20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/221

(1)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tager sigte på en stadig snævrere union mellem de europæiske folk og pålægger Unionen blandt andet at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, samtidig med, at den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig sørger for, at de nødvendige betingelser for EU-industriens konkurrenceevne er til stede. I den henseende støtter og supplerer Unionen, hvor det er nødvendigt, medlemsstaternes indsats for at respektere og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed i overensstemmelse med artikel 167 i TEUF og UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed ("UNESCO-konventionen fra 2005"), at styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer og at lette tilpasningen til ændringer i disse sektorer.

(2)

Unionens støtte til de kulturelle og kreative sektorer bygger hovedsageligt på erfaringerne fra de EU-programmer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF (4) ("Media-programmet"), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF (5) ("kulturprogrammet") og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1041/2009/EF (6) ("Media Mundus-programmet"). Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF (7) ("aktionen vedrørende den europæiske kulturhovedstad") og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU (8) ("aktionen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke") bidrager også til Unionens støtte for de kulturelle og kreative sektorer.

(3)

I Kommissionens meddelelse om den europæiske kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden, som Rådet tilsluttede sig i en resolution af 16. november 2007 (9), og som Europa-Parlamentet tilsluttede sig i sin beslutning af 10. april 2008 (10), fastsættes målene for Unionens fremtidige aktiviteter for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at fremme kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog, kultur som katalysator for kreativitet inden for rammerne af vækst og job og kultur som et afgørende element i Unionens eksterne forbindelser.

(4)

Hvad angår Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 11, 21 og 22, yder de kulturelle og kreative sektorer et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling, herunder racisme og fremmedhad, og er en vigtig platform for ytringsfrihed og for fremme af respekten for kulturel og sproglig mangfoldighed.

(5)

UNESCO-konventionen fra 2005, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen er part i, understreger, at kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser har både en økonomisk og en kulturel side, idet de udtrykker identiteter, værdier og betydninger, og derfor ikke må behandles som værende udelukkende af kommerciel værdi. Konventionen sigter mod at styrke internationalt samarbejde, herunder internationale aftaler om fælles produktion og distribution, og solidaritet for at fremme alle landes og individers kulturelle udtryksformer. Det anføres endvidere i konventionen, at der skal tages behørigt hensyn til de særlige omstændigheder for og behov hos forskellige sociale grupper, herunder personer, der tilhører mindretal. Derfor bør et støtteprogram for de kulturelle og kreative sektorer fremme kulturel mangfoldighed på internationalt plan i overensstemmelse med den konvention.

(6)

Fremme af den materielle og immaterielle kulturarv i lyset af bl.a. UNESCO-konventionen fra 2003 til beskyttelse af den immaterielle kulturarv og UNESCO-konventionen fra 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv bør desuden bidrage til at forøge relevante steders værdi og give befolkningerne en følelse af ejerskab over sådanne steders kulturelle og historiske værdi.

(7)

I Kommissionens meddelelse med titlen "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" ("Europa 2020-strategien") defineres en strategi, som sigter mod at omdanne Unionen til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. I denne meddelelse bemærkede Kommissionen, at Unionen har brug for at skabe mere attraktive rammebetingelser for innovation og kreativitet. I den henseende er de kulturelle og kreative sektorer kilder til innovative ideer, der kan udmøntes i produkter og tjenesteydelser, som kan skabe vækst og job og bidrage til at imødegå samfundsmæssige forandringer. Desuden er ekspertise og konkurrenceevne i disse sektorer hovedsageligt resultatet af indsatsen fra kunstnere, ophavsmænd og branchefolk, som bør fremmes. Med dette for øje bør adgangen til finansiering for kulturelle og kreative sektorer forbedres.

(8)

Rådet bekræftede i sine konklusioner om informationstjenester vedrørende mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere (11) vigtigheden af kunstneres og kulturarbejderes mobilitet for Unionen og for at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien, og det opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder og med behørig respekt for nærhedsprincippet at fremme tilvejebringelsen af omfattende og præcis information til kunstnere og kulturarbejdere, der ønsker at være mobile inden for Unionen.

(9)

For at bidrage til forbedringen af et fælles kulturområde er det vigtigt at fremme den tværnationale mobilitet for kulturelle og kreative aktører og den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser, herunder audiovisuelle frembringelser og produkter, og derved fremme kulturudveksling og interkulturel dialog.

(10)

Media-, kultur- og Media Mundus-programmerne har været genstand for regelmæssig overvågning og eksterne evalueringer, og der er blevet afholdt offentlige høringer om deres fremtid, af hvilke det fremgår, at disse programmer spiller en meget vigtig rolle for beskyttelse og fremme af Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed. Det fremgår også af disse overvågnings-, evaluerings- og høringsaktiviteter samt af forskellige uafhængige undersøgelser, navnlig undersøgelsen om de kulturelle og kreative industriers iværksætterdimension, at de kulturelle og kreative sektorer står over for fælles udfordringer, nemlig de hastige forandringer, der skyldes overgangen til digital teknologi og globaliseringen, opsplitningen af markedet grundet sprogforskelle, vanskeligheder med at få adgang til finansiering, komplekse administrative procedurer og mangel på sammenlignelige data, som alle kræver, at der gøres en indsats på EU-niveau.

(11)

De europæiske kulturelle og kreative sektorer er i sagens natur diversificeret efter nationale og sproglige grænser, hvilket fører til et kulturelt rigt og stærkt uafhængigt kulturelt landskab, der giver stemme til de forskellige kulturelle traditioner i Europas arv. En sådan forskelligartethed medfører imidlertid også en række forhindringer, som hæmmer en gnidningsløs tværnational udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser og hæmmer kulturelle og kreative aktørers mobilitet i og uden for Unionen, hvilket kan føre til geografiske ubalancer og – som følge heraf – begrænsede valgmuligheder for forbrugerne.

(12)

Eftersom de europæiske kulturelle og kreative sektorer er karakteriseret ved sproglig mangfoldighed, hvilket i nogle sektorer fører til opsplitning efter sproglige linjer, er undertekster, eftersynkronisering og synstolkning afgørende for udbredelsen af kulturelle og kreative frembringelser, herunder audiovisuelle frembringelser.

(13)

Overgangen til digital teknologi har en enorm indvirkning på den måde, hvorpå kulturelle og kreative varer og tjenesteydelser fremstilles, formidles, nås, forbruges og værdisættes. Skønt behovet for at finde en ny balance mellem den øgede adgang til kulturelle og kreative frembringelser, rimelige vederlag til kunstnere og ophavsmænd og nye forretningsmodellers opståen anerkendes, giver de forandringer, der hidrører fra overgangen til digital teknologi store muligheder for de kulturelle og kreative sektorer i Europa og for det europæiske samfund som helhed. Lavere distributionsomkostninger, nye distributionskanaler, potentialet for nye og større publikummer og nye muligheder for nicheprodukter kan lette adgangen og øge udbredelsen af kulturelle og kreative frembringelser på verdensplan. Med henblik på at udnytte disse muligheder fuldt ud og tilpasse sig digitaliseringen og globaliseringen må de kulturelle og kreative sektorer udvikle nye færdigheder og kræve bedre adgang til finansiering for at opgradere udstyr, udvikle nye produktions- og distributionsmetoder og tilpasse deres forretningsmodeller.

(14)

De nuværende distributionsmetoder understøtter filmfinansieringssystemet. Der er imidlertid et stigende behov for at fremme nye, attraktive, lovlige onlinetilbud og for at tilskynde til innovation. Det er derfor vigtigt at fremme nye distributionsmetoder, for at nye forretningsmodeller kan opstå.

(15)

Digitalisering af biografer har været et vedvarende tema for mange små biografoperatører, navnlig operatører der kun har én sal, på grund af de store udgifter til digitalt udstyr. Selv om medlemsstaterne har den primære kompetence for kultur og derfor fortsat bør behandle dette emne på nationalt, regionalt og lokalt plan alt efter omstændighederne, er der mulighed for finansiering fra Unionens programmer og fonde, navnlig dem der er rettet mod lokal og regional udvikling.

(16)

Publikumsudvikling, navnlig hvad angår unge, kræver en specifik forpligtelse fra Unionens side til at støtte især medie- og filmkundskab.

(17)

En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer, særlig for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder ("SMV'er") samt mikroorganisationer, små og mellemstore organisationer, herunder almennyttige og ikke-statslige organisationer, er de problemer, de har, med at få adgang til de midler, som de har behov for for at finansiere deres aktiviteter, for at skabe vækst, og for at fastholde og øge deres konkurrenceevne eller gøre deres aktiviteter internationale. Skønt dette er en fælles udfordring for SMV'er generelt, er situationen betydeligt vanskeligere i de kulturelle og kreative sektorer, fordi mange af deres aktiver er af immateriel art, på grund af deres aktiviteters prototypeprofil og deres iboende behov for at tage risici og eksperimentere med henblik på at skabe innovation. En sådan risikotagning må der nødvendigvis være forståelse for og støtte til, også i den finansielle sektor.

(18)

Pilotprojektet "European Creative Industries Alliance" (alliance mellem de kreative industrier i Europa) er et tværfagligt initiativ, der primært støtter de kreative industrier på politisk plan. Det sigter mod at være løftestang for yderligere midler til de kreative industrier optimalt og mod at stimulere andre industriers og sektorers efterspørgsel på de kreative industriers tjenesteydelser. Nye værktøjer til bedre støtte for innovation i kreative industrier vil blive afprøvet og gearet til at indgå i en politiklæringsplatform for europæiske, nationale og regionale interessenter.

(19)

Samling af de nuværende Media-, kultur- og Media Mundus-programmer for de kulturelle og kreative sektorer i et fælles omfattende program ("programmet") ville mere effektivt støtte SMV'er og mikroorganisationer, små og mellemstore organisationer i deres bestræbelser på at udnytte de muligheder, overgangen til digital teknologi og globalisering giver, og ville hjælpe dem med at løse de problemer, som i øjeblikket fører til markedsopsplitning. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til den specifikke karakter af de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for to uafhængige delprogrammer og en tværsektoriel streng. Der er navnlig vigtigt at sikre synergier mellem gennemførelsen af programmet og af de nationale og regionale strategier for intelligent specialisering. Med henblik herpå bør programmet indføre en sammenhængende støttestruktur for de forskellige kulturelle og kreative sektorer, der består af en tilskudsordning suppleret af et finansielt instrument.

(20)

Programmet bør tage hensyn til kulturens og de kulturelle aktiviteters dobbelte karakter og erkende dels kulturens iboende og kunstneriske værdi, dels disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til kreativitet, innovation og social integration.

(21)

Med hensyn til programmets gennemførelse bør kulturens iboende værdi og de kulturelle og kreative sektorers specifikke karakter tages i betragtning, herunder betydningen af almennyttige organisationer og projekter under et kulturdelprogram.

(22)

Et selvstændigt finansielt instrument, Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer ("garantifaciliteten") bør sætte de kulturelle og kreative sektorer i stand til at vokse og bør navnlig skabe en tilstrækkelig løftestangseffekt for nye aktioner og muligheder. Udvalgte finansielle formidlere bør behandle kulturelle og kreative projekter gunstigt for at sikre en afbalanceret låneportefølje, hvad angår geografisk dækning og sektorrepræsentation. Derudover har offentlige og private organisationer en vigtig rolle i denne sammenhæng med henblik på at opnå, at der anlægges en bred tilgang i forbindelse med garantifaciliteten.

(23)

Der bør desuden tilvejebringes finansiering til aktionen vedrørende de europæiske kulturhovedstæder og til administration af aktionen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke, idet de medvirker til at forstærke følelsen af at tilhøre et fælles kulturområde, til at stimulere interkulturel dialog og gensidig forståelse og til at forøge værdien af kulturarv.

(24)

Ud over medlemsstaterne og de oversøiske lande og territorier, som er berettigede til at deltage i programmet i henhold til artikel 58 i Rådets afgørelse 2001/822/EF (12), bør programmet også være åbent på visse betingelser for deltagelse af de af Den Europæiske Frihandelssammenslutnings ("EFTA") medlemsstater, der deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS"), og for Det Schweiziske Forbund. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der har en førtiltrædelsesstrategi, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik bør ligeledes kunne deltage i programmet, med undtagelse af garantifaciliteten.

(25)

Programmet bør endvidere være åbent for bilaterale og multilaterale samarbejdsaktioner med tredjelande på grundlag af supplerende bevillinger, der skal fastlægges, og specifikke ordninger, som skal aftales med de pågældende parter.

(26)

Samarbejdet på de kulturelle og audiovisuelle områder bør fremmes mellem programmet og internationale organisationer såsom UNESCO, Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling ("OECD") og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ("WIPO").

(27)

Det er nødvendigt at sikre europæisk merværdi af alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres inden for programmets rammer, deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter og deres overholdelse af artikel 167, stk. 4, i TEUF samt deres overensstemmelse med andre EU-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, beskæftigelse, det indre marked, iværksætteri, ungdomsområdet, sundhed, unionsborgerskab og retlige anliggender, forskning og innovation, industri- og samhørighedspolitik, turisme og eksterne forbindelser, handel og udvikling samt den digitale dagsorden.

(28)

I overensstemmelse med principperne for resultatafhængig vurdering bør procedurerne for overvågning og evaluering af programmet omfatte detaljerede årsberetninger og bør henvise til specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbundne, mål og indikatorer, herunder kvalitative. Procedurerne for overvågning og evaluering burde tage højde for det arbejde, der udføres af relevante aktører såsom Eurostat og resultaterne af ESS-net-kulturprojektet samt UNESCO’s statistiske kontor. I den sammenhæng og for så vidt angår den audiovisuelle sektor bør Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium ("observatoriet") fortsættes.

(29)

For at sikre optimal overvågning og evaluering af programmet gennem hele dets løbetid bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår vedtagelsen af yderligere kvantitative og kvalitative indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(30)

Som anført i Kommissionens rapport af 30. juli 2010 om virkningerne af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om ændring af retsgrundlaget for de Europæiske programmer inden for områderne livslang læring, kultur, ungdom og aktivt medborgerskab har den betydelige afkortning af forsinkelserne i forvaltningsprocedurerne øget programmernes effektivitet. Der bør navnlig drages omsorg for at sikre, at de administrative og finansielle procedurer fortsat forenkles, bl.a. gennem anvendelse af fornuftige, objektive og regelmæssigt ajourførte systemer til beregning af faste beløb, enhedsomkostninger og enhedstakstfinansiering.

(31)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(32)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (14), har Kommissionen siden 2009 overdraget gennemførelsesopgaver i forbindelse med forvaltning af EU-aktioner inden for uddannelse, audiovisuelle medier og kultur til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. Kommissionen kan derfor på grundlag af en cost-benefit-analyse anvende et eksisterende forvaltningsorgan til gennemførelse af programmet som fastsat i nævnte forordning.

(33)

I denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (15).

(34)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger igennem hele udgiftscyklussen, herunder ved foranstaltninger til forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (16) ("finansforordningen").

(35)

Med hensyn til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF") og i henhold til Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (17) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (18) bør der udarbejdes og gennemføres passende foranstaltninger for at forebygge svig og for at inddrive midler, som er gået tabt eller er blevet udbetalt uretmæssigt eller ikke er blevet anvendt korrekt.

(36)

Målene for denne forordning, nemlig at beskytte, udvikle og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og at fremme Europas kulturarv samt at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne, særlig den audiovisuelle sektor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne i betragtning af de programmets tværnationale og internationale karakter men kan på grund af dets omfang og forventede virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37)

Afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF bør derfor ophæves.

(38)

Der bør fastlægges regler for overgangen fra Media-, kultur- og Media Mundus-programmerne til programmet.

(39)

Med henblik på at sikre kontinuitet i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør Kommissionen kunne betragte omkostninger, som er direkte forbundne med gennemførelsen af støttede aktioner og aktiviteter, som berettigede til støtte, selv om de blev afholdt af modtageren, inden ansøgningen om støtte var indgivet

(40)

For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2014. Af hastende årsager bør denne forordning træde i kraft snarest muligt efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende -

a)

lån til SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer (garantier fra Den Europæiske Investeringsfond ("EIF")) eller

b)

lånegarantier til andre finansielle formidlere, der yder lån til SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer (regarantier fra EIF)

a)

at bevare, udvikle og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og at fremme Europas kulturarv

b)

at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers, navnlig den audiovisuelle sektors, konkurrenceevne med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

a)

at støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers evne til at operere tværnationalt og internationalt

b)

at fremme tværnational udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser og tværnational mobilitet for kulturelle og kreative aktører, navnlig kunstnere, samt at nå ud til et nyt og bredere publikum og forbedre adgangen til kulturelle og kreative frembringelser i og uden for Unionen med særligt fokus på børn, unge, personer med handicap og underrepræsenterede grupper

c)

at styrke den finansielle kapacitet hos SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer på en bæredygtig måde og samtidig tilstræbe at sikre en afbalanceret geografisk dækning og sektormæssig repræsentation

d)

at fremme politikudvikling, innovation, kreativitet, publikumsudvikling og nye forretnings- og forvaltningsmodeller gennem støtte til tværnationalt politiksamarbejde.

a)

den tværnationale karakter af aktioner og aktiviteter, som supplerer regionale, nationale og internationale programmer og andre EU-programmer og -politikker, og sådanne aktioners og aktiviteters indflydelse på de kulturelle og kreative sektorer samt på borgerne og på deres kendskab til andre kulturer end deres egen

b)

udvikling og fremme af tværnationalt samarbejde mellem kulturelle og kreative aktører, herunder kunstnere, branchefolk på det audiovisuelle område, kulturelle og kreative organisationer og audiovisuelle aktører med vægt på at stimulere mere omfattende, hurtige, effektive og langsigtede svar på globale udfordringer

c)

de stordriftsfordele og den kritiske masse, som EU-støtte skaber, og som skaber en løftestangseffekt i forhold til supplerende midler

d)

opnåelse af mere lige vilkår i Europas kulturelle og kreative sektorer ved at tage hensyn til lande med lav produktionskapacitet og/eller lande eller regioner med et begrænset geografisk område og/eller sprogområde.

a)

et Media-delprogram

b)

et kulturdelprogram

c)

en tværfaglig streng.

a)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der har en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er oprettet i medfør af de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler

b)

EFTA-lande, der deltager i EØS-aftalen, i overensstemmelse med den aftale

c)

Det Schweiziske Forbund på grundlag af en bilateral aftale med dette land

d)

landene omfattet af den europæiske naboskabspolitik efter de procedurer, der er fastlagt med de pågældende lande i henhold til rammeaftalerne om deres deltagelse i EU-programmerne.

a)

at lette erhvervelsen og opgraderingen af kvalifikationer og kompetencer for branchefolk på det audiovisuelle område samt udviklingen af netværk, herunder anvendelsen af digitale teknologier for at sikre tilpasning til markedsudviklingen, afprøvning af nye tilgange til publikumsudvikling og afprøvning af nye forretningsmodeller

b)

at øge audiovisuelle aktørers evne til at udvikle europæiske audiovisuelle produktioner med potentiale til at kunne udbredes i og uden for Unionen og at fremme europæiske og internationale koproduktioner, bl.a. med tv-stationer

c)

at fremme udvekslinger mellem virksomheder ved at lette audiovisuelle aktørers adgang til markeder og forretningsværktøjer, så de kan øge deres projekters synlighed på EU-markedet og på internationale markeder.

a)

at støtte biografdistribution gennem tværnational markedsføring, branding, distribution og udstilling af audiovisuelle produktioner

b)

at fremme tværnational markedsføring, branding og distribution af audiovisuelle produktioner på alle andre onlineplatforme, som ikke er biografplatforme

c)

at støtte publikumsudvikling som et middel til at stimulere interessen for og forbedre adgangen til europæiske audiovisuelle produktioner, navnlig gennem pr, events, filmkundskab og festivaler

d)

at fremme nye distributionsmetoder, for at nye forretningsmodeller kan opstå

a)

at udvikle en lang række uddannelsesforanstaltninger for at fremme erhvervelse og opgradering af kvalifikationer og kompetencer for branchefolk i den audiovisuelle sektor, videndeling og netværksinitiativer, herunder integration af digitale teknologier

b)

at udvikle europæiske audiovisuelle produktioner, navnlig film- og tv-produktioner såsom fiktion, dokumentarfilm, og børne- og animationsfilm samt interaktive produktioner som videospil og multimedier med øget potentiale til grænseoverskridende udbredelse

c)

aktiviteter med det formål at støtte europæiske audiovisuelle produktionsselskaber, navnlig i uafhængige selskaber, med henblik på at lette europæiske og internationale koproduktioner af audiovisuelle produktioner, herunder tv-produktioner

d)

aktiviteter, der hjælper europæiske og internationale koproduktionspartnere til at mødes og/eller yde indirekte støtte til koproducerede audiovisuelle produktioner af internationale koproduktionsfonde baseret i et land, der deltager i programmet

e)

at lette adgangen til professionelle audiovisuelle handelsarrangementer og markeder og anvendelsen af onlineforretningsværktøjer i og uden for Unionen

f)

at oprette støtteordninger for distribution af europæiske film uden for produktionslandet via biografdistribution og på alle andre platforme samt for internationale salgsaktiviteter, navnlig tekstning, eftersynkronisering og synstolkning af audiovisuelle produktioner

g)

at lette af udbredelsen af europæiske film på verdensplan og af internationale film i Unionen på alle distributionsplatforme via internationale samarbejdsprojekter i den audiovisuelle sektor

h)

et europæisk netværk for biografoperatører, der foreviser en betydelig andel ikke-nationale europæiske film

i)

initiativer, der viser og fremmer en mangfoldighed af europæiske audiovisuelle produktioner, herunder kortfilm, såsom festivaler og andre pr-arrangementer

j)

aktiviteter, der har til formål at fremme filmkundskab og øge publikums viden om og interesse for europæiske audiovisuelle produktioner, herunder den audiovisuelle og cinematografiske kulturarv, navnlig blandt det unge publikum

k)

innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller og værktøjer på områder, som sandsynligvis vil blive påvirket af indførelsen og anvendelsen af digitale teknologier.

a)

at tilskynde til gennemsigtighed og etablering af ensartede vilkår for så vidt angår adgangen til juridisk og økonomisk information/markedsinformation og bidrage til sammenligning af juridisk og statistisk information

b)

at fremlægge data og markedsanalyser, der er relevante for udarbejdelsen af aktionslinjer for Media-delprogrammet og evalueringen af disse aktionslinjers virkning på markedet.

a)

at støtte foranstaltninger, der giver de kulturelle og kreative aktører færdigheder, kompetencer og knowhow, som bidrager til en styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer, herunder tilskynder til tilpasning til digitale teknologier, afprøvning af innovative tilgange til publikumsudvikling og afprøvning af nye forretnings- og forvaltningsmodeller

b)

at støtte aktioner, der sætter kulturelle og kreative aktører i stand til at samarbejde internationalt og internationalisere deres karrierer og aktiviteter i og uden for Unionen, hvor det er muligt på grundlag af langsigtede strategier

c)

at yde støtte til at styrke europæiske kulturelle og kreative organisationer og internationalt netværkssamarbejde med henblik på at lette adgangen til faglige muligheder.

a)

at støtte international turnévirksomhed, arrangementer, udstillinger og festivaler

b)

at støtte udbredelsen af europæisk litteratur med henblik på at sikre bredest mulig tilgængelighed heraf

c)

at støtte publikumsudvikling som et middel til at stimulere interessen for og forbedre adgangen til europæiske kulturelle og kreative frembringelser og materiel og immateriel europæisk kulturarv.

a)

tværnationale samarbejdsprojekter, der samler kulturelle og kreative organisationer fra forskellige lande for at gennemføre aktiviteter i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne

b)

aktiviteter, der gennemføres af europæiske netværk af kulturelle og kreative organisationer fra forskellige lande

c)

aktiviteter, der gennemføres af organisationer, som forfølger mål af almen europæisk interesse med henblik på at fremme udviklingen af nye talenter og stimulere tværnational mobilitet for kulturelle og kreative aktører og udbredelsen af frembringelser med potentiale til at udøve bred påvirkning af de kulturelle og kreative sektorer og skabe langsigtede virkninger

d)

litterær oversættelse og yderligere fremme heraf

e)

særlige foranstaltninger udformet med henblik på at gøre de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed mere synlige og stimulere interkulturel dialog og gensidig forståelse, f.eks. gennem EU-kulturpriser, aktionen vedrørende de europæiske kulturhovedstæder og aktionen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke.

a)

at lette adgangen til finansiering for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer

b)

at forbedre deltagende finansielle formidleres evne til at vurdere de risici, der er forbundet med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer og med deres projekter, herunder gennem teknisk bistand, vidensopbygning og netværksforanstaltninger.

a)

tværnational udveksling af erfaringer og knowhow i forbindelse med nye forretnings- og forvaltningsmodeller, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde mellem kulturelle og kreative organisationer og beslutningstagere vedrørende udvikling af de kulturelle og kreative sektorer, idet digitale netværk fremmes, hvor det er relevant

b)

indsamling af markedsdata, undersøgelser, analyse af arbejdsmarkedet og kvalifikationsbehov, analyser af de europæiske og nationale kulturpolitikker og støtte til statistiske undersøgelser baseret på instrumenter og kriterier, der er specifikke for hver enkelt sektor, og evalueringer, herunder måling af alle aspekter af programmets virkninger

c)

betaling af gebyr for Unionens medlemskab af observatoriet for at fremme dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor

d)

afprøvning af nye og tværfaglige erhvervsstrategier for finansiering, distribution og værdiansættelse af kreativitet

e)

konferencer, seminarer og politisk dialog, bl.a. på området kultur- og mediekundskab, idet digitale netværk fremmes, hvor det er relevant

f)

de i artikel 16 omhandlede kontorer for Et Kreativt Europa og udførelsen af deres opgaver.

a)

levere information om og fremme programmet i deres lande

b)

bistå de kulturelle og kreative sektorer i forbindelse med programmet og tilvejebringe grundlæggende information om øvrige relevante støttemuligheder, der er tilgængelige i henhold til EU-politikken

c)

fremme grænseoverskridende samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer

d)

støtte Kommissionen ved at yde bistand til de kulturelle og kreative sektorer i de lande, der deltager i programmet, f.eks. gennem tilvejebringelse af tilgængelige data om disse sektorer

e)

støtte Kommissionen i at sikre god kommunikation og formidling af programmets resultater og virkninger

f)

sikre kommunikation og formidling af information om den tildelte EU-støtte og de resultater, der er opnået for deres land.

a)

relevante EU-politikker, f.eks. på områderne uddannelse, beskæftigelse, sundhed, det indre marked, den digitale dagsorden, ungdom, unionsborgerskab, eksterne forbindelser, handel, forskning og innovation, erhvervsliv, turisme, retlige anliggender, udvidelse og udvikling

b)

andre relevante EU-finansieringskilder inden for kultur- og mediepolitik, navnlig Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og forsknings- og innovationsprogrammer samt de finansielle instrumenter vedrørende retlige anliggender og medborgerskab, eksterne samarbejdsprogrammer og førtiltrædelsesinstrumenter.

a)

Indikatorer for de generelle mål, der er fastsat i artikel 3:

b)

Indikatorer for det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 4, litra a):

c)

Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, litra b), for så vidt angår Media-delprogrammet:

d)

Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 5, litra b), for så vidt angår Kulturdelprogrammet:

e)

Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 5, litra c):

f)

Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 5, litra d):

a)

omfatter kvalitative og kvantitative elementer med henblik på at vurdere funktionaliteten af programmet i forhold til opnåelse af målene, programmets effektivitet samt dets europæiske merværdi

b)

tager højde for mulighederne for forenkling af programmet, dets interne og eksterne samhørighed, dets måls fortsatte relevans og foranstaltningernes bidrag til Unionens prioriteringer af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

c)

tager højde for evalueringsresultaterne vedrørende den langsigtede virkning af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF.

a)

mindst 56 % til Media-delprogrammet

b)

mindst 31 % til kulturdelprogrammet

c)

højst 13 % til den tværfaglige streng, idet mindst 4 % bevilges til de tværnationale samarbejdsforanstaltninger i artikel 15 og til netværket af kontorerne for Et Kreativt Europa.