Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022TN0469

Sag T-469/22: Sag anlagt den 22. juli 2022 — EIB mod Syrien

EUT C 359 af 19.9.2022, p. 91–92 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 359/91


Sag anlagt den 22. juli 2022 — EIB mod Syrien

(Sag T-469/22)

(2022/C 359/111)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (ved advokaterne D. Arts og E. Paredis samt T. Gilliams, R. Stuart og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

Den Syriske Arabiske Republik tilpligtes at betale alle beløb, der på grundlag af Den Europæiske Unions indtrædelsesret skyldes Unionen i henhold til artikel 3.01, 3.02 og 4.01 i Electricity Distribution Project Loan Agreement, nr. 20948 (herefter »Loan Agreement«) siden den 9. august 2017, og som omfatter:

28 777 508,71 EUR, som er det beløb, der skyldes Den Europæiske Union pr. den 30. juni 2022, og som udgør hovedstolen på 27 388 963,40 EUR, 116 091,27 EUR i renter og 1 272 454,04 EUR i kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 30.6.2022).

Yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats svarende til den højeste (i enhver relevant periode) på i) den relevante interbanksats, plus 2 % (200 basispoint), eller ii) den rentesats, der skal betales i henhold til artikel 3.01, plus 0,25 % (25 basispoint), til betaling sker

Den Syriske Arabiske Republik tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til procesreglementes artikel 134, stk. 1.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres inden for rammerne af dette ene anbringende gældende, at Den Syriske Arabiske Republik har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Loan Agreement, når de er forfaldet siden den 9. august 2017, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikkebetalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Loan Agreement. Følgelig er Den Syriske Arabiske Republik kontraktligt forpligtet til i henhold til artikel 3.01, 3.02 og 4.01 i Loan Agreement at betale Den Europæiske Union alle skyldige beløb (i medfør af EIB’s påstande).


Top