Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0209

    2005/209/EF: Kommissionens beslutning af 11. marts 2005 om ændring af beslutning 2004/288/EF for så vidt angår forlængelsen af den midlertidige adgang for Australien og New Zealand til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener, som er bevilget i henhold til nævnte beslutning (meddelt under nummer K(2005) 561) (EØS-relevant tekst).

    EUT L 68 af 15.3.2005, p. 42–42 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 272M af 18.10.2005, p. 158–158 (MT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/07/2021; ophævet ved 32020R0687

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/209/oj

    15.3.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 68/42


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 11. marts 2005

    om ændring af beslutning 2004/288/EF for så vidt angår forlængelsen af den midlertidige adgang for Australien og New Zealand til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener, som er bevilget i henhold til nævnte beslutning

    (meddelt under nummer K(2005) 561)

    (EØS-relevant tekst)

    (2005/209/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (1), særlig artikel 83, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens beslutning 2004/288/EF af 26. marts 2004 om midlertidig adgang for Australien og New Zealand til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener (2) foreskriver, at disse lande gives adgang til EF-beredskabslagrene af antigener til formulering af mund- og klovesygevacciner indtil den 31. december 2004.

    (2)

    Australien har forpligtet sig til at øge sine beholdninger af mund- og klovesygevirusantigener og har tilkendegivet, at landet agter at tiltræde en ordning med Fællesskabet om gensidig adgang til beholdninger af visse mund- og klovesygevirusantigener. Indtil der foreligger en eventuel ordning, har Australien anmodet om en forlængelse af den midlertidige adgang til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener.

    (3)

    New Zealand har anmodet om en forlængelse af den midlertidige adgang til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener på grund af uforudsete forsinkelser i opbygningen af egne beholdninger af sådanne antigener.

    (4)

    Under hensyntagen til kapaciteten af og rådigheden over mund- og klovesygevirusantigener i EF-antigenberedskabslagrene ser det ud til, at den forlængelse, som Australien og New Zealand anmoder om, kan gives, uden at det i unødigt omfang går ud over Fællesskabets beredskabsplaner.

    (5)

    Australiens og New Zealands anmodning om forlængelse af den midlertidige adgang til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigen bør derfor imødekommes, og beslutning 2004/288/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I artikel 1, nr. 1), i beslutning 2004/288/EF ændres datoen »31. december 2004« til »31. december 2005«.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2005.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1.

    (2)  EUT L 91 af 30.3.2004, s. 58.


    Top