11.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/20

—

Rettens dom ophæves.

—

Kommissionens (Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen — herefter »GD TAXUD«) afgørelse om at afvise appellantens bud, der blev afgivet i forbindelse med udbud TAXUD/2004/AO-004 vedrørende »Specification, development, maintenance and support of telematic systems to control the movements of products subject to excise duty within the European Community under the excise-duty suspension arrangement (EMCS-DEV)« (EFT 2004/S, s. 139-118603), og at tildele det samme udbud til en anden bydende annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale appellantens udgifter til advokatbistand og andre sagsomkostninger inklusive dem, der er afholdt i forbindelse med sagen i underinstansen, også selv om appellen forkastes, samt omkostningerne til nærværende appel, hvis appellanten gives medhold.

For det første fordi Retten begik en retlig fejl ved at anlægge en urigtig fortolkning af artikel 89, stk. 1, i finansforordningen og af principperne om ligebehandling, om forbud mod forskelsbehandling, om gennemsigtighed og om fri konkurrence, da den forkastede appellantens anbringende om, at to kategorier tekniske oplysninger, der var nødvendige for formuleringen af buddene inden for rammerne af den omtvistede kontrakt, nemlig EMCS’ præcise specifikationer samt kildekoden og design og teknisk dokumentation til NCTS, ikke var blevet stillet til rådighed for appellanten.

For det andet har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionens begrundelse gjorde det muligt for appellanten at forsvare sine rettigheder. Nærmere bestemt begik Retten en fejl ved at fastslå, at GD TAXUD meddelte appellanten tilstrækkelige oplysninger, der »har gjort det muligt for sagsøgeren at forsvare sine rettigheder og for Retten at udøve sin prøvelsesret«.

For det tredje begik Retten en fejl i dommens præmis 102-116, da den fastslog, at appellanten ikke havde underbygget sin påstand om, at tildelingskriterierne var »vage og subjektive«. Appellanten har særligt i lyset af den fuldstændige usikkerhed vedrørende omfanget af det arbejde og den grad af mulig genanvendelse af NCTS, der kræves af den ordregivende myndighed, anført, at artikel 97, stk. 1, i Finansforordningen og artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50 (1) er blevet tilsidesat.

Endelig har appellanten anført, at Retten synes at have begået en retlig fejl ved med hensyn til anbringendet om det åbenbart urigtige skøn at fastslå, at appellanten begrænsede sin argumentation til generelle konstateringer og dermed ikke godtgjorde, om og på hvilken måde de påståede fejl påvirkede det endelig resultat af vurderingen af buddet.