EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0393

Sag T-393/15: Sag anlagt den 13. juli 2015 — Università del Salento mod Kommissionen

EUT C 311 af 21.9.2015, p. 54–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/54


Sag anlagt den 13. juli 2015 — Università del Salento mod Kommissionen

(Sag T-393/15)

(2015/C 311/59)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Università del Salento (Lecce, Italien) (ved advokat F. Vetrò)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

De anfægtede akter annulleres, og dermed udbetales de forsat skyldige beløb til Dipartimento di Ingegneria dell’Innovazione ved Università del Salento (Afdelingen for Innovativ Ingeniørvidenskab ved Salentos universitet) i forbindelse med kontrakten med titlen »Support for training career of researchers, Grant Agreement nr. 6102350, Explaining the nature of technological innovation in Chinese enterprises«, med alle retlige følger, ligeledes hvad angår betalingen af sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål er rettet mod retsakten fra Europa-Kommissionens generaldirektorat for Budget, Budgetgennemførelse (Det almindelige budget og Den Europæiske Udviklingsfond) opkrævning af fordring, af 4. maj 2015, prot. N. D/CA — B.2 — 005817, og af debitnotaen vedlagt denne. Denne retsakt vedrører Kommissionens betaling af den fordring, som Dipartimento di Ingegneria dell’Innovazione ved Università del Salento havde krav på i forhold til dennee for at gennemføre en kontrakt på den såkaldte Marie Curie-linje, med titlen »Support for training career of researchers, Grant Agreement nr. 6102350, Explaining the nature of technological innovation in Chinese enterprises« med en gæld, dvs. til Kommissionen, som Università di Salentos Dipartimento di Scienze giuridiche (Afdelingen for Retsvidenskab ved Salentos universitet) havde i forhold til Europa-Kommissionen vedrørende kontrakten med titlen »Agreement JUST/2010/JPEN/AG/1540 — Judicial Training and Research on EU crimes against environment and maritime pollution«.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 3 og 24 i den italienske forfatning, magtmisbrug, magtoverskridelse ved forkerte forudsætninger, mangelfuld sagsoplysning, faktisk vildfarelse samt tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 81 i Den Europæiske Unions finansforordning.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at kompensationen er gennemført i strid med de europæiske forskrifter om vished, likviditet og forfald. I nærværende sag har debitor bestridt fordringen, som det fremgår af skrivelserne i sagen. Kommissionens afgørelse er endvidere ensidig og udgør som sådan en tilsidesættelse af lighedsprincippet.

2.

Det andet anbringende om tilsidesættelse og urigtig anvendelse af princippet om fællesskabsrettens virkning, om tilsidesættelse og urigtig anvendelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og magtoverskridelse som følge af manglende sagsoplysning.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at resten af de beløb, der er bevilget til Dipartimento di Ingegneria dell’Innovaziones forskningsprojekt, først skulle udbetales endeligt, når de forskningsaktiviteter, til hvilke de var tildelt, blev gennemført, og at de ikke kunne være genstand for fordringer vedrørende andre aktiviteter end den, der var iværksat ved ovennævnte forskningsprojekt, idet effektivitetsprincippet ellers ville blive tilsidesat. De anfægtede retsakter tilsidesætter ligeledes princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, idet Kommissionen ved anvendelsen af kompensationen ikke har benyttet de tildelte beløb i overensstemmelse med deres formål.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at den anfægtede retsakt ikke opfylder begrundelsespligten ved den påberåbte norm, idet den hverken angiver den retlige hjemmel, grunde eller forudsætninger for afgørelsen om at kompensere de beløb, som Dipartimento di Ingegneria dell’Innovazione gjorde krav på, med dem, som Dipartimento di Scienze giuridiche gjorde krav på.


Top