Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R2010

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2010/2003 af 14. november 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 800/1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

    EUT L 297 af 15.11.2003, p. 13–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/08/2009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/2010/oj

    32003R2010

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2010/2003 af 14. november 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 800/1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

    EU-Tidende nr. L 297 af 15/11/2003 s. 0013 - 0014


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2010/2003

    af 14. november 2003

    om ændring af forordning (EF) nr. 800/1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1104/2003(2), særlig artikel 13 og de tilsvarende bestemmelser i de øvrige forordninger om fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I de nuværende regler for forudbetaling med forarbejdning er der fastsat en ækvivalensordning for basisprodukter, der er oplagret løst, og mellemprodukter, der er oplagret løst, og som skal eksporteres efter forarbejdning. Der kan laves ækvivalens for produkter på forskellige lokaliteter. Der kan også laves ækvivalens for produkter på samme lokalitet. Ækvivalens er forbudt for produkter i nogle situationer såsom interventionsprodukter til eksport. Som en generel regel er ækvivalens ikke tilladt i forbindelse med forudbetaling for oplagring, uden at dette berører specifikke sektorforordninger, hvor det er fastsat, at visse produkter kan oplagres løst i samme silo eller på samme oplagringslokalitet sammen med andre produkter med en anden toldmæssig status. Revisionsretten bemærkede i sin særberetning nr. 1/2003, at ækvivalensordningen er unødvendigt kompliceret og vanskelig at kontrollere. Revisionsretten fandt ydermere, at reglerne er blevet anvendt meget forskelligt i de forskellige medlemsstater og endog i forskellige regioner inden for samme medlemsstat. Det er derfor tilrådeligt at fjerne ækvivalensmuligheden fra forudbetalingen med forarbejdning.

    (2) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter(3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2003(4), blev der indført brug af faste udbyttesatser for produkter, der forarbejdes under forudbetalingsordningen. For at tage hensyn til variationerne i udbyttet er det tilrådeligt med en vis fleksibilitet, hvis det anmeldte udbytte viser sig at være højere end det faktiske udbytte.

    (3) For at sikre en mere effektiv administration af anmodningerne om udbetaling af eksportrestitutioner er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne kan beslutte, at kun elektroniske anmodninger må anvendes.

    (4) For at forenkle den administrative procedure for udbetaling af restitutioner for små mængder bør kravet om importbevis i forbindelse med en anmodning om ækvivalente dokumenter fraviges for restitutioner på mindre end eller lig med 2400 EUR.

    (5) For at forenkle behandlingen af dossierer med sanktioner på små beløb bør det minimumsbeløb, som medlemsstaterne kan afstå fra at inddrive, forøges.

    (6) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 444/2003, bør derfor ændres tilsvarende.

    (7) De berørte forvaltningskomitéer har ikke afgivet udtalelse inden for de af formændene fastsatte frister -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 800/1999 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 28 ændres således:

    a) Stk. 3, andet, tredje og fjerde afsnit, udgår.

    b) Stk. 4 og 5 udgår.

    2) I artikel 35, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

    "Skyldes forskellen mellem det beløb, der skal ydes for den udførte mængde, og det beløb, der er forudbetalt, en forskel mellem den udbyttesats, der er anført i betalingsangivelsen, og den udbyttesats, der er opnået efter forarbejdning, gælder forhøjelsen på 15 % som omhandlet i andet afsnit dog ikke, hvis forskellen mellem udbyttesatserne er mindre end 2 %.

    Artikel 51 gælder ikke, hvis der er en forskel mellem den anførte udbyttesats og den udbyttesats, der er opnået efter forarbejdning."

    3) Artikel 49 ændres således:

    a) I stk. 1 indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

    "Medlemsstaterne kan dog beslutte, at anmodninger om restitutioner kun fremsættes efter en af fremgangsmåderne som omhandlet i andet afsnit."

    b) I stk. 3, andet afsnit, litra a), ændres "1200 EUR" til "2400 EUR".

    4) I artikel 51, stk. 9, ændres "60 EUR" til "100 EUR".

    5) I artikel 52, stk. 3, ændres "60 EUR" til "100 EUR".

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 1, nr. 1), gælder for produkter, der er omfattet af en betalingsangivelse, der antages fra den 1. januar 2004.

    Artikel 1, nr. 2), gælder for produkter, der er omfattet af en betalingsangivelse, der antages fra den 1. oktober 2003.

    Artikel 1, nr. 3), 4) og 5), gælder for produkter, der er omfattet af en udførselsangivelse, der antages fra den 1. december 2003.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2003.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

    (2) EUT L 158 af 27.6.2003, s. 1.

    (3) EFT L 62 af 7.3.1980, s. 5.

    (4) EUT L 67 af 12.3.2003, s. 3.

    (5) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

    Top