(1)

Mens investeringsselskaber, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2) og afsnit VII og VIII i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (3), i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (4) er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/923 (5), skal investeringsselskaber, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034, anvende specifikke krav på variabel aflønning af alle medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Det er nødvendigt at fastsætte passende kriterier til identifikation af disse medarbejdere. Disse kriterier bør tage hensyn til sådanne medarbejderes beføjelser og ansvar, investeringsselskabets risikoprofil eller risikoen ved de aktiver, som det forvalter, og resultatindikatorer, selskabets interne organisation og det pågældende selskabs art, omfang og kompleksitet. Disse kriterier bør gøre det muligt for investeringsselskaberne at fastsætte egnede incitamenter i deres aflønningspolitikker for at sikre, at de pågældende medarbejdere tilskyndes til forsigtig adfærd, når de udfører deres opgaver. Endelig bør disse kriterier afspejle risikoniveauet for forskellige aktiviteter inden for selskabet.

(2)

Medlemmerne af ledelsesorganet har det endelige ansvar for investeringsselskabet, dets strategi og aktiviteter og bør derfor altid anses for at have en væsentlig indvirkning på investeringsselskabets risikoprofil. Dette gælder både medlemmerne af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion, der træffer beslutninger, og medlemmerne af ledelsesorganet i sin tilsynsfunktionen, som overvåger beslutningsprocessen og kan gøre indsigelse imod trufne beslutninger.

(3)

Nogle medarbejdere er ansvarlige for at yde intern støtte, som er afgørende for driften af et selskabs forretningsaktiviteter. Deres aktiviteter og beslutninger kan også have væsentlig indflydelse på et investeringsselskabs risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, idet disse aktiviteter og beslutninger kan udgøre væsentlige operationelle og andre risici for selskabet.

(4)

De faglige aktiviteter, der udføres af medarbejdere med ledelsesansvar, kan have væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, det forvalter, fordi de kan træffe strategiske eller andre grundlæggende beslutninger, der har indflydelse på investeringsselskabets forretningsaktiviteter eller på de kontrolfunktioner, der anvendes. Sådanne kontrolfunktioner omfatter typisk risikostyring, overholdelse af regler og intern revision. De risici, som forretningsenhederne påtager sig, og den måde, hvorpå disse forretningsenheder styres, er de vigtigste faktorer for et selskabs risikoprofil eller for de aktiver, som de forvalter. Visse forretningsaktiviteter indebærer større risici end andre, og der bør derfor tages hensyn til arten af forretningsaktiviteterne.

(5)

Der bør fastsættes kvalitative kriterier, der sikrer, at medarbejderne identificeres som havende væsentlig indflydelse, hvis de er ansvarlige for grupper af medarbejdere, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Dette omfatter også situationer, hvor det arbejde, der udføres af den enkelte medarbejder under deres ansvarsområde, ikke isoleret set har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil, men hvor det overordnede omfang af deres arbejde kan have en sådan indflydelse.

(6)

Medarbejdernes samlede aflønning afhænger typisk af det bidrag, som disse medarbejdere yder til opfyldelsen af selskabets forretningsmål. Aflønningen afhænger således af medarbejdernes ansvarsområder, opgaver, kompetencer og kvalifikationer og af medarbejdernes og selskabets resultater. Hvis en medarbejder tildeles en samlet aflønning, der overstiger en vis tærskel, er det rimeligt at antage, at denne aflønning hænger sammen med den pågældende medarbejders bidrag til selskabets forretningsmål og derfor med den indflydelse, som medarbejderens arbejde har på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Der bør derfor anvendes kvantitative kriterier vedrørende den samlede aflønning af en medarbejder, både i absolutte og relative tal og i forhold til andre medarbejdere i samme investeringsselskab, til at afgøre, om en sådan medarbejders arbejde kan have væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter.

(7)

Der bør fastsættes klare og passende tærskler til at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på et investeringsselskabs risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Det bør forventes af selskaberne, at de anvender de kvantitative kriterier rettidigt. Kvantitative kriterier bør følge udviklingen i aflønningen for at være realistiske. En metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kvantitative kriterier på den samlede aflønning, der blev tildelt i det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det pågældende resultatår. En anden metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kvantitative kriterier på den samlede aflønning, der er tildelt for det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det aktuelle resultatår for det foregående regnskabsår. Den anden metode sikrer en bedre tilpasning af identifikationsprocessen til den faktiske aflønning, der tildeles for en resultatperiode, men kan kun anvendes, hvis det er muligt at foretage en rettidig beregning af anvendelsen af de kvantitative kriterier. Hvis det ikke længere er muligt at foretage en sådan rettidig beregning, bør den første metode anvendes. I begge metoder kan den variable aflønning omfatte beløb, der tildeles på grundlag af resultatperioder, der er længere end et år, afhængigt af de resultatkriterier, som investeringsselskabet anvender.

(8)

Der bør fastsættes en kvantitativ tærskel på 500 000 EUR for identifikation af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, det forvalter. En aflønning, der overstiger denne kvantitative tærskel, eller som er en af de højeste lønninger i investeringsselskabet, giver således en stærk formodning om, at det arbejde, der udføres af medarbejdere, der modtager en sådan aflønning, har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, og der bør i sådanne tilfælde derfor foretages en mere tilsynsmæssig undersøgelse for at fastslå, hvorvidt sådanne medarbejderes arbejde har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter.

(9)

Sådanne formodninger baseret på kvantitative kriterier bør dog ikke finde anvendelse, hvis investeringsselskaber på grundlag af yderligere objektive kriterier fastslår, at sådanne medarbejdere rent faktisk ikke har nogen væsentlig indvirkning på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, under hensyntagen til alle de risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret for. For at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse objektive kriterier bør de kompetente myndigheder give samtykke til at undtage de bedst aflønnede medarbejdere, der er identificeret, eller de medarbejdere, hvis aflønning overstiger 750 000 EUR. For medarbejdere, der aflønnes med over 1 000 000 EUR (højtlønnede medarbejdere), bør de kompetente myndigheder underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), før der gives samtykke til undtagelserne, således at EBA kan sikre sig, at disse kriterier anvendes konsekvent.

(10)

At være i samme lønramme som den øverste ledelse eller risikotagere kan også være en indikator for, at medarbejderens arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Der bør herved ikke tages hensyn til den aflønning, der betales til medarbejdere i kontrolfunktioner og støttefunktioner samt til medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion. Ved anvendelsen af dette kvantitative kriterium bør der også tages hensyn til, at lønniveauerne varierer på tværs af landegrænserne. Investeringsselskaberne bør have mulighed for at kunne godtgøre, at medarbejdere, der er indplaceret i lønrammen, men som ikke opfylder nogen af de øvrige kvalitative eller kvantitative kriterier, ikke har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, under hensyntagen til alle de risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret for.

(11)

For at de kompetente myndigheder og revisorerne kan tage stilling til de vurderinger, som investeringsselskaberne har foretaget for at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på selskabernes risikoprofil eller på de aktiver, som de forvalter, er det afgørende, at selskaberne fører register over de vurderinger, der er foretaget, og resultaterne heraf, herunder over medarbejdere, der er identificeret efter kriterier baseret på deres samlede aflønning, men hvis arbejde vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som de forvalter.

(12)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen efter at have hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

(13)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse (6),