11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/12

(1)

I sin meddelelse af 18. april 2012 med titlen »Et opsving med høj beskæftigelse« fremhævede Kommissionen behovet for bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og lancerede høringer om oprettelse af en platform på EU-plan for arbejdstilsyn og andre håndhævelsesmyndigheder med henblik på at bekæmpe sort arbejde, forbedre samarbejdet, udveksle god praksis og udpege fælles principper for tilsyn.

(2)

I overensstemmelse med artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtog Rådet ved afgørelse (EU) 2015/1848 (4) retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjer giver medlemsstaterne vejledende principper for fastlæggelse af deres nationale reformprogrammer og for gennemførelse af reformer. Beskæftigelsesretningslinjerne udgør grundlaget for landespecifikke henstillinger, som Rådet retter til medlemsstater i henhold til nævnte artikel. I de seneste år har disse landespecifikke henstillinger indeholdt henstillinger om bekæmpelse af sort arbejde.

(3)

Artikel 151 i TEUF udpeger fremme af beskæftigelsen og forbedring af leve- og arbejdsvilkårene som målene på det socialpolitiske område. Med henblik på at opnå disse mål kan Unionen støtte og supplere medlemsstaternes indsats med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår, integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse. I overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, litra a), i TEUF kan Unionen vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne, bortset fra enhver form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

(4)

Europa-Parlamentet hilste i sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa Kommissionens initiativ om oprettelse af en europæisk platform velkomment og opfordrede til et tættere samarbejde på EU-plan med henblik på at tackle sort arbejde, som ifølge beslutningen er til skade for Unionens økonomi, fører til illoyal konkurrence, udgør en fare for den økonomiske holdbarhed af de sociale modeller i Unionen og medfører øget mangel på social og arbejdsmæssig beskyttelse for arbejdstagere.

(5)

Sort arbejde er i Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2007 med titlen »Øget indsats til bekæmpelse af sort arbejde« defineret som »enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til forskellene i medlemsstaternes retssystem«. Denne definition udelukkede alle ulovlige aktiviteter.

(6)

Sort arbejde har ofte en grænseoverskridende dimension. Karakteren af det sorte arbejde kan variere fra land til land, afhængigt af den økonomiske, administrative og sociale sammenhæng, det indgår i. National lovgivning vedrørende sort arbejde og de definitioner, der anvendes på nationalt plan, er forskellige. Foranstaltninger til imødegåelse af sort arbejde bør derfor skræddersys, så de tager hensyn til disse forskelle.

(7)

Det anslås, at sort arbejde tegner sig for en væsentlig del af Unionens økonomi. Da sort arbejde defineres forskelligt i medlemsstaternes nationale lovgivning, er det vanskeligt at fremskaffe præcise oplysninger om, hvor udbredt det er.

(8)

Misbrug af betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende som defineret i national ret, enten på nationalt plan eller i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, er en form for uretmæssigt angivet arbejde, som ofte forbindes med sort arbejde. Betegnelsen »proformaselvstændig« anvendes om en person, der angives at være selvstændig, selv om vedkommende opfylder de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Platformen, der oprettes ved denne afgørelse (»platformen«), bør imødegå sort arbejde i dets forskellige former og uretmæssigt angivet arbejde, der forbindes med sort arbejde, herunder proformaselvstændighed.

(9)

Sort arbejde har alvorlige konsekvenser for de involverede arbejdstagere, som ser sig nødsaget til at acceptere usikre og somme tider farlige arbejdsvilkår, meget lavere lønninger, alvorlige krænkelser af arbejdstagerrettighederne og en stærkt begrænset beskyttelse i henhold til arbejds- og socialsikringslovgivningen, således at de berøves tilstrækkelige sociale ydelser, pensionsrettigheder og adgang til sundhedssystemet samt muligheder for kompetenceudvikling og livslang læring.

(10)

Det sorte arbejdes negative indvirkninger på samfundet og økonomien antager forskellige former, mens platformen sigter på forbedring af arbejdsvilkårene og fremme af integration på arbejdsmarkedet samt social inklusion. Sort arbejde har alvorlige budgetmæssige konsekvenser på grund af lavere skatte- og socialsikringsindtægter og undergraver således de sociale sikringssystemers finansielle bæredygtighed. Det har en negativ indvirkning på beskæftigelse og produktivitet og forvrider konkurrencevilkårene.

(11)

Sort arbejde har forskellige virkninger på forskellige samfundsgrupper, bl.a. kvinder, migranter og hushjælp, idet visse personer med sort arbejde befinder sig i en særlig sårbar position.

(12)

Der er blevet indført en bred vifte af politiske strategier og foranstaltninger med henblik på at imødegå sort arbejde i medlemsstaterne. Medlemsstaterne har desuden indgået bilaterale aftaler og gennemført multilaterale projekter vedrørende visse aspekter af sort arbejde. Arbejdet med at imødegå det komplekse problem, som sort arbejde udgør, skal videreudvikles og kræver en bred tilgang. Platformen bør ikke forhindre anvendelsen af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger vedrørende administrativt samarbejde.

(13)

Deltagelse i platformens arbejde berører ikke medlemsstaternes beføjelser og/eller forpligtelser til at imødegå sort arbejde, herunder deres nationale eller internationale forpligtelser i medfør af bl.a. de relevante og gældende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), såsom konvention nr. 81 om arbejdstilsyn inden for industri og handel.

(14)

Samarbejdet mellem medlemsstater på EU-plan er derfor stadig langt fra dækkende, både for så vidt angår de deltagende medlemsstater og de spørgsmål, som behandles. Der findes ingen formel mekanisme for grænseoverskridende samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne for på en dækkende måde at behandle spørgsmål vedrørende sort arbejde.

(15)

Tilskyndelse til samarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan er nødvendigt for at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå sort arbejde på en mere effektiv måde. I den forbindelse bør platformen sigte mod at lette og støtte udvekslingen af bedste praksis og information samt skabe en ramme på EU-plan med henblik på at udvikle fælles forståelse, ekspertviden og analyser vedrørende sort arbejde. Fælles definitioner og begreber med hensyn til sort arbejde bør afspejle udviklingen på arbejdsmarkedet. Platformen bør også fremme samarbejde mellem de forskellige håndhævelsesmyndigheder i medlemsstaterne, der deltager i sådanne grænseoverskridende foranstaltninger på frivillig basis.

(16)

Denne afgørelse har til formål at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan. Situationen med hensyn til sort arbejde er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og behovene hos de relevante nationale myndigheder og øvrige aktører i de forskellige medlemsstater for så vidt angår samarbejdsområder varierer derfor også. Medlemsstaterne har fortsat kompetence til selv at beslutte, i hvilket omfang de vil deltage i de aktiviteter, der godkendes på platformens plenarmøder.

(17)

Der bør på EU-plan tilskyndes til et tæt og effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne til støtte for og supplering af deres indsats for at imødegå sort arbejde. Tiltagene på nationalt plan afhænger af den konkrete situation i de enkelte medlemsstater, og aktiviteterne i platformsregi kan ikke træde i stedet for en vurdering på nationalt plan af, hvilke tiltag der vil være hensigtsmæssige.

(18)

Medlemsstaterne og deres relevante myndigheder er fortsat kompetente med hensyn til indkredsning, analyse og løsning af praktiske problemer vedrørende håndhævelsen af den relevante EU-ret om arbejdsvilkår og social beskyttelse på arbejdspladsen og med hensyn til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes på nationalt plan for at omsætte resultaterne af platformens aktiviteter i praksis.

(19)

Platformen bør udnytte alle relevante informationskilder, navnlig undersøgelser, bilaterale aftaler mellem medlemsstater og multilaterale samarbejdsprojekter, og skabe synergier mellem eksisterende instrumenter og strukturer på EU-plan for at give disse foranstaltninger størst mulig afskrækkende eller forebyggende effekt. Platformens foranstaltninger kan tage form af en ramme for fælles uddannelsesprogrammer, peer reviews, indførelse af værktøjer som f.eks. en interaktiv vidensbank under hensyntagen til eksisterende feasibilityundersøgelser, bl.a. det arbejde, der udføres af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), samt, under hensyntagen til vigtigheden af databeskyttelse, løsninger for dataudveksling. Europæiske kampagner eller fælles strategier kan øge bevidstheden om sort arbejde på grundlag af de politikker og strategier for bevidstgørelse om sort arbejde, der allerede findes i forskelligt omfang i medlemsstaterne. Platformen bør også inddrage ikkestatslige aktører som vigtige informationskilder.

(20)

Platformen bør bidrage til en styrkelse af samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder ved at fremme innovative tilgange til grænseoverskridende samarbejde og håndhævelse samt ved at evaluere medlemsstaternes erfaringer med et sådant samarbejde. En rettidig udveksling af oplysninger er afgørende for at bekæmpe sort arbejde.

(21)

Såfremt et medlem af platformen mener, at det vil være gavnligt for udvekslingen af oplysninger og bedste praksis inden for platformen at tage konkrete sager op, bør sagerne anonymiseres i nødvendigt omfang. Platformen kan kun være effektiv inden for nogle rammer, hvor personer, der gør opmærksom på tilfælde af sort arbejde, er sikret beskyttelse mod ugunstig behandling. Platformen bør derfor være et forum for udveksling af bedste praksis på dette område.

(22)

Udvekslingen af oplysninger og bedste praksis bør gøre det muligt for platformen at give et nyttigt input til mulige aktioner på EU-plan, herunder i Kommissionens regi, til imødegåelse af sort arbejde. I forbindelse med det europæiske semester kan platformens aktiviteter levere et nyttigt input til overvejelser om foranstaltninger vedrørende sort arbejde.

(23)

Forskellige nationale håndhævelsesmyndigheder varetager opgaver i forbindelse med sort arbejde, såsom arbejdstilsyn, andre myndigheder, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, socialsikringsmyndigheder og skattemyndigheder. I visse tilfælde kan migrationsmyndigheder og arbejdsformidlinger samt toldmyndigheder og myndigheder med ansvar for gennemførelsen af den fælles transportpolitik, politi, anklagemyndigheder og arbejdsmarkedets parter også være involveret.

(24)

For bredt og effektivt at kunne imødegå sort arbejde er der brug for et policy-mix i medlemsstaterne. Dette bør lettes ved at tilskynde til et struktureret samarbejde mellem de relevante myndigheder og andre aktører. Platformen bør inddrage alle relevante nationale myndigheder, navnlig håndhævelsesmyndigheder, som leder og/eller er aktive inden for imødegåelse af sort arbejde. Medlemsstaterne har fortsat beføjelse til at beslutte, hvilke myndigheder der skal repræsentere dem i forbindelse med platformens forskellige aktiviteter. Samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale myndigheder bør overholde gældende national ret og EU-ret.

(25)

For at opfylde sine mål bør platformen støttes af en højtstående repræsentant i hver medlemsstat, der bør koordinere og fungere som forbindelsesled til medlemsstaternes myndigheder og i givet fald andre aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, som varetager de mange forskellige aspekter af sort arbejde.

(26)

Platformen bør inddrage arbejdsmarkedets parter på EU-plan, både på tværs af og inden for de sektorer, der er mest udsat for eller har en særlig rolle inden for imødegåelse af sort arbejde, og bør samarbejde med relevante internationale organisationer, bl.a. Den Internationale Arbejderorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling samt EU's agenturer, navnlig Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA). Inddragelse af Eurofound og EU-OSHA som observatører af platformens arbejde bør ikke medføre en udvidelse af deres eksisterende mandater.

(27)

Platformen bør vedtage sin egen forretningsorden og sine egne arbejdsprogrammer og regelmæssige rapporter.

(28)

Platformen bør kunne nedsætte arbejdsgrupper, som skal undersøge specifikke spørgsmål, og bør kunne trække på fagfolks ekspertviden inden for forskellige områder.

(29)

Platformen bør samarbejde med relevante ekspertgrupper og udvalg på EU-plan, som arbejder inden for områder med tilknytning til sort arbejde.

(30)

Platformen og dens aktiviteter bør finansieres gennem Progress-aksen under Den Europæiske Unions program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) inden for de bevillinger, der er fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør sikre, at platformen anvender de finansielle midler, den har fået tildelt, på en gennemsigtig og effektiv måde.

(31)

I betragtning af betydningen af de principper om åbenhed og aktindsigt, der er fastsat i artikel 15 TEUF, bør platformen udføre sit arbejde på en gennemsigtig måde og i overensstemmelse med disse principper.

(32)

Kommissionen bør tage de nødvendige administrative skridt til at oprette platformen.

(33)

Platformen bør fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder og overholde de principper, som er knæsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(34)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (5) og Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 95/46/EF (6) samt de relevante nationale gennemførelsesforanstaltninger finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne afgørelse.

(35)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2 i forordning (EF) nr. 45/2001 —

a)

en højtstående repræsentant udnævnt af hver medlemsstat til at repræsentere denne medlemsstat

b)

en repræsentant for Kommissionen

c)

op til fire repræsentanter for arbejdsmarkedsparter på EU-plan på tværs af sektorer, udnævnt af disse arbejdsmarkedsparter, med en ligelig repræsentation af arbejdsgivere og arbejdstagere.

a)

op til 14 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i sektorer med en høj forekomst af sort arbejde, udnævnt af disse arbejdsmarkedsparter og med en ligelig repræsentation af arbejdsgivere og arbejdstagere

b)

en repræsentant for Eurofound

c)

en repræsentant for EU-OSHA

d)

en repræsentant for ILO

e)

en repræsentant for hvert tredjeland i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

a)

at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes relevante myndigheder og andre involverede aktører for mere effektivt at kunne imødegå sort arbejde i dets forskellige former og uretmæssigt angivet arbejde i tilknytning hertil, herunder proformaselvstændighed

b)

at forbedre medlemsstaternes forskellige relevante myndigheders og aktørers kapacitet til at imødegå sort arbejde for så vidt angår grænseoverskridende aspekter og på denne måde at bidrage til lige konkurrencevilkår

c)

at øge bevidstheden i befolkningen om spørgsmål vedrørende sort arbejde og det presserende behov for passende foranstaltninger samt at tilskynde medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at imødegå sort arbejde.

a)

udveksle bedste praksis og information

b)

udvikle ekspertviden og analyser

c)

tilskynde til og fremme innovative tilgange til et effektivt grænseoverskridende samarbejde og evaluere erfaringer

d)

bidrage til en horisontal forståelse af spørgsmål vedrørende sort arbejde.

a)

forbedre kendskabet til sort arbejde, bl.a. med hensyn til årsager og regionale forskelle, ved hjælp af fælles definitioner og fælles begreber, evidensbaserede målingsværktøjer og fremme af komparative analyser og relevante metodologiske redskaber til dataindsamling baseret på det arbejde, der er udført af andre aktører, herunder Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC)

b)

forbedre kendskabet til og den gensidige forståelse af forskellige systemer og praksisser til imødegåelse af sort arbejde, herunder de grænseoverskridende aspekter heraf;

c)

udvikle analyser af effektiviteten af forskellige politiske foranstaltninger med hensyn til at imødegå sort arbejde, herunder forebyggende foranstaltninger og sanktioner

d)

etablere redskaber til effektiv deling af oplysninger og erfaringer, f.eks. en vidensbank over forskellige praksisser og trufne foranstaltninger, bl.a. bilaterale eller multilaterale aftaler, som anvendes i medlemsstaterne til at imødegå sort arbejde

e)

udvikle redskaber såsom retningslinjer for håndhævelse, håndbøger for god praksis og fælles principper for tilsyn med henblik på imødegåelse af sort arbejde, og evaluere erfaringerne med sådanne redskaber

f)

lette og støtte forskellige former for samarbejde mellem medlemsstaterne ved at øge deres evne til imødegåelse af grænseoverskridende aspekter af sort arbejde gennem fremme og lettelse af innovative tilgange, såsom udveksling af personale, brug af databaser i overensstemmelse med de gældende nationale databeskyttelsesregler og fælles aktiviteter, samt evaluering af de deltagende medlemsstaters erfaringer med sådant samarbejde

g)

undersøge mulighederne for et system for hurtig informationsudveksling og forbedre dataudvekslingen i overensstemmelse med Unionens databeskyttelsesregler, herunder undersøge muligheden for at bruge informationssystemet for det indre marked (IMI), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (7), samt systemet til elektronisk udveksling af oplysninger i forbindelse med social sikring (EESSI)

h)

udveksle nationale myndigheders erfaringer med anvendelse af EU-ret, der er relevant for imødegåelsen af sort arbejde

i)

udvikle og i relevant omfang forbedre uddannelseskapaciteten for de relevante myndigheder og en ramme for gennemførelse af fælles uddannelse

j)

tilrettelægge peer reviews med henblik på at følge fremskridtene i imødegåelsen af sort arbejde i de medlemsstater, som vælger at deltage i sådanne reviews

k)

udveksle erfaringer og udvikle bedste praksis med hensyn til samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstater og, hvor det er relevant, tredjelande med henblik på at øge effektiviteten af et sådant samarbejde for så vidt angår imødegåelsen af problemer vedrørende sort arbejde, der involverer disse lande

l)

øge bevidstheden om problemet med sort arbejde ved at gennemføre fælles aktiviteter, f.eks. europæiske kampagner, og samordne strategier på regionalt plan eller EU-plan, herunder sektorspecifikke strategier

m)

udveksle erfaringer vedrørende rådgivning og oplysning af arbejdstagere, der er berørt af sort arbejde.

a)

platformens forretningsorden

b)

toårige arbejdsprogrammer for platformen, som bl.a. skal indeholde prioriteterne og en konkret beskrivelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6

c)

rapporter udarbejdet af platformen hvert andet år

d)

oprettelsen af arbejdsgrupper, som skal undersøge de spørgsmål, der er fastlagt i dens arbejdsprogram, herunder de praktiske forhold for arbejdsgrupperne, som skal opløses, når deres mandat er opfyldt.