This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31999R2316
Commission Regulation (EC) No 2316/1999 of 22 October 1999 laying down detailed rules for the application of Council Regulation (EC) No 1251/1999 establishing a support system for producers of certain arable crops
Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder
Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder
EFT L 280 af 30/10/1999, p. 43–65
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2004; ophævet ved 32004R1973
Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder
EF-Tidende nr. L 280 af 30/10/1999 s. 0043 - 0065
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(1), særlig artikel 9, og ud fra følgende betragtninger: (1) Forordning (EF) nr. 1251/1999 har afløst den støtteordning for producenter af visse markafgrøder, der blev fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92(2) senest ændret ved forordning (EF) nr. 1624/98(3); som følge af ændringer i forbindelse med den nye ordning og på grundlag af erfaringen bør gennemførelsesbestemmelserne til arealstøtteordningen harmoniseres og i visse tilfælde forenkles; af klarhedshensyn bør bestemmelserne i de særlige forordninger, som tidligere gjaldt for ordningens forskellige aspekter, omarbejdes og samles i én enkelt retsakt; det drejer sig om følgende forordninger: forordning (EØF) nr. 2467/92(4), ændret ved forordning (EØF) nr. 3738/92(5), (EØF) nr. 2836/93(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1503/97(7), (EF) nr. 762/94(8), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1981/98(9), (EF) nr. 1098/94(10), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1945/1999(11), (EF) nr. 1237/95(12), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2017/97(13), (EF) nr. 658/96(14), senest ændret ved forordning (EF) nr. 610/1999(15), og (EF) nr. 1577/98(16); (2) den arealstøtte, der omhandles i forordning (EF) nr. 1251/1999, bør begrænses til en række nærmere bestemte arealer; der bør kun kunne indgives én enkelt arealstøtteansøgning for et areal i samme produktionsår; der bør ikke ydes arealstøtte for et areal, der er omfattet af en ansøgning om arealstøtte under en anden fælles markedsordning i samme produktionsår; der bør dog kunne ydes arealstøtte for afgrøder, hvortil der tildeles støtte under et program, som henhører under EF's struktur- eller miljøpolitik; (3) i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1251/1999 er det fastlagt, hvilke arealer der er støtteberettigede; i artiklen er der dog fastsat en række undtagelser, der skal administreres af medlemsstaterne, og som ikke må svække effektiviteten af de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1251/1999; for at dette kan undgås, bør der fastsættes passende foranstaltninger, så det samlede støtteberettigede areal forbliver af samme størrelse, eller en væsentlig udvidelse heraf hindres; visse flerårige afgrøder bør derfor betragtes, som om de indgår i omdriften; områder, der er omfattet af omstruktureringsprogrammer, bør også kunne komme i betragtning med henblik på arealstøtte; det bør defineres, hvad der forstås ved begreberne omstrukturering, væsentlig udvidelse af landbrugsarealet og forpligtelse til udskiftning af støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arealer; (4) det bør undgås, at arealer tilsås med det ene formål at opnå arealstøtte; der bør specificeres visse betingelser for såning og pasning af afgrøder navnlig for så vidt angår oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø og hård hvede; for at tage hensyn til de forskellige dyrkningsmetoder i EF, bør de lokale normer respekteres; (5) for at EF's politik for kvalitetsforbedring kan blive videreført, bør retten til at modtage støtte for raps- og rybsfrø begrænses til ansøgere, som har anvendt frø af bestemte sorter og kvaliteter; for at opnå sammenhæng og af forenklings- og forvaltningshensyn bør de støtteberettigede sorter bestemmes på grundlag af den fælles sortsliste over landbrugsplantearter; der er fastlagt ved Rådets direktiv 70/457/EØF(17), senest ændret ved direktiv 98/96/EF(18); af hensyn til klarheden og kontinuiteten bør henvisningen til de under den tidligere ordning støtteberettigede sorter dog opretholdes for produktionsåret 2000/1; EF's glukosinolat- og erucasyrestandarder for raps- og rybsfrø bør præciseres, og det bør fastsættes, hvilke test der anvendes til at måle frøprøvers indhold af glukosinolat og erucasyre; ordningen for sammensatte sorter af raps og rybs og visse andre frøkategorier bør præciseres; det er nødvendigt at fastsætte, hvilke sorter af solsikkefrø der betragtes som solsikkefrø til direkte konsum; (6) medlemsstater, hvor majs ikke er en traditionel afgrøde, kan fastsætte et basisareal for græsensilage; det bør defineres, hvad der forstås ved græsensilage; (7) det bør fastlægges, hvilke standarder der gælder for sødlupin, og hvilke test der skal anvendes til at afgøre, hvorvidt frøene i en lupinprøve er søde; (8) i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1251/1999 udbetales der et supplement til arealstøtten til producenter af hård hvede i de traditionelle produktionsregioner for et maksimalt garantiareal for hver medlemsstat; dette maksimumsareal kan fordeles på produktionsregioner; for at undgå opsplitning af produktionsregionerne og for at overholde princippet om forholdsmæssighed ved anvendelsen af eventuelle sanktioner i forbindelse med overskridelser bør der fastlægges en de minimis-regel for disse regioners størrelse; nogle medlemsstater har fået tildelt arealer, der er berettiget til særlig støtte for hård hvede i ikke-traditionelle områder; det bør derfor fastsættes, hvilke regioner i medlemsstaterne det drejer sig om; der skal i henhold til forordning (EF) nr. 1251/1999 anvendes certificeret sædekorn af hård hvede; der bør træffes særlige foranstaltninger for at sikre denne anvendelse; der bør fastsættes en minimumsmængde og en overgangsperiode for at nå op på denne mængde, således at det undgås, at der opstår forsyningsvanskeligheder og forstyrrelser på markedet for certificeret sædekorn; af hensyn til landbrugets forskelligartethed medlemsstaterne imellem og regionerne imellem i de enkelte medlemsstater bør det overlades til de berørte medlemsstater at fastsætte denne mængde og fastlægge eventuelle overgangsforanstaltninger; (9) i henhold til forordning (EF) nr. 1251/1999 skal arealstøtteordningen anvendes i forbindelse med et system med regionale basisarealer; for at sikre den nødvendige gennemskuelighed og en harmonisk forvaltning af de nævnte arealer bør det for hver medlemsstat fastsættes, hvor mange hektar der er berettigede til arealstøtte, og hvorledes de er fordelt; (10) i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1251/1999 kan der i regionaliseringsplanerne skelnes mellem vandede og ikke-vandede arealer; det bør defineres, hvad der forstås ved vanding; et særskilt basisareal for majs kan også fastlægges; i nogle medlemsstater kan dette areal især vedrøre majs til ensilering; ifølge sagens natur udtrykkes udbyttet af majs til ensilering ikke i tons pr. ha; det udbytte, der finder anvendelse i dette tilfælde, bør derfor fastlægges nærmere; medlemsstaterne bør have mulighed for at definere udbyttet for majs til ensilering i forhold til udbyttet af sammenlignelige markafgrøder i den pågældende region; (11) de arealer der skal tages i betragtning ved vurderingen af, med hvor stor en procentdel basisarealet eventuelt er overskredet, samt de nærmere regler for fastlæggelsen af nævnte procentdel bør præciseres; når der fastlægges et særskilt basisareal for majs, vandede arealer eller græsensilage, bør der fastsættes særlige regler for, hvilke arealer der skal tages i betragtning ved beregningen af den eventuelle overskridelse af det pågældende basisareal; reglerne for fastsættelsen af den eventuelle overskridelse af basisarealet bør sikre, at basisarealet altid overholdes; det bør også fastsættes, hvordan den procentuelle overskridelse af de maksimale garantiarealer for hård hvede skal beregnes; (12) for at undgå, at komplicerede regionaliseringsplaner medfører faktiske udbytter, der overstiger referenceudbytterne mærkbart, skal arealstøtten ifølge forordning (EØF) nr. 1251/1999 justeres det følgende produktionsår i forhold til overskridelsen af det gennemsnitsudbytte, der følger af regionaliseringsplanerne; oplysningerne til beregning af den eventuelle overskridelse af referenceudbytterne bør foreligge i tide; den procedure, der skal følges ved beregning af overskridelserne, samt de referenceudbytter, der følger af de regionaliseringsplaner, som udarbejdes efter kriterierne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1251/1999, bør fastlægges; (13) for at opnå den arealstøtte, som omhandles i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1251/1999, er producenten forpligtet til at udtage en del af arealet på sin bedrift af produktionen; for at sikre, at jordudtagningen bidrager til en bedre markedsligevægt, bør der fastsættes gennemførelsesbestemmelser, der kan gøre udtagningen tilstrækkelig effektiv og opretholde sammenhængen med hele den ordning, der er fastlagt ved forordning (EF) nr. 1251/1999; uden at andre arealer end dem, der er nævnt i forordningens artikel 7, udelukkes definitivt, bør det fastsættes, at de arealer, der tages i betragtning i forbindelse med jordudtagningen, svarer til dem, der er blevet taget i betragtning ved beregningen af det regionale basisareal; kan det endvidere bidrage til ordningens effektivitet, at der udtages sammenhængende mindstearealer; der bør ligeledes fastsættes bestemmelser om miljøbeskyttelse, pleje og anvendelse af de udtagne arealer; ifølge forordning (EF) nr. 1251/1999 er producenter, hvis ansøgninger ikke overstiger en produktion svarende til 92 tons korn, fritaget for udtagningsforpligtelsen; metoden til at beregne produktionsgrænsen på 92 tons korn bør fastlægges nærmere; af hensyn til klarheden bør der fastsættes bestemmelser for de tilfælde, hvor udtagningsforpligtelsen ikke overholdes; (14) den mindsteperiode, i hvilken arealerne skal forblive ude af produktion, bør dække en periode, der svarer til vækstperioden for de markafgrøder, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1251/1999; for at tage hensyn til visse særlige forhold bør der dog åbnes mulighed for at anvende de udtagne arealer inden udløbet af mindsteperioden for jordudtagning; (15) der bør indføres en ordning, der garanterer en mindstebetaling til de landbrugere, der forpligter sig til at udtage bestemte arealer for en periode, der ikke overstiger fem produktionsår; det bør fastsættes, hvilke justeringer og sanktioner der gælder i forbindelse med ordningen; (16) Rådets forordning (EØF) nr. 3653/90 af 11. december 1990 om overgangsbestemmelser for den fælles markedsordning for korn og ris i Portugal(19), ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1664/95(20), indeholder bestemmelser om direkte hektarstøtte i Portugal for bestemte kornarter i en overgangsperiode; ifølge artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999 kan denne støtte kun tages i betragtning ved beregningen af godtgørelsen for jordudtagningsforpligtelsen; (17) i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1251/1999 skal producenter af korn, olie- og proteinafgrøder have sået senest den 31. maj; i visse tilfælde kan såningen udsættes til efter den 31. maj på grund af vejrforholdene; fristen for såning og indsendelse af ansøgninger bør udskydes for bestemte afgrøder og i bestemte områder; de forlængede såfrister må dog ikke gøre støtteordningen mindre effektiv eller svække den kontrolordning, der er indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92(21), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1036/1999(22); (18) for at sikre de virksomheder, som forarbejder sukkermajs, en regelmæssig forsyning produktionsåret igennem, bør producenterne kunne foretage såningen over en længere periode; den endelige sådato for sukkermajs bør derfor fastsættes til den 15. juni; (19) ifølge artikel 10, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1251/1999 kan medlemsstaterne, hvis der er fare for, at det nationale referenceareal overskrides i væsentlig grad, begrænse det areal, for hvilket individuelle producenter kan ansøge om den særlige arealstøtte for oliefrø; denne begrænsning bør fastsættes efter objektive kriterier og udtrykkes som en procentdel af producenternes støtteberettigede areal; begrænsningen kan differentieres afhængigt af de regionale basisarealer; producenterne. bør underrettes om en sådan begrænsning inden en bestemt dato, og inden såningen af oliefrø påbegyndes; hvis en producent ansøger om særlig arealstøtte for oliefrø for et areal, der overstiger den fastsatte begrænsning, bør det overskydende areal ikke tages i betragtning; det kan derfor blive nødvendigt at reducere det areal, for hvilket producenten kan modtage arealstøtte i forbindelse med jordudtagning; (20) for at arealstøtten kan blive udbetalt korrekt for et produktionsår, er det nødvendigt, at der udarbejdes statistikker over anvendelsen af arealstøtteordningen for et givet produktionsår; for at der kan udarbejdes EF-budgetoverslag, skal der foreligge foreløbige tal senest den 15. september i det igangværende produktionsår; der bør også fastsættes en dato for meddelelse af den eventuelle definitive overskridelse; der bør i tide foreligge oplysninger om de tal, der er lagt til grund for beregningerne af de eventuelle overskridelser af basisarealerne og de maksimale garantiarealer for hård hvede og deres eventuelle fordeling på delbasisarealer eller regioner; (21) ordningen i forordning (EF) nr. 1251/1999 anvendes fra produktionsåret 2000/1; for at producenterne kan foretage udsåning og eventuel udtagning og indgive deres ansøgning om arealstøtte for det nævnte produktionsår på grundlag af gennemførelsesbestemmelserne til den nye ordning, bør nærværende forordning træde i kraft på tidspunktet for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende; (22) Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: KAPITEL I Berettigelse til arealstøtte AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 1 1. Arealstøtten efter forordning (EF) nr. 1251/1999 tildeles på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning. 2. Der må kun indsendes én enkelt ansøgning om arealstøtte for en mark for det samme produktionsår. 3. Der ydes ikke arealstøtte for en mark, som i samme produktionsår er omfattet af en ansøgning om hektarstøtte, der er indsendt under en ordning, der finansieres i henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999(23), og som gælder andre markafgrøder end dem, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1251/1999. Artikel 2 1. Ved anvendelsen af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1251/1999 gælder definitionerne af græsarealer uden for omdrift, flerårige kulturer, flerårige markafgrøder og omstruktureringsprogram i nærværende forordnings bilag I. 2. Arealer, der har været omfattet af en af de støtteordninger, som er fastsat i afsnit 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91(24) eller Rådets forordning (EØF) nr. 3766/91(25) eller når det gælder Finland og Sverige, har været udtaget i medfør af en national jordudtagningsordning, betragtes som berettigede til arealstøtte. 3. De arealer, der erklæres for nye støtteberettigede arealer af medlemsstaterne i forbindelse med et omstruktureringsprogram, må højst være 5 % større end de arealer, der erklæres for nye ikke-støtteberettigede arealer i forbindelse med samme program. Ved vurderingen af forøgelsen af arealerne lades følgende dog ude af betragtning: a) i de nye tyske delstater: 2500 ha, der var omfattet af omstrukturering af landbrugsjord i perioden 1. januar til 30. juni 1992, og som anvendtes til dyrkning af markafgrøder til 1993-høsten b) resten af de arealer, der er omfattet af de planer for rydning af vinmarker for produktionsåret 1991/92, der blev godkendt inden den 31. december 1991 i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1442/88(26) og Rådets forordning (EØF) nr. 2239/86(27), og som er blevet gennemført inden udløbet af de frister, der er fastsat ved samme forordninger. 4. Medlemsstaterne må i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999 hverken midlertidigt eller varigt forøge deres samlede støtteberettigede areal med mere end 0,1 % af det samlede basisareal. Medlemsstaterne sender hvert år Kommissionen en liste over de tilladelser, de har givet i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999, med angivelse af antal bedrifter, tilsvarende arealer og begrundelse. I særlige tilfælde, der skal være behørigt begrundet, kan det i første afsnit omhandlede maksimum tages op til revision efter proceduren i artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92(28). 5. De tilfælde, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999, er tilfælde, hvor producenten kan give relevante og objektive grunde til, at ikke-støtteberettigede arealer skal udskiftes med støtteberettigede arealer på bedriften, og medlemsstaten har kontrolleret, at der ikke er noget andet til hinder for udskiftningen, især miljørisici. Udskiftningen må under ingen omstændigheder forøge det samlede støtteberettigede areal på bedriften. Medlemsstaterne fastsætter en ordning med forudgående meddelelse om og godkendelse af sådanne udskiftninger. Medlemsstaterne forelægger senest den 31. maj hvert år Kommissionen en plan med en liste over de kriterier, på grundlag af hvilke udskiftningerne er blevet godkendt, samt bevis for, at det samlede støtteberettigede areal ikke er blevet øget som følge af udskiftningerne. Artikel 3 1. Arealstøtten for markafgrøder udbetales kun for arealer: a) der ligger i regioner, som medlemsstaten har erklæret klimatisk og landbrugsmæssigt velegnet til dyrkning af markafgrøder. Medlemsstaterne kan bestemme, at en region ikke er egnet til dyrkning af bestemte markafgrøder b) der er helt tilsået efter de lokale normer. Hvis korn udsås i blanding med olie- eller proteinafgrøder, eller hvis olieafgrøder udsås i blanding med proteinafgrøder, betales det laveste beløb som arealstøtte c) hvor afgrøden passes i hvert fald indtil blomstringens/skridningens begyndelse under normale vækstvilkår. Oliefrø, proteinafgrøder, oliehør og hård hvede skal desuden passes efter de lokale normer i hvert fald indtil den 30. juni inden det pågældende produktionsår, medmindre de er blevet høstet ved fuld modenhed inden nævnte dato. Proteinafgrøder må først høstes, når de er grønmodne d) hvis det samlede areal, som er anført i ansøgningen, udgør mindst 0,3 ha, og hver mark mindst er af den minimumsstørrelse, som medlemsstaten har fastsat for den pågældende region. 2. Hvis en producents støtteberettigede arealer ligger i flere produktionsregioner, er det beliggenheden, der er afgørende for, hvilket beløb der skal udbetales for de enkelte arealer, som indgår i ansøgningen. 3. De medlemsstater, der anvender en særskilt ordning for majs i en region, hvor majs især er beregnet til ensilering, kan for alle majsarealer i den pågældende region anvende det udbytte, der gælder for foderkorn i regionen. AFDELING 2 Særlige bestemmelser for visse markafgrøder Artikel 4 1. Inden der udbetales støtte, iværksætter medlemsstaterne en kvalitetspolitik for raps- og rybsfrø ved at begrænse retten til arealstøtte til de arealer, som er tilsået med certificeret frø af dobbeltlave raps- og rybssorter, der er anmeldt og optaget som sådanne i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, der er fastlagt ved direktiv 70/457/EØF. Ved dobbeltlave sorter forstås sorter, der giver frø med et glukosinolatindhold på højst 25 μmol/g ved et vandindhold på 9 %, bestemt i overensstemmelse med EN ISO 9167-1:1995-metoden, og et erucasyreindhold på højst 2 % af det samlede fedtsyreindhold, bestemt i overensstemmelse med EN ISO 5508:1995-metoden. 2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne udvide retten til arealstøtte for arealer tilsået med raps eller rybs til at omfatte en eller flere af følgende frøkategorier: a) certificeret frø af dobbeltlave sammensatte sorter, hvis bestanddele er anmeldt og optaget eventuelt med angivelsen dobbeltlav i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter b) frø, som er fremkommet ved høst på den samme bedrift efter såning af certificeret frø af en af de dobbeltlave sorter, som ifølge analyseresultaterne af en repræsentativ prøve udtaget af en repræsentant for de nationale myndigheder har et glukosinolatindhold på højst 18,0 μmol/g frø ved et vandindhold på 9 % c) frø af sorter, som før såningen er registreret med henblik på inspektion og kontrol med det formål at producere en afgrøde, der er beregnet til anvendelse som forædlingsmateriale, præbasisfrø, basisfrø eller certificeret frø til udsæd eller til forsknings- og forsøgsformål med henblik på afgørelse af, om frøet kan optages som dobbeltlav sort på medlemsstatens nationale sortsliste og siden hen på den fælles sortsliste d) certificeret frø af sorterne "Bienvenu" og "Jet Neuf", for hvilke der før såning er indgået en dyrkningskontrakt mellem producent og køber, som er blevet specielt godkendt hertil af medlemsstatens myndighed, med henblik på at producere frø, der anvendes til fremstilling af olie beregnet til særlige ernæringsformål e) frø af sorter med et erucasyreindhold på over 40 % af det samlede fedtsyreindhold, for hvilke der før såning er indgået en dyrkningskontrakt med en godkendt første køber, og som er bestemt til produktion af en afgrøde, der enten skal anvendes til et bestemt nonfoodformål eller til udsæd med henblik på produktion af en sådan afgrøde. 3. Hvis en medlemsstat betragter de i stk. 2, litra b), omhandlede frø som støtteberettigede, tager den alle nødvendige skridt til at sikre, at det kan fastslås, at frøet opfylder de gældende krav inden såning. Glukosinolatindholdet kan bestemmes efter EN ISO 9167-1: 1995(x)-metoden eller efter EN ISO 9167-2:1997-metoden. EN ISO 9167-1: 1995-metoden er den eneste metode, der kan anvendes til at bilægge uenighed om glukosinolatindholdet. 4. Arealer, der er tilsået med certificerede frø af de sorter og sammensatte sorter, som er nævnt i bilag II til forordning (EF) nr. 658/96, er også arealstøtteberettigede for produktionsåret 2000/1. 5. De sorter solsikkefrø, der i forbindelse med artikel 10, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1251/1999 betragtes som solsikkefrø til direkte konsum, er anført i bilag II. Artikel 5 Ved sødlupiner forstås de sorter af lupin, der giver frø, som ikke indeholder over 5 % bitre frø. Indholdet af bitre frø beregnes ved hjælp af den test, der er anført i bilag III. Artikel 6 1. Ved anvendelsen af artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/1999 modtager producenterne af hård hvede i de områder, der er nævnt i bilag II til nævnte forordning, maksimalt supplementet til arealstøtten for det antal hektar, som er omfattet af det maksimale garantiareal, der er anført i bilag III til nævnte forordning. Med henblik på bilag II til forordning (EF) nr. 1251/1999 omfatter det østrigske Pannonien de områder, der er nævnt i bilag IV til nærværende forordning. 2. Ved fordeling af det maksimale garantiareal på de produktionsområder og produktionsregioner, der er nævnt i artikel 5, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1251/1999 gælder følgende bestemmelser: a) De berørte medlemsstater kan, hvis en produktionsregions areal er på under 500 ha, lægge denne sammen med en tilgrænsende produktionsregion. b) Italien kan tage hensyn til arealer, hvor der traditionelt dyrkes hård hvede, og som var omfattet af den femårige jordudtagning i perioden 1993-1997. c) De berørte medlemsstater underretter senest I5. september i produktionsåret forud for det år, for hvilket der ansøges om arealstøtte, producenterne og Kommissionen om fordelingen af det maksimale garantiareal. 3. Den særlige støtte, der er nævnt i artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999, ydes i de områder, der er nævnt i bilag V til nærværende forordning, maksimalt for det antal hektar, der er anført i bilag IV til forordning (EF) nr. 1251/1999 for alle marker, hvor der dyrkes hård hvede, og som er berettiget til den arealstøtte for markafgrøder, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1251/1999. 4. Med henblik på ydelse af den støtte for hård hvede, der er nævnt i stk. 1 og 3, skal den ansøgning om arealstøtte, der er omhandlet i artikel 4 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92(29), indeholde alle nødvendige oplysninger til identificering af de marker, der er tilsået med hård hvede, og desuden være ledsaget af bevis for, at der er anvendt certificeret sædekorn. Ansøgningen om støtte for hård hvede er betinget af: a) at der indgives en ansøgning om arealstøtte for et tilsvarende antal hektar med hård hvede b) at der anvendes certificeret sædekorn i overensstemmelse med Rådets direktiv 66/402/EØF(30). 5. Medlemsstaterne fastsætter den minimumsmængde certificeret sædekorn, der skal anvendes i henhold til almindelig dyrkningspraksis i den pågældende medlemsstat. Denne mængde kan nås i løbet af den overgangsperiode på højst tre år, som begyndte den 1. juli 1998, i overensstemmelse med de særlige foranstaltninger, som medlemsstaterne meddelte Kommissionen senest den 30. juni 1998. 6. Supplementet og den særlige støtte for hård hvede udbetales samtidigt med arealstøtten. Artikel 7 1. Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999 forstås ved græsensilage dyrkning af et areal, der hovedsagelig er tilsået med græsser, og som høstes mindst en gang om året i våd stand med henblik på konservering i lukket miljø ved anaerob fermentering af produktet. 2. Denne forordnings bestemmelser gælder for græsensilage undtagen den blomstringsbetingelse, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c). 3. Producenterne i de medlemsstater, der har fastsat et særlig areal for græsensilage, jf. bilag VI, er berettigede til arealstøtte for græsensilage. KAPITEL II Basisarealer og referenceudbytter AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 8 De basisarealer, der er nævnt i artikel 2 og 3 i forordning (EF) nr. 1251/1999, fastsættes som angivet i bilag VI til nærværende forordning. Artikel 9 1. Er der i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999 fastsat forskellige udbytter i regionaliseringsplanen for vandede og ikke-vandede arealer, fastsætter medlemsstaterne regler, så det kan bestemmes, om et areal er vandet i løbet af et produktionsår. Reglerne skal omfatte: a) en liste over de markafgrøder, for hvilke der kan udbetales arealstøtte beregnet på grundlag af satsen for vandet udbytte b) en beskrivelse af det vandingsudstyr, som landbrugeren skal råde over; dette skal stå i forhold til de arealer, der skal vandes, og gøre det muligt at tilføre de vandmængder, der er nødvendige for at sikre planternes normale udvikling i hele vækstperioden. c) en angivelse af vandingsperioden. 2. Stk. 1 anvendes ikke, hvis vanding er et historisk kendetegn ved markerne, der gør det muligt at skelne dem fra andre og registrere dem, som f.eks. produktionsregionerne "Regadio" i Spanien. AFDELING 2 Overskridelse af arealerne Artikel 10 1. Med henblik på konstatering af en eventuel overskridelse af det regionale basisareal, jf. artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999, tager medlemsstatens myndigheder hensyn til det regionale basisareal, der er fastsat i bilag VI, og til summen af de arealer, for hvilke der er ansøgt om arealstøtte for de enkelte afgrøder, herunder den dermed forbundne obligatoriske jordudtagning. Frivillig jordudtagning henregnes til andre arealer end vandede arealer, andre arealer end majsarealer og/eller andre arealer end græsensilagearealer. 2. Når summen af de arealer, for hvilke der er indgivet støtteansøgninger, skal fastslås, tages der ikke hensyn til de ansøgninger eller den del af ansøgningerne, der ved den administrative kontrol viser sig at være klart uberettigede. Ansøgningerne medregnes i givet fald med det areal, der reelt er konstateret i forbindelse med kontrollen på stedet i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 3887/92. 3. Summen af arealer, for hvilke der er ansøgt om støtte, justeret i henhold til stk. 2, forhøjes med de arealer, som er tilsået med markafgrøder som defineret i forordning (EF) nr. 1251/1999, og som er brugt som begrundelse for en ansøgning om støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999(31). 4. Overskridelsesprocenten fastlægges efter skemaet i bilag VII. Artikel 11 1. Med henblik på konstatering af en eventuel overskridelse af det maksimale garantiareal for hård hvede, der er berettiget til supplement til arealstøtten, tager medlemsstatens myndigheder hensyn til det maksimale garantiareal, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) m. 1251/1999 eventuelt fordelt på regioner, og til summen af de arealer, for hvilke der er ansøgt om supplement til arealstøtten for hård hvede, justeret i henhold til nærværende forordnings artikel 10, stk. 2, og eventuelt reduceret som følge af anvendelsen af artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999. 2. Stk. 1 gælder med henblik på konstatering af en eventuel overskridelse af det maksimale garantiareal, der er berettiget til den særlige støtte for hård hvede, jf. bilag IV til forordning (EF) nr. 1251/1999. Artikel 12 1. Konstateres der en overskridelse af de arealer, der er nævnt i artikel 10 og 11, beregner medlemsstaten senest den 31. oktober i det igangværende produktionsår den definitive overskridelsesprocent med to decimaler. 2. Den definitive procentsats anvendes til beregning af, hvor meget det støtteberettigede areal skal reduceres forholdsmæssigt med henblik på: a) arealstøtten, jf. artikel 2, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1251/1999 b) supplementet og den særlige støtte for hård hvede, jf. artikel 2, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1251/1999. Artikel 13 Ved anvendelsen af artikel 2, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1251/1999 bestemmer og meddeler medlemsstaterne senest den 15. september i det produktionsår, for hvilket der ansøges om arealstøtte, Kommissionen følgende: a) det nationale basisareal, som skal underopdeles b) de kriterier, på grundlag af hvilke medlemsstaten har fastlagt delbasisarealerne c) delbasisarealerne (antal, navn og areal) d) de nærmere regler for koncentration af foranstaltninger i tilfælde af overskridelse. AFDELING 3 Overskridelse af referenceudbyttet Artikel 14 Ved anvendelse af artikel 3, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 1251/1999 er de oversigter over alle støtteansøgninger og dertil svarende udbytter dem, som medlemsstaterne meddeler i henhold til nærværende forordnings artikel 26. I den forbindelse er referenceudbytterne dem, der er fastsat i bilag VIII til nærværende forordning. Artikel 15 Ved beregning af det gennemsnitlige udbytte, der følger af støtteansøgningerne for et givet produktionsår, gælder følgende: a) Arealer medregnes efter en eventuel forholdsmæssig nedsættelse, jf. artikel 2, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1251/1999. b) Arealer med oliefrø, hvortil der ydes støtte på grundlag af det historiske regionale udbytte for olieafgrøder for produktionsårene 2000/1 og 2001/2, medregnes på grundlag af regionens gennemsnitlige kornudbytte. c) Arealerne med markafgrøder, der er anmeldt som foderarealer under præmieordningen for kvæg og får, medregnes på grundlag af regionens gennemsnitlige ikke-vandede kornudbytte. Artikel 16 Kommissionen foretager efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92 inden den 31. maj hvert år en sammenlignende undersøgelse af de oplysninger, der er nævnt i artikel 14 og 15, og fastsætter de fornødne korrektionskoefficienter. Artikel 17 De koefficienter, der er nævnt i artikel 16, anvendes på al arealstøtte i den pågældende medlemsstat eller region med basisareal, med undtagelse af supplementet til arealstøtten og den særlige støtte for hård hvede. KAPITEL III Jordudtagning Artikel 18 Ved "jordudtagning" forstås den omstændighed, at et areal, der det foregående år opfyldte et af nedennævnte kriterier, tages ud af produktion: a) Arealet blev dyrket med henblik på høst. b) Arealet var taget ud af produktion i medfør af forordning (EØF) nr. 1765/92 eller forordning (EF) nr. 1251/1999. c) Arealet blev ikke anvendt til produktion af markafgrøder, og var heller ikke tilplantet med skov i henhold til henholdsvis Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92(32) eller Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92(33) eller i henhold til artikel 22, 23, 24 og 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999(34). Artikel 19 1. Et areal, der udtages af produktionen i henhold til dette kapitel, skal være et sammenhængende jordstykke på mindst 0,3 ha med en bredde på mindst 20 m. Medlemsstaterne kan tage følgende i betragtning: a) mindre arealer, hvis der er tale om hele marker med varige afgrænsninger som f.eks. mure, hegn og vandløb b) hele marker med en bredde på under 20 m, hvis de ligger i regioner, hvor marker traditionelt opdeles således c) marker med en bredde på mindst 10 m, der ligger langs permanente vandløb eller søer, hvis de underkastes særlig kontrol, navnlig med henblik på at beskytte miljøet. 2. De udtagne arealer skal forblive ude af produktion i en periode, der senest begynder den 15. januar og tidligst slutter den 31. august. Medlemsstaterne fastsætter dog de betingelser, hvorunder producenterne kan bemyndiges til fra den 15. juli at foretage såning med henblik på høst det følgende år, samt betingelserne for, at der kan tillades græsning fra den 15. juli i de medlemsstater, hvor græsningsskifte er en tradition. 3. De udtagne arealer må ikke anvendes til nogen anden form for landbrugsproduktion end den i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999 fastsatte eller gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. 4. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de udtagne arealers særlige beskaffenhed, til pleje af dem og beskyttelse af miljøet. Sådanne foranstaltninger kan også gælde plantedækket; i så fald skal disse foranstaltninger forhindre, at plantedækket kan anvendes til produktion af frø eller på nogen måde anvendes til landbrugsformål inden den 31. august eller indtil den førstkommende 15. januar give anledning til en vegetabilsk produktion, der er bestemt til afsætning. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder ikke for arealer, der er udtaget eller tilplantet med skov i henhold til artikel 22, 23, 24 og 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999, og som henregnes under jordudtagningsforpligtelsen, hvis de er uforenelige med miljø- eller skovrejsningskravene i disse artikler. Artikel 20 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1251/1999 kan medlemsstaterne udbetale støtte for arealer, der braklægges for en flerårig periode på højst fem år. 2. Med forbehold af artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999 og enhver senere forhøjelse af det grundbeløb, som er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999, modtager de producenter, der forpligter sig til at udtage de samme marker i den i stk. 1 nævnte periode, for denne periode arealstøtte beregnet på grundlag af grundbeløbet og udbytterne i den regionaliseringsplan, der var gældende på det tidspunkt, hvor forpligtelsen blev indgået. 3. Hvis en producent i sin ansøgning om arealstøtte udtrykkeligt annullerer sin forpligtelse inden udgangen af den i stk. 1 omhandlede periode, skal han tilbagebetale et beløb svarende til 5 % af den arealstøtte, der er betalt for det foregående produktionsår for de arealer, der er unddraget forpligtelsen, multipliceret med det antal år, han ikke opfylder sin oprindelige forpligtelse. 4. En producent, der har valgt ordningen i stk. 2, kan annullere sin forpligtelse, uden at den i stk. 3 omhandlede sanktion finder anvendelse: a) hvis han beslutter at udtage eller tilplante de pågældende arealer med skov som led i en af de ordninger, der er omhandlet i artikel 22, 23, 24 og 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999 b) i særlige tilfælde, der godkendes af medlemsstaten, hvor der uafhængigt af producentens vilje indtræder en ændring af bedriftens struktur, f.eks. ved jordfordeling. 5. Hvis det areal, der udtages i forbindelse med denne artikel, i forpligtelsesperioden som følge af en ændring af bedriftens struktur når op over det procentuelle loft, medlemsstaterne havde fastsat i henhold til artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1251/1999, på det tidspunkt, hvor producenten indgik sin forpligtelse, justeres de arealer, der er omfattet af forpligtelsen, under hensyntagen til nævnte loft, Artikel 21 1. Hvis den angivne jordudtagning er mindre end det areal, der svarer til den for det pågældende produktionsår fastsatte obligatoriske udtagningsprocent, beregnes det areal, for hvilket der kan ydes arealstøtte til producenter af markafgrøder, der er omfattet af jordudtagningsforpligtelsen på grundlag af den angivne jordudtagning og i forhold til de forskellige afgrøder, herunder græsensilage; dette areal kan ikke nedsættes til et areal, som er mindre end det, der er nødvendigt for at producere 92 tons korn, jf. artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1251/1999. 2. Den i stk. 1 nævnte kornproduktion beregnes ud fra det udbytte, der anvendes til at udbetale støtten. Har medlemsstaten valgt at anvende det historiske regionale udbytte for oliefrø, multipliceres dette med 1,95. Artikel 22 I overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999 forhøjes arealstøtten for obligatorisk jordudtagning for Portugals vedkommende med de beløb, der er anført i bilag IX til nærværende forordning. Beløbene finansieres i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EØF) nr. 3653/90. Artikel 23 1. Den i forordning (EØF) nr. 3887/92 omhandlede ansøgning om arealstøtte opdeles på regioner efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 1251/1999. 2. En ansøgning om arealstøtte i en given produktionsregion skal modsvares af en jordudtagningserklæring for mindst det samme antal dyrkede hektar i samme produktionsregion. 3. Der kan indrømmes undtagelser fra stk. 2 efter objektive kriterier, som fastlægges af medlemsstaten. 4. Uanset stk. 2 kan den obligatoriske jordudtagning i forbindelse med en ansøgning om arealstøtte: a) i Spanien for en bedrift, der ligger i en såkaldt "secano"- eller "regadio" -produktionsregion, helt eller delvis foretages i "secano"-regionen b) helt eller delvis foretages i en anden produktionsregion, såfremt de arealer, der skal udtages, ligger i produktionsregioner, som ligger op til de regioner, hvor de dyrkede arealer er beliggende. 5. Ved anvendelsen af stk. 3 og 4 skal det areal, der skal udtages, justeres for at tage hensyn til forskellen mellem de udbytter, der lægges til grund for jordudtagningsstøtten for de pågældende regioner. Anvendelsen af nærværende stykke må dog ikke medføre en formindskelse af det antal hektar, der skal udtages for at overholde jordudtagningsforpligtelsen. KAPITEL IV Særlige bestemmelser Artikel 24 Uanset artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1251/1999 kan medlemsstaterne udsætte fristen for tilsåning til senest den 15. juni for de afgrøder, der er nævnt i bilag X, i områder, der skal defineres af de pågældende medlemsstater, og som ligger i de regioner, som er anført i nævnte bilag. Hvis den forlængede frist for tilsåning vedrører alle markafgrøder, kan medlemsstaterne også udsætte fristen for indsendelse af arealstøtteansøgninger for producenterne i de pågældende områder indtil senest den 15. juni eller indtil fristen for tilsåning, hvis denne udløber forinden. Artikel 25 1. Den begrænsning, der er nævnt i artikel 10, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1251/1999, fastsættes under hensyntagen til det nationale referenceareal og det samlede støtteberettigede areal med markafgrøder samt med det formål at undgå, at det dyrkede areal bliver så stort, at det medfører overdrevne nedsættelser af den afgrødespecifikke arealstøtte for oliefrø. 2. Begrænsningen og kriterierne for fastsættelse heraf meddeles Kommissionen hurtigst muligt og senest den 31. juli i det produktionsår, der går forud for det produktionsår, for hvilket der ansøges om arealstøtte. 3. For at afgøre, om en producent er berettiget til arealstøtte, undersøger myndighederne, om producentens støtteansøgning overholder begrænsningen. Arealer, som overstiger begrænsningen, og for hvilke producenten har anmodet om den afgrødespecifikke arealstøtte for oliefrø, tages ikke i betragtning. 4. Hvis udelukkelsen af et areal i henhold til stk. 3 medfører, at en producents udtagne areal kommer til at overstige den begrænsning, der er nævnt i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1251/1999, og som anvendes i den pågældende medlemsstat, reduceres det udtagne areal, som producenten har ansøgt om arealstøtte for, til den fastsatte begrænsning. 5. Arealer i producenters ansøgninger om arealstøtte, der i henhold til stk. 3 og 4 ikke kan tages i betragtning, tages heller ikke i betragtning ved anvendelsen af artikel 2, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1251/1999. KAPITEL V Afsluttende bestemmelser Artikel 26 Meddelelser 1. Medlemsstaterne tilsender efter følgende tidsplan Kommissionen de oplysninger, der er specificeret i de skemaer, der er beskrevet i bilag XI, i det standardformat, der er vist sammesteds, for de enkelte produktionsregioner, for de enkelte basisarealer og for medlemsstaten som helhed: a) senest den 15. september i det igangværende produktionsår: de tal, der er fremkommet på basis af den indtil da gennemførte kontrol b) senest den 31. oktober i det samme produktionsår: de definitive tal svarende til dem, der er anvendt ved beregningen af den definitive overskridelsesprocent, jf. artikel 12 c) senest den 15. februar i det samme produktionsår: de endelige tal svarende til de arealer, der faktisk er udbetalt støtte for, med fradrag af de arealnedsættelser, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EØF) nr. 3887/92. 2. Konstateres der en overskridelse af de arealer, der er nævnt i artikel 10 og 11, meddeler medlemsstaten snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 31. oktober i det igangværende produktionsår Kommissionen den definitive overskridelsesprocent. De data, der er lagt til grund for beregningen af overskridelsesprocenten for et basisareal, meddeles ved hjælp af skemaet i bilag VII. 3. Såfremt overskridelsen fordeles i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, og artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999, meddeler medlemsstaten Kommissionen denne fordeling senest den 31. oktober. Artikel 27 Medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning, og giver Kommissionen meddelelse om dem senest en måned efter, at de er vedtaget eller ændret. Artikel 28 Forordning (EØF) nr. 2467/92, (EØF) nr. 2836/93, (EF) nr. 762/94, (EF) nr. 1098/94, (EF) nr. 1237/95, (EF) nr. 658/96 og (EF) nr. 1577/98 ophæves med virkning fra den 1. juli 2000. Henvisninger til de ophævede forordninger læses som henvisninger til nærværende forordning. Artikel 29 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes for støtten til producenter af visse markafgrøder for produktionsåret 2000/1 og de efterfølgende produktionsår. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. oktober 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. (2) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 12. (3) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 3. (4) EFT L 246 af 27.8.1992, s. 11. (5) EFT L 380 af 24.12.1992, s. 24. (6) EFT L 260 af 19.10.1993, s. 3. (7) EFT L 202 af 30.7.1997, s. 48. (8) EFT L 90 af 7.4.1994, s. 8. (9) EFT L 256 af 19.9.1998, s. 8. (10) EFT L 121 af 12.5.1994, s. 12. (11) EFT L 241 af 11.9.1999, s. 14. (12) EFT L 121 af 1.6.1995, s. 29. (13) EFT L 284 af 16.10.1997, s. 36. (14) EFT L 91 af 12.4.1996, s. 46. (15) EFT L 75 af 20.3.1999, s. 24. (16) EFT L 206 af 23.7.1998, s. 17. (17) EFT L 225 af 12.10.1970, s. 1. (18) EFT L 25 af 1.2.1999, s. 27. (19) EFT L 362 af 27.12.1990, s. 28. (20) EFT L 158 af 8.7.1995, s. 13. (21) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. (22) EFT L 127 af 21.5.1999, s. 4. (23) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (24) EFT L 218 af 6.8.1991, s. 1. (25) EFT L 356 af 24.12.1991, s. 17. (26) EFT L 132 af 28.5.1988, s. 3. (27) EFT L 196 af 18.7.1986, s. 1. (28) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. (29) EFT L 391 af 31.12.1992, s. 36. (30) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309/66. (31) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. (32) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85. (33) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 96. (34) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. BILAG I (artikel 2, stk. 1) DEFINITIONER 1. Græsarealer uden for omdrift Arealer, der ikke indgår i omdriften, og som vedvarende (fem år og derover) anvendes til græsproduktion, uanset om arealerne er tilsåede eller naturlige. 2. Flerårige kulturer Kulturer uden for omdriften (bortset fra vedvarende græs), der beslaglægger arealerne i fem år og derover og giver gentagne høstudbytter, undtagen flerårige markafgrøder. 3. Flerårige markafgrøder >TABELPOSITION> 4. Omstruktureringsprogram En offentligt pålagt ændring af en bedrifts struktur og/eller støtteberettigede areal. BILAG II (artikel 4, stk. 5) SORTER AF SOLSIKKEFRØ, DER BETRAGTES SOM SOLSIKKEFRØ TIL DIREKTE KONSUM Agripro 3450 Agrosur Dahlgren D-131 (Toma) Dahlgren D-151 Dahlgren D-171 Dahlgren D-181 Dahlgren 954 Dahlgren D-1950 Dahlgren D-1998 Diset Hagen Seed SG 9011 Hagen Seed SG 9054 Hagen Seed SG 9211 Interstate (IS)8004 Kelisur Royal Hybrid 381 Royal Hybrid 2141 Royal Hybrid 3801 Royal Hybrid 3831 Royal Hybrid 4381 RRC 995 RRC 2211 RRC 2232 RRC 4211 SIGCO 826 SIGCO 828 SIGCO 829 SIGCO 830 SIGCO 954 SIGCO 964 SIGCO 974 SIGCO 995 Toma Triumph 660C Triumph 505C+ Triumph 520C Triumph 515C USDA Hybrid 924 BILAG III (artikel 5) TEST FOR BITTERSTOF I LUPIN Der udtages en stikprøve bestående af 200 frø fra en prøveudtagning på 1 kg for hvert parti på højst 20 tons. Testen omfatter kun en kvalitativ påvisning af bitre frø i prøven. Homogenitetstolerancen for frøene skal være 1:100. Som testmetode kan anvendes kornsnitsmetoden efter von Sengbusch (1942), Ivanov og Smirnov (1932) og Eggebrecht (1949). De tørre eller kvældede frø skæres over på tværs. Frøhalvdelene anbringes i en si og nedsænkes 10 sekunder i en jodopløsning, hvorpå de skylles i 5 sekunder med vand. De bitre frøs snitflade vil da udvise en brun misfarvning, mens frø med lavt alkaloidindhold forbliver gule. Ved fremstillingen af jodopløsningen opløses 14 g kaliumiodid i så lidt vand som muligt, og der tilsættes 10 g jod og vand op til 1000 cm3. Opløsningen skal henstå en uge inden brug. Den skal opbevares i brune flasker. Denne stamopløsning skal fortyndes 3 til 5 gange før anvendelsen. BILAG IV (artikel 6, stk. 1, andet afsnit) OMRÅDER I ØSTRIG, HVOR SUPPLEMENTET FOR HÅRD HVEDE KAN YDES Pannonien 1. Gebiete der Bezirksbauernkammern 2046 Atzenbrugg 2054 Baden 2062 Bruck/Leitha 2089 Ebreichsdorf 2101 Gänserndorf 2241 Hollabrunn 2275 Kirchberg/Wagram 2305 Korneuburg 2321 Laa/Thaya 2330 Langenlois 2364 Marchfeld 2399 Mistelbach 2402 Mödling 2470 Poysdorf 2500 Ravelsbach 2518 Retz 2551 Schwechat 2585 Tulln 2623 Wiener Neustadt 2631 Wolkersdorf 2658 Zistersdorf 2. Gebiete der Bezirksreferate 3018 Neusiedl/See 3026 Eisenstadt 3034 Mattersburg 3042 Oberpullendorf 3. Gebiete der Landwirtschaftskammer 1007 Wien BILAG V (artikel 6, stk. 3) OMRÅDER, HVOR DEN SÆRLIGE STØTTE FOR HÅRD HVEDE KAN YDES TYSKLAND Kreise und Kreisfreie Städte Baden-Württemberg Stadt Stuttgart, Ludwigsburg, Rems-Murr-Kreis, Stadt Heilbronn, Heilbronn, Hohenlohekreis, Main-Tauber-Kreis, Stadt Karlsruhe, Karlsruhe, Stadt Baden-Baden, Rastatt, Stadt Heidelberg, Stadt Mannheim, Rhein-Neckar-Kreis, Stadt Pforzheim, Enzkreis, Ortenaukreis Bayern Stadt Ingolstadt, Dachau, Eichstätt, Freising, Fürstenfeldbrück, Neuburg-Schrobenhausen, Pfaffenhofen a.d.Ilm, Kelheim, Stadt Ansbach, Ansbach, Neustadt-Bad Winsheim, Stadt Aschaffenburg, Aschaffenburg, Bad Kissingen, Rhön-Grabfeld, Haßberge, Kitzingen, Main-Spessart, Stadt Schweinfurt, Schweinfurt, Stadt Würzburg, Würzburg Rheinland-Pfalz Ahrweiler, Stadt Koblenz, Mayen-Koblenz, Bad Kreuznach, Rhein-Lahn-Kreis, Westerwald-Kreis, Bernkastel-Wittlich, Bitburg-Prüm, Daun, Trier-Saarburg, Stadt Trier, Stadt Frankenthal, Landau i.d.P., Ludwigshafen, Mainz, Neustadt/Weinstrasse, Speyer, Worms, Alzey-Worms, Bad Dürkheim, Donnersbergkreis, Germersheim, Südliche Weinstraße, Ludwigshafen, Mainz-Bingen Hessen Stadt Frankfurt/Main, Wiesbaden, Bergstraße, Stadt Darmstadt, Darmstadt-Dieburg, Groß-Gerau, Hochtaunuskreis, Main-Kinzig-Kreis, Main-Taunus-Kreis, Stadt Offenbach, Offenbach, Rheingau-Taunus-Kreis, Wetteraukreis, Lahn-Dill-Kreis, Limburg-Weilburg Saarland Stadt Saarbrücken, Merzig-Wadern, Neunkirchen, Saarlouis, Sankt Wendel Sachsen Mittweida, Muldentalkreis Sachsen-Anhalt Bernburg, Köthen, Burgenlandkreis, Mansfelder Land, Merseburg-Querfurt, Saalkreis, Sangerhausen, Aschersleben-Straßfurt, Halberstadt, Jerichower Land, Quedlinburg, Schönebeck Thüringen Unstrut-Hainich-Kreis, Kyffhäuserkreis, Gotha, Sömmerda, Hildburghausen, Stadt Weimar, Weimarer Land, Altenburger Land, Stadt Erfurt SPANIEN Comarcas Agrícolas Almazán (SO), Bajo Aragón (TE), Campiña (GU), Campo de Gómara (SO), Centro (AB), El Cerrato (P), Hoya de Huesca (HU), La Montaña (A), Las Vegas (M), Logrosán (CC), Monegros (HU), Noroeste (MU), Requena-Utiel (V), Rioja Baja (LO), Segría (L), Sierra Rioja Baja (LO), Sur (VA), Suroeste y Valle de Guadalentín (MU), Trujillo (CC), Urgel (L), Valle de Ayora (V) FRANKRIG Départements Aisne, Aube, Charente, Charente-Maritime, Cher, Deux-Sèvres, Essonne, Eure, Eure-et-Loir, Indre, Indre-et-Loire, Loir-et-Cher, Loiret, Lot-et-Garonne, Maine-et-Loire, Marne, Nièvre, Orne, Sarthe, Seine-et-Marne, Vendée, Vienne, Yonne, Yvelines ITALIEN Provinsen Alessandria, Bologna, Brescia, Cremona, Ferrara, Forlì, Gorizia, Lodi, Mantova, Milano, Modena, Padova, Parma, Pavia, Piacenza, Pordenone, Ravenna, Reggio Emilia, Rimini, Rovigo, Torino, Treviso, Udine, Venezia, Vercelli, Verona, Vicenza DET FORENEDE KONGERIGE England BILAG VI (artikel 8) BASISAREALER >TABELPOSITION> BILAG VII (artikel 10, stk. 4) >PIC FILE= "L_1999280DA.006002.EPS"> BILAG VIII (artikel 14, stk. 2) REFERENCEUDBYTTER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 7, I FORORDNING (EF) Nr. 1251/1999 >TABELPOSITION> BILAG IX (artikel 22) SUPPLERENDE STØTTE FOR JORDUDTAGNING I PORTUGAL >TABELPOSITION> BILAG X (artikel 24, stk. 1) >TABELPOSITION> BILAG XI (artikel 26, stk. 1) OPLYSNINGER, DER SKAL SENDES TIL KOMMISSIONEN Oplysningerne indsendes i form af en række oversigter efter følgende model: - en første gruppe oversigter med oplysningerne for hver produktionsregion, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 1251/1999 - en anden gruppe oversigter med oplysninger for hver region, for hvilken der er fastsat basisareal, jf. bilag VI til nærværende forordning - en enkelt oversigt med en sammenfatning af oplysningerne for hver medlemsstat. Oversigterne indsendes både som udskrift og på databærer. >TABELPOSITION> Bemærkninger Hver oversigt skal indeholde en angivelse af den pågældende region. Udbyttet er det udbytte, som anvendes ved beregningen af arealstøtten i henhold til forordning (EF) nr. 1251/1999. Sondringen mellem "vandet" og "ikke-vandet" skal kun foretages i blandede regioner. I så fald gælder: d = e + f j = k + 1 Linje 1 omfatter kun hård hvede, for hvilken der ydes supplement til støtten efter artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/1999. Linje 2 omfatter kun hård hvede, for hvilken der ydes supplement til støtten efter artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1251/1999. Linje 17 omfatter kun arealer, der er udtaget eller tilplantet med skov efter artikel 22, 23, 24 og 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, og som henregnes under det markafgrødeareal, der er udtaget efter artikel 6, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1251/92. Linje 18 svarer til de arealer, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, litra b), tredje led i forordning (EF) nr. 1251/1999. Oplysningerne skal ligeledes indsendes for producenter, der ikke ansøger om hektarstøtte i forbindelse med støtteordningen for visse markafgrøder (forordning (EF) nr. 1251/1999). Disse oplysninger anføres i kolonne "m" og "n" under "Andet", og de vedrører hovedsageligt de markafgrøder, der er anmeldt som foderarealer for oksekøds- og fårekødspræmien. Linje 21 omfatter arealer, der er udtaget til nonfoodafgrøder, og som der ikke ydes støtte til efter gennemførelsesbestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999 (f.eks. sukkerroer, jordskokker og cikorierod). >PIC FILE= "L_1999280DA.006501.EPS">