This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019TN0155
Case T-155/19: Action brought on 12 March 2019 — AP v EIF
Sag T-155/19: Sag anlagt den 12. marts 2019 — AP mod EIF
Sag T-155/19: Sag anlagt den 12. marts 2019 — AP mod EIF
EUT C 155 af 6.5.2019, p. 53–53
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
6.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/53 |
Sag anlagt den 12. marts 2019 — AP mod EIF
(Sag T-155/19)
(2019/C 155/62)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: AP (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsfond (EIF)
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af sagsøgtes afgørelser af 30. august 2018 og af 3. oktober 2018 om afslag på sagsøgerens ansøgninger af 20. juni 2018. |
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale de beløb, der er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 33, med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 2018, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank (ECB) fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringsoperationer, forhøjet med 2 procentpoint, indtil fuld betaling er modtaget af sagsøgeren. |
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det ikke-økonomiske tab, idet denne efter ret og billighed kan opgøres til mindst 20 000 EUR. |
— |
EIF tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1. |
Med det første anbringende gøres gældende, at sagsøgerens sygdom medførte en suspendering af opsigelsesperioden og anvendelse af socialsikringsordningen. Sagsøgeren har gjort gældende, at det modsatte ville udgøre en tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægten, af omsorgspligten og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. |
2. |
Med det andet anbringende gøres gældende, at afvisningen af at acceptere en tilbagetrækning af sagsøgerens opsigelse tilsidesætter omsorgspligten. |