—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1835 (1) annulleres, for så vidt som den udelukker visse udgifter, som er blevet afholdt af Det Forenede Kongeriges godkendte betalingsorganer inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), fra EU-finansiering som følge af en svaghed i definitionen af en aktiv landbruger — tilknyttede virksomheder, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

For det første begik Kommissionen en fejl ved sin fortolkning af ordlyden af artikel 9, stk. 2, litra a). Den udelukker ikke udbetaling til en ansøger, udelukkende fordi ansøgeren er en del af en større gruppe selskaber, hvoraf nogle af medlemmerne udøver aktiviteter, der er på negativlisten.

2.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at ordlyden af den pågældende bestemmelse ikke kan have den betydning, som Kommissionen har givet den. Ud fra syntaksen er det åbenbart, at det, der er forbudt, er, at sammenslutningen selv udøver den omhandlede aktivitet. Denne betingelse er ikke opfyldt, såfremt ansøgeren om den direkte betaling er et selskab, som (i og af sig selv) opfylder definitionen på en landbruger i artikel 4, stk. 1, litra a), men som ikke (i og af sig selv) udøver en relevant aktivitet.

3.

For det tredje understøttes Det Forenede Kongeriges fortolkning af den omstændighed, at ordlyden af artikel 9, stk. 2, litra a), er sammenfaldende med ordlyden af artikel 4, stk. 1, litra a), der definerer begrebet »landbruger«. En »landbruger« kan være enten a) en enkelt (fysisk eller juridisk) person, som udøver en landbrugsaktivitet, eller b) en sammenslutning af sådanne personer. I sidstnævnte tilfælde vil en enkelt »landbruger« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), være omfattet af et kollektiv af fysiske eller juridiske personer. Sætningen skal ikke læses således, at den indfører »forbundne enheder« i artikel 4, stk. 1, litra a). Artikel 9, stk. 2, litra a), skal derfor ikke gives denne betydning.

4.

For det fjerde forekommer begrebet »sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer« også andre steder i forordningen, Kommissionen synes dog ikke at foretage en ensartet fortolkning, der er i overensstemmelse med dens fortolkning i artikel 9, stk. 2, litra a). Det Forenede Kongerige har gjort gældende, at den pågældende vending skal fortolkes ensartet i hele forordning nr. 1307/13.

5.

For det femte har Det Forenede Kongerige også gjort gældende, at foreligger et yderligere sprogligt problem med Kommissionens fortolkning. Henvisningen til en »fysisk« person i den pågældende vending er overflødig. Det vil nemlig være tilstrækkeligt at henvise udelukkende til »sammenslutninger af juridiske personer«. En fysisk person kan aldrig være ejet af en anden fysisk eller juridisk person, og kan heller ikke blive associeret med en sådan anden person på en måde, hvor et selskab kan være forbundet med et andet selskab.

6.

For det sjette støtter yderligere formålsbestemte eller teleologiske betragtninger Det Forenede Kongeriges standpunkt og underminerer Kommissionens standpunkt. I henhold til 10. betragtning bør der ikke bevilges direkte betalinger til »fysiske og juridiske personer, medmindre sådanne personer kan godtgøre, at deres landbrugsaktivitet ikke er marginal«. Denne tilgang er fuldstændigt i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra a), og er i strid med Kommissionens fortolkning.

7.

Endelig tillader artikel 9, stk. 2, litra c), en undtagelse til forbuddet i artikel 9, stk. 2, litra a), i det tilfælde at landbrugeren (hvad enten en enkelt person eller en sammenslutning) er omfattet af litra a) — c). Såfremt ansøgeren kan godtgøre, at deres landbrugsaktiviteter »ikke er ubetydelige« omfattes de af litra b). Det er derfor åbenbart, at der ikke foreligger nogen hensigt fra lovgivers side om som sådan at udelukke betalinger til personer, der udøver aktiviteter på negativlisten.