—

I den appellerede kendelse lægges det grundlæggende fejlagtigt til grund, at stævningen »kun [indeholdt] skannede underskrifter« af sagsøgerens repræsentanter, selv om den faktisk indeholdt kvalificerede elektroniske signaturer med kvalificerede certifikater udstedt af ACA [Autoridad de Certificación de la Abogacía (spanske advokaters certificeringsmyndighed)], der har samme retsvirkning som en håndskreven underskrift.

—

De nævnte kvalificerede elektroniske signaturer er anerkendt og omfattet af eIDAS-forordningen — Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 (2).

—

Kvalificerede elektroniske signaturer med kvalificerede certifikater fra ACA er fuldt ud i overensstemmelse med ånden i og grundlaget for artikel 73, stk. 1, i Rettens procesreglement: Som det anføres i den appellerede kendelse, »ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn at sikre ægtheden af dette processkrift og udelukke risikoen for, at det i realiteten ikke hidrører fra en person, der har bemyndigelse til at skrive under«.

—

Artikel 73, stk. 1, i Rettens procesreglement er blevet ophævet ved Rettens afgørelse af 11. juli 2018, idet denne ændring trådte i kraft den 1. december 2018 (to dage efter indleveringen af stævningen), og det er et grundlæggende og universelt princip i sanktionsretten i Vestens retsordener, at den mest gunstige regel anvendes.

—

Den retspraksis, der henvises til i den anfægtede kendelse med henblik på at begrunde afvisningen af appellantens søgsmål, vedrører hovedsageligt skannede underskrifter. Det konkrete tilfælde, som er omhandlet i den foreliggende sag (stævning med kvalificeret elektronisk signatur med ACA-certifikat), er imidlertid ikke blevet undersøgt af Unionens retsinstanser.

—

Regler skal fortolkes i forhold til den sociale virkelighed på det tidspunkt, hvor de skal anvendes, under hensyn til særligt ånden i og formålet med dem.