—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at eftersom de alderspensionsrettigheder, som er erhvervet inden datoen for statuttens ikrafttræden, i henhold til artikel 75, stk. 2, i Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 vedrørende »gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer »består uændret«, skal den tidligere henvisning til den nationale lovgivning, som er fastsat i det nævnte omkostningsregulativ, anses for at være en materiel henvisning (eller krydshenvisning) (til den lovgivning, der var gældende på daværende tidspunkt), for så vidt som de pensionsrettigheder, der er erhvervet af de tidligere europaparlamentsmedlemmer inden statuttens ikrafttrædelse, ikke kan ændres i henhold til senere lovgivninger.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den lovgivning der blev indført ved afgørelse nr. 14/2018 fra Ufficio di presidenza della Camera dei deputati italiana (præsidiet for det italienske deputeretkammer), i forhold til selve den italienske retsorden er ugyldig

—

Camera har nemlig besluttet at foretage en fornyet beregning af den livsvarige pension, som de tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet er berettiget til, ved ligeledes at anvende det såkaldte bidragsbetalingssystem på den del af pensionen, der blev erhvervet i perioder inden 2012, som tildeles alle offentligt og privat ansatte ved et proratasystem, endog for perioder inden 1996, med hensyn til hvilke pensionen for alle offentligt og private ansatte tildeles i henhold til et retributivsystem. Med henblik på at anvende bidragsbetalingssystemet med tilbagevirkende kraft også med hensyn til de perioder, hvor dette ikke eksisterede i Italien, vedtog det et fordrejet og irrationelt beregningssystem, der ikke var aktuarmæssigt baseret.

—

Den omhandlede reform er ligeledes ulovlig for så vidt som området for livsvarig pension, i det mindste vedrørende de grundlæggende aspekter, skal reguleres ved lov og ikke ved bekendtgørelse (forfatningens artikel 69).

—

Endvidere tilsidesætter reformen den berettigede forventning hos de tidligere parlamentsmedlemmer til en forudsigelig pensionsmæssig behandling, hvilket er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som også i den italienske retsorden udgør et almindeligt princip.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at reformen af den livsvarige pension til italienske tidligere parlamentsmedlemmer foretog en fornyet beregning af sidstnævnte ex post på en fuldstændig uforudsigelig måde, uden nogen indfasning eller passende beskyttelsesklausuler, således at den udgør en alvorlig overtrædelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der hører til de grundlæggende principper i EU-retsordenen.

—

Den pågældende reform kunne af denne grund ikke gennemføres af Europa-Parlamentet: i henhold til de generelle principper, der reguler forholdene mellem retsordener, overskrider overførsel af en retsordens regler til en anden retsorden, efter en henvisning (hvad enten den er mobil eller materiel), nemlig en præcis grænse: henvisningen kan ikke ske, når reglen i oprindelsesretsordenen er i strid med grundlæggende principper i den retsorden, hvortil den ønskes overført. Endvidere gælder, som følge af, at EU-retten har forrang — hvilket er et grundlæggende EU-retligt princip — at såfremt en national lovgivning er i strid med en EU-retlig bestemmelse, skal denne sidstnævnte ikke anvendes, for at sikre en ensartet EU-retlig beskyttelse af borgerne på hele EU’s område.