Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007D0027

    Kommissionens beslutning af 22. december 2006 om visse overgangsforanstaltninger vedrørende leverancer af rå mælk til forarbejdningsvirksomheder og forarbejdningen af denne rå mælk i Rumænien for så vidt angår kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og 853/2004 (meddelt under nummer K(2006) 6963) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 8 af 13/01/2007, p. 45–50 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 219M af 24/08/2007, p. 69–74 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009: This act has been changed. Current consolidated version: 12/08/2008

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/27(1)/oj

    13.1.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 8/45


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 22. december 2006

    om visse overgangsforanstaltninger vedrørende leverancer af rå mælk til forarbejdningsvirksomheder og forarbejdningen af denne rå mælk i Rumænien for så vidt angår kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og 853/2004

    (meddelt under nummer K(2006) 6963)

    (EØS-relevant tekst)

    (2007/27/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,

    under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 42, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (1) er der fastsat generelle hygiejnebestemmelser for fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder, der er baseret på principperne om risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP). Forordningen foreskriver, at ledere af fødevarevirksomheder skal opfylde de strukturelle krav, der er baseret på disse principper. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2) supplerer bestemmelserne i forordning (EF) nr. 852/2004. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 853/2004 omfatter særlige krav til mælkeforarbejdningsvirksomheder samt hygiejnebestemmelser vedrørende rå mælk og mejeriprodukter.

    (2)

    Rumænien tiltræder Fællesskabet den 1. januar 2007. Som led i forberedelsen af landets tiltrædelse er mælkeforarbejdningsvirksomheder i gang med at gennemføre de strukturelle forbedringer, der er nødvendige for at opfylde de strukturelle krav i forordning (EF) nr. 852/2004. Siden 2004 er antallet af virksomheder, der opfylder Fællesskabets strukturelle krav, steget fra 12 til 123.

    (3)

    Andelen af rå mælk, der opfylder hygiejnekravene i forordning (EF) nr. 853/2004, og som leveres til mælkeforarbejdningsvirksomheder, der opfylder de strukturelle krav i forordning (EF) nr. 852/2004, er imidlertid kun steget lidt. Af den samlede produktion på 5,6 mio. ton rå komælk pr. år, blev der i 2005 leveret 0,38 mio. ton rå mælk, der opfylder kravene, til mælkeforarbejdningsvirksomheder.

    (4)

    I betragtning af den nuværende situation bør der fastsættes overgangsforanstaltninger for så vidt angår mælkesektorens organisering i Rumænien.

    (5)

    I kapitel 5, afdeling B, underafdeling I, litra c), i bilag VII til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse gives der midlertidig tilladelse til, at visse mælkeforarbejdningsvirksomheder, som ikke opfylder de strukturelle krav i forordning (EF) nr. 852/2004, kan modtage leverancer af rå mælk, som ikke opfylder de relevante hygiejnekrav i forordning (EF) nr. 853/2004 (i det følgende benævnt »mælk, der ikke opfylder kravene«).

    (6)

    Mælkeproducerende bedrifter, som ikke opfylder hygiejnekravene i forordning (EF) nr. 853/2004, og mælkeforarbejdningsvirksomheder, som ikke opfylder de strukturelle krav i forordning (EF) nr. 852/2004, ligger spredt over hele Rumænien. Visse af de virksomheder, der opfylder kravene, modtager derfor både mælk, der opfylder de relevante hygiejnekrav i forordning (EF) nr. 853/2004 (i det følgende benævnt »mælk, der opfylder kravene«), og mælk, der ikke gør det. Færdige produkter fra virksomheder, der opfylder kravene, bør derfor kun markedsføres i Rumænien. Desuden bør der i denne beslutning fastlægges en liste over de virksomheder, der opfylder kravene.

    (7)

    Endvidere har visse virksomheder, der opfylder kravene, til hensigt at forarbejde mælk, der opfylder kravene, adskilt fra mælk, der ikke gør det. Det er derfor nødvendigt at fastsætte betingelserne for indsamlingen og behandlingen af denne mælk og for markedsføringen af de færdige produkter heraf. I denne beslutning bør der desuden fastsættes en liste over de virksomheder, der opfylder kravene, og som forarbejder disse to typer mælk.

    (8)

    Overgangsperioden bør være på højst 18 måneder. Situationen i den rumænske mælkesektor skal tages op til fornyet vurdering inden udløbet af nævnte periode. Rumænien bør derfor forelægge Kommissionen årlige rapporter om de opnåede fremskridt i forbindelse med opgraderingen af de mælkeproducerende bedrifter, som leverer rå mælk til virksomheder, der opfylder kravene.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Lister over virksomheder, der opfylder kravene

    I kapitel I og II i bilaget til denne beslutning er der opstillet lister over de mælkeforarbejdningsvirksomheder i Rumænien, der opfylder de strukturelle krav i kapitel II i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 (i det følgende benævnt »virksomheder, der opfylder kravene«) og har tilladelse til at modtage og forarbejde rå mælk, der ikke opfylder kravene i bilag III, afsnit IX, kapitel I, del III, punkt 3, og kapitel II, del III, til forordning (EF) nr. 853/2004 (»mælk, der ikke opfylder kravene«).

    Artikel 2

    Leverancer af mælk, der ikke opfylder kravene, og forarbejdning i virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel I i bilaget

    1.   De virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel I i bilaget til denne beslutning, kan modtage og forarbejde rå mælk, der ikke opfylder kravene.

    2.   Så længe de i stk. 1 nævnte virksomheder er omfattet af bestemmelserne i samme stykke, gælder følgende for produkter fra virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel I til bilaget:

    a)

    de må kun markedsføres på hjemmemarkedet eller anvendes til videreforarbejdning i andre virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel I i bilaget, uanset markedsføringsdatoen

    b)

    de skal være forsynet med et andet identifikationsmærke end det, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004.

    Artikel 3

    Leverancer af mælk, der opfylder kravene, og mælk, der ikke gør det, og forarbejdning i virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II i bilaget

    De virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II i bilaget til denne beslutning kan modtage og forarbejde rå mælk, som opfylder kravene i bilag III, afsnit IX, kapitel I, del III, punkt 3, og kapitel II, del III, til forordning (EF) nr. 853/2004 (»mælk, der opfylder kravene«), og mælk, der ikke opfylder kravene, på separate produktionslinjer, forudsat at lederne af de pågældende fødevarevirksomheder:

    a)

    overholder bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004

    b)

    viser, at de er i stand til at opfylde følgende betingelser, herunder angivelse af de separate produktionslinjer:

    i)

    træffe alle nødvendige foranstaltninger for at muliggøre korrekt overholdelse af interne procedurer for adskillelse af rå mælk, lige fra indsamlingen til det endelige produktstadium, herunder ruter for mælkeindsamling, separat lagring og behandling af mælk, der opfylder kravene, og mælk, der ikke gør det, særlig pakning og mærkning af mejeriprodukter, uanset om de er fremstillet af mælk, der opfylder kravene, eller mælk, der ikke gør det, samt separat lagring af denne mælk

    ii)

    indføre en procedure, der sikrer, at den rå mælk kan spores, herunder den nødvendige dokumentation for produktbevægelserne, og at der kan redegøres for mejeriprodukter, så mælk, der opfylder kravene, og mælk, der ikke gør det, kan afstemmes med de producerede produktkategorier

    iii)

    sikre, at al rå mælk udsættes for varmebehandling ved en temperatur på mindst 71,7 °C i 15 sekunder

    iv)

    træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at identifikationsmærker, der er omhandlet i bilag II, afsnit I, til forordning (EF) nr. 853/2004, ikke anvendes ulovligt.

    Artikel 4

    De rumænske kompetente myndigheders pligter i forbindelse med virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II i bilaget

    1.   De kompetente rumænske myndigheder:

    a)

    sikrer, at ledere af fødevarevirksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II til bilaget, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at muliggøre korrekt overholdelse af interne procedurer for adskillelse af rå mælk og mejeriprodukter

    b)

    gennemføre test og uanmeldte kontrolbesøg på virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II i bilaget, for så vidt angår deres overholdelse af kravene vedrørende adskillelse af rå mælk og mejeriprodukter

    c)

    gennemføre test på godkendte laboratorier på al rå mælk og alle færdige produkter fra virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II i bilaget til denne beslutning, for at efterprøve, om de opfylder kravene i bilag III, afsnit IX, kapitel II, til forordning (EF) nr. 853/2004, herunder mikrobiologiske kriterier for mejeriprodukter.

    2.   Den mælk og de mejeriprodukter fra virksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II i bilaget, der er fremstillet af rå mælk, der ikke opfylder kravene, må kun markedsføres på hjemmemarkedet eller anvendes til videreforarbejdning på andre lignende virksomheder eller virksomheder, der er opført i kapitel I, og skal være forsynet med et andet identifikationsmærke end det, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004.

    3.   Kun mejeriprodukter fremstillet på mælkeforarbejdningsvirksomheder, der opfylder kravene, og som er opført i kapitel II i bilaget til denne beslutning, og som er i overensstemmelse med stk. 1 og opfylder kravene i bilag III, afsnit IX, til forordning (EF) nr. 853/2004, kan markedsføres som produkter, der opfylder kravene i nævnte forordning.

    Artikel 5

    Overholdelse af kravene og rapportering

    1.   Rumænien sikrer, at de mælkeproducerende bedrifter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, gradvis opfylder kravene i bilag III, afsnit IX, kapitel I, del II og III, til forordning (EF) nr. 853/2004.

    2.   Rumænien forelægger Kommissionen årlige rapporter om de opnåede fremskridt i forbindelse med opgradering af de mælkeproducerende bedrifter og af mælkeindsamlingssystemet.

    Artikel 6

    Der kan kun ydes støtte til mælk og mælkeprodukter, der produceres efter bestemmelserne i artikel 3 og 4 i denne beslutning, i henhold til afsnit I, kapitel II og III, bortset fra artikel 11, samt afsnit II i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 (3), hvis de er mærket med det ovale identifikationsmærke, der er omhandlet i bilag II, afsnit I, til forordning (EF) nr. 853/2004.

    Artikel7

    Anvendelsesperiode

    Denne beslutning anvendes med forbehold af og da fra datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.

    Den anvendes indtil den 30. juni 2008.

    Artikel 8

    Adressat

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2006.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

    (2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1662/2006 (EUT L 320 af 18.11.2006, s. 1).

    (3)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordnung (EF) nr. 1913/2005 (EFT L 307, 25.11.2005, s. 2).


    BILAG

    KAPITEL I

    Liste over mælkeforarbejdningsvirksomheder, der opfylder Fællesskabets strukturelle krav, og som har tilladelse til at modtage og forarbejde mælk, der opfylder kravene, uden adskillelse fra mælk, der ikke gør det

    1

    AR 473

    SC Octavian Impex SRL

    Dezna, County of Arad, 317110

    2

    BT 17

    SC Spicul 2 SRL

    Dorohoi, County of Botosani, 715200

    3

    BT 176

    SC Lacto Solomonescu SRL

    Miron Costin, County of Botosani, 717466

    4

    BR 24

    S.C. Lacta Prod SRL

    Braila, County of Braila, 810224

    5

    CJ 7879

    SC Comlact SRL

    Corusu, County of Cluj, 407056

    6

    DB 59

    SC Industrializarea Laptelui SA

    Targoviste, County of Dambovita, 130062

    7

    NT 241

    SC Pro Com Pascal SRL

    Pastraveni, County of Neamt, 617300

    8

    NT 556

    SC Stefanos SRL

    Trifesti, County of Neamt, 617475

    9

    SB 237

    SC Carpalat SRL

    Mandra, County of Sibiu, 557124

    10

    SB 298

    SC Gefa Impex SRL

    Talmaciu, County of Sibiu, 555700

    11

    L 56

    SC Camy Lact SRL

    Panaci-Vatra Dornei, County of Suceava, 727405

    12

    VN 25

    SC Vitaprod SRL

    Dumitresti, County of Vrancea, 727110

    13

    BC 4826

    S.C. Marlact SRL

    Buhoci, County of Bacau, 607085

    14

    BH 4646

    SC Abacus Trade SRL

    Toboliu, County of Bihor, 417273

    15

    BH 2980

    SC Cîmpaneii Prest SRL

    Mierlău, County of Bihor, 417277

    16

    BT 342

    SC Indagrovet SRL

    Coțușca, County of Botosani, 717090

    17

    BT 240

    SC Geny Com SRL

    Vf. Câmpului, County of Botosani, 717450

    18

    BT 205

    SC Cicos SRL

    George Enescu, County of Botosani, 717170

    19

    BR 215

    S.C. Android Trading SRL

    Maxineni, County of Braila, 817090

    20

    BZ 0627

    SC Ianis Cos Lact SRL

    C.A. Rosetti, County of Buzau, 127120

    21

    BZ 0298

    SC Camen Tas SRL

    Smeeni, County of Buzau, 127595

    22

    CJ 4185

    SC Bonas Import Export SRL

    Dezmir, County of Cluj, 407039

    23

    CV 56

    SC Milk COM SRL

    Saramas, County of Covasna, 527012

    24

    CV 690

    SC Mark SRL

    Brates, County of Covasna, 527050

    25

    CV 234

    SC Zugo SRL

    Belin, County of Covasna, 527030

    26

    HR 383

    S.C. Lactate Harghita SA

    Cristuru Secuiesc, County of Harghita, 535400

    27

    HR 70

    S.C. Primulact SRL

    Miercurea Ciuc, County of Harghita, 530242

    28

    NT 607

    S.C. D. A Secuieni

    Secuieni, County of Neamt, 617405

    29

    OT 2836

    SC Bourella Maris SRL

    Babiciu, County of Olt, 237015

    30

    PH 6448

    SC Rusara Prodcom SRL

    Valea Calugareasca, County of Prahova, 107620

    31

    PH 212

    S.C. Vitoro SRL

    Ploiesti, County of Prahova, 100537

    32

    PH 6067

    S.C. Zoe Gab SRL

    Fulga, County of Prahova, 107260

    33

    SJ 52

    SC Sanolact

    Maeriste, County of Salaj, 457235

    34

    SV 4162

    SC Malinul SRL

    Malini, County of Suceava, 727350

    35

    SV 5355

    SC Lacto Zaharia

    Frumosu, County of Suceava, 727260

    36

    SV 6394

    SC Martin's European Food Products Comimpex SRL

    Bosanci, County of Suceava, 727045

    37

    TL 1328

    SC Izacos Lact SRL

    Topolog, County of Tulcea, 827220

    38

    VN 35

    SC Monaco SRL

    Vrâncioaia, County of Vrancea, 627445

    39

    AG 6

    SC Bradet SRL

    Bradulet, County of Arges, 117145

    40

    L 57

    SC Hochland Romania SRL

    Sovata, County of Mures, 545500

    41

    AG 4

    S.C. Dincudana SRL

    Bradu, County of Arges, 117148

    42

    BH 1705

    SC Dorlact SRL

    Beznea, County of Bihor, 417081

    43

    CS 116

    SC Fabrica de Produse Lactate

    Oravita, County of Caras Severin, 325600

    44

    NT 900

    S.C. Complex Agroalimentar SRL

    Bicaz, County of Neamt, 615100

    45

    TL 965

    SC Mineri SRL

    Mineri, County of Tulcea, 827211

    46

    CJ 41

    SC Kazal SRL

    Dej, County of Cluj, 405200

    47

    L 40

    SC Napolact SA

    Huedin, County of Cluj, 405400

    48

    SM 3876

    S.C. Schwaben Molkerei

    Carei, County of Satu Mare, 445100

    KAPITEL II

    Liste over mælkeforarbejdningsvirksomheder, der opfylder Fællesskabets strukturelle krav, og som har tilladelse til at modtage og forarbejde mælk, der opfylder kravene, adskilt fra mælk, der ikke gør det

    1

    AB 3508

    SC Unichim Romania SRL

    Unirea, County of Alba, 517785

    2

    L 81

    SC Raraul SA

    Campulung Moldovenesc, County of Suceava, 725100

    3

    AG 5

    S.C. Lactag SA Fabrica Costesti

    Costesti, County of Arges, 115200

    4

    BC 6100

    SC Depcoinf MBD SRL

    Targu Trotus, County of Bacau, 607630

    5

    BT 60

    SC Five Continents Group SRL

    Rachiti, County of Botosani, 717310

    6

    BR 65

    S.C. Brailact SRL

    Braila, County of Braila, 810224

    7

    L 35

    S.C.Danone PDPA Romania SRL

    Bucuresti, 032451

    8

    CT 30

    SC Niculescu Prod SRL

    Cumpana, County of Constanta, 907105

    9

    CT 15

    SC Nic Costi Trade SRL

    Dorobantu, County Constanta, 907211

    10

    L 9

    SC Covalact SA

    Sfantu Gheorghe, County of Covasna, 520076

    11

    L 22

    SC Dorna Lactate SA

    Dorna Candrenilor — Floreni, County of Suceava, 727190

    12

    L 53

    S.C. Friesland România SA

    Carei, County of Satu Mare, 445100

    13

    TR 78

    SC Interagro SRL

    Zimnicea, County of Teleorman, 145400

    14

    VS 2196

    SC Ilvas SA

    Vaslui, County of Vaslui, 730040

    15

    SV 001

    SC La Dorna Agri SA

    Dorna Candreni, County of Suceava, 727190

    16

    SV 6352

    SC La Dorna Chesse SA

    Dorna Arini, County of Suceava, 727200

    17

    BH 5206

    SC Prolacta SRL

    Copacel, County of Bihor, 417205

    18

    BZ 0098

    SC Meridian Agroind

    Ramnicu Sarat, County of Buzau, 125300

    19

    CT 299

    SC Nascu SRL

    Indepenta, County of Constanta, 907145

    20

    CT 294

    SC Suflaria Import Export SRL

    Cheia, County of Constanta, 907277

    21

    MM 4758

    SC Milk-Humana SRL

    Baia Mare, County of Maramures, 430306

    22

    MM 521

    SC Oblaza SRL

    Birsana, County of Maramures, 437035

    23

    MM 725

    SC Avi Seb Impex SRL

    Tirgu Lapus, County of Maramures, 435600

    24

    TL 855

    SC Deltalact SA

    Tulcea, County of Tulcea, 820009


    Top