EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TN0038

Sag T-38/19: Sag anlagt den 21. januar 2019 — Portugal mod Kommissionen

EUT C 103 af 18.3.2019, p. 51–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 103/51


Sag anlagt den 21. januar 2019 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-38/19)

(2019/C 103/67)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, P. Barros da Costa, P. Estêvão og J. Saraiva de Almeida, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse C(2018) 7424 af 16. november 2018, som blev meddelt den 19. november 2018, om udelukkelse fra finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt som den fra EU-finansiering udelukker et beløb på 8 703 417,29 EUR vedrørende udgifter anmeldt af Den Portugisiske Republik i forbindelse med krydsoverensstemmelse for regnskabsårene 2014-2016.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende om, at det var en retlig fejl at konkludere, at den portugisiske ordning er for lempelig — tilsidesættelse af artikel 24 i forordning (EF) nr. 73/2009 (2) og tilsidesættelse af artikel 54, stk. 1, litra c), andet afsnit, og artikel 71 i forordning (EF) nr. 1122/2009 (3).

2.

Andet anbringende:

»Beregning af den finansielle justering« — Kommissionen begik en retlig fejl og tilsidesatte princippet om en berettiget forventning, proportionalitetsprincippet og artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Subsidiært anbringende:

Gennemsnitlig sanktion og teknisk unøjagtighed ved selve Kommissionens dokument C(2015) 3675 (bilag A.5) — retlig fejl og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.


(1)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1841 af 16.11.2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2018) 7424) (EUT 2018 L 298, s. 34).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009 L 30, s. 16).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30.11.2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT 2009 L 316, s. 65).


Top