Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004L0045

Kommissionens direktiv 2004/45/EF af 16. april 2004 om ændring af direktiv 96/77/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EØS-relevant tekst)

EUT L 113 af 20.4.2004, pp. 19–23 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/10/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2004/45/oj

20.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/19


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/45/EF

af 16. april 2004

om ændring af direktiv 96/77/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (1), særlig artikel 3, stk. 3, litra a),

efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens direktiv 96/77/EF af 2. december 1996 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (2) fastsætter renhedskriterier for tilsætningsstoffer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer (3).

(2)

Den videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i sin udtalelse af 5. marts 2003, at forekomsten af carrageenan med lav molekylvægt bør være så lille som muligt. De relevante kriterier for de eksisterende renhedskriterier for E 407 carrageenan og E 407 a (forarbejdet eucheuma-tang) fastsat i direktiv 96/77/EF bør derfor tilpasses.

(3)

Det er nødvendigt at vedtage specifikationer for de nye tilsætningsstoffer, der er blevet tilladt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/114/EF af 22. december 2003 om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer: E 907 hydrogeneret poly-1-decen, E 1517 glyceryldiacetat og E 1519 benzylalkohol.

(4)

Der skal tages hensyn til specifikationerne og analysemetoderne for tilsætningsstoffer, således som de er fastsat i Codex Alimentarius af den fælles FAO/WHO-ekspertgruppe for tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives — JECFA).

(5)

Direktiv 96/77/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 96/77/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv sendt den 1. april 2005. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Produkter, som er bragt på markedet eller mærket inden den 1. april 2005, og som ikke opfylder direktivets krav, kan afsættes, indtil lagrene er opbrugte.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2004.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 339 af 30.12.1996, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2003/95/EF (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 71).

(3)  EFT L 61 af 18.3.1995, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2003/114/EF (EFT L 24 af 29.1.2003. s. 58).


BILAG

Bilaget til direktiv 96/77/EF ændres således:

1)

Teksten vedrørende E 407 carrageenan og E 407 a forarbejdet eucheuma-tang affattes således:

»E 407   CARRAGEENAN

Synonymer

Sælges i handelen under forskellige navne, f.eks.:

Irsk mos

Eucheuman (af Eucheuma spp.)

Iridophycan (af Iridaea spp.)

Hypnean (af Hypnea spp.)

Furcellaran eller dansk agar (af Furcellaria fastigiata)

Carrageenan (af Chondrus og Gigartina spp.)

Definition

Carrageenan fremstilles ved vandig ekstraktion af naturligt forekommende arter af havalger af familierne Gigartinaceae, Solieriaceae, Hypneaeceae og Furcellariaceae af klassen Rhodophyceae (rødalger). Der må ikke ved fremstillingen anvendes andre organiske fældningsmidler end methanol, ethanol og propan-2-ol. Carrageenan består hovedsageligt af kalium-, natrium-, magnesium- og calciumsalte af polysaccharidsulfatestere, som ved hydrolyse giver galactose og 3,6-anhydrogalactose. Carrageenan må ikke være hydrolyseret eller på anden måde kemisk nedbrudt.

Einecs-nummer

232-524-2

Beskrivelse

Gulligt til farveløst, groft til fint pulver, der er næsten uden lugt.

Identifikation

A.

Positive test for galactose, anhydrogalactose og sulfat.

 

Renhedsgrad

Indhold af methanol, ethanol og propan-2-ol

Ikke over 0,1 % hver for sig eller tilsammen

Viskositet af en 1,5 % opløsning ved 75 °C

Ikke under 5 mPa.s

Tørringstab

Ikke over 12 % (ved 105 °C i 4 timer)

Sulfat

Ikke under 15 % og ikke over 40 % på tørstofbasis (som SO4)

Aske

Ikke under 15 % og ikke over 40 % på tørstofbasis bestemt ved 550 °C

Syreuopløselig aske

Ikke over 1 % på tørstofbasis (uopløselig i 10 % saltsyre)

Syreuopløseligt stof

Ikke over 2 % på tørstofbasis (uopløseligt i 1 % v/v svovlsyre)

Carrageenan med lav molekylvægt (molekylvægtfraktion under 50 kDa)

Ikke over 5 %

Arsen

Ikke over 3 mg/kg

Bly

Ikke over 5 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 1 mg/kg

Samlet kimtal

Ikke over 5 000 kolonier pr. g

Gær- og skimmelsvampe

Ikke over 300 kolonier pr. g

E. coli

Negativ i 5 g

Salmonella spp.

Negativ i 10 g

E 407 a   FORARBEJDET EUCHEUMA-TANG

Synonymer

PES (forkortelse for processed eucheuma seaweed)

Definition

Forarbejdet eucheuma-tang fremstilles ved vandig basisk (KOH) behandling af naturligt forekommende arter af havalgerne Eucheuma cottonii og Eucheuma spinosum af klassen Rhodophyceae (rødalger), hvorved urenheder fjernes, vask med ferskvand og tørring. Yderligere oprensning kan ske ved vask med methanol, ethanol eller propan-2-ol og tørring. Produktet består hovedsageligt af kaliumsalt af polysaccharidsulfatestere, som ved hydrolyse giver galactose og 3,6-anhydrogalactose. Natrium-, calcium- og magnesiumsalte af polysaccharidsulfatestere forekommer i mindre mængder. Produktet indeholder derudover op til 15 % algecellulose. Carrageenan i forarbejdet eucheuma-tang må ikke være hydrolyseret eller på anden måde kemisk nedbrudt.

Beskrivelse

Lysebrunt til farveløst, groft til fint pulver, der er næsten uden lugt.

Identifikation

A.

Positive test for galactose, anhydrogalactose og sulfat

 

B.

Opløselighed

Danner uklare viskoseopslæmninger i vand. Uopløseligt i ethanol

Renhedsgrad

Indhold af methanol, ethanol og propan-2-ol

Ikke over 0,1 % hver for sig eller tilsammen

Viskositet af en 1,5 % opløsning ved 75 °C

Ikke under 5 mPa.s

Tørringstab

Ikke over 12 % (ved 105 °C i 4 timer)

Sulfat

Ikke under 15 % og ikke over 40 % på tørstofbasis (som SO4)

Aske

Ikke under 15 % og ikke over 40 % på tørstofbasis bestemt ved 550 °C

Syreuopløselig aske

Ikke over 1 % på tørstofbasis (uopløselig i 10 % saltsyre)

Syreuopløseligt stof

Ikke under 8 % og ikke over 15 % på tørstofbasis (uopløseligt i 1 % v/v svovlsyre)

Carrageenan med lav molekylvægt (molekylvægtfraktion under 50 kDa)

Ikke over 5 %

Arsen

Ikke over 3 mg/kg

Bly

Ikke over 5 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 1 mg/kg

Samlet kimtal

Ikke over 5 000 kolonier pr. g

Gær- og skimmelsvampe

Ikke over 300 kolonier pr. g

E. coli

Negativ i 5 g

Salmonella spp.

Negativ i 10 g«

2)

Følgende tekst vedrørende E 907 hydrogeneret poly-1-decen indsættes efter E 905 mikrokrystallinsk voks:

»E 907   HYDROGENERET POLY-1-DECEN

Synonymer

Hydrogeneret polydec-1-en

Hydrogeneret polyalfaolefin

Definition

Kemisk formel

C10nH20n+2 hvor n = 3-6

Molekylvægt

560 (gennemsnit)

Indhold

Ikke under 98,5 % hydrogeneret poly-1-decen, der har følgende oligomer-fordeling:

C30: 13-37 %

C40: 35-70 %

C50: 9-25 %

C60: 1-7 %

Beskrivelse

Farveløs, lugtløs, tyktflydende væske

Identifikation

A.

Opløselighed

Uopløseligt i vand; tungt opløseligt i ethanol; opløseligt i toluen

B.

Brænding

Brænder med en klar flamme og en paraffinagtig karakteristisk lugt

Renhed

Viskositet

Mellem 5,7 x 10-6 og 6,1 x 10-6 m2s-1 ved 100 °C

Forbindelser med kulstofnummer mindre end 30

Ikke over 1,5 %

Bestanddele, som let forkulles

Efter 10 minutters omrysten i kogende vandbad er et reagensglas svovlsyre med en prøve på 5 g af hydrogeneret poly-1-decen ikke mørkere end meget let lysegul

Nikkel

Ikke over 1 mg/kg

Bly

Ikke over 1 mg/kg«

3)

Følgende tekst vedrørende E 1517 glyceryldiacetat og E 1519 benzylalkohol indsættes:

»E 1517   GLYCERYLDIACETAT

Synonymer

Diacetin

Definition

Glyceryldiacetat består hovedsageligt af en blanding af 1,2- og 1,3-diacetater af glycerol med mindre mængder af mono- og triestere

Kemiske navne

Glyceryldiacetat

1,2,3-propantrioldiacetat

Kemisk formel

C7H12O5

Molekylvægt

176,17

Indhold

Ikke under 94,0 %

Beskrivelse

Klar, farveløs, hygroskopisk, ret olieagtig væske med en let fedtlugt

Identifikation

A.

Opløselighed

Opløseligt i vand. Blandbart med ethanol

B.

Positive test for glycerol og acetat

 

C.

Massefylde

d20 20: 1,175 - 1,195

D.

Kogepunktsinterval

259-261 °C

Renhed

Aske i alt

Ikke over 0,02 %

Syreindhold

Ikke over 0,4 % (udtrykt som eddikesyre)

Arsen

Ikke over 3 mg/kg

Bly

Ikke over 5 mg/kg

E 1519   BENZYLALKOHOL

Synonymer

Phenylcarbinol

Phenylmethylalkohol

Benzenmethanol

Alpha-hydroxytoluen

Definition

Kemiske navne

Benzylalkohol

Phenylmethanol

Kemisk formel

C7H8O

Molekylvægt

108,14

Indhold

Ikke under 98,0 %

Beskrivelse

Farveløs, klar væske med en svag aromatisk lugt

Identifikation

A.

Opløselighed

Opløseligt i vand, ethanol og ether

B.

Brydningsindeks

[n]D20: 1,538 - 1,541

C.

Massefylde

d25 25: 1,042 - 1,047

D.

Positiv test for peroxider

 

Renhed

Destillationsinterval

Ikke mindre end 95 % v/v destillerer mellem 202 og 208 °C

Syretal

Ikke over 0,5

Aldehyder

Ikke over 0,2 % v/v (som benzaldehyd)

Bly

Ikke over 5 mg/kg«


Top