1.   Uanset artikel 8, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/59/EF anses fristerne for indehaveren af et kvalifikationsbevis for gennemførelse af efteruddannelse, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på syv måneder i hvert enkelt tilfælde. Kvalifikationsbeviset forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Gyldigheden af påtegningen af den harmoniserede EU-kode 95, jf. bilag I til direktiv 2006/126/EF, som de kompetente myndigheder har anført på kørekortet eller chaufføruddannelsesbeviset som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/59/EF på grundlag af kvalifikationsbeviser som omhandlet i nævnte artikels stk. 1, forlænges med en periode på syv måneder fra den dato, der er angivet på et sådant kørekort eller chaufføruddannelsesbevis.

3.   Gyldigheden af chaufføruddannelsesbeviser, jf. bilag II til direktiv 2003/59/EF, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020, anses for at være eller være blevet forlænget med en periode på syv måneder fra den udløbsdato, der er angivet på disse kort.

4.   Uden at det berører grænseoverskridende aktiviteter omfattet af denne artikels stk. 1, 2 og 3, forbliver foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne efter bestemmelserne i direktiv 2003/59/EF og 2006/126/EF som omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3 i perioden mellem den 1. februar 2020 og den 28. maj 2020, gyldige.

5.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre efteruddannelse eller certificering heraf, påtegning af den harmoniserede EU-kode 95 eller fornyelse af chaufføruddannelsesbeviser efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om en forlængelse af de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020 eller syvmånedersperioderne fastsat i stk. 1, 2 og 3, alt efter hvad der er relevant, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

6.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 5 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1, 2 og 3. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre den pågældende efteruddannelse eller certificere denne, påtegne den harmoniserede EU-kode 95 eller forny chaufføruddannelsesbeviser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 7 i direktiv 2006/126/EF og punkt 3, litra d), i bilag I til nævnte direktiv anses gyldigheden af kørekort, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på syv måneder fra den udløbsdato, der er angivet på hvert af disse kørekort.

2.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny kørekort efter den 31. august 2020 grundet de foranstaltninger, den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 fastsatte perioder. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020 eller syvmånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

3.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 2 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny kørekort, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der har gjort det praktisk umuligt at forny kørekort i perioden mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020, som følge af de ekstraordinære omstændigheder på grund af covid-19-udbruddet, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 efter først at have underrettet Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, jf. første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 23 i forordning (EU) nr. 165/2014 foretages de regelmæssige kontroller, der er fastsat i nævnte artikels stk. 1, og som i overensstemmelse med nævnte stykke ellers skulle have været foretaget eller ellers skulle foretages mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, senest seks måneder efter den dato, hvor de ifølge nævnte artikel ellers skulle have været foretaget.

2.   Når en fører i perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 anmoder om fornyelse af sit førerkort i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014, udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder, uanset bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 28, et nyt førerkort senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Indtil føreren modtager et nyt kort fra de kortudstedende myndigheder, finder artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning tilsvarende anvendelse på føreren, forudsat at føreren kan godtgøre, at der blev anmodet om fornyelse af førerkortet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 28, stk. 1.

3.   Når en fører i perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 anmoder om et erstatningsførerkort i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) nr. 165/2014, udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder, uanset bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 29, stk. 4, et erstatningskort senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Uanset artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) nr. 165/2014 kan føreren fortsætte med at køre, indtil vedkommende modtager det nye førerkort fra de kortudstedende myndigheder, forudsat at føreren kan godtgøre, at førerkortet er blevet returneret til de kompetente myndigheder, da det blev beskadiget eller uanvendeligt, og at der er anmodet om et erstatningskort.

4.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage regelmæssige inspektioner eller forny eller erstatte førerkort som krævet ved forordning (EU) nr. 165/2014 efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller de gældende frister for udstedelse af nye førerkort eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

5.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 4 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1, 2 og 3. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at udføre regelmæssige inspektioner eller forny eller erstatte førerkort, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage regelmæssige kontroller eller forny eller erstatte førerkort i perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-udbruddet, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan medlemsstaten beslutte ikke at anvende stk. 1, 2 og 3 efter først at have underrettet Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

Medlemsstaten, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, 2 og 3, jf. første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, 2 og 3, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2014/45/EU og punkt 8 i bilag II til nævnte direktiv anses fristen for tekniske kontroller, som ifølge disse bestemmelser ellers skulle have været foretaget eller ellers skulle foretages mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020, for at være eller for at være blevet forlænget med en periode på syv måneder.

2.   Uanset artikel 8 i direktiv 2014/45/EU og punkt 8 i bilag II til nævnte direktiv anses gyldigheden af synsrapporter, som udløber mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på syv måneder.

3.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020 eller syvmånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf i perioden mellem den 1. februar 2020 og den 31. august 2020, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-udbruddet, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2 efter først at have underrettet Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Hvis en kompetent myndighed på grundlag af de årsregnskaber og certifikater, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1071/2009, for regnskabsår, der dækker hele eller dele af perioden mellem den 1. marts 2020 og den 30. september 2020, fastslår, at en transportvirksomhed ikke opfylder det krav til økonomisk grundlag, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, må den frist, som den kompetente myndighed fastsætter med henblik på artikel 13, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, uanset nævnte artikel, ikke overskride 12 måneder.

2.   Hvis den kompetente myndighed inden den 28. maj 2020 har fastslået, at en transportvirksomhed ikke opfylder det krav til økonomisk grundlag, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1071/2009, og har givet transportvirksomheden en frist til at bringe forholdene i orden, kan den kompetente myndighed, uanset artikel 13, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, og forudsat at fristen ikke er udløbet den 28. maj 2020, forlænge den pågældende frist. Den således forlængede frist må ikke overstige 12 måneder.

1.   Uanset artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1072/2009 anses gyldigheden af fællesskabstilladelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder. Bekræftede kopier forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1072/2009 anses gyldigheden af førerattester, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder.

3.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester efter den 31. august 2020, grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de perioder, der er fastsat i stk. 1 og 2, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester i perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-udbruddet, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan medlemsstaten beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2 efter først at have underrettet Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1073/2009 anses gyldigheden af fællesskabstilladelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 for at være eller være blevet forlænget, med en periode på seks måneder. Bekræftede kopier forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1073/2009 træffer den tilladelsesudstedende myndighed afgørelse om ansøgninger om tilladelse til rutekørsel, som transportvirksomheder indgiver mellem den 12. december 2019 og den 31. august 2020, inden for seks måneder efter indgivelsen af ansøgningen. Uanset artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1073/2009 meddeler de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke i henhold til stk. 1 i nævnte artikel, den tilladelsesudstedende myndighed deres afgørelse vedrørende ansøgningen inden for tre måneder. Hvis den tilladelsesudstedende myndighed ikke modtager svar inden tre måneder, anses de pågældende myndigheder for at have givet deres samtykke, hvorefter den tilladelsesudstedende myndighed kan udstede tilladelsen. Forlængelsen af fristen til tre måneder for de medlemsstater, der er anmodet om samtykke i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1073/2009, finder anvendelse på de ansøgninger, der er modtaget efter den 27. marts 2020.

3.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge den periode, der er fastsat i stk. 1. Denne anmodning kan vedrøre perioderne mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller mellem den 12. december 2019 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioden eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny fællesskabstilladelser i perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-udbruddet, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 efter først at have underrettet Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, jf. første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 10, stk. 13, i direktiv (EU) 2016/798 anses fristen for fornyelse af EU-sikkerhedscertifikater, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder. Det pågældende EU-sikkerhedscertifikat forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 12, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 anses gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, som i overensstemmelse med denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder.

3.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798, eller forlænge gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioden, der er fastsat i stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-sikkerhedscertifikater eller forlænge gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 10, stk. 5, i direktiv 2004/49/EF anses fristen for fornyelse af sikkerhedscertifikater, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder. De pågældende sikkerhedscertifikater forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 11, stk. 2, i direktiv 2004/49/EF anses fristen for fornyelse af sikkerhedsgodkendelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder. Den pågældende sikkerhedsgodkendelse forbliver gyldig i overensstemmelse hermed.

3.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioderne, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 14, stk. 5, i direktiv 2007/59/EF anses gyldigheden af licenser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder fra udløbsdatoen for hver af sådanne licenser.

2.   Uanset artikel 16 i og bilag II og VII til direktiv 2007/59/EF anses fristen for gennemførelse af periodiske kontroller, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder i hvert enkelt tilfælde. De licenser, der er omhandlet i artikel 14 i direktiv 2007/59/EF, og de certifikater, der er omhandlet i artikel 15 i nævnte direktiv, forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

3.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioden fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gør fornyelse af licenser eller gennemførelse af periodiske kontroller praktisk umulig i perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-udbruddet, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2 efter først at have underrettet Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 23, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU gælder det, at hvis en licensudstedende myndighed har indført bestemmelser om fornyede vurderinger, anses fristerne for gennemførelsen af den fornyede vurdering, som i henhold til disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder.

2.   Uanset artikel 24, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU anses gyldigheden af midlertidige licenser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder fra datoen for slutningen af den gyldighedsperiode, der er angivet på hver af de midlertidige licenser.

3.   Uanset artikel 25, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU træffer den licensudstedende myndighed senest ni måneder efter modtagelse af alle relevante oplysninger, herunder de særlige oplysninger, som er oplistet i bilag III til nævnte direktiv, en afgørelse med hensyn til ansøgninger, der er indgivet mellem den 12. januar 2020 og den 31. august 2020.

4.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter den 31. august 2020 efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre en fornyet vurdering eller ophæve suspensioner af licenser eller udstede nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

5.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 4 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at ophæve suspensioner af licenser eller at udstede nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 6, stk. 2, i direktiv 96/50/EF anses fristen for foretagelse af lægeundersøgelser, som i overensstemmelse med denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder. Bådførercertifikaterne for personer, der efter artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv skal gennemgå lægeundersøgelse, forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage lægeundersøgelser efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge den i stk. 1 fastsatte periode. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioden fastsat i stk. 1 eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

3.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 2 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage lægeundersøgelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 10 i direktiv (EU) 2016/1629 anses gyldigheden af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder.

2.   Uanset artikel 28 i direktiv (EU) 2016/1629 anses gyldigheden af dokumenter henhørende under direktivets anvendelsesområde og udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2006/87/EF før den 6. oktober 2018, som i overensstemmelse med nævnte bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder.

3.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 2 omhandlede dokumenter efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020 eller seksmånedersperioderne fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2 eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 2 omhandlede dokumenter, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 725/2004 anses fristen for foretagelse af den regelmæssige revision af sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter, som ifølge denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget til den 30. november 2020.

2.   Uanset del B, afsnit 13.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 skal øvelser, hvis de ikke kunne være blevet gennemført eller ikke kan gennemføres med de fastsatte intervaller i 2020, udføres mindst to gange i 2020 med et maksimalt interval på seks måneder mellem dem.

3.   Uanset del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III, til forordning (EF) nr. 725/2004 anses den periode på 18 måneder, der skal gå mellem gennemførelse af forskellige typer øvelser, og som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 31. december 2020.

4.   Med henblik på kravene i del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004, efter hvilke de forskellige typer øvelser skal gennemføres mindst én gang hvert kalenderår, anses øvelser, som gennemføres i 2021 i den periode, der er omfattet af en tilladelse udstedt efter nærværende artikels stk. 5, for også at være blevet gennemført i 2020.

5.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter eller gennemføre de forskellige typer øvelser som omhandlet i del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 3 fastsatte perioder og frister, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, fristen eller seksmånedersperioden fastsat i henholdsvis stk. 1 og 3 eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

6.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 5 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder og de frister, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 3. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter eller forskellige typer sikkerhedsøvelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 10 i direktiv 2005/65/EF anses fristerne for at gennemføre revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, som i henhold til nævnte artikel ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. november 2020.

2.   Uanset artikel afsnit 7, stk. 7, og bilag III i direktiv 2005/65/EF anses fristen på 18 måneder for gennemførelse af uddannelsesøvelser, som i henhold til dette bilag ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, for at være eller være blevet forlænget med en periode på seks måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. november 2020.

3.   Med henblik på kravet i bilag III til direktiv 2005/65/EF, i henhold til hvilket uddannelsesøvelser skal gennemføres mindst én gang hvert kalenderår, anses uddannelsesøvelser, som gennemføres i 2021 i den periode, der er omfattet af en tilladelse, der er udstedt i henhold til nærværende artikels stk. 4, for også at være blevet gennemført i 2020.

4.   Hvis en medlemsstat mener, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser efter den 31. august 2020 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, fristerne eller seksmånedersperioderne fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2 eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 1. august 2020.

5.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 4 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder og de frister, der er fastsat i stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.