EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0208

Sag T-208/20: Sag anlagt den 9. april 2020 — JH mod Europol

EUT C 191 af 8.6.2020, p. 38–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/38


Sag anlagt den 9. april 2020 — JH mod Europol

(Sag T-208/20)

(2020/C 191/52)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: JH (ved advokat M. Quaas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at den foranstaltning, der blev truffet af sagsøgtes direktør den 2. april 2019, hvormed sagsøgeren med øjeblikkelig virkning blev frataget ledelsen af den organisatoriske enhed GDPT (personbeskyttelse) under afdelingen Governance Directorate ved Den Europæiske Politienhed (Europol), var ulovlig.

Europol tilpligtes at betale sagsøgeren en efter rettens skøn passende erstatning for svie og smerte.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

1.

Tilsidesættelse af Europols personalevedtægt

Sagsøgeren har anført, at betingelserne for den omtvistede disciplinære foranstaltning i henhold til Europols personalevedtægt ikke forelå. Sagsøgte har sat sig ud over de gældende bestemmelser i personalevedtægten og forsøger (først) måneder senere at retfærdiggøre den trufne disciplinære foranstaltning med en tilbagevirkende afgørelse om forflyttelse og med henvisningen til en omorganisering.

2.

Skade på sundheden og uarbejdsdygtighed

Sagsøgeren har derudover nedlagt påstand om erstatning for svie og smerte, da hans sundhed beviseligt har lidt skade som følge af den ulovlige foranstaltning og hans erhvervsudsigter er blevet umuliggjort derved.


Top