EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0797

2006/797/EF: Kommissionens beslutning af 22. november 2006 om afvisning af at optage ammoniumsulfamat, hexaconazol, natriumtetrathiocarbonat og 8-hydroxyquinolin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer (meddelt under nummer K(2006) 5535) (EØS-relevant tekst)

EUT L 324 af 23.11.2006, p. 8–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 142M af 5.6.2007, p. 608–610 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2007

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/797/oj

23.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 324/8


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. november 2006

om afvisning af at optage ammoniumsulfamat, hexaconazol, natriumtetrathiocarbonat og 8-hydroxyquinolin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer

(meddelt under nummer K(2006) 5535)

(EØS-relevant tekst)

(2006/797/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 2, fjerde afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF kan en medlemsstat i en periode på 12 år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktive stoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen heraf, mens disse stoffer gradvist undersøges inden for rammerne af et arbejdsprogram.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 1490/2002 (3) fastsættes nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden og tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF. Hvis en anmelder undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse forordninger, foretages der ikke nogen fuldstændighedskontrol eller evaluering af dossieet vedrørende det pågældende aktive stof. Der er ikke fremlagt et fuldstændigt dossier for ammoniumsulfamat, hexaconazol, natriumtetrathiocarbonat og 8-hydroxyquinolin inden for den fastsatte frist. Derfor er det ikke blevet påvist, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer, generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, for så vidt angår de foreslåede anvendelsesformål. Disse aktive stoffer bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og medlemsstaterne bør trække alle godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer, tilbage.

(3)

For de aktive stoffer, for hvilke der kun er en kort periode fra advisering til tilbagetrækning af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder sådanne stoffer, bør der indrømmes en frist til bortskaffelse, oplagring, afsætning og anvendelse af eksisterende lagre på højst 12 måneder, således at de eksisterende lagre kun kan anvendes i yderligere én dyrkningsperiode. I tilfælde med længere perioder mellem advisering og tilbagetrækning kan denne frist afkortes, således at den udløber ved udgangen af dyrkningsperioden.

(4)

For natriumtetrathiocarbonat og 8-hydroxyquinolin er der fremlagt oplysninger, som er blevet vurderet af Kommissionen sammen med eksperter fra medlemsstaterne, og hvoraf det fremgår, at der er behov for yderligere anvendelse af de pågældende stoffer. Under disse omstændigheder er det derfor berettiget på strenge vilkår, der tager sigte på at minimere risikoen, at fastsætte en længere frist for tilbagetrækning af allerede givne tilladelser til de begrænsede anvendelser, der anses for nødvendige, og for hvilke der for tiden ikke synes at være effektive alternativer.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ammoniumsulfamat, hexaconazol, natriumtetrathiocarbonat og 8-hydroxyquinolin optages ikke i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

Artikel 2

Medlemsstaterne sørger for følgende:

a)

Godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder ammoniumsulfamat, hexaconazol, natriumtetrathiocarbonat og 8-hydroxyquinolin, trækkes tilbage senest den 22. maj 2007.

b)

Fra den 23. november 2006 gives der ikke godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder ammoniumsulfamat, hexaconazol, natriumtetrathiocarbonat og 8-hydroxyquinolin, i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.

Artikel 3

1.   Uanset artikel 2 kan medlemsstater, der er opført i kolonne B i bilaget, indtil senest den 31. maj 2010 opretholde deres godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder stoffer, som er opført i kolonne A, til anvendelsesformål, der er angivet i kolonne C i samme bilag. Medlemsstater, der gør brug af undtagelsen i første afsnit, sikrer, at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Fortsat anvendelse kan kun accepteres, hvis den ikke har nogen skadelige virkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet.

b)

Plantebeskyttelsesmidler, der stadig er på markedet efter den 22. maj 2007, forsynes med ny mærkning, hvoraf de skærpede anvendelsesbetingelser fremgår.

c)

Der træffes alle relevante foranstaltninger til at reducere eventuelle risici.

d)

Der gøres seriøse bestræbelser på at udvikle alternativer til disse anvendelser.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter senest den 31. december hvert år Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, herunder navnlig om foranstaltninger, der træffes i henhold til litra a)-d).

Artikel 4

Eventuelle frister, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF, skal være så korte som muligt.

Hvis godkendelserne i henhold til artikel 2 skal trækkes tilbage senest den 22. maj .2007, udløber fristen senest den 22. maj 2008.

Hvis godkendelserne i henhold til artikel 3, stk. 1, skal trækkes tilbage senest den 31. maj 2010, udløber fristen senest den 30. november 2010.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/20/EF (EUT L 70 af 9.3.2004, s. 32).

(2)  EFT L 55 af 29.2.2000, s. 25. Ændret ved forordning (EF) nr. 1044/2003 (EUT L 151 af 19.6.2003, s. 32).

(3)  EFT L 224 af 21.8.2002, s. 23. Ændret ved forordning (EF) nr. 1744/2004 (EUT L 311 af 8.10.2004, s. 23).


BILAG

Liste over de i artikel 3, stk. 1, omhandlede godkendelser

Kolonne A

Kolonne B

Kolonne C

Aktivt stof

Medlemsstat

Anvendelse

Natriumtetrathiocarbonat

Grækenland

Desinficering af jord i forbindelse med havebrug.

Spanien

Desinficering af jord i forbindelse med havebrug og skovbrugsafgrøder.

8-hydroxyquinolin

Frankrig

Anvendelse ved beskæring af vin.

Grækenland

Lokal desinficering af jord i forbindelse med havebrug, frugtplantager, i olivenplantager og vingårde.

Anvendelse ved beskæring af vin.

Spanien

Beskyttelse af sår på skovbrugsafgrøder efter beskæring.

Lokal desinficering af jord i forbindelse med havebrug.

Anvendelse ved beskæring af vin.


Top