Appel iværksat den 14. februar 2018 af PGNiG Supply & Trading GmbH til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 14. december 2017 i sag T-849/16, PGNiG Supply & Trading GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-117/18 P)

(2018/C 161/37)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: PGNiG Supply & Trading GmbH (ved adwokat M. Jeżewski)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten tilsidesatte artikel 263, stk. 4, TEUF, idet den med urette antog, at appellanten hverken var umiddelbart eller individuelt berørt af Europa-Kommissionens afgørelse af 2016, og at denne afgørelse ikke er en regelfastsættende retsakt, hvilket skyldtes en urigtig fortolkning fra Rettens side af karakteren og virkningerne af den nye undtagelse fra reglerne af 2016, hvorved der også var tale om en tilsidesættelse af artikel 36, stk. 1, litra a)-e), i gasdirektivet (direktiv 2009/73), idet betingelserne for undtagelsen for »nye anlæg i gasinfrastrukturen« ikke blev anvendt, og det ikke blev efterprøvet, om disse betingelser var opfyldt, på en måde, som i tilstrækkelig grad gjorde det muligt at bedømme karakteren af den i medfør af Kommissionens afgørelse af 2016 indførte undtagelse og af den nye undtagelse fra reglerne af 2016 og disses status, da stk. 1 ikke blev anvendt på Europa-Kommissionens afgørelse af 2016, som ændrede omfanget af undtagelsen fra reglerne af 2009. Retten analyserede ikke karakteren af den nye undtagelse fra reglerne, hvilket førte til, at den foretog en urigtig bedømmelse af virkningen af Kommissionens afgørelse for appellanten.

Traktatens artikel 263 blev urigtigt fortolket, idet det blev fastslået, at appellanten ikke var umiddelbart berørt af Europa-Kommissionens afgørelse. Rettens konstatering af, at appellanten ikke er umiddelbart berørt af Europa-Kommissionens afgørelse, er urigtig. Rettens opfattelse er ikke i overensstemmelse med hidtidig retspraksis, hvor der henvises til de umiddelbare virkninger af en afgørelse fra Kommissionen for personer, der ikke er nationale regulerende myndigheder — afgørelsens adressater.

Traktatens artikel 263 blev urigtigt fortolket, idet det blev fastslået, at appellanten ikke er individuelt berørt af Europa-Kommissionens afgørelse. Appellantens markedsposition muliggør i det foreliggende tilfælde en individualisering som omhandlet i retspraksis vedrørende antagelse af søgsmål til realitetsbehandling.

Traktatens artikel 263, stk. 4, in fine, blev urigtigt fortolket, idet det blev fastslået, at den anfægtede afgørelse fra Kommissionen ikke er en regelfastsættende retsakt. Efter appellantens opfattelse er afgørelsen en regelfastsættende retsakt.