.
3. Den Argentinske Republik sikrer, at dens styrker og personel, der deltager i EU’s militære krisestyringsoperation, varetager deres opgaver i overensstemmelse med
— |
fælles aktion 2004/570/FUSP og eventuelle efterfølgende ændringer |
— |
operationsplanen |
— |
gennemførelsesbestemmelserne. |
4. Styrker og personel, der udsendes til operationen af Den Argentinske Republik, udfører deres opgaver og handler udelukkende i EU’s militære krisestyringsoperations interesse.
5. Den Argentinske Republik underretter i god tid EU’s øverstbefalende for operationen om eventuelle ændringer af dens deltagelse i operationen.
Artikel 2
Status for styrkerne
1. Status for de styrker og det personel, som Den Argentinske Republik bidrager med til EU’s militære krisestyringsoperation, fastlægges i henhold til de bestemmelser om styrkernes status, der måtte være aftalt mellem Den Europæiske Union og værtslandet.
2. Status for de styrker og det personel, der udstationeres ved hovedkvarterer eller kommandoenheder uden for Bosnien-Hercegovina, fastlægges i henhold til arrangementer mellem de pågældende hovedkvarterer og kommandoenheder og Den Argentinske Republik.
3. Med forbehold af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser om styrkernes status har Den Argentinske Republik jurisdiktion over egne styrker og eget personel, der deltager i EU’s militære krisestyringsoperation.
4. Den Argentinske Republik har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dens styrker og personel i forbindelse med deltagelsen i EU’s militære krisestyringsoperation. Den Argentinske Republik har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sine styrker eller sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.
5. Den Argentinske Republik forpligter sig til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i EU’s militære krisestyringsoperation, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne aftale.
6. Den Europæiske Union forpligter sig til at sikre, at medlemsstaterne fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Den Argentinske Republiks deltagelse i EU’s militære krisestyringsoperation, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne aftale.
Artikel 3
Klassificerede oplysninger
1. Den Argentinske Republik træffer passende foranstaltninger til at sikre, at EU-klassificerede oplysninger beskyttes i overensstemmelse med Rådet for Den Europæiske Unions sikkerhedsforskrifter, jf. Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 (4), og supplerende retningslinjer fra de kompetente myndigheder, herunder retningslinjer fra EU’s øverstbefalende for operationen.
2. Hvis EU og Den Argentinske Republik har indgået en aftale om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EU’s militære krisestyringsoperation.
Artikel 4
Kommandostruktur
1. Alle styrker og alt personel, der deltager i EU’s militære krisestyringsoperation, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.
2. De nationale myndigheder overdrager den operative og taktiske kommando over og/eller kontrol med deres styrker og personel til EU’s øverstbefalende for operationen. EU’s øverstbefalende for operationen kan uddelegere sin myndighed.
3. Den Argentinske Republik har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige styring af operationen som de deltagende EU-medlemsstater.
4. EU’s øverstbefalende for operationen kan til enhver tid efter høring af Den Argentinske Republik kræve, at Den Argentinske Republiks bidrag trækkes tilbage.
5. Den Argentinske Republik udpeger en højtstående militær repræsentant (SMR) til at repræsentere sit nationale kontingent i EU’s militære krisestyringsoperation. SMR rådfører sig med EU’s øverstbefalende for styrken om alle forhold i forbindelse med operationen og er ansvarlig for den daglige disciplin i kontingentet.
Artikel 5
Finansielle aspekter
1. Den Argentinske Republik afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i operationen, medmindre udgifterne afholdes i fællesskab, som fastlagt i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, samt i Rådets afgørelse 2004/197/FUSP af 23. februar 2004 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (5).
2. Den Argentinske Republik udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i de i artikel 2, stk. 1, omhandlede eventuelle bestemmelser om styrkernes status, såfremt den kendes ansvarlig for at have forvoldt fysiske eller juridiske personer fra den eller de stater, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.
Artikel 6
Arrangementer til gennemførelse af aftalen
De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på den ene side og de relevante myndigheder i Den Argentinske Republik på den anden side.
Artikel 7
Misligholdelse
Hvis en af parterne ikke overholder de forpligtelser, der er fastsat i de foregående artikler, har den anden part ret til at opsige denne aftale med en måneds varsel.
Artikel 8
Bilæggelse af tvister
Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.
Artikel 9
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft på dagen for undertegnelsen.
2. Denne aftale forbliver i kraft, så længe Den Argentinske Republik bidrager til operationen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juni 2005, på engelsk i fire eksemplarer.
For Den Europæiske Union
For Den Argentinske Republik
(1) EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.
(2) EUT L 324 af 27.10.2004, s. 20.
(3) EUT L 325 af 28.10.2004, s. 64. Ændret ved afgørelse BiH/5/2004 (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 39).
(4) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Ændret ved afgørelse 2004/194/EF (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 48).
(5) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.
ERKLÆRINGER
som nævnt i artikel 2, stk. 5 og 6
Erklæring fra EU’s medlemsstater:
»De EU-medlemsstater, der gennemfører EU’s fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina vil, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Den Argentinske Republik for personskade eller død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem og benyttes af EU’s krisestyringsoperation, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab
— |
er forvoldt af personel fra Den Argentinske Republik under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med EU’s krisestyringsoperation, bortset fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller |
— |
er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Den Argentinske Republik, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt personel fra EU’s krisestyringsoperation fra Den Argentinske Republik under benyttelsen af dette materiel.« |
Erklæring fra Den Argentinske Republik:
»Den Argentinske Republik, der gennemfører EU’s fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina, vil, for så vidt dens nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i EU’s krisestyringsoperation, for personskade eller død blandt det argentinske personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører landet og benyttes af EU’s krisestyringsoperation, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab
— |
er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med EU’s krisestyringsoperation, bortset fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller |
— |
er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i EU’s krisestyringsoperation, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt personel fra EU’s krisestyringsoperation under benyttelsen af dette materiel.« |