—

Kommissionens afgørelse C (2019) 5187 final af 18. juli 2019 i sag M.8864 — Vodafone/visse Liberty Global-aktiver annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 2, stk. 2 og 3, i EF-fusionsforordningen (1), idet den godkendte en transaktion, der gav den fusionerede enhed en dominerende stilling og indebar en betydelig hindring for en effektiv konkurrence på det tyske marked for detailudbuddet af transmission af TV-signaler til kunder i boligbyggeri. Kommissionens konklusion om, at parterne hverken var aktuelle (direkte/indirekte) eller potentielle konkurrenter forud for transaktionen, og at transaktionen ikke ville medføre en væsentlig forringelse af konkurrencevilkårene, er behæftet med åbenbart urigtige skøn. Kommissionen undlod navnlig at tage hensyn til de negative virkninger af den fusionerede enheds større markedskraft på markederne for udbud og erhvervelse af TV-kanaler på engrosniveau og for udbud af transmission af TV-signaler på engrosniveau (herefter »TV-engrosmarkederne«) på markedet for kunder i boligbyggeri.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionens konklusion om, at der ikke forelå en betydelig hindring for en effektiv konkurrence på markedet for kunder i enfamiliehuse, ligeledes er behæftet med åbenbart urigtige skøn, navnlig eftersom den ligeledes er støttet på det angivelige fravær af et betydeligt konkurrenceforhold mellem parterne forud for fusionen. Transaktionen medfører en dominerende stilling, som skaber en betydelig hindring for en effektiv konkurrence på markedet for kunder i boligbyggeri, herunder for kabel- og IPTV-tjenester.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionens konklusion om den fusionerede enheds evne og incitamenter til at skade Tele Columbus og andre detailudbydere af TV-signaler, der afhænger af den fusionerede enheds levering af TV-signaler som mellemled, er behæftet med retlige fejl og åbenbart urigtige skøn.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Kommissionens vurdering af transaktionens negative virkninger på TV-engrosmarkederne er ufuldstændig og åbenbart urigtig. Kommissionen fastslog navnlig med urette, at den fusionerede enhed ikke ville have incitament til at afskærme den fusionerede enheds konkurrenters adgang til indhold, og at en sådan afskærmning ikke ville have væsentlige negative virkninger for downstream-markederne for detailudbud af TV-signaler til kunder i boligbyggeri og kunder i enfamiliehuse. Kommissionen foretog heller ikke, og til skade for kunderne, en vurdering af den fusionerede enheds evne og incitament til at skade downstream-konkurrenter ved på anden made end gennem fuldstændig afskærmning (»delvis afskærmning«) at vanskeliggøre deres adgangsvilkår til TV-indhold med digitale funktioner (dvs. instant restart, pause osv.).

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at transaktionen, som ændret med de af Vodafone foreslåede tilsagn, ikke medfører en betydelig hindring for en effektiv konkurrence på TV-engrosmarkederne. Eftersom tilsagnene ikke opfyldte kravene i Kommissionens meddelelse om acceptable løsninger og var utilstrækkelige til at afhjælpe transaktionens betydelige hindring for en effektiv konkurrence på disse og andre markeder, er Kommissionens godkendelsesafgørelse, hvorved disse tilsagn blev accepteret, i strid med EF-fusionsforordningens artikel 2, stk. 3.