Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TB0156

Sag T-156/18: Rettens kendelse af 8. marts 2019 — Legutko og Poręba mod Parlamentet (Passivitetssøgsmål — regler for institutionerne — Parlamentets forretningsorden — artikel 130 — bilag II — forespørgsel til skriftlig besvarelse — anmodning om fremsendelse til Rådet — meddelelse af afgørelsen om afvisning af spørgsmålet — opfordring til at handle — Parlamentets stillingtagen — påstand om påbud — afvisning)

EUT C 155 af 6.5.2019, p. 44–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/44


Rettens kendelse af 8. marts 2019 — Legutko og Poręba mod Parlamentet

(Sag T-156/18) (1)

(Passivitetssøgsmål - regler for institutionerne - Parlamentets forretningsorden - artikel 130 - bilag II - forespørgsel til skriftlig besvarelse - anmodning om fremsendelse til Rådet - meddelelse af afgørelsen om afvisning af spørgsmålet - opfordring til at handle - Parlamentets stillingtagen - påstand om påbud - afvisning)

(2019/C 155/53)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøgere: Ryszard Antoni Legutko (Morawica, Polen) og Tomasz Piotr Poręba (Mielec, Polen) (ved advokat M. Mataczyński)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz, S. Alonso de León og A. Pospíšilová Padowska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 265 TEUF med påstand om, at det fastslås, at Parlamentet retsstridigt og under tilsidesættelse af artikel 130 i Parlamentets forretningsorden og bestemmelserne i bilag II til denne forretningsorden har undladt at fremsende forespørgsel til skriftlig besvarelse P-003358/17 til Rådet for Den Europæiske Union.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Ryszard Antoni Legutko og Tomasz Piotr Poręba betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 161 af 7.5.2018.


Top