Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2811

Kommissionens forordning (EF) nr. 2811/98 af 22. december 1998 om fastsættelse af det endelige støttebeløb for appelsiner for produktionsåret 1997/98

EFT L 349 af 24.12.1998, p. 46–46 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2811/oj

31998R2811

Kommissionens forordning (EF) nr. 2811/98 af 22. december 1998 om fastsættelse af det endelige støttebeløb for appelsiner for produktionsåret 1997/98

EF-Tidende nr. L 349 af 24/12/1998 s. 0046 - 0046


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2811/98 af 22. december 1998 om fastsættelse af det endelige støttebeløb for appelsiner for produktionsåret 1997/98

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1169/97 af 26. juni 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1145/98 (3), særlig artikel 22, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2202/96 er der fastsat en forarbejdningstærskel for appelsiner på 1 189 000 tons; ifølge artiklens stk. 2 vurderes en overskridelse af tærsklen for hvert produktionsår på grundlag af gennemsnittet af de mængder, der er forarbejdet med støtte i de sidste tre produktionsår, inklusive det indeværende produktionsår; hvis der konstateres en overskridelse, nedsættes ifølge artiklens stk. 3 den støtte, der for det indeværende produktionsår er fastsat i bilaget til nævnte forordning, med 1 % for hver overskridelse af tærsklen med 11 890 tons;

i henhold til artikel 22, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1169/97, har medlemsstaterne meddelt, hvilke mængder appelsiner der for produktionsåret 1997/98 er leveret til forarbejdning i forbindelse med forordning (EF) nr. 2202/96; ud fra disse oplysninger og de mængder, der blev forarbejdet med støtte i produktionsåret 1995/96 og 1996/97, er det konstateret, at forarbejdningstærsklen er blevet overskredet med 501 294 tons; den støtte for appelsiner, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2202/96 for produktionsåret 1997/98, skal derfor nedsættes med 42 %;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 1997/98 nedsættes de støttebeløb for appelsiner, der er fastsat i hver tabel i bilaget til forordning (EF) nr. 2202/96, med 42 %.

Når støtten udbetales, fratrækkes det forskud, der er blevet udbetalt i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1169/97.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21. 11. 1996, s. 49.

(2) EFT L 169 af 27. 6. 1997, s. 15.

(3) EFT L 159 af 3. 6. 1998, s. 29.

Top