Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2809

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2809/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser for korn til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 om ordningen for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne

    EFT L 349 af 24.12.1998, p. 41–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2001; ophævet ved 32001R2133

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2809/oj

    31998R2809

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2809/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser for korn til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 om ordningen for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne

    EF-Tidende nr. L 349 af 24/12/1998 s. 0041 - 0043


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2809/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser for korn til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 om ordningen for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 af 20. juli 1998 om ordningen for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 715/90, særlig artikel 30, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 1706/98 indføres visse kornprodukter med oprindelse i AVS-landene med hel eller delvis fritagelse for tolden i den fælles toldtarif inden for visse årlige lofter;

    der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne ordning;

    alt efter tilfældet enten supplerer eller fraviger disse gennemførelsesbestemmelser Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 af 16. november 1988 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1044/98 (2), eller Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95 af 23. maj 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 444/98;

    det bør fastsættes, at licenserne for indførsel af de pågældende produkter inden for de fastsatte mængder udstedes efter en betænkningstid og eventuelt med anvendelse af en ensartet nedsættelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om; i tilfælde af anvendelse af en ensartet nedsættelsesprocentsats kan de erhvervsdrivende trække deres ansøgninger tilbage;

    det bør fastsættes, hvilke oplysninger der skal anføres i ansøgningerne og licenserne uanset artikel 8 og 21 i forordning (EØF) nr. 3719/88;

    for at sikre en effektiv forvaltning af ordningen fastsættes sikkerheden for importlicenserne uanset artikel 10 i forordning (EF) nr. 1162/95 til 25 ECU/ton; for at undgå spekulation er det nødvendigt, at de toldsatser, der fremgår af importlicensen, ikke kan overdrages;

    det skal erindres, at den delvise godtgørelse af importafgiften, der er en følge af afgiftsnedsættelsen pr. 1. januar 1996, sker efter bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 82/97 (5), og bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1677/98 (7),

    Kommissionens forordning (EØF) nr. 865/90 af 4. april 1990 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige importordning for sorghum og hirse med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de oversøiske lande og territorier (OLT) (8), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1575/98 (9), bør ophæves;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. Indførsler i Fællesskabet af de produkter, der omhandles i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1706/98, er i givet fald inden for kvantitative lofter omfattet af de toldnedsættelser eller -fritagelser, der er fastsat i nævnte artikel og medtaget i bilaget, når der fremlægges en importlicens, som er udstedt på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning.

    2. Disse produkter nyder godt af disse nedsættelser eller fritagelser, når der ved deres overgang til fri omsætning fremlægges det varecertifikat EUR.1, der er udstedt af eksportlandets myndigheder efter bestemmelserne i protokol nr. 1 til AVS-EF-konventionen.

    Artikel 2

    1. Ansøgningerne om importlicens indgives til myndighederne i hver medlemsstat den anden mandag i hver måned inden kl. 13, belgisk tid.

    For de produkter, der er underlagt kvantitative begrænsninger, kan licensansøgningerne ikke vedrøre en mængde, der er større end den mængde, der er til rådighed for indførsel af det pågældende produkt for det pågældende kalenderår. Enhver ansøgning, der overstiger denne mængde, imødekommes ikke.

    2. Medlemsstaterne sender Kommissionen ansøgningerne om importlicens pr. telex eller telefax senest kl. 18, belgisk tid, på dagen for deres indgivelse.

    Denne fremsendelse foretages separat fra fremsendelsen af de øvrige ansøgninger om importlicenser for korn.

    3. Overstiger ansøgningerne om importlicenser de i bilaget fastsatte mængder, fastsætter Kommissionen senest den tredje arbejdsdag efter dagen for ansøgningernes indgivelse en ensartet nedsættelseskoefficient for hver ansøgning.

    Licensansøgningen kan trækkes tilbage senest en arbejdsdag efter dagen for fastsættelsen af nedsættelseskoefficienten.

    4. Licenserne udstedes den femte arbejdsdag efter dagen for indgivelse af ansøgningen.

    5. Uanset artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88 beregnes licensens gyldighedsperiode fra dagen for dens faktiske udstedelse.

    Artikel 3

    Uanset artikel 9 i forordning (EØF) nr. 3719/88 kan rettighederne i forbindelse med importlicensen ikke overdrages.

    Artikel 4

    Ansøgningen om importlicens og selve licensen indeholder:

    a) i rubrik 8 navnet på det land, som produktet har oprindelse i

    b) i rubrik 20 en af følgende angivelser:

    - Reglamento (CE) n° 2809/98

    - Forordning (EF) nr. 2809/98

    - Verordnung (EG) Nr. 2809/98

    - Êáíïíéóìüò (ÅÊ) áñéè. 2809/98

    - Regulation (EC) No 2809/98

    - Règlement (CE) n° 2809/98

    - Regolamento (CE) n. 2809/98

    - Verordening (EG) nr. 2809/98

    - Regulamento (CE) nº 2809/98

    - Asetus (EY) N:o 2809/98

    - Förordning (EG) nr 2809/98.

    Licensen forpligter til at indføre fra nævnte land.

    Importlicensen indeholder desuden i rubrik 24 oplysning om satsen for nedsættelse af den gældende importafgift eller eventuelt beløbet for nedsættelsen af importafgiften.

    Artikel 5

    Uanset artikel 10, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1162/95 er sikkerheden for importlicenserne som fastsat i nærværende forordning 25 ECU pr. ton.

    Artikel 6

    Forordning (EØF) nr. 865/90 ophæves.

    Artikel 7

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 215 af 1. 8. 1998, s. 12.

    (2) EFT L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

    (3) EFT L 149 af 20. 5. 1998, s. 11.

    (4) EFT L 117 af 24. 5. 1995, s. 2.

    (5) EFT L 56 af 26. 2. 1998, s. 12.

    (6) EFT L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.

    (7) EFT L 17 af 21. 1. 1997, s. 1.

    (8) EFT L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.

    (9) EFT L 212 af 30. 7. 1998, s. 18.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Top