Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0659

Kommissionens forordning (EF) nr. 659/2007 af 14. juni 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af tyre, køer og kvier af bestemte alpine racer og bjergracer, ikke bestemt til slagtning

EUT L 155 af 15/06/2007, p. 20–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2009; ophævet ved 32009R0438

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/659/oj

15.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 659/2007

af 14. juni 2007

om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af tyre, køer og kvier af bestemte alpine racer og bjergracer, ikke bestemt til slagtning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1), særlig artikel 32, stk. 1, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Verdenshandelsorganisationen (WTO) har EF forpligtet sig til at åbne årlige toldkontingenter for import af tyre, køer og kvier af bestemte alpine racer og bjergracer, ikke bestemt til slagtning.

(2)

Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for åbning og forvaltning af disse importtoldkontingenter for perioden fra 1. juli hvert år til 30. juni det følgende år.

(3)

I henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999 bør importen til EF forvaltes ved hjælp af importlicenser. Importtoldkontingenterne bør dog forvaltes, ved at der først tildeles importrettigheder og derpå udstedes importlicenser, jf. artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2). På den måde får de erhvervsdrivende, der har fået importrettigheder, mulighed for i løbet af kontingentperioden at beslutte, hvornår de ønsker at ansøge om importlicenser under hensyntagen til deres reelle handelsmønster. Ifølge forordning (EF) nr. 1301/2006 udløber licensernes gyldighedsperiode under alle omstændigheder den sidste dag i importtoldkontingentperioden.

(4)

Der bør fastsættes regler for indgivelse af ansøgninger, og hvilke oplysninger ansøgningerne og licenserne skal indeholde, eventuelt ud over eller som undtagelse fra det, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 (3) og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (4).

(5)

Ved forordning (EF) nr. 1301/2006 fastsættes der nærmere bestemmelser om ansøgninger om importrettigheder, ansøgernes status og udstedelse af importlicenser. Nævnte forordnings bestemmelser bør fra den 1. juli 2007 gælde for importlicenser, der udstedes i henhold til nærværende forordning, jf. dog de yderligere betingelser, der er fastsat i nærværende forordning.

(6)

For at undgå spekulation bør importtoldkontingentets disponible mængder stilles til rådighed for erhvervsdrivende, der kan bevise, at de faktisk importerer betydelige mængder fra tredjelande. Derfor bør det, også for at sikre en effektiv forvaltning, kræves, at de pågældende erhvervsdrivende har importeret mindst 25 dyr i hver af de to referenceperioder, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1301/2006, da et parti på 25 dyr kan betragtes som et rentabelt parti. Af administrative grunde bør medlemsstaterne også kunne acceptere bekræftede kopier af dokumenter, der beviser handelen med tredjelande.

(7)

Der bør desuden fastsættes en sikkerhedsstillelse for importrettighederne. Importlicenserne bør ikke kunne overdrages, og der bør kun udstedes licenser til erhvervsdrivende for de mængder, som svarer til deres importrettigheder.

(8)

For at sikre, at importørerne ansøger om importlicenser for alle de importrettigheder, de har fået tildelt, bør det i forbindelse med sikkerhedsstillelsen for importrettigheder fastsættes, at indgivelse af licensansøgninger for de tildelte mængder udgør et primært krav som omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (5).

(9)

I henhold til artikel 82 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (6) skal der være toldtilsyn med varer, der overgår til fri omsætning til nedsat told på grund af deres anvendelse til særlige formål. De dyr, der importeres i forbindelse med de importtoldkontingenter, som er omhandlet i denne forordning, bør overvåges for at sikre, at de ikke slagtes i en bestemt periode.

(10)

Med henblik herpå bør der stilles en sikkerhed, som bør dække forskellen mellem toldsatserne i den fælles toldtarif og den nedsatte told, der gælder på datoen for de pågældende dyrs overgang til fri omsætning.

(11)

Af klarhedshensyn bør Kommissionens forordning (EF) nr. 1081/1999 af 26. maj 1999 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af tyre, køer og kvier af bestemte alpine racer og bjergracer, ikke bestemt til slagtning, om ophævelse af forordning (EF) nr. 1012/98 og om ændring af forordning (EF) nr. 1143/98 (7) derfor ophæves og afløses af en ny forordning pr. 1. juli 2007.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Hvert år for perioden fra 1. juli til 30. juni det følgende år (importtoldkontingentperioden) åbnes de toldkontingenter for import af tyre, køer og kvier af bestemte alpine racer og bjergracer, ikke bestemt til slagtning, som er nævnt i bilag I.

Toldkontingenterne har løbenummer 09.4196 og 09.4197.

Artikel 2

1.   Ved anvendelsen af denne forordning betragtes de dyr, der er nævnt i artikel 1, som dyr, der ikke er bestemt til slagtning, hvis de ikke slagtes de første fire måneder efter antagelsen af angivelsen vedrørende overgang til fri omsætning.

Der kan dog indrømmes dispensation i dokumenterede tilfælde af force majeure.

2.   Adgangen til importtoldkontingentet med løbenummer 09.4197 er betinget af, at der fremlægges følgende dokumenter:

a)

for tyre: et afstamningscertifikat

b)

for køer og kvier: et afstamningscertifikat eller et bevis for indførelse i en stambog til attestering af racerenhed.

Artikel 3

1.   Importtoldkontingenterne i bilag I forvaltes, ved at der først tildeles importrettigheder og derpå udstedes importlicenser.

2.   Forordning (EF) nr. 1445/95, (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1301/2006 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 4

1.   Ved anvendelsen af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1301/2006 skal ansøgerne dokumentere, at de har importeret mindst 25 dyr henhørende under KN-kode 0102 90 i hver af de to referenceperioder, som er nævnt i den artikel.

Medlemsstaterne kan som bevis for handel med tredjelande acceptere kopier af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006, og som er behørigt påtegnet af den udstedende myndighed.

2.   Et selskab, der er oprettet ved en fusion af selskaber, som hver især har en referenceimport, der mindst svarer til minimumsmængden i stk. 1 i denne artikel, kan benytte denne referenceimport som bevis ved sin ansøgning.

Artikel 5

1.   Ansøgninger om importrettigheder indgives senest den 20. juni kl. 13 belgisk tid før den årlige kontingentperiodes begyndelse.

2.   Der stilles en sikkerhed på 3 EUR pr. dyr for importrettighederne over for myndighederne sammen med ansøgningen om importrettigheder.

3.   Senest kl. 16 belgisk tid den femte arbejdsdag efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de samlede mængder, der er ansøgt om for hvert løbenummer.

Artikel 6

1.   Der tildeles importrettigheder fra den syvende til og med den sekstende arbejdsdag efter sidste frist for de meddelelser, der er nævnt i artikel 5, stk. 3.

2.   Medfører anvendelsen af den fordelingskoefficient, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006, at der tildeles færre importrettigheder, end der er ansøgt om, frigives den tilsvarende andel af den sikkerhed, som er stillet i henhold til artikel 5, stk. 2, i nærværende forordning, straks.

Artikel 7

1.   Der skal forelægges en importlicens, for at de mængder, der er tildelt i forbindelse med kontingenterne i bilag I, kan overgå til fri omsætning.

2.   Der skal ansøges om importlicenser for hele den tildelte mængde. Denne forpligtelse er et primært krav efter artikel 20, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2220/85.

Artikel 8

1.   Der kan kun indgives importlicensansøgninger i den medlemsstat, hvor ansøgeren har ansøgt om og fået tildelt importrettigheder i forbindelse med kontingenterne i bilag I.

Hver gang der udstedes importlicens, reduceres importrettighederne tilsvarende, og en tilsvarende andel af den sikkerhed, som er stillet i henhold til artikel 5, stk. 2, frigives straks.

2.   Importlicenserne udstedes på navn til de importører, der har fået tildelt importrettigheder.

3.   Importlicensansøgningerne og importlicenserne skal indeholde følgende:

a)

i rubrik 8: oprindelseslandet

b)

i rubrik 16: en eller flere af KN-koderne i bilag I

c)

i rubrik 20: kontingentets løbenummer og en af angivelserne i bilag II.

Artikel 9

Uanset artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan de rettigheder, der følger af importlicenser, som er udstedt i henhold til nærværende forordning, ikke overdrages.

Artikel 10

1.   Kontrollen af, at de importerede dyr ikke slagtes i en periode på fire måneder efter overgangen til fri omsætning, foretages i overensstemmelse med artikel 82 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2.   For at sikre, at forpligtelsen til ikke at slagte importerede dyr som omhandlet i stk. 1 overholdes, og at ikke-opkrævet told opkræves, hvis forpligtelsen ikke overholdes, skal importørerne stille en sikkerhed over for toldmyndighederne. Sikkerhedsstillelsen er lig med forskellen mellem toldsatserne i den fælles toldtarif og de toldsatser i bilag I, der gælder på dagen for de pågældende dyrs overgang til fri omsætning.

3.   Sikkerhedsstillelsen i stk. 2 frigives straks, når det over for toldmyndighederne er bevist, at dyrene:

a)

ikke er blevet slagtet inden udgangen af perioden på fire måneder efter deres overgang til fri omsætning, eller

b)

er blevet slagtet inden denne periodes udløb på grund af force majeure eller af sundhedsmæssige grunde, eller at de er døde som følge af sygdom eller ulykkestilfælde.

Artikel 11

Forordning (EF) nr. 1081/1999 ophæves.

Artikel 12

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11 anvendes dog fra den 1. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 289/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 17).

(3)  EFT L 143 af 27.6.1995, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 586/2007 (EUT L 139 af 31.5.2007, s. 5).

(4)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(5)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006.

(6)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(7)  EFT L 131 af 27.5.1999, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1965/2006 (EUT L 408 af 30.12.2006, s. 26. Berigtiget i EUT L 47 af 16.2.2007, s. 21).


BILAG I

Importtoldkontingenter som omhandlet i artikel 1

Løbenummer

KN-kode

Taric-kode

Varebeskrivelse

Kontingent

(antal dyr)

Toldsats

09.4196

ex 0102 90 05

01029005*20

*40

Køer og kvier, ikke bestemt til slagtning, af følgende bjergracer: grå, brun, gul og broget Simmental og racen Pinzgau

710

6 %

ex 0102 90 29

01029029*20

*40

ex 0102 90 49

01029049*20

*40

ex 0102 90 59

01029059*11

*19

*31

*39

ex 0102 90 69

01029069*10

*30

09.4197

ex 0102 90 05

01029005*30

*40

*50

Tyre, køer og kvier, ikke bestemt til slagtning, af følgende racer: broget Simmental og racerne Schwyz og Freiburg

711

4 %

ex 0102 90 29

01029029*30

*40

*50

ex 0102 90 49

01029049*30

*40

*50

ex 0102 90 59

01029059*21

*29

*31

*39

ex 0102 90 69

01029069*20

*30

ex 0102 90 79

01029079*21

*29


BILAG II

Angivelser omhandlet i artikel 8, stk. 3, litra c)

:

på bulgarsk

:

Алпийски и планински породи (Регламент (ЕО) № 659/2007) Година на внос: …

:

på spansk

:

Razas alpinas y de montaña [Reglamento (CE) no 659/2007], año de importación: …

:

på tjekkisk

:

alpská a horská plemena (nařízení (ES) č. 659/2007), rok dovozu: …

:

på dansk

:

Alpine racer og bjergracer (forordning (EF) nr. 659/2007), importår: …

:

på tysk

:

Höhenrassen (Verordnung (EG) Nr. 659/2007), Einfuhrjahr: …

:

på estisk

:

Alpi tõugu ja mägitõugu (määrus (EÜ) nr 659/2007), impordi aasta: …

:

på græsk

:

Αλπικές και ορεσίβιες φυλές [κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 659/2007], έτος εισαγωγής: …

:

på engelsk

:

Alpine and mountain breeds (Regulation (EC) No 659/2007), Year of import: …

:

på fransk

:

Races alpines et de montagne [règlement (CE) no 659/2007], année d'importation: …

:

på italiensk

:

Razze alpine e di montagna [regolamento (CE) n. 659/2007], anno d'importazione: …

:

på lettisk

:

Alpīno un kalnu šķirņu dzīvnieki (Regula (EK) Nr. 659/2007), importa gads: …

:

på litauisk

:

Aukštikalnių ir kalnų veislės (Reglamentas (EB) Nr. 659/2007), importo metai: …

:

på ungarsk

:

alpesi és hegyi fajtájú (659/2007/EK rendelet), behozatal éve: …

:

på maltesisk

:

Razez Alpini u tal-muntanja (Ir-Regolament (KE) Nru 659/2007), is-Sena ta' l-importazzjoni: …

:

på nederlandsk

:

Bergrassen (Verordening (EG) nr. 659/2007), invoerjaar: …

:

på polsk

:

Rasy alpejskie i górskie (rozporządzenie (WE) nr 659/2007), rok przywozu: …

:

på portugisisk

:

Raças alpinas e de montanha [Regulamento (CE) n.o 659/2007], ano de importação: …

:

på rumænsk

:

Rase alpine și montane [Regulamentul (CE) nr. 659/2007], anul de import: …

:

på slovakisk

:

Alpské a horské plemená [nariadenie (ES) č. 659/2007], Rok vývozu: …

:

på slovensk

:

Alpske in gorske pasme (Uredba (ES) št. 659/2007), leto uvoza: …

:

på finsk

:

Alppi- ja vuoristorotuja (Asetus (EY) N:o 659/2007), tuontivuosi: …

:

på svensk

:

Alp- och bergraser (förordning (EG) nr 659/2007), importår: …


Top