30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 265/9

A.

der henviser til, at udformningen af den kommende Tjeneste for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten) er yderst vigtig, hvis Unionens eksterne forbindelser skal blive mere sammenhængende og effektive, og hvis deres profil skal højnes,

B.

der henviser til, at EU-udenrigstjenesten er en konsekvens af tre nyskabelser i Lissabontraktaten: valget af en fast (ikke-roterende) formand for Det Europæiske Råd, der skal varetage Unionens repræsentation udadtil på statsoverhoved- og regeringsplan, Det Europæiske Råds udnævnelse, med samtykke fra Kommissionens formand, af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som samtidig skal være næstformand i Kommissionen med ansvar for eksterne forbindelser (»næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant«), samt den omstændighed, at Unionen tildeles status som juridisk person, hvilket skal sikre den fuld handlefrihed på internationalt plan,

C.

der henviser til, at EU-udenrigstjenesten er en logisk udvidelse af regelværket om EU's forbindelser udadtil, da den vil føre til en tættere samordning mellem de berørte administrative enheder hvad angår en fælles strategi for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og af Fællesskabets forbindelser udadtil, der er blevet varetaget i overensstemmelse med fællesskabsmodellen; der henviser til, at EU-udenrigstjenesten er et supplement til medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer og ikke sætter spørgsmålstegn ved dem,

D.

der henviser til, at EU's rolle som global medspiller er vokset de seneste årtier, og at der er brug for en ny strategi, hvis EU skal handle kollektivt og tage de globale udfordringer op på en sammenhængende, konsekvent og effektiv måde;

E.

der henviser til nødvendigheden af at understrege, at det konsekvent har opfordret til oprettelse af en fælles diplomatisk EU-tjeneste, der ville svare til EU's internationale rolle og vil gøre EU mere synlig og øge dens evne til at handle effektivt på den internationale scene; der henviser til, at Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordres til at benytte oprettelsen af den nye tjeneste til at udforme en mere sammenhængende, konsekvent og effektiv udenrigspolitik,

F.

der henviser til, at oprettelsen af EU-udenrigstjenesten skal bidrage til at undgå overlapning, ineffektivitet og ressourcespild i Unionens optræden udadtil,

G.

der henviser til, at EU-udenrigstjenesten bør gøre EU mere synlig som udviklingslandenes førende partner og bør bygge videre på EU's stærke forbindelser med udviklingslandene,

H.

der henviser til, at Lissabontraktaten fremhæver udviklingssamarbejde som et selvstændigt politikområde med specifikke mål, der er placeret på lige fod med andre eksterne politikker

I.

der henviser til, at medlemsstaternes regeringer i erklæring nr. 15 ad artikel 27 i traktaten om Den Europæiske Union har fastsat, at næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne bør indlede det forberedende arbejde vedrørende EU-udenrigstjenesten, så snart Lissabontraktaten er undertegnet,

J.

der henviser til, at efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse vil næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant være ansvarlig for sammenhængen i Unionens optræden udadtil; der henviser til, at næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant i sin egenskab af næstformand i Kommissionen skal varetage Kommissionens ansvarsområder inden for eksterne forbindelser og samtidig gennemføre FUSP som pålagt af Rådet; der henviser til, næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant vil gøre brug af EU-udenrigstjenesten; der henviser til, at EU-udenrigstjenesten vil få sit personale fra Rådets Generalsekretariat og Kommissionen samt fra personale, der udlånes fra de nationale diplomatiske tjenester,

K.

der henviser til, at Kommissionen med bemyndigelse i traktaterne og i den omstændighed, at fællesskabsinstitutionerne har ret til at organisere deres egne anliggender, hvilket er fastslået i Domstolens retspraksis, i takt med det øgede omfang af Fællesskabernes optræden udadtil har oprettet en lang række delegationer til tredjelande og internationale organisationer; der henviser til, at Rådet har forbindelseskontorer i New York og Genève til at varetage forbindelserne til FN; der henviser til, at Kommissionens delegationer og Rådets forbindelseskontorer, som måske vil blive omdannet til fælles repræsentationer for Rådet og Kommissionen, tilsammen vil udgøre et netværk på ca. 5 000 medarbejdere, der vil blive et at de grundlæggende elementer i oprettelsen af EU-udenrigstjenesten,

L.

der henviser til, at Rådet, når Lissabontraktaten er trådt i kraft, ved en afgørelse skal fastsætte, hvordan EU-udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, efter at have modtaget et forslag fra næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant efter høring af Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse,

M.

der henviser til, at der er en række principielle spørgsmål angående udformningen af EU-udenrigstjenesten, der bør løses så tilpas tidligt, at tjenesten kan begynde sit arbejde snarest muligt efter udnævnelsen af næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant,

N.

der henviser til, at Parlamentet vil blive hørt om oprettelsen af EU-udenrigstjenesten, og at det i betragtning af de budgetmæssige følger er bydende nødvendigt at gennemføre en grundig dialog med Parlamentet på et tidligt tidspunkt, således at EU-udenrigstjenesten etableres effektivt, og for at sikre, at tjenesten får stillet de nødvendige finansielle midler til rådighed,

1.

bemærker, at konventet efter intensive drøftelser om opbygningen af EU-udenrigstjenesten foreslog en model, der tildeler Parlamentet og Kommissionen betydningsfulde roller; påpeger, at den særlige procedure, som regeringskonferencen nåede til enighed om at fastlægge i Lissabontraktaten, og hvorefter Rådet træffer afgørelse enstemmigt på forslag af næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant efter høring af Europa-Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse, opretholder Unionens interinstitutionelle balance og kræver en konsensusbaseret løsning;

2.

erindrer igen Kommissionen om, at afgørelsen om at oprette EU-udenrigstjenesten ikke kan træffes uden Kommissionens godkendelse; opfordrer Kommissionen til i sit forberedende arbejde med henblik på oprettelse af EU-udenrigstjenesten at lægge al sin vægt som institution i at bevare og yderligere udvikle fællesskabsmodellen i Unionens eksterne forbindelser; erindrer desuden om, at der i oprettelsen af EU-udenrigstjenesten også skal indgå budgetmæssige aspekter;

3.

opfordrer Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og den kommende næstformand i Kommissionen/højtstående repræsentant til utvetydigt at forpligte sig til under inddragelse af Parlamentet ved konsensus at nå frem til en omfattende og ambitiøs plan for etableringen af EU-udenrigstjenesten;

4.

henstiller til, at fremgangsmåden for EU-udenrigstjenesten, der vil blive oprettet i overensstemmelse med artikel 18, 27 og 40 i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der følger af Lissabontraktaten, bør udvikles i takt med de indhøstede erfaringer; mener, at et organ som EU-udenrigstjenesten ikke kan afgrænses eller defineres fuldt ud i forvejen, men bør oprettes på grundlag af gensidig tillid og en stadig større pulje af ekspertise og fælles erfaring;

5.

erindrer om, at EU-udenrigstjenesten skal garantere, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anvendes fuldt ud i alle aspekter af EU's optræden udadtil i overensstemmelse med Lissabontraktatens ånd og hensigt; understreger, at det er EU-udenrigstjenestens ansvar at garantere, at der er sammenhæng mellem EU's optræden udadtil og dens øvrige politikker i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der følger af Lissabontraktaten;

6.

tilslutter sig følgende principper og opfordrer Kommissionen til, når den fremsætter yderligere forslag, at insistere på, at disse principper respekteres i overensstemmelse med ånd og hensigt i Lissabontraktatens bestemmelser og ånden i konventets rådslagninger og afstemninger:

7.

mener, at EU-udenrigstjenesten i sin egenskab af tjenestegren sui generis fra en organisatorisk og budgetmæssig synsvinkel bør indarbejdes i Kommissionens forvaltningsmæssige struktur, da dette vil sikre fuld gennemsigtighed; mener, at afgørelsen om oprettelsen af EU-udenrigstjenesten på en retligt bindende måde ved hjælp af næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentants ledelsesmæssige beføjelser bør sikre, at tjenesten - som fastlagt i Lissabontraktaten - inddrages i Rådets afgørelser på de traditionelle udenrigspolitiske områder (FUSP og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik) og i kommissærkollegiets afgørelser vedrørende eksterne forbindelser; mener, at EU-udenrigstjenesten bør tilrettelægges som følger:

8.

minder om, at der skal opnås enighed med Parlamentet om Kommissionens kommende forslag om ændring af finansforordningen og personalevedtægten; gentager, at det er fast besluttet på at udøve sine budgetbeføjelser fuldt ud i forbindelse med disse institutionelle nydannelser; understreger, at alle aspekter af finansieringen af EU-udenrigstjenesten skal forblive under budgetmyndighedens fulde kontrol i overensstemmelse med traktaterne;

9.

mener, at

10.

bemærker, at EU-delegationerne i tredjelande vil fungere som et supplement til medlemsstaternes eksisterende diplomatiske repræsentationer, men at der samtidig vil opstå muligheder for langsigtede effektivitetsforbedringer, eftersom den kommende EU-delegation i mange tilfælde kan overtage konsulatsopgaver og beskæftige sig med udstedelse af Schengen-visa;

11.

mener, at det i afgørelsen om, hvordan EU-udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, også bør fastsættes, at Unionens ambassader i tredjelande, når behovet melder sig, og med de til rådighed stående ressourcer skal yde logistisk og administrativ støtte til medlemmer af alle Unionens institutioner;

12.

konstaterer, at EU-delegationerne vil blive en integrerende del af EU-udenrigstjenesten og bør modtage instrukser fra næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant og henhøre under dennes kontrol samt administrativt høre til Kommissionen, og anmoder derfor den kommende næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant om at forpligte sig til at underrette Parlamentets Udenrigsudvalg og Udviklingsudvalg om sine udnævnelser til højere stillinger i tjenesten og til at tillade udvalgene at gennemføre høringer af de indstillede kandidater, såfremt udvalgene beslutter dette; anmoder desuden den kommende næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant om at forpligte sig til at genforhandle den gældende rammeaftale (8) med Europa-Parlamentet, navnlig hvad angår adgang til følsomme oplysninger og andre spørgsmål, der er relevante for et gnidningsløst interinstitutionelt samarbejde;

13.

foreslår, at det undersøges, om EU-ambassadepersonale, der er udlånt fra nationale konsulære tjenester, ud over udførelsen af deres politiske og økonomiske opgaver gradvis vil kunne overtage ansvaret, hvor der måtte vise sig behov, for konsulære opgaver vedrørende tredjelandsstatsborgere og opgaver vedrørende diplomatisk og konsulær beskyttelse af EU-borgere i tredjelande som fastsat i artikel 20 i EF-traktaten; foreslår desuden, at der gøres overvejelser om mulighederne for et samarbejde mellem EP-tjenestemænd og EU-udenrigstjenesten;

14.

mener, at det er nødvendigt med yderligere skridt hvad angår uddannelse i eksterne forbindelser for EU-tjenestemænd; foreslår, at der oprettes et europæisk diplomatisk institut, som i nært samarbejde med de relevante organer i medlemsstaterne kan tilbyde EU-tjenestemænd og personale fra medlemsstaterne, som skal arbejde med eksterne forbindelser, undervisning på grundlag af ensartet harmoniserede læseplaner, herunder relevant undervisning i konsulære procedurer, diplomati og internationale forbindelser samt kendskab til EU's historie og virke;

15.

opfordrer næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at udarbejde et forslag til afgørelse om, hvordan EU-udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, under hensyntagen til de retningslinjer, der er udstukket i denne beslutning; forbeholder sig ret til at vedtage en detaljeret holdning til dette forslag i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i EU-traktaten i den udgave, der følger af Lissabon-traktaten, og til at behandle de finansielle aspekter i forbindelse med budgetproceduren; henstiller imidlertid, at der indgås en politisk aftale med Parlamentet om alle spørgsmål på et tidligt stadium for at undgå, at der spildes værdifuld tid på politiske kontroverser om, hvilken form EU-udenrigstjenesten skal antage efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

16.

opfordrer Kommissionen til først at godkende næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentants forslag, når forslaget i det store og hele følger de retningslinjer, der er udstukket i denne beslutning, eller når der er fundet en anden kompromisløsning ved konsensus gennem interinstitutionelle kontakter, der indbefatter Parlamentet;

17.

er fast besluttet på at anmode den udpegede næstformand for den kommende Kommission om at tage stilling til de spørgsmål, der rejses i denne beslutning, under høringen i det kompetente udvalg i forbindelse med proceduren for udnævnelsen af den kommende Kommission;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.